Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af en bil. Sagens oplysning. Begrundelse. Aktindsigt. Klagevejledning.

§ 4, stk. 2, i cirkulæret om vurdering af motorkøretøjer m.v. har følgende ordlyd

"Klager over foretagne vurderinger indbringes for vurderingsmyndigheden. I forbindelse med behandlingen af en klage skal besigtigelse af køretøjet foretages, hvis en sådan ikke allerede har fundet sted. De væsentligste data, der ligger til grund for værdifastsættelsen, skal fremgå af svaret til klageren."

Efter forvaltningslovens § 22 skal en skriftlig afgørelse være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold. Kravene til indholdet af en begrundelse findes i lovens § 24. Herefter skal en begrundelse indeholde oplysning om retsgrundlaget for den trufne afgørelse. Hvis afgørelsen bygger på et skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn der har været bestemmende for skønsudøvelsen (stk. 1). Om fornødent skal begrundelsen endvidere indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen (stk. 2). I en vis udstrækning vil begrundelsen endelig skulle tage stilling til de indsigelser og synspunkter som parten har anført.

Forvaltningslovens regler om begrundelse gælder ved siden af bestemmelsen i cirkulærets § 4, stk. 2, sidste pkt., idet cirkulæret ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kan fravige forvaltningslovens regler.

Vurderingsmyndighedens afgørelse af 10. juli 1992, hvorved værdiansættelsen blev ændret fra 53.000 kr. til 43.000 kr., indeholder slet ingen begrundelse for afgørelsen, herunder besvarelse af de konkrete spørgsmål som De havde stillet i Deres brev af 15. juni 1992. Selv om der er tale om en væsentlig nedsættelse af værdiansættelsen, kan afgørelsen ikke siges at give Dem "fuldt ud medhold" (jf. forvaltningslovens § 22) da der ikke var tvivl om, at vurderingen efter Deres mening burde være endnu lavere. Jeg må derfor finde det beklageligt at vurderingsmyndigheden ikke begrundede afgørelsen. Told- og Skattestyrelsen burde endvidere som klagemyndighed med hensyn til de formelle reglers overholdelse have påtalt dette over for vurderingsmyndigheden.

Jeg har gjort myndighederne bekendt med min opfattelse.

Vurderingsmyndighedens afgørelser af 3. august og 28. oktober 1992 indeholder begrundelser for de trufne afgørelser, men disse begrundelser er efter min opfattelse ikke tilstrækkelige til at opfylde de ovenfor nævnte krav i forvaltningslovens § 24. Ud over oplysning om retsgrundlaget mangler en stillingtagen til Deres indsigelser, herunder især den mulige forskelsbehandling i forhold til de 2 vurderinger fra henholdsvis Århus og Ålborg. Told- og Skattestyrelsen burde også have påtalt dette forhold over for vurderingsmyndigheden.

Jeg har gjort myndighederne bekendt med min opfattelse.

Da vurderingsmyndighedens afgørelse af 28. oktober 1992 indeholder en begrundelse, og da myndigheden i forbindelse med Deres klage til mig har taget stilling til Deres synspunkter med hensyn til vurderingerne i Århus og Ålborg, foretager jeg mig herudover ikke mere vedrørende dette spørgsmål.

3. Partshøring.

De mener at vurderingsmyndigheden efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 19 skulle have partshørt Dem over de vurderingslister og handelspriser, som myndigheden er i besiddelse af vedrørende Lotus biler.

Efter den nævnte bestemmelse må en myndighed der er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som parten ikke kan antages at være bekendt med, ikke træffe afgørelse, før parten er gjort bekendt med oplysningerne og har haft lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun hvis oplysningerne er til ugunst for parten og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Oplysninger om praksis af betydning for sagen er ikke omfattet af partshøringspligten i forvaltningslovens § 19. Efter omstændighederne skal sådant materiale dog forelægges parten til udtalelse efter ulovbestemte regler om partshøring.

Da de oplysninger som vurderingsmyndighederne er i besiddelse af om vurdering af og handel med andre brugte Lotus biler er udtryk for oplysninger om praksis, og oplysningerne i Deres tilfælde ikke har været af væsentlig betydning for afgørelsen, har der ikke været pligt til partshøring med hensyn til de nævnte oplysninger.

