Uddannelsesstøtte til studerende ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium. Den almindelige lighedsgrundsætning.

Uddannelsesstøtte til studerende ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium. Den almindelige lighedsgrundsætning.

A indgav på vegne af Metodistkirken i Danmark en klage til mig over SU-Styrelsen.

Sagens faktiske omstændigheder var følgende

I september 1992 søgte B, C og D om uddannelsesstøtte til gennemførelse af studiet på Metodistkirkens Teologiske Seminarium i Sverige. Ifølge ansøgningerne skulle uddannelsen gennemføres fra januar måned 1993 til juni måned 1996.

Den 14. december 1992 meddelte SU-Styrelsen afslag på ansøgningerne. Styrelsen henviste til at uddannelsen ikke ville kunne anerkendes offentligt i Danmark, jf. § 36, stk. 1, nr. 3, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 22. juni 1992 om uddannelsesstøtte. Afgørelserne var ikke nærmere begrundet.

Ved skrivelse af 9. januar 1993 rettede A henvendelse til SU-Styrelsen og gjorde gældende at den omhandlede uddannelse opfyldte de betingelser, der er indeholdt i § 36 i bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte. A anførte bl.a. at Metodistkirken siden 1866 havde været et anerkendt trossamfund i Danmark.

I en skrivelse af 18. februar 1993 forelagde SU-Styrelsen sagen for Nævnet for Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet. Nævnet, der er nedsat med hjemmel i § 46 i bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte, skal bl.a. i særlige tilfælde udtale sig om hvorvidt uddannelser i udlandet indebærer ret til uddannelsesstøtte. I skrivelsen anførte SU-Styrelsen bl.a. følgende

"Hovedlinien på området har gennem årene været, at vi ikke har godkendt uddannelser af denne type. Ministeriet har som ankeinstans godkendt denne praksis. Vi må dog erkende, at den linie, vi har fulgt, ikke har været helt klar, idet der også har været givet godkendelser på området. Dette har ofte været forårsaget af, at det kan være vanskeligt at gennemskue, hvilket idegrundlag den enkelte uddannelse bygger på.

I forbindelse med de nye reglers ikrafttræden, hvor det nu direkte fremgår af bekendtgørelsen, at uddannelsen skal kunne offentligt anerkendes her i landet, også hvad angår de nordiske uddannelser, har vi forsøgt at føre en linie, hvor vi ikke giver støtte til teologi- og religionsuddannelser inden for andre tros- og kirkesamfund. Dette svarer til de retningslinier, der følges, når uddannelser godkendes som støtteberettigende i Danmark, og til de retningslinier, ministeriet har tilkendegivet overfor styrelsen.

...

Det vil, så vidt vi erfaringsmæssigt kan vurdere, give os store afgrænsningsproblemer, hvis vi begynder at godkende diverse uddannelser på dette område. Vi ønsker derfor at fastholde en stram praksis, hvor der kun gives støtte til uddannelser, der modsvarer de danske universitetsuddannelser. Vi mener heller ikke, at uddannelser af denne type opfylder betingelserne i bekendtgørelsen."

Det fremgik af et telefonnotat, der var dateret den 22. februar 1993, at nævnets medlemmer havde tilsluttet sig styrelsens synspunkter. Nævnet afgav ikke en skriftlig udtalelse, og det omtalte telefonnotat indeholdt ikke oplysninger om de overvejelser der lå til grund for nævnets standpunkt.

På denne baggrund meddelte SU-Styrelsen A ved skrivelse af 10. marts at man måtte fastholde afgørelserne af 14. december 1992.

Ved skrivelse af 1. juli 1993 rettede Dansk Ungdoms Fællesråd henvendelse til Undervisningsministeriet om sagen. Skrivelsen - der efter det oplyste ikke blev besvaret af Undervisningsministeriet - indeholdt bl.a. følgende oplysninger

" Dansk anerkendelse af uddannelsen

Metodistkirken har siden 1866 været et af staten anerkendt trossamfund bl.a. på baggrund af kirkens varetagelse af præsternes uddannelse. Præsterne ordineres af biskopperne, og ansøgningen om indsættelse i præsteembedet stiles til Kirkeministeriet, der meddeler præsten offentlig anerkendelse ved kongelig resolution til at udøve sit embede i henhold til de af Kirkeministeriet anerkendte regulativer. Uddannelsen fra Metodistkirkens teologiske seminarium er anerkendt som det primære grundlag for ansættelse i Metodistkirken.

