Aktindsigt i sag hos Den Centrale Videnskabsetiske Komité

§ 13. Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

...

6)private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet."

Bestemmelsen har karakter af en generalklausul der åbner mulighed for, at aktindsigt kan nægtes i tilfælde hvor der er tale om væsentlige hensyn til beskyttelse af andre offentlige og private interesser end dem der er nævnt i lovens § 12 og § 13, stk. 1, nr. 1-5.

Efter forarbejderne til såvel den tidligere som den gældende lov er det imidlertid forudsat, at der kun vil blive gjort brug af bestemmelsen i tilfælde hvor hemmeligholdelse af hensyn til det offentlige eller enkeltpersoners interesse er klart påkrævet (min fremhævning), jf. betænkning nr. 857-1978 om offentlighedslovens revision, s. 260.

Det følger i øvrigt af bestemmelsens formulering at aktindsigt kun kan afslås hvor der er nærliggende fare for at de nævnte interesser vil lide skade af betydning.

Ad a. Hensynet til lægens faglige omdømme.

Om dette hensyn har Den Centrale Videnskabsetiske Komité i udtalelsen til mig anført: " at der var risiko for, at en presseomtale af hans forskningsplans utilfredsstillende professionelle standard ville kunne skade hans lægepraksis."

Jeg må lægge til grund at Deres aktindsigtsanmodning angik selve protokollen vedrørende projektet "Klinisk bilateral brystkræft - højrisikomarkører", og at det var protokollen som sådan Den Centrale Videnskabsetiske Komité afslog at give Dem aktindsigt i.

I forbindelse med komitéens afslag på Deres anmodning modtog De imidlertid - i anonymiseret form - komitéens afgørelse af 20. december 1993 med den negative vurdering af protokollens faglige standard. Selve protokollen kunne uden vanskeligheder have været anonymiseret på tilsvarende måde og været udleveret til Dem uden at dette i sig selv ville have øget risikoen for at lægens praksis kunne lide skade, idet det jo er komitéens afslag, og ikke selve protokollen, der eventuelt kunne siges at have denne negative virkning.

Denne del af komitéens afslag er derfor efter min opfattelse allerede af denne grund ikke holdbar. Jeg har gjort Den Centrale Videnskabsetiske Komité bekendt med min opfattelse.

Ad b. Hensynet til beskyttelse af forskningsidéen.

Det er efter min opfattelse utvivlsomt at offentlighedslovens bestemmelser om undtagelser fra offentlighedsprincippet i et vist omfang kan anvendes til beskyttelse af forskeres (originale) idéer og af forskningsresultater der endnu er foreløbige. For så vidt angår den sidste gruppe, kan henvises til Folketingets Ombudsmands beretning for 1976, s. 96ff, hvor ombudsmanden (s. 104) bl.a. anførte følgende

"Dette hensyn (til forskningen; min bemærkning hér) kan formuleres som et hensyn til, at der sikres forskere rimelige arbejdsvilkår derved, at de beskyttes mod en offentliggørelse af forskningsresultater, som de endnu ikke betragter som definitive, og som de derfor ikke er parat til at give fra sig, før de er yderligere bearbejdet enten af den pågældende forsker selv eller i samarbejde med videnskabelige kolleger.

...

Dette hensyn er efter min opfattelse så væsentligt, at det jævnligt vil kunne begrunde en anvendelse af undtagelsesreglen i § 2, stk. 2, nr. 4 (nugældende § 13, stk. 1, nr. 6). Dette er også anerkendt i den forvaltningsretlige litteratur, jfr. således Niels Eilschou Holm: Offentlighedsloven (1971), s. 38, hvor det anføres

"Også hensynet til forskningen vil kunne medføre indskrænkning i offentlighedens adgang til indsigt, f.eks. med hensyn til foreløbige forskningsresultater, der endnu ikke er tilstrækkeligt gennemprøvede"."

Sagen er nærmere omtalt i betænkning nr. 857-1978, s. 262f.

