Klagevejledning.

Klagevejledning.

I en konkret sag havde Færdselsstyrelsen som klagevejledning kun oplyst at afgørelsen efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 215 af 22. marts 1994 "ikke i almindelighed" kunne indbringes for højere administrativ myndighed.

Til brug for mine overvejelser om at rejse en sag af egen drift bad jeg i skrivelse af 14. juli 1994 Færdselsstyrelsen om en udtalelse om hvorvidt klagevejledningen var udtryk for en standardvejledning. Jeg anmodede tillige om en udtalelse om vejledningens indhold. Jeg tilkendegav som min umiddelbare opfattelse at en borger, der modtog en vejledning som den nævnte på baggrund af formuleringen "ikke i almindelighed" med rette kunne spørge, hvilke betingelser der skulle være opfyldt, for at afgørelsen kunne indbringes for højere administrativ myndighed, og da for hvilken myndighed.

I skrivelse af 4. august 1994 meddelte Færdselsstyrelsen mig at styrelsen var enig i at udformningen af vejledningen i den konkrete sag ikke var tilstrækkelig præcis i forhold til de regler om klageadgang, der var gældende for de pågældende sagstyper. Styrelsen havde på den baggrund i en intern instruks af 26. juli 1994 fastlagt administrative retningslinier for en mere dækkende beskrivelse af klagemuligheden i sager af denne karakter.

I instruksen var anført

"På given foranledning skal jeg anmode om, at klagevejledning i relation til Færdselsstyrelsens afgørelser efter bemyndigelsen i § 1, stk. 1, i Bekendtgørelse nr. 215 af 22. marts 1994 om henlæggelse af beføjelser til Færdselsstyrelsen formuleres således

"Denne afgørelse kan efter § 3, stk. 1, i Bekendtgørelse nr. 215 af 22. marts 1994 om henlæggelse af beføjelser til Færdselsstyrelsen ikke indbringes for trafikministeren. I medfør af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, kan trafikministeren dog bestemme, at en afgørelse, der efter førnævnte bestemmelse ikke kan indbringes for ministeren, skal kunne indbringes for denne.

Hvis De ønsker en vurdering af, om denne afgørelse findes at burde kunne indbringes for ministeren, skal De rette henvendelse til: Trafikministeren, Frederiksholms Kanal 27 F, 1220 København K.""

I en skrivelse til Færdselsstyrelsen meddelte jeg at jeg havde taget det oplyste til efterretning og ikke foretog mig mere i relation til spørgsmålet om klagevejledning.

Resumé

I forbindelse med behandlingen af en konkret sag blev ombudsmanden opmærksom på den klagevejledning som Færdselsstyrelsen (FS) havde anført i afgørelsen. Til brug for overvejelser om at rejse en sag af egen drift bad ombudsmanden FS om en udtalelse om hvorvidt vejledningen var udtryk for en standardvejledning, og om vejledningens indhold.

FS udtalte at styrelsen var enig i, at udformningen af vejledningen i den konkrete sag ikke var tilstrækkelig præcis. FS havde på den baggrund i en intern instruks fastlagt administrative retningslinier for en mere dækkende beskrivelse af klagemuligheden i sager af samme karakter som den foreliggende sag. Ombudsmanden tog det oplyste til efterretning. (J. nr. 1994-1691-609).