Med hensyn til anerkendelse af denne uddannelse som grundlag for ansættelse i Folkekirken, giver de teologiske fakulteter i Danmark ikke generelle bedømmelser af andre uddannelser end deres egne.

Men på baggrund af forespørgsel fra SU-Styrelsen i 1987 foreligger en udtalelse fra Pastoralseminarets rektor i Århus, (E) via forespørgsel fra biskop (F). (E) vurderede bl.a., at uddannelsen fra Metodistkirkens Nordiske Teologiske Seminarium i tilfælde af studieskift ville modsvare en del af en dansk cand.teol. uddannelse. På baggrund af denne vurdering har studerende fra både baptistsamfundet og Metodistkirken indtil nu oppebåret SU.

Der har ikke været problemer med at få meritoverførsel til de danske teologiske fakulteter for studerende med uddannelse fra de frikirkelige uddannelser i Sverige.

Erhvervskompetence i Danmark

Metodistkirkens uddannelse er det primære grundlag for ansættelse i Metodistkirken i Danmark, ligesom baptisternes uddannelse er det for ansættelse i Baptistsamfundets kirker. De studerende er efter forstudiet bedømt som forhåndsgodkendte til efter fornøden uddannelse at kunne bestride præsteembedet.

Kirkeministeriet har ikke givet en forhåndsgodkendelse af de frikirkelige uddannelser som adgangsgrundlag for ansættelse som præst i Folkekirken, men i praksis er der i de senere år sket en del ansættelser i Folkekirken på baggrund af uddannelse fra Metodistkirkens Teologiske Seminarium i Sverige eller med en "Master of Divinity"-eksamen - også fra Sverige. Desuden har flere med frikirkelige uddannelser fundet arbejde i kirkelige organisationer m.v."

Det fremgik i øvrigt af sagens akter at SU-Styrelsen tidligere havde anerkendt at uddannelsen på Metodistkirkens Teologiske Seminarium i Sverige indebar ret til uddannelsesstøtte. Således fremgik det af styrelsens skrivelse af 9. september 1987 at

"Styrelsen har den 24. august 1987 modtaget en udtalelse fra Kirkeministeriet om den 3-årige præsteuddannelse ved Metodistkyrkans Teologiska Seminarium i Göteborg. (...)

Uddannelsen kan herefter godkendes som støtteberettiget efter gældende regler.

Danske statsborgere, der er under uddannelse ved seminaret i Göteborg, kan henvende sig til styrelsen med henvisning til denne skrivelse. Ansøgningsmateriale vil derefter blive sendt til de pågældende."

Afgørelsen hvilede på en udtalelse af 10. august 1987 fra rektor ved Pastoralseminaret i Århus. Udtalelsen lød i sin helhed således

"Som svar på Deres anmodning skal jeg herved fremsende følgende bemærkninger til vedlagte ansøgning

Den uddannelse, til hvilken der søges støtte, giver erhvervskompetance som præst inden for Methodistkirken i Danmark.

Efter min bedømmelse vil uddannelsen, efter en ækvivalensvurdering og meritoverførelses-procedure, kunne give adgang til videregående studier ved et teologisk fakultet i Danmark med henblik på opnåelse af en teologisk kandidateksamen."

Ved skrivelse af 18. marts 1993 indbragte A sagen for mig. I den anledning indhentede jeg en udtalelse af 19. april 1993 fra SU-Styrelsen. Heri hed det bl.a. følgende

"I 1987 havde vi en ansøgning om godkendelse af Metodistkirkens Teologiske Seminarium i Göteborg som støtteberettigende til høring i Kirkeministeriet.

Kirkeministeriet indhentede i den anledning vedlagte udtalelse af 10. august 1987 fra Pastoralseminaret. Som det fremgår, var det Pastoralseminarets opfattelse, at efteruddannelse ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium i Göteborg efter meritoverførelsesprocedure kunne give adgang til videregående studier ved et teologisk fakultet i Danmark med henblik på at opnå en teologisk kandidateksamen.

På denne baggrund godkendte vi i brev af 9. september 1987 uddannelsen som støtteberettigende efter de dagældende regler, det vil sige efter reglerne i bekendtgørelse nr. 159 af 31. marts 1987 om uddannelsesstøtte. Efter § 3, stk. 2, i denne bekendtgørelse kan uddannelse i et andet nordisk land godkendes som støtteberettigende, hvis de samme betingelser, som gælder for en uddannelse i Danmark, er opfyldt, og hvis uddannelsen derudover giver en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark, eller indgår som en del af eller kan give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark.