4. Aktindsigt og sagsbehandlingstiden i forbindelse hermed.

I Deres brev af 15. juni 1992 bad De om oplysning om, hvilke konkrete handler der lå til grund for vurderingen. Som det fremgår ovenfor under pkt. 2, mener jeg at vurderingsmyndigheden burde have svaret på Deres spørgsmål. Da der imidlertid er tale om spørgsmål og ikke om en anmodning om at få tilsendt oplysninger, har jeg ikke opfattet Deres brev som en egentlig begæring om aktindsigt.

Efter formuleringen af Deres brev af 16. juli 1992 ønskede De "kun" at få tilsendt alle oplysninger i sagen, hvis vurderingsmyndigheden ikke kunne imødekomme Deres synspunkter. Jeg kan derfor ikke kritisere at vurderingsmyndigheden opfattede denne begæring således, at en stillingtagen til begæringen kunne afvente udfaldet af myndighedens fornyede behandling af sagen. Da der imidlertid ikke var tvivl om at De (fortsat) mente, at afgiften burde være betydelig lavere end fastsat af vurderingsmyndigheden i afgørelsen af 3. august 1992, burde vurderingsmyndigheden forud for denne afgørelse have besvaret Deres begæring om aktindsigt. Jeg henviser til forvaltningslovens § 11, stk. 1, hvorefter en begæring om aktindsigt, der fremsættes under sagens behandling, indebærer at sagens afgørelse skal udsættes, indtil parten har haft adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne. Told- og Skattestyrelsen burde endvidere have påtalt dette forhold over for vurderingsmyndigheden.

Jeg har gjort vurderingsmyndigheden og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.

Deres anmodning om aktindsigt i brev af 11. august 1992 er i alt væsentligt formuleret på samme måde som Deres anmodning i brev af 16. juli 1992. Da vurderingsmyndigheden imidlertid umiddelbart forinden 2 gange havde genovervejet sagen, burde myndigheden efter min opfattelse have betragtet Deres brev som en egentlig begæring om aktindsigt der skulle besvares snarest muligt og senest inden 10 dage (forvaltningslovens § 16, stk. 2). Jeg må derfor finde det beklageligt at vurderingmyndigheden først besvarede Deres begæring den 28. oktober 1992.

Jeg har gjort vurderingsmyndigheden bekendt med min opfattelse.

Told- og Skattestyrelsen burde i sin afgørelse af 19. februar 1993 have påtalt sagsbehandlingstiden over for vurderingsmyndigheden. Da De ikke havde klaget over manglende svar, men over sagsbehandlingstiden, må jeg endvidere finde det uheldigt at Told- og Skattestyrelsen i sit brev af 19. februar 1993 til Dem meddelte at styrelsen måtte "afvise" Deres "påstand om manglende besvarelse af anmodningen om aktindsigt".

Jeg har gjort Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.

Som svar på Deres anmodning om aktindsigt meddelte vurderingsmyndigheden Dem i afgørelsen af 28. oktober 1992 at der ikke i sagen var yderligere materiale, "som ikke allerede er tilsendt Dem eller modtaget fra Dem."

Efter forvaltningslovens § 16, stk. 3, skal en begæring om kopi af sagens dokumenter imødekommes, hvis det har betydning for en parts mulighed for at varetage sine interesser.

Parten kan også forlange kopi af de dokumenter som den pågældende selv har indbragt i sagen. Parten kan derimod ikke forlange kopi af samme dokument "flere gange" (Forvaltningsloven med kommentarer af John Vogter, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1992, og Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, pkt. 99). Afslag på fremsendelse af kopi af dokumenter, med henvisning til at dokumenterne enten er sendt til eller modtaget fra parten, kan således kun ske, hvis myndigheden tidligere har sendt parten kopi af dokumenterne. Jeg må derfor også finde det beklageligt at vurderingmyndigheden ikke sendte Dem kopi af sagens akter, og at Told- og Skattestyrelsen ikke påtalte dette.

Jeg har gjort vurderingsmyndigheden og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.

