Uklart afslag på skatteyders tilbud om akkord. Dokumentation af skatterestance alene ved EDB-udskrifter ikke fyldestgørende.

Uklart afslag på skatteyders tilbud om akkord. Dokumentation af skatterestance alene ved EDB-udskrifter ikke fyldestgørende.

A klagede til mig over en afgørelse truffet af Told- og Skatteregion X den 30. august 1993 vedrørende K Kommunes inddrivelse af restskat og morarentebeløb for indkomstårene 1990 til 1992.

A klagede endvidere over at det ikke var muligt fra skattemyndighederne at få oplyst størrelsen af eventuelle skyldige beløb og den nærmere opgørelse heraf.

Som begrundelse for sin klage over told- og skatteregionens nævnte afgørelse anførte A at der efter hans opfattelse var blevet indgået en aftale med K Kommune om, at han til fuld og endelig afgørelse af sin restskat og forfaldne morarentebeløb betalte et nærmere angivet beløb. Som begrundelse for sin klage over den manglende overskuelighed i skattemyndighedernes opgørelse af restskatter og morarente anførte A at myndighederne ikke havde kunnet forklare ham den nærmere sammenhæng i opgørelsen af hans skatterestance. En sådan sammenhæng kunne ej heller på den fornødne overskuelige måde udledes af udleverede EDB-lister omfattende bevægelser på hans konto hos skattemyndighederne.

Jeg forelagde A's klage vedrørende Told- og Skatteregion X for regionen og anmodede om en udtalelse efter forud indhentet erklæring fra K Kommune.

Jeg forelagde samtidig A's klage vedrørende skattemyndighedernes opgørelse og dokumentation af restancer for Told- og Skattestyrelsen, idet jeg anmodede styrelsen om direkte over for A at foretage en dokumentation.

Ved skrivelse af 3. december 1993 afgav Told- og Skatteregion X en udtalelse vedrørende den påklagede afgørelse. Skrivelsen var bilagt en udtalelse af 11. november 1993 fra en fuldmægtig i K Kommune. Det fremgik af udtalelserne at regionen og K Kommune fastholdt de tidligere afgørelser. Det blev herunder bestridt at der - som anført af A - var indgået en akkord indeholdende en fuld og endelig betaling af restskat for indkomstårene 1991 og tidligere samt morarenter.

Jeg forelagde de nævnte skrivelser for A. I hans skrivelse af 8. januar 1994 fastholdt han klagen og begrundelserne herfor, ligesom han oplyste at han fortsat ikke kunne overskue forholdene omkring morarenter.

Vedrørende klagen over opgørelsen og dokumentation af restskat og morarenter fremsendte Told- og Skattestyrelsen i skrivelse af 2. februar 1994 til A på ny opgørelser for hans skattemæssige forhold for indkomstårene 1990-92, herunder en oversigt over morarenternes udvikling. A rettede herefter henvendelse til mig ved skrivelse af 10. februar 1994, idet han oplyste at de fremsendte opgørelser ikke gav et klart billede af hans gæld til skattevæsenet.

Ved min skrivelse af 2. marts 1994 anmodede jeg A om på ny at rette henvendelse til den kommunale skattemyndighed med henblik på at opnå en forståelse af sammenhængen mellem de forskellige skærmbilleder og en afklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål. Ved en skrivelse, modtaget af mig den 15. marts 1994, returnerede A opgørelserne, idet han angav at disse ikke var egnede til at give et overskueligt billede af hans skatterestancer. Samtidig oplyste han at han ikke fandt det formålstjenligt på ny at kontakte skattevæsenet, når hans klage netop vedrørte uklare og uoverskuelige opgørelser over restskat og morarente.

Det fremgik i øvrigt af sagen at A den 28. januar 1993 modtog en tilsigelse fra K Kommunes opkrævningskontor vedrørende en skatterestance på ialt 37.854,86 kr.

Efter et møde på opkrævningskontoret foreslog A ved skrivelse af 28. februar 1993 at han ved optagelse af banklån og modregning af forventet overskydende skat kunne betale ialt kr. 35.353,00. A angav samtidig at det var hans forslag, at beløbet dækkede al hans gamle gæld. A's tilbud om betaling blev fornyet ved skrivelse af 8. marts 1993. Han foreslog heri på ny at hans gamle skattegæld for skatteårene fra 1991 og tidligere indløstes ved betaling af 32.814 kr. i løbet af en uge, samt modregning af 2.539 kr. udgørende forventet overskydende skat.