Vi har på grundlag af den godkendelse, der blev givet i 1987, givet støtte til 3 studerende til uddannelsen ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium i Göteborg. De er alle begyndt på uddannelsen i 1987. Vi har ikke ved en gennemgang af de ansøgninger, som vi siden 1987 har fået om støtte til uddannelser i de andre nordiske lande, fundet frem til andre studerende, der har fået støtte til denne uddannelse.

Den 1. juli 1992 blev der indført nye regler om støtte til uddannelser i udlandet. Det fremgår nu direkte af bekendtgørelsen, at uddannelsen skal kunne offentlig anerkendes her i landet for at være støtteberettigende.

Med de ændrede støtteregler til uddannelser i udlandet blev der nedsat et sagkyndigt nævn, som skal rådgive styrelsen i sager om støtte til uddannelser i udlandet. Klageadgangen til Undervisningsministeriet bortfaldt samtidig.

Da vi i slutningen af 1992 igen fik ansøgninger fra studerende ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium i Sverige efter nogle år uden ansøgninger om støtte til uddannelsen, afviste vi at godkende denne som støtteberettigende. Baggrunden for afslaget er, at vi vurderer, at der er tale om en uddannelse, som ikke vil kunne offentligt anerkendes her i landet.

Vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at der er tale om en uddannelse, der har et snævert erhvervssigte. Vi har endvidere set på, hvordan tilsvarende private uddannelser er stillet her i landet. Vi kan i den forbindelse henvise til, at Undervisningsministeriet i vedlagte brev af 3. juli 1992 har afvist at godkende en præsteuddannelse ved Baptistsamfundets Teologiske Seminarium som støtteberettigende.

Styrelsen har haft forelagt sagen for Nævnet for støtteberettigende uddannelser i udlandet, som er enig i denne vurdering. Nævnet er nedsat i henhold til § 46 i bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte."

Ved skrivelse af 16. juni 1993 fremsatte advokat G på Metodistkirkens vegne en række bemærkninger til SU-Styrelsens udtalelse. Advokat G anførte bl.a. følgende

"En ikke uvæsentlig andel af de studerende, som har gennemført det Teologiske Seminarium, har efter uddannelsen taget ansættelse blandt andet som undervisere, vejledere og som præster i den danske folkekirke samt endelig som præster i andre kirkemenigheder.

...

Det bestrides derfor, at der er tale om et sådant snævert erhvervsmæssigt sigte, at dette kan begrunde et afslag på SU, således som anført i SU-Styrelsens skrivelse af 19/04 1993 til ombudsmanden.

Endvidere blev det fastslået allerede i udtalelsen af 10/08 1987 fra Patoralseminaret, at eksamen og/eller deleksamener fra Det Teologiske Seminarium kunne danne grundlag for meritoverførsler. Dette førte til, at anmodning om SU blev imødekommet i 1987 ved skrivelse af 09/09 1987 i medfør af den dagældende bekendtgørelse § 3, stk. 2.

Bekendtgørelsen er senere blevet ændret på en række andre punkter, men det gøres gældende, at der i forhold til SU-berettigelse ved uddannelser i andre nordiske lande, alene er tale om systematiske ændringer af bestemmelsen fra § 3, stk. 2, til § 36, og at der ikke herved er tilsigtet nogen realitetsændring i relation til den foreliggende situation.

Det gøres derfor gældende, at uanset omfanget af det erhvervsmæssige sigte er der tale om en fra SU-Styrelsens side tilhjemlet praksisændring."

Som bilag til advokat G's skrivelse var vedlagt et notat om de danske kandidater fra Metodistkirkens Nordiske Teologiske Seminarium. Heraf fremgik det bl.a. at stort set alle kandidater havde opnået ansættelse som præst i Metodistkirken, og at enkelte kandidater senere - efter at have aflagt såkaldt bispeeksamen - havde opnået ansættelse som præst i Folkekirken.

Danske Kirkers Samråd afgav ved skrivelse af 17. juni 1993 til mig et indlæg i sagen. Heri hed det bl.a. følgende

"Danske Kirkers Samråd har diskuteret en konkret afgørelse truffet af SU-Styrelsen vedrørende Det Nordiske Teologiske Seminarium i Göteborg.