Da der er tale om dokumenter som De allerede er bekendt med, og da De ikke udtrykkeligt har klaget over at De ikke har modtaget kopi af disse dokumenter, foretager jeg mig herudover ikke mere vedrørende dette spørgsmål.

Jeg må endvidere finde det beklageligt at Deres begæring om aktindsigt først blev besvaret samtidig med afgørelsen af 28. oktober 1992, jf. forvaltningslovens § 11, stk. 1, der er omtalt ovenfor. Told- og Skattestyrelsen burde have påtalt dette.

Jeg har gjort myndighederne bekendt med min opfattelse.

Jeg har ikke opfattet Deres breve til myndighederne som begæringer om aktindsigt i det materiale vedrørende vurdering af og handel med andre Lotus biler som myndighederne er i besiddelse af. Det er således først i Deres breve til mig at De har udtrykt et egentligt ønske om at få tilsendt dette materiale.

Da hverken vurderingmyndigheden eller Told- og Skattestyrelsen har taget stilling til spørgsmålet om aktindsigt i dette materiale, må jeg (...) henvise Dem til at fremsætte en sådan udtrykkelig begæring over for vurderingsmyndigheden. Hvis De er utilfreds med svaret, vil De kunne klage over det til Told- og Skattestyrelsen. Hvis De er utilfreds med styrelsens svar, vil De kunne klage til mig.

5. Klagevejledning.

Når der kan klages over en afgørelse til en anden forvaltningsmyndighed, skal afgørelsen - hvis den meddeles skriftligt - være ledsaget af klagevejledning, medmindre afgørelsen giver parten fuldt ud medhold (forvaltningslovens § 25).

Da afgørelserne af 10. juli og 3. august 1992 som nævnt ovenfor under punkt 2 ikke gav Dem fuldt ud medhold, burde vurderingsmyndigheden allerede ved disse afgørelser have givet Dem klagevejledning. Told- og Skattestyrelsen burde endvidere have påtalt den manglende klagevejledning.

Jeg har gjort myndighederne bekendt med min opfattelse.

6. Told- og Skattestyrelsens sagsbehandling.

Vurderingsmyndighedernes afgørelser kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, men kun for så vidt angår spørgsmålet om bestemmelserne i vurderingscirkulæret er fulgt (cirkulærets § 4, stk. 3). Spørgsmål om overholdelse af andre regler for sagsbehandlingen, især forvaltningslovens regler, skal Told- og Skattestyrelsen dog som tilsynsmyndighed også tage stilling til, jf. ovenfor.

Da det fremgik af Deres klage til Told- og Skattestyrelsen sammenholdt med Deres tidligere brevveksling med vurderingsmyndigheden at Deres klage angik grundlaget for vurderingsmyndighedens afgørelse, herunder spørgsmålet om vurderingen af Deres bil afveg fra bl.a. vurderingerne i Århus og Ålborg, burde styrelsen efter min opfattelse have undersøgt grundlaget for vurderingen nærmere.

Jeg har gjort styrelsen bekendt med min opfattelse.

Bortset herfra, og fra de forhold som ovenfor har givet mig anledning til kritik af Told- og Skattestyrelsen, har jeg ikke fundet grundlag for kritik af styrelsens sagsbehandling. Da styrelsen ikke kan efterprøve selve vurderingen, kan jeg ikke kritisere at styrelsen ikke udtrykkeligt har besvaret Deres spørgsmål herom.

..."

Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af en bil. Sagens oplysning. Begrundelse. Aktindsigt. Klagevejledning.

A klagede over en vurderingsmyndigheds og Told- og Skattestyrelsens afgørelser og sagsbehandling i forbindelse med vurderingen af hans bil, en Lotus Elite, herunder at han ikke fik svar på sin begæring om aktindsigt inden for 10 dages fristen i forvaltningslovens § 16, stk. 2.

Det fremgik af sagen at A den 7. maj 1992 anmeldte sin Lotus Elite til afgiftsberigtigelse. Den afgiftspligtige værdi blev efter besigtigelse den 14. maj 1992 fastsat til 53.000 kr.