Ved skrivelse af 18. marts 1993 fra K Kommune, Økonomisk Forvaltning, meddelte kommunen accept af den skitserede løsning. Det blev dog angivet at såfremt der blev et restbeløb, måtte afviklingen heraf drøftes.

Efter at de nævnte beløb var betalt, fremsendtes årsopgørelsen for 1992 udvisende en restskat på kr. 14.949,00, som i al væsentlighed skyldtes at der ved opgørelsen af slutskatten for 1992 var indregnet en restskat for 1990 på kr. 12.096,00, ligesom der var indregnet morarente.

Ved skrivelse af 5. juli 1993 påklagede A årsopgørelsen og heri indeholdt restskat for 1990, idet han gjorde gældende at skyldige beløb vedrørende restskat og morarente for indkomstår forud for 1992 var eftergivet ved aftale med K Kommune om fuld og endelig afgørelse af skattegælden. Ved afgørelse af 30. august 1993 traf Told- og Skatteregion X beslutning om at klagen ikke kunne imødekommes, idet regionen ikke fandt at den indgåede aftale med K Kommune indebar en akkord, som omfattede en eftergivelse af yderligere skatterestancer for indkomståret 1991 og tidligere.

Ved restancemeddelelse af 2. september 1993 fra K Kommune meddeltes det at der yderligere forelå en restance for personlig skat på kr. 5.040,86 ekskl. gebyr. Ved skrivelse af 5. september 1993 anmodede A om en nærmere opgørelse og specifikation af restancen. Ved skrivelse af 7. september 1993 fra K Kommune, Økonomisk Forvaltning, meddeltes at restancemeddelelsen omfattede forfaldsåret 1992 og vedrørte restskat 1990 og såkaldt B/restskat 1992, ialt kr. 40.283,00 med fradrag af A's indbetaling kr. 35.242,14, således at det skyldige beløb kunne opgøres til kr. 5.040,86.

Ved skrivelse af 24. september 1993 meddelte A at han "under protest" havde indbetalt den nævnte restance, og at han i øvrigt ville rette henvendelse til mig.

I en skrivelse til A udtalte jeg herefter følgende

"A) Vedrørende afgørelse af 30. august 1993 truffet af Told- og Skatteregion X om inddrivelse af restskat og morarentebeløb.

De har til støtte for Deres klage anført, at (K) Kommune har indgået en ordning om en endelig afvikling af restskatter for indkomstårene 1991 og tidligere mod betaling af kr. 32.814 og modregning af forventet overskydende skat for indkomståret 1992. Det er således Deres opfattelse, at (K) Kommune herved har accepteret en akkord og derved eftergivet yderligere krav hidrørende fra de anførte indkomstår.

Jeg skal hertil bemærke, at skattemyndighedernes adgang til eftergivelse af pålignede skatter er reguleret i kildeskattelovens § 73 D, jf. § 73 B. Det fremgår heraf, at pålignede skatter kan eftergives, når skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor. Det er i bestemmelserne angivet, at henstanden forudsætter, at den skyldige skat er pålignet, ligesom det er en klar forudsætning, at denne er forfalden til betaling. Kompetencen til at meddele eftergivelse er ved Skattedepartementets cirkulære nr. 221 af 26. november 1990 om eftergivelse og henstand med told- og skattebeløb m.v. punkt 39 henlagt til told- og skatteregionerne med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen, således at en eftergivelse dog forudsætter en forudgående høring af den stedlige kommunalbestyrelse.

Jeg må give Dem medhold i, at en naturlig læsning af Deres skrivelser af henholdsvis 28. februar og 8. marts 1993 til (K) Kommune vedrørende afvikling af Deres skatterestancer tilsiger, at Deres tilbud om betaling indebærer en endelig afvikling af restancerne.

Derimod er det tvivlsomt, om (K) Kommune i skrivelsen af 18. marts 1993 uden forbehold accepterer Deres tilbud og herved indgår en aftale om en fuld og endelig afvikling af skattetilsvaret for de omhandlede indkomstår. På den ene side godkendes den skitserede løsning, men på den anden side tages et forbehold for eventuelle yderligere krav.