Hensynet til beskyttelse af en forskers originale idé kan også føre til at aktindsigt kan afslås. For så vidt angår de tilfælde hvor resultatet vil kunne udnyttes kommercielt, vil hjemlen til at afslå aktindsigt skulle søges i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om "tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes". Denne bestemmelse kan imidlertid ikke antages at omfatte den "økonomiske betydning" der ligger i at et (succesfuldt) forskningsprojekt på længere sigt kan betyde forbedrede karrieremuligheder for den enkelte forsker. I disse tilfælde må hjemlen til at afslå aktindsigt - som også sket ved Den Centrale Videnskabsetiske Komités afgørelse - søges i bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Som ovenfor anført kan bestemmelsen kun anvendes i de tilfælde hvor hemmeligholdelse af hensyn til den enkelte forskers interesse er klart påkrævet, og hvor der er nærliggende fare for at denne interesse vil lide skade af betydning hvis der gives aktindsigt. For at godtgøre at betingelsen for at afslå aktindsigt i det enkelte tilfælde er til stede, er det nødvendigt at foretage en konkret vurdering af om disse væsentlige hensyn foreligger, herunder om der i det hele taget er tale om en forskningsidé der kan antages at føre til videnskabelige resultater af betydning. Det er endvidere nødvendigt at sandsynliggøre at der kan blive tale om skade af betydning hvis der gives aktindsigt.

I tilfælde hvor der kan være tvivl om hvorvidt en begæring om aktindsigt bør afslås efter bestemmelsen, bør der indhentes en udtalelse fra den hvis interesse kan være til hinder for at begæringen imødekommes, jf. punkt 44 i Justitsministeriets vejledning om lov om offentlighed i forvaltningen.

En udtalelse hvor den pågældende modsætter sig at der gives aktindsigt, er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelig til at aktindsigt kan nægtes. Den offentlige myndighed som træffer afgørelse i aktindsigtssagen, må foretage en selvstændig efterprøvelse af om betingelserne er til stede.

I komitéens afslag af 5. april 1995, og i udtalelsen til mig af 8. maj 1995, har komitéen henvist til forskerens modvilje mod at der blev givet aktindsigt i protokollen idet han ønskede at udarbejde et nyt projekt. Det fremgår imidlertid ikke hvilke selvstændige overvejelser Den Centrale Videnskabsetiske Komité har lagt til grund for sit afslag. Komitéen har således ikke i afslagsbrevet eller i udtalelsen til mig godtgjort eller sandsynliggjort at der kan siges at foreligge en original forskningsidé af en sådan karakter, at den kan føre til videnskabelige resultater af betydning for den pågældendes karriere, og at hensynet hertil ville lide skade af betydning hvis den (ikke godkendte) forskningsprotokol på nuværende tidspunkt blev kendt af offentligheden.

På den baggrund er jeg ikke i stand til at vurdere om der har været tilstrækkeligt grundlag for at afslå Deres aktindsigtsanmodning. Jeg har derfor henstillet til Den Centrale Videnskabsetiske Komité at sagen genoptages, og at komitéen træffer en ny afgørelse på baggrund af det jeg har anført om anvendelsen af bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

..."

NOTER (*1) Jf. FOB 1976, s. 96.

Aktindsigt i sag hos Den Centrale Videnskabsetiske Komité

Det fremgik af sagens akter at journalist A den 14. marts 1995 anmodede Den Centrale Videnskabsetiske Komité om aktindsigt i tre sager (forskningsprotokoller) der var omtalt i komitéens årsberetning for 1993.

Den 21. marts 1995 meddelte komitéen at anmodningen ville blive behandlet på et møde den 31. marts 1995 hvorefter svar hurtigt ville blive givet.

Til brug for sagernes behandling indhentede komitéen udtalelser fra de ansvarlige forskere for de tre projekter. De to forskere meddelte at de gerne ville udlevere protokollerne. Den tredje forsker, hvis protokol ikke var blevet godkendt af komitéen, skrev den 2. april 1995 følgende til komitéen

"...

Som svar på Deres brev af 21. marts 1995, kan jeg meddele at jeg ikke kan give tilladelse til at der gives (A) eller nogen anden aktindsigt i projektet "Klinisk bilateral brystkræft - højrisikomarkører".

Indledningsvis vil jeg henvise til Deres eget brev til mig af 29. december 1993, heraf fremgår at komitéen var enig om at undersøgelsen i projektet er baseret på en meget væsentlig problemstilling.