I brev af 15. juni 1992 bad A Vurderingsmyndigheden vedrørende Motorkøretøjer, København, om at oplyse hvilke konkrete handler der lå til grund for vurderingen, og hvilken indflydelse vurderingsmyndigheden havde tillagt det at bilen havde højrestyring, automatgear, omfattende revner i karrosseriet, et meget medtaget interiør og et højt kilometertal, samt at markedet for specialbiler var vigende. Han henviste bl.a. til at den foretagne vurdering adskilte sig markant både fra den foreløbige vurdering og fra en vurdering som FDM's vurderingsmand havde foretaget i januar 1992.

Den 10. juli 1992 svarede vurderingsmyndigheden at værdiansættelsen efter en fornyet behandling var ændret fra 53.000 kr. til 43.000 kr.

I brev af 16. juli 1992 gjorde A vurderingsmyndigheden opmærksom på at han alene havde anmodet om oplysninger om baggrunden for vurderingen til brug for en eventuel klage. Han klagede endvidere over vurderingen og redegjorde nærmere for, hvorfor vurderingen efter hans opfattelse var for høj. Han beskrev bl.a. 2 biler der året inden vurderingen af hans bil var vurderet i henholdsvis Ålborg og Århus. Disse biler var efter A's opfattelse vurderet væsentligt lavere, når der blev taget hensyn til disse bilers indretning og stand. A oplyste at bilhandelssagkyndige vurderede biler med automatgear væsentligt under biler med manuelt gear. Han havde en fornemmelse af at den høje vurdering af hans bil skyldtes, at de fleste Lotus Elite biler blev leveret med både servostyring og airconditioning, hvilket hans bil ikke havde. Han anmodede om at få tilsendt alle de oplysninger der lå til grund for nævnets afgørelse, hvis hans synspunkter ikke vandt genklang. Han henviste bl.a. til de gældende regler om aktindsigt.

Vurderingsmyndigheden meddelte den 3. august 1992 A at myndigheden "efter det nu oplyste vedrørende automatgear mv. efter fornyet behandling har ændret værdiansættelsen fra 43.000 kr til 40.000 kr."

A meddelte i brev af 11. august 1992 at han stadig ikke kunne forstå, hvorfor hans bil skulle vurderes væsentligt højere end biler der var vurderet i den forudgående periode. Han bad på ny om de oplysninger der lå til grund for afgørelsen, såfremt vurderingsmyndigheden fortsat ikke kunne anerkende hans argumentation.

I brev af 22. september 1992 rykkede A for svar, herunder for svar på hans anmodning om aktindsigt.

Den 28. oktober 1992 meddelte vurderingsmyndigheden A at vurderingsmændene ikke havde fundet grundlag for yderligere nedsættelse af vurderingsprisen. Vurderingsmyndigheden redegjorde for indholdet af de retningslinier som vurderingsmændene fulgte ved vurderingen. Herudover anførte myndigheden

"Det skal bemærkes, at en vurdering af et motorkøretøj i sagens natur aldrig kan blive andet end et skøn. Er der tvivl om, hvorvidt køretøjet er værdifastsat korrekt jævnfør de aktuelt gældende regler eller ej, henvises der til klagevejledningen sidst i nærværende skrivelse. Endvidere skal det bemærkes, at et køretøjs afgiftspligtige værdi fastsættes uafhængigt af hvilke afgiftssatser, skalaknæk mv, der skal benyttes ved afgiftsberegningen. Med hensyn til vurderingsforretningerne, der angiveligt skulle være foretaget ved vurderingsmyndighederne i henholdsvis Ålborg og Århus, henvises til de pågældende regioner for en uddybning heraf. Endelig skal det bemærkes, at den afgiftpligtige værdi for det her aktuelle køretøj er fastsat udfra prismateriale på en Lotus Esprit årgang 1979, som er faldet cirka 10 %, i perioden fra 1979 til 1992. Vurderingsmyndigheden har herefter skønnet, at en Lotus Elite ikke er faldet mere end 15 % i perioden fra 1976 til 1992, sammenlignet med prisfaldet på en Lotus Esprit. Nyprisen på cirka 72.000 kr for en Lotus Elite er således nedskrevet med cirka 15 % til 60.000 kr. Dette beløb er herefter nedskrevet til 40.000 kr under hensyntagen til køretøjets stand, højrestyring, automatgear mv.