Uanset dette må jeg imidlertid lægge til grund, at den omhandlede restskat for 1990 - som ved årsopgørelsen for 1990 er indregnet i forskudsopgørelsen for 1992 - på tidspunktet for drøftelserne om afviklingen af skatterestancen i februar og marts 1993 endnu ikke er forfalden. På dette tidspunkt er det ikke afklaret, om restancen er afviklet gennem indbetaling af foreløbige A- og B-skatter i løbet af 1992, idet dette først kan afgøres ved årsopgørelsen for 1992. Det må således være klart, at den overførte restskat for 1990 ikke er medregnet i den restance, som danner grundlag for tilsigelsen fra (K) Kommunes opkrævningskontor. Restskatten vil således ikke i almindelighed kunne indgå i en eventuel eftergivelse, der finder sted i marts 1993. Som følge heraf mener jeg ikke, at der er grundlag for at forstå (K) Kommunes skrivelse af 18. marts 1993 således, at denne skaber en berettiget forventning hos Dem om, at der allerede i marts 1993 er truffet en endelig afgørelse om eftergivelse af restskat for 1990. Jeg lægger herved vægt på, at restskatten er oplyst for Dem ved årsopgørelsen for 1990, hvori det er angivet, at beløbet indregnes i forskudsopgørelsen for 1992.

Når samtidig henses til, at rette myndighed for eftergivelse af Deres skatter er Told- og Skatteregion (X), finder jeg intet grundlag for at give Dem medhold i, at den ved årsopgørelsen for 1992 forfaldne restskat er eftergivet af (K) Kommune. En sådan eftergivelse ville i givet fald være i modstrid med lovgivningens kompetencebestemmelser om eftergivelse. Det følger heraf, at jeg ikke finder grundlag for at kritisere den af Told- og Skatteregion (X) trufne afgørelse.

Jeg skal imidlertid give Dem medhold i, at De har haft et vist grundlag for at antage, at Deres tilbud indebar en betaling til fuld og endelig afgørelse af skatterestancer for indkomståret 1991 og tidligere.

Jeg finder det uheldigt, at (K) Kommune ikke oplyste, at et sådant tilbud ikke kunne accepteres. Efter min opfattelse burde kommunen have klargjort, dels at de førte forhandlinger om afvikling af skatterestancen alene omfattede de forfaldne og opgjorte krav, dels at kompetencen til eftergivelse af skatter henhører under told- og skatteregionerne. Jeg har derfor meddelt denne opfattelse til (K) Kommune.

For en god ordens skyld skal jeg oplyse, at min undersøgelse af sagen og heraf følgende konklusioner ikke har omfattet restancemeddelelsen af 2. september 1993. Den undersøgte afgørelse af 30. august 1993 fra Told- og Skatteregion (X) omfatter ikke denne restancemeddelelse, idet Deres klage til regionen alene angik den i årsopgørelsen for 1992 indregnede restskat for 1990. Den manglende undersøgelse skyldes, at jeg i medfør af lov om Folketingets Ombudsmand § 6, stk. 3, er afskåret fra at behandle klager over afgørelser, der kan ændres af højere administrativ myndighed. Da den foretagne restancemeddelelse og heraf følgende inddrivelse efter § 14, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 417 af 6. juni 1991 om henlæggelse af visse beføjelser til de kommunale skattemyndigheder, told- og skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen m.fl., kan påklages til Told- og Skatteregion (X), er jeg, forinden en sådan klagebehandling er afsluttet, ude af stand til at vurdere restancemeddelelsen.

Såfremt De ikke mener, at opgørelsen af restancen i restancemeddelelsen af 2. september 1993 er korrekt, må jeg henvise Dem til at klage til Told- og Skatteregion (X). De vil herefter kunne indbringe regionens eventuelle afgørelse for mig.

B) Vedrørende myndighedernes opgørelse af og dokumentation for skyldige restskatter og morarenteberegning.

På det foreliggende grundlag har jeg ikke mulighed for at foretage en talmæssig undersøgelse af den opgjorte skatterestance og morarenteberegning. Jeg er derfor ude af stand til at foretage en nærmere gennemgang af de fremsendte EDB-udskrifter omfattende bevægelserne på Deres konto hos skattemyndighederne.

Jeg har heller ikke mulighed for at foretage en vurdering af den dokumentation, som er foretaget af skattemyndighederne under de angivne møder med Dem og Deres revisor.