Som en af de meget få praktiserende læger i Danmark, skriver jeg forskning i min sparsomme fritid. Jeg får ikke tilskud fra fonde eller løn for mit arbejde, det er ren "con amore". Dette projekt om bilateral mammacancer har jeg anvendt ufattelig meget tid på, men som De ved haft svært ved at komme igennem med. Jeg har langt fra opgivet projektet, det venter på at jeg får tid. Ideerne til projektet er mine helt egne og originale. Projektet vil være en del af min disputats - engang.

Desuden har mit arbejde med mammacancer i øvrigt betydet at en del kvinder søger lægelig bistand hos mig, jeg har altså en afledt økonomisk interesse i sagen.

Kort sagt, eller med lov om offentlighed i forvaltningen paragraf 13, stk. 1, nr. 6's ord, aktindsigten skal ikke imødekommes pga private interesser og deres helt særlige karakter.

Pt. har offentligheden ingen legitime interesser i projektet da der jo ikke er givet tilladelse til det, -no harm done. Men offentlighed om mit projekt vil skade mit arbejde uopretteligt da andre så kan overtage ideen. Ligeledes vil en sensationsartikel skrevet af journalisten der ikke forstår det materielle indhold give anledning til misforståelser og en forfejlet debat jeg ikke ønsker at deltage i.

Det er i forvejen retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt at forskningsprojekter bliver udsat for forhåndscensur gennem komiteer. Det virker ikke fremmende for et kreativt og dynamisk forskningsmiljø i Danmark. Selv i grundloven står at "Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres." Af denne årsag blev sundhedsstyrelsens reklamenævn for nylig ændret til et organ der efterfølgende kan påtale overtrædelser af lovgivningen.

..."

Med brev af 5. april 1995 gav komitéen A aktindsigt i de to protokoller hvor forskerne var indforstået med udleveringen. For så vidt angik den tredje protokol, skrev komitéen følgende

"...

Hvad angår projekt "Klinisk bilateral brystkræft - højrisikomarkører", kan vi oplyse, at protokollen ikke blev godkendt, og undersøgelsen er ikke iværksat. Kopi af Den Centrale Videnskabsetiske Komités afgørelse af 20.12.1993 vedlægges.

Forskeren, der er en alment praktiserende læge, der forsker i sin fritid, har meddelt, at han ikke vil give samtykke i aktindsigt, da han agter at ændre protokollen og påny ansøge om godkendelse i den regionale komité. En presseomtale nu ville kunne medføre risiko for, at den videnskabelige ide kan tilegnes af andre, ligesom en presseomtale vil kunne skade den praktiserende læge i hans erhverv. Kopi af forskerens brev vedlægges.

Den Centrale Videnskabsetiske Komité har således vurderet, at forskerens indsigelser må tages til følge. Aktindsigt afslås derfor med henvisning til offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

..."

Komitéens afgørelse af 20. december 1993 - som A modtog i anonymiseret kopi - var sålydende

"Den Centrale Videnskabsetiske Komité behandlede ved sit møde den 10. ds. projektet "Klinisk bilateral brystkræft - højrisikomarkører" efter at en afgørelse vdr. samme projekt i Den Videnskabsetiske Komité for Københavns og Frederiksberg kommuner var indanket.

Der var i Den Centrale Videnskabsetiske Komité enighed om at undersøgelsen er baseret på en meget væsentlig problemstilling. Projektet kunne imidlertid i den foreliggende udformning ikke godkendes. Årsagen var følgende indvendinger, der hvis forskerne kan tage dem til følge, bør føre til fremsendelse af en ny forsøgsplan til Den Videnskabsetiske Komité for Københavns og Frederiksberg kommuner.

Indvendingerne var følgende

Projektbeskrivelsen har en for dårlig standard, både hvad angår de indre meningssammenhænge og sproget.

Komitéen anerkender forskellige forskeres forskellige forudsætninger og handicaps, når det gælder skriftlig udformning, men må alligevel sætte en standard, der eventuelt må opnås ved supplerende hjælp, da forsøgsplan, patientinformation m.m. tegner undersøgelsen i mange udadrettede sammenhænge.

I overensstemmelse med et generelt princip for sådanne undersøgelser skal kontakt til pårørende ske via probanden, eller i det mindste med dennes tilladelse til, at henvendelse sker.

Deltagerne bør tilbydes klinisk undersøgelse supplerende med nødvendige parakliniske undersøgelser i tilfælde af, at kontakten giver mistanke om sygdom inden for undersøgelsens emnekreds.