Til orientering kan det oplyses at handelsprisen på Lotus Esprit fra 1979 stammer fra Bilmagasinet nr. 5 i 1992. Der forefindes i sagen ikke yderligere materiale, som ikke allerede er tilsendt Dem eller modtaget fra Dem.

..."

Vurderingsmyndigheden vejledte samtidig A om klageadgangen til Told- og Skattestyrelsen og begrænsningerne i styrelsens prøvelse.

A klagede herefter til Told- og Skattestyrelsen over vurderingsmyndighedens sagsbehandling, herunder over at myndigheden ikke havde svaret på hans anmodning om aktindsigt inden for 10 dage. Han anførte bl.a. at vurderingsmyndighedens afgørelse af 28. oktober 1992 afslørede adskillige fejl og unøjagtigheder i myndighedens sagsbehandling. Han redegjorde for hvorfor en Lotus Esprit og en Lotus Elite ikke kunne sammenlignes. Den handelspris på en Lotus Esprit som vurderingsmyndigheden henviste til i sin skrivelse af 28. oktober 1992, og som stammede fra en annonce i Bilmagasinet nr. 5 i 1992, mente han var ukorrekt, og han redegjorde nærmere for denne opfattelse. I tilslutning hertil bemærkede han at der alene var tale om en "overoptimistisk" annonce, og at den pågældende bil endnu ikke var solgt. Med hensyn til nyprisen på en Lotus Elite bemærkede han at der heri indgik servostyring og airconditioning. I tilslutning hertil redegjorde han for hvordan vurderingen efter hans opfattelse burde ske.

Efter at have indhentet en udtalelse fra vurderingsmyndigheden besvarede Told- og Skattestyrelsen den 19. februar 1993 klagen. Styrelsen anførte bl.a. følgende i et brev til A

"...vurderingen (kan) påklages til styrelsen, dog kun for så vidt angår spørgsmålet, om de fastsatte bestemmelser for vurderingsmyndighedens virksomhed er fulgt. Det fremgår af § 4, stk. 3, i skatteministeriets cirkulære af 19. juni 1991, der vedlægges til Deres orientering.

Vurderingsmyndighedens afgørelse om selve prisfastsættelsen er endelig, og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter at have gennemgået sagen, finder styrelsen, at vurderingsmyndigheden har fulgt de regler, der gælder for deres virksomhed, og må således fastholde afgørelsen.

Deres påstand om manglende besvarelse af anmodningen om aktindsigt, må styrelsen afvise. I vurderingsmyndighedens skrivelse af 28. oktober 1992 (...) er der redegjort for grundlaget for prisfastsættelsen af Deres bil, ligesom det er meddelt Dem, at der ikke i sagen findes yderligere materiale, som ikke tidligere er tilsendt Dem, eller som er modtaget fra Dem."

A klagede herefter til mig over vurderingsmyndighedens og Told- og Skattestyrelsens afgørelser og sagsbehandling, herunder behandlingen af hans begæring om aktindsigt.

I en udtalelse til mig anførte vurderingsmyndigheden bl.a.

"...

Med hensyn til de nævnte to vurderinger foretaget i henholdsvis Århus og Ålborg skal det her bemærkes, at det for Århus' vedkommende er konstateret, at der er tale om en fejlagtigt ansat værdi baseret på prismateriale vedrørende en anden bil end den aktuelt vurderede. Da det efterfølgende blev konstateret, at der var tale om en for lavt ansat værdi, har man ikke ønsket at gøre yderligere registreringsafgiftskrav gældende overfor den pågældende anmelder. For Ålborgs vedkommende er det baseret på oplysninger fra Lotus klubben om interne handler imellem Lotus klub-medlemmer. Der er således tale om "insiderhandler" private imellem, hvilket ikke kan anses som en almindelig pris ved salg til bruger. Vurderingsmyndigheden har derfor ikke tillagt disse ansættelser nogen betydning i forbindelse med værdiansættelsen af (A's) Lotus Elite.