Jeg har derfor ikke fornødent grundlag for at vurdere, om myndighedernes opgørelse af Deres skattetilsvar og forrentningen heraf er korrekt og dokumenteret på den fornødne klare og overskuelige måde.

Jeg skal dog oplyse, at jeg finder det afgørende nødvendigt, at skatteydere, som er i restance, forelægges en klar, entydig og overskuelig dokumentation for den opgjorte restance. En sådan dokumentation kan forelægges mundtligt under en tilsigelse til det kommunale incassokontor eller efter anmodning i skriftlig form omfattende en opgørelse af forfaldne beløb og tidligere foretagne indbetalinger, samt heraf følgende saldo. Jeg skal i denne forbindelse bemærke, at en ubearbejdet og ukommenteret EDB-udskrift, som den af Told- og Skattestyrelsen til Dem fremsendte, ikke opfylder disse krav.

Det fremgår ikke af det materiale i sagen, som jeg er i besiddelse af, om De nogensinde er blevet forelagt en fyldestgørende opgørelse over den skatterestance, som udløser restancemeddelelsen af 2. september 1993. Jeg ser her bort fra (K) Kommunes skrivelse af 7. september 1993, som De har protesteret over, og som jeg således må lægge til grund, at De ikke kan acceptere. Da De samtidig har meddelt mig, at den fra Told- og Skattestyrelsen fremsendte EDB-udskrift ikke er fyldestgørende, har jeg anmodet (K) Kommune om at udarbejde en fyldestgørende dokumentation for opgørelsen af den restance, som udløser restancemeddelelsen af 2. september 1993 og som eventuelt kan bestå i en bearbejdet opstilling af EDB-udskriften. Såfremt De har indsigelser mod opgørelsen, kan disse indbringes for Told- og Skatteregion (X), og regionens afgørelse kan i givet fald påklages til mig.

Jeg har samtidig meddelt Told- og Skattestyrelsen, at jeg finder det uheldigt, at en begæret dokumentation for opgørelsen af en skatteyders skatterestance alene sker ved fremsendelse af et stort antal ubearbejdede EDB-udskrifter. En sådan dokumentation er ikke tilfredsstillende, idet en skatteyder normalt ikke uden vejledning og forklaring er i stand til at forstå udskriftens oplysninger.

..."

K Kommune sendte mig senere en kopi af en opgørelse til A over den skatterestance, der fremgik af kommunens restancemeddelelse, dateret 2. september 1993. Opgørelsen var udformet som en bearbejdet opstilling af Told- og Skattestyrelsens EDB-udskrifter.

Jeg meddelte K Kommune at jeg tog den foretagne specifikation til efterretning, og at jeg herefter ikke foretog mig mere i sagen.

Resumé

A klagede over en afgørelse fra en told- og skatteregion (TSR) om en kommunes (K's) inddrivelse af restskat m.v. Ved afgørelsen fandt TSR ikke at en aftale, som A havde indgået med K, indebar en akkord om eftergivelse af restskat og forfaldne morarenter. A klagede endvidere over at det ikke fra skattemyndighederne var muligt at få en klar og tydelig opgørelse af hans restskat m.v.

Ombudsmanden fandt at det måtte anses for tvivlsomt, om K havde accepteret et tilbud fra A om en akkord. Da en sådan aftale i givet fald også ville være i strid med skattelovgivningens kompetencebestemmelser, idet det er TSR der har kompetencen til eftergivelse af skatter, fandt ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere TSR's afgørelse. Ombudsmanden fandt det imidlertid uheldigt at K ikke havde gjort det klart for A, at hans tilbud om akkord ikke kunne accepteres.

Ombudsmanden udtalte videre at han fandt det afgørende nødvendigt at en skatteyder, som er i restance, forelægges en klar, entydig og overskuelig dokumentation for den opgjorte restance. En ubearbejdet og ukommenteret EDB-udskrift, som Told- og Skattestyrelsen havde fremsendt til A, opfyldte ikke disse krav. Ombudsmanden fandt en sådan form for dokumentation uheldig og utilfredsstillende, idet en skatteyder normalt ikke uden vejledning og forklaring er i stand til at forstå udskriftens oplysninger. Ombudsmanden henstillede til K at udarbejde en fyldestgørende dokumentation for A's opgjorte restance m.v. (J. nr. 1993-2239-217).