Spørgeskemaer og interviews bør afbalanceres og sproget tilpasses, så ordvalget i sig selv ikke mindsker deltagerraten.

Den beskrevne rykkerprocedure går ud over hvad komitésystemet sædvanligvis anerkender. Det bør her være muligt at følge de retningslinjer, som bl.a. befolkningsundersøgelserne i Glostrup benytter, jf. overlæge, dr. med. XXXXX XXXXX medlemskab af projektgruppen.

Det blev under drøftelserne nævnt, at yderligere konsulentassistance ville kunne opnås hos Søren Cold, Fyns DBCG-projekt, tilknyttet onkologisk afdeling i Odense.

Komitéen henholdt sig i øvrigt til de bemærkninger, der er udformet af Den Videnskabsetiske Komité for København og Frederiksberg kommuner 30.6. d.å. samt Århus-komitéens bemærkninger af 31. august d.å."

De bemærkninger der er nævnt under punkt 7 modtog A også i anonymiseret kopi. I Århus-komitéens bemærkninger af 31. august 1993 konkluderedes følgende

"...

Hvis vi og alle øvrige komiteer skal bedømme dette projekt, skal det forbedres betydeligt, hvis det overhovedet skal gennemføres (må vel afgøres i CVK). Hvis familiemedlemmer boende uden for Københavns Kommune ekskluderes, er problemet selvsagt Jeres alene.

..."

I brev af 11. april 1995 klagede A til mig over afslaget på aktindsigt. I den anledning indhentede jeg en udtalelse af 8. maj 1995 fra Den Centrale Videnskabsetiske Komité, der bl.a. anførte følgende

"...

Ved afgørelsen om afslag på aktindsigt i dette projekt lagde Den Centrale Videnskabsetiske Komité vægt på, at der er tale om en privatpraktiserende læge, der har ønsket at forske i sin fritid "con amore", at projektet ikke kunne igangsættes i den foreliggende udformning, men at forskeren har udtrykt ønske om at beskytte sin forskningside med henblik på udarbejdelse af et nyt projekt, og at der var risiko for, at en presseomtale af hans forskningsplans utilfredsstillende professionelle standard ville kunne skade hans lægepraksis. Komiteen fandt på denne baggrund forholdet omfattet af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

..."

I min skrivelse til A udtalte jeg følgende

"Den Centrale Videnskabsetiske Komité har begrundet sit afslag på Deres anmodning om aktindsigt i lægens forskningsprotokol i følgende to hovedhensyn

a.En offentlig omtale af den negative vurdering af hans forskningsplans professionelle standard vil kunne skade hans faglige omdømme og dermed hans indtjeningsgrundlag i den private lægepraksis.

b.En offentlig omtale af forskningsplanen vil medføre risiko for at andre tilegner sig den videnskabelige idé, og vil derved ødelægge forskerens mulighed for at udarbejde et nyt projekt på samme grundlag.

Komitéens afgørelse er truffet i henhold til § 13, stk. 1, nr. 6, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen

Resumé

En journalist klagede over Den Centrale Videnskabsetiske Komités afslag på anmodning om aktindsigt i en forskningsprotokol. Den centrale Videnskabsetiske Komité, der ikke havde godkendt forskningsprotokollen, afslog aktindsigt dels under henvisning til hensynet til forskeres faglige omdømme, dels under henvisning til beskyttelsen af den videnskabelige idé.

Ombudsmanden mente at hensynet til lægens faglige omdømme kunne varetages ved en anonymisering af protokollen.

Ombudsmanden udtalte endvidere generelt at offentlighedslovens bestemmelser om undtagelser fra offentlighedsprincippet i et vist omfang kan anvendes til beskyttelse af forskerens originale ideer mv. Myndigheden var imidlertid i givet fald forpligtet til at foretage en konkret vurdering af om et sådant væsentligt hensyn forelå, herunder om der var tale om en forskningsidé der kunne antages at føre til videnskabelige resultater af betydning. Myndigheden skulle endvidere sandsynliggøre at aktindsigt ville medføre skade af betydning.

Da det ikke klart fremgik af sagens omstændigheder om en sådan selvstændig vurdering var foretaget, henstillede ombudsmanden at Den Centrale Videnskabsetiske Komité genoptog behandlingen af sagen. (J. nr. 1995-816-701).