Med hensyn til imødekommelse af anmodning om aktindsigt skal det bemærkes, at denne hver gang er fremsat samtidig med, at den foretagne værdiansættelse ankes, og at denne efter Vurderingsmyndighedens opfattelse har været betinget af at man ikke kunne tage klagepåstanden til efterretning. Idet man som det fremgår af sagen har nedsat køretøjets afgiftspligtige værdi efter de første to klager, er det således ikke fundet relevant, at meddele nogen aktindsigt, idet Vurderingsmyndigheden har ment at imødekomme klageren. I forbindelse med tredie klage, er der som ved de to foregående anmodet om aktindsigt, såfremt man ikke har kunnet imødekomme den anførte argumentation. En eventuel imødekommelse heraf har afventet udfaldet af klagesagsbehandlingen. Idet der på klagetidspunktet kun blev afholdt møde imellem vurderingsmændene en gang ugentligt, og da en seriøs undersøgelse af prislejet vedrørende specialbiler som aktuelt her tager en del tid, har man således ikke kunnet afslutte klagesagsbehandlingen, der endte med at værdien blev fastholdt, inden for den nævnte frist på 10 dage. Dette skal naturligvis beklages, men samtidig skal det bemærkes, at (A) er informeret om, at der ikke i sagen forefandtes materiale, som ikke allerede var ham tilsendt eller modtaget fra ham. Der er således ikke forholdt klageren nogen form for information, der har haft, eller kunne have haft nogen indflydelse på sagsforløbet."

Told- og Skattestyrelsen udtalte i tilslutning hertil bl.a.

"...

Vurderingsmyndighedens udtalelse giver ikke styrelsen anledning til andre bemærkninger end den, at man skal beklage, at besvarelsen af begæringen om aktindsigt ikke er sket inden for den i forvaltningsloven anførte tidsfrist.

...

For så vidt angår klagen over "styrelsens overfladiske og utilstrækkelige klagesagsbehandling" bemærkes, at styrelsens kompetence i relation til sådanne vurderingssager er begrænset til kun at omfatte spørgsmålet om, hvorvidt de i cirkulæret fastsatte bestemmelser for vurderingsmyndighedens virksomhed er fulgt. Der henvises til cirkulærets § 4, stk. 3.

Ved klagesagsbehandlingen har styrelsen derfor ikke kommenteret de enkelte detaljerede klagepunkter, der mere eller mindre direkte vedrører selve prisfastsættelsen af bilen (vurderingsmyndighedens skøn vedrørende bilens afgiftspligtige værdi).

...

Styrelsen må således afvise (A's) påstand vedrørende ankesagsbehandlingen.

..."

Under min behandling af sagen meddelte A at det nu var muligt at fremlægge slutsedler vedrørende 2 Lotus Elite biler og vurdering af henholdsvis en anden Lotus Elite og en Lotus Esprit. Han vedlagde kopi af en regulering af registreringsafgift af 29. juni 1992 til en anden person til illustration af vurderingspraksis, efter at hans bil var blevet vurderet.

Dette materiale gav ikke vurderingsmyndigheden eller Told- og Skattestyrelsen anledning til bemærkninger.

Under et møde med 2 af mine medarbejdere, i et brev af samme dato med bilag og i et senere brev fremsatte A yderligere bemærkninger. Han fastholdt at vurderingen var foretaget på et utilstrækkeligt grundlag, og at Told- og Skattestyrelsen ikke havde overholdt sin tilsynspligt.

Jeg forelagede A's breve med bilag for vurderingsmyndigheden og for Told- og Skattestyrelsen. Jeg anmodede særligt om en redegørelse for vurderingsmyndighedens vurdering set i sammenhæng med det materiale som A havde fremlagt vedrørende andre handler med og vurderinger af Lotus Elite og Lotus Esprit.

Jeg modtog i den anledning fornyede udtalelser fra myndighederne.

Vurderingsmyndigheden anførte bl.a.

"Vurderingsmyndigheden er i besiddelse af udbudsmateriale, der indikerer afgifspligtige værdier på Lotus Elite fra cirka 45.000 kr for en årgang 1974 til cirka 100.000 kr for en årgang 1977.