Der er tale om et teologisk seminarium, hvis uddannelse kvalificerer til præstetjeneste i en af Den danske Metodistkirkes præstestillinger. Uddannelsen er således kompetencegivende inden for et af de historisk anerkendte kirkesamfund i Danmark, og det forekommer derfor at være udtryk for en urimelig forskelsbehandling, når der gives afslag på SU til studier ved dette seminarium."

SU-Styrelsen afgav ved skrivelse af 16. juli 1993 en afsluttende udtalelse i sagen. Heri hed det bl.a. følgende

"Vi fastholder, at uddannelsen ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium i Göteborg har et snævert erhvervsmæssigt sigte. Som det fremgår af vores udtalelse af 19. april 1993, har vi imidlertid også i vores afgørelse lagt vægt på, hvordan tilsvarende private uddannelser er stillet her i Danmark. På denne baggrund har vi vurderet, at der er tale om en uddannelse, som ikke vil kunne offentligt anerkendes her i landet.

Baptistsamfundets Teologiske Seminarium har søgt om at blive godkendt som støtteberettigende i Danmark. Når denne uddannelse, som det fremgår af ministeriets breve af 3. juli 1992 og 6. juni 1990, ikke kan godkendes som støtteberettigende, er det nærliggende at antage, at det samme gælder med hensyn til Metodistkirkens uddannelse.

Vi mener ikke, at det forhold, at uddannelsen i 1987 blev godkendt som støtteberettigende, afskærer os fra nu at afslå at godkende den som støtteberettigende. Vi henviser herved til de nye regler, der den 1. juli 1992 blev indført om støtte til uddannelser i udlandet, og i øvrigt til, at det er almindeligt antaget, at forvaltningen er berettiget til at ændre praksis under hensyn til indvundne erfaringer, lancering af nye synspunkter osv. (Se Juridisk Grundbog III, 3. udgave, side 652)."

Den 22. februar 1994 modtog jeg en række yderligere sagsakter fra SU-Styrelsen.

I en skrivelse til A udtalte jeg herefter følgende

"1. SU-Styrelsens afgørelser af 14. december 1992 er truffet i medfør af § 36 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 22. juni 1992 om uddannelsesstøtte. Bestemmelsen har følgende ordlyd

"§ 36. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet nordisk land, når uddannelsen

er offentligt anerkendt og foregår ved en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution,

er ulønnet og tilrettelagt som heltidsundervisning af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

er af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark.

Stk. 2. Uddannelsen skal

give en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark, eller

indgå som en del af eller give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark."

Som anført traf SU-Styrelsen den 9. september 1987 afgørelse om, at uddannelse ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium indebar ret til uddannelsesstøtte. Denne afgørelse er truffet i medfør af § 3, stk. 2, jf. stk. 1, i Undervisningsministeriets dagældende bekendtgørelse nr. 159 af 31. marts 1987 om uddannelsesstøtte. Bestemmelsen lød således

"§ 3. En uddannelse i Danmark godkendes af styrelsen som støtteberettigende, når den

er en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse,

foregår ved en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution,

er tilrettelagt som heltidsundervisning og af mindst 3 måneders varighed, og

er ulønnet.

Stk. 2. En uddannelse, der foregår i et andet nordisk land, er støtteberettigende under samme betingelser som stk. 1, hvis den giver en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark eller indgår som en del af eller kan give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark."

2. SU-Styrelsens begrundelse for ikke at anerkende uddannelsen ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium er, at uddannelsen ikke kan anerkendes offentligt i Danmark, jf. den nugældende bekendtgørelses § 36, stk. 1, nr. 3. Det er således kun dette spørgsmål, jeg har anledning til at tage stilling til.

I 1987 anerkendte SU-Styrelsen uddannelsen som støtteberettiget efter de dagældende regler. Også efter disse regler var det en betingelse, at uddannelsen kunne anerkendes offentligt i Danmark; jeg henviser til den tidligere bekendtgørelses § 3, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med stk. 2.

Retsgrundlaget er således uændret. Jeg må derfor anse det for mindre retvisende, når SU-Styrelsen i udtalelsen af 19. april 1993 til mig har anført, at det "nu" fremgår af reglerne, at uddannelsen skal kunne anerkendes offentligt i Danmark.

3. Det følger herefter af forvaltningsrettens almindelige lighedsgrundsætning, at SU-Styrelsen ikke uden videre kan fravige den praksis, der blev fastlagt ved afgørelsen af 9. september 1987. Herved bemærker jeg, at denne afgørelse fremtræder som en principiel afklaring af det rejste fortolkningsspørgsmål.

SU-Styrelsen har ganske vist (udtalelsen af 16. juli 1993 til mig) anført, at forvaltningen har en almindelig adgang til - i lyset af nye erfaringer m.v. - at ændre praksis. Hertil skal jeg bemærke, at den adgang, forvaltningen har til - generelt og af saglige grunde - at ændre praksis, navnlig vedrører udøvelsen af rene skønsmæssige beføjelser, jf. herved Jens Garde m.fl., Forvaltningsret, Almindelige Emner (2. udg., 1989), s. 249. Er der derimod som i den foreliggende sag tale om subsumption under en mere normerende retsregel, vil forvaltningen som udgangspunkt være bundet af det fortolkningsresultat, man tidligere har fastslået.

Det følger af det anførte, at SU-Styrelsen kun ville kunne fravige det fortolkningsresultat, der er lagt til grund ved afgørelsen af 9. september 1987, såfremt det viser sig, at denne afgørelse var urigtig; herved bemærker jeg, at den almindelige lighedsgrundsætning ikke giver borgerne krav på en ulovlig retsstilling. I en sådan situation vil hensynet til ansøgernes berettigede forventninger om en uændret retsstilling dog skulle inddrages i overvejelserne, jf. herved Bent Christensen, Forvaltningsret - Opgaver, Hjemmel, Organisation (1991), s. 206.

4. Herefter er spørgsmålet, om SU-Styrelsens afgørelser af 14. december 1992 har karakter af en retmæssig korrigering af en tidligere urigtig afgørelse. Dette afhænger af, om styrelsen i 1987 fejlagtigt er gået ud fra, at seminaruddannelsen kunne opnå offentlig anerkendelse i Danmark.

a) Grundlaget for afgørelsen af 9. september 1987 var efter det oplyste alene Pastoralseminarets udtalelse af 10. august 1987. Udtalelsen lyder som nævnt således

"Som svar på Deres anmodning skal jeg herved fremsende følgende bemærkninger til vedlagte ansøgning

Den uddannelse, til hvilken der søges støtte, giver erhvervskompetance som præst inden for Methodistkirken i Danmark.

Efter min bedømmelse vil uddannelsen, efter en ækvivalensvurdering og meritoverførelses-procedure, kunne give adgang til videregående studier ved et teologisk fakultet i Danmark med henblik på opnåelse af en teologisk kandidateksamen."

Der er ikke under sagen fremlagt oplysninger, der kan drage rigtigheden af denne udtalelse i tvivl.

b) Metodistkirken er - som det flere gange i sagen har været fremhævet - et offentligt anerkendt trossamfund, jf. kongelig resolution af 22. september 1965. Om retsvirkningen heraf hedder det i Preben Espersen, Kirkeret, Almindelig Del (1993), s. 186, bl.a. følgende

"Selve anerkendelsens indhold består i, at der fra statens side gives vedkommende trossamfund tilsagn om, at dets enkelte menigheder og præster under visse forudsætninger og efter et skøn i hvert enkelt tilfælde kan forventes anerkendt ved ny kongelig resolution.

...

Som nævnt kan anerkendte trossamfunds præster anerkendes som sådanne, hvis de findes egnede hertil. Ved anerkendelsen bliver de bemyndigede til at udføre kirkelige handlinger (dåb, vielser) med borgerlig gyldighed samt til at føre ministerialbøger og udstede attester og udskrifter efter disse med samme offentlige troværdighed, som tilkommer de af folkekirkens kirkebogsførende sognepræster udstedte attester."

Det bemærkes, at kandidater fra Metodistkirkens Teologiske Seminarium ikke uden videre kan ansættes som præster i Folkekirken, jf. § 1, stk. 1, i lov nr. 310 af 16. maj 1990 om ansættelse i stillinger i Folkekirken; ansættelse kan dog eventuelt ske efter bestemmelsen i lovens § 2 eller efter den særlige kåringsbestemmelse i lovens § 12. Det fremgår af det ovenfor omtalte notat, som jeg har modtaget fra advokat (G), at flere kandidater fra Metodistkirken gennem tiden har opnået ansættelse som præst i Folkekirken.

c) Endelig bemærker jeg, at man i tvivlstilfælde kan tillægge grundlovens § 67 - hvorefter borgerne har en særligt beskyttet ret til at forene sig i andre trossamfund - en vis normerende betydning, jf. herved Jens Garde, Grundlovens Frihedsrettigheders Betydning i Forvaltningens Praksis (Nordisk Administrativt Tidsskrift 1986, s. 168 ff). Dog understreger jeg, at den omstændighed, at der er tale om en religiøs uddannelse, naturligvis ikke i sig selv medfører, at myndighederne har pligt til at yde uddannelsesstøtte.

5. Herefter er der ikke grundlag for at antage, at afgørelsen af 9. september 1987 ikke var i overensstemmelse med den dagældende - og dermed også den nugældende - bekendtgørelse.

SU-Styrelsen har under sagen været inde på det problem, der består i, at man ikke har den fornødne sagkundskab til at vurdere de enkelte uddannelsers karakter og indhold; jeg henviser til styrelsens skrivelse af 18. februar 1993 til Nævnet for Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet. De samme tanker er kommet til udtryk i undervisningsministerens skrivelse af 26. oktober 1993 til medlem af Folketinget Merethe Due Jensen.

I en sådan situation påhviler det SU-Styrelsen at søge bistand fra sagkyndige myndigheder eller om fornødent fra private eksperter. Dette følger af, at det efter forvaltningsrettens almindelige undersøgelsesprincip er styrelsens ansvar, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en korrekt afgørelse, jf. Kaj Larsen m.fl., Forvaltningsret (1994), s. 300.

I overensstemmelse med det anførte søgte SU-Styrelsen - da man i 1987 første gang stod over for spørgsmålet om uddannelsesstøtte til studerende ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium - sagkyndig bistand fra Kirkeministeriet og Pastoralseminaret. På samme måde burde styrelsen nu - såfremt man ønskede at gøre en anden retsopfattelse gældende - i hvert fald have indhentet en sagkyndig udtalelse, der kunne støtte en sådan opfattelse. Den mundtlige og ubegrundede udtalelse, man har indhentet fra Nævnet for Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet, er efter min opfattelse ikke et tilstrækkeligt grundlag for styrelsens ændrede standpunkt.

6. Sammenfatningsvis skal jeg herefter udtale, at det ikke på det foreliggende grundlag er sandsynliggjort, at SU-Styrelsens afgørelser af 14. december 1992 har karakter af en retmæssig korrigering af afgørelsen af 9. september 1987.

På denne baggrund har jeg i dag henstillet til SU-Styrelsen, at man tager sagen op til fornyet overvejelse. Jeg har udbedt mig underretning om sagens udfald.

..."

Med kopi af et brev af 15. september 1994 til de tre studerende underrettede SU-Styrelsen mig om at styrelsen havde truffet en ny afgørelse i sagen, hvorved styrelsen havde godkendt tildeling af uddannelsesstøtte til uddannelsen ved Metodistkirkens Teologiske Seminarium i Sverige.

Jeg meddelte herefter SU-Styrelsen at jeg ikke foretog mere i sagen.

Resumé

Metodistkirken i Danmark klagede over at SU-Styrelsen (S) havde meddelt tre studerende afslag på uddannelsesstøtte til gennemførelse af en uddannelse på Metodistkirkens Teologiske Seminarium i Sverige. S begrundede afslaget med at uddannelsen ikke ville kunne anerkendes offentligt i Danmark, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelsesstøtte. Det fremgik af sagens akter at S i en afgørelse fra 1987 havde anerkendt, at uddannelsen efter de dagældende regler indebar ret til uddannelsesstøtte.

Ombudsmanden redegjorde for at det også efter de i 1987 gældende regler var en betingelse, at uddannelsen kunne anerkendes offentligt i Danmark, og at retsgrundlaget for så vidt var uændret. Ombudsmanden udtalte at S ifølge forvaltningsrettens almindelige lighedsgrundsætning ikke uden videre kunne fravige den praksis, der blev fastlagt ved afgørelsen i 1987, idet denne afgørelse fremtrådte som en principiel afklaring af det rejste fortolkningsspørgsmål. S ville kun kunne fravige det tidligere fortolkningsresultat, såfremt afgørelsen fra 1987 var urigtig. Ombudsmanden fandt ikke at det på det foreliggende grundlag var sandsynliggjort, at S's afslag havde karakter af en retmæssig korrigering af afgørelsen fra 1987 og henstillede derfor til S at tage sagen op til fornyet overvejelse. (J. nr. 1993-673-73).