Der findes således ingen entydig markedspris for det aktuelle køretøj. Prisen er stærkt afhængig af om det aktuelle køretøj er i toprenoveret stand, eller om det blot er i registreringsklar stand. Ligeledes er det af stor betydning, om hvorvidt der overhovedet findes en køber (liebhaver) til køretøjet, eller om markedet eventuelt er mættet med den aktuelle type.

Der er således enighed imellem samtlige landets vurderingsmyndigheder om, at niveauet ikke udgør et specifikt kronebeløb, men at det ligger inden for et vist interval.

Den afgiftspligtige værdi for en Lotus Elite som ny i 1976 udgjorde (...) cirka 72.000 kr, hvilken værdi i det her aktuelle tilfælde ikke må overskrides.

...

Med hensyn til det senest fremsendte materiale vedrørende Lotus Esprit skal det bemærkes, at Vurderingsmyndigheden vedrørende Motorkøretøjer, Århus har været i besiddelse af ukorrekt nyprismateriale, og således fejlagtigt har ansat de anførte værdier i tiltro til, at nyprisen lå på dette niveau og herved udgjorde et loft for, hvor højt køretøjernes afgiftspligtige værdi må sættes.

...

Endelig er der fremsendt kopi af slutseddel vedrørende 1 stk Lotus Elite årgang 1977. Det fremgår af kopien, at køretøjet sælges for 85.000 kr, hvilket, under forudsætning af, at der er tale om et korrekt afgiftsberigtiget køretøj, tilsvarer en afgiftspligtig værdi dengang på cirka 36.000 kr. Endvidere fremgår det, at der er tale om et formidlingssalg mellem to private personer, at køretøjets motor er uoriginal, at køretøjet overdrages uden ansvar med hensyn til syn og afgiftsproblemer eller lignende. Vurderingsmyndigheden finder således, at der ikke er tale om en almindelig handelspris, som en bruger generelt må forventes at skulle betale for et tilsvarende køretøj i registreringsklar stand, hvorfor den anførte værdi ikke umiddelbart er anvendelig i forbindelse med den her aktuelt foretagne værdiansættelse."

Told- og Skattestyrelsen fremhævede i tilslutning hertil at vurderingsmyndighederne på et møde havde drøftet de forskellige vurderinger af Lotus bilerne, og at myndighederne var enige om at prisniveauet på disse biler ikke var et specifikt kronebeløb, men at det lå inden for et vist interval. Styrelsen tilsluttede sig vurderingsmyndighedens udtalelse om prisniveauet for Lotus biler.

Styrelsen redegjorde endvidere generelt for grundlaget for værdiansættelse af brugte biler. Styrelsen medgav herunder A at der var en relativ stor spredning i de eksempler på vurderinger af Lotus Elite biler, som A havde fremsendt. Når der blev set bort fra de vurderinger som var foretaget af vurderingsmyndigheden i Århus, som havde erkendt at vurderingerne var forkerte, var spredningen imidlertid efter styrelsens opfattelse ikke større end hvad der kunne forventes ved en individuel og skønsmæssigt præget prisfastsættelse. Med hensyn til salgsprisen for den Lotus Elite 1977, som A havde fremsendt slutseddel på, henviste styrelsen til vurderingsmyndighedens udtalelse med begrundelse for, hvorfor der ikke var tale om en almindelig markedspris i relation til registreringsafgiftslovens bestemmelser.

I et brev til A udtalte jeg følgende

"1. Vurderingen af Deres bil.

Bestemmelsen i § 10, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 577 af 1. august 1991 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. har følgende ordlyd

"For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering. Ved vurderingen ansættes køretøjets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet i den stand, hvori det skal registreres. Den afgiftspligtige værdi kan dog ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt."

Ved et køretøjs almindelige pris forstås den pris som en bruger generelt må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller et tilsvarende køretøj (§ 6, stk. 2, i cirkulære nr. 139 af 19. juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer m.v.).

Udgangspunktet for vurderingen af brugte køretøjer er den almindelige pris, inklusiv registreringsafgift, for et tilsvarende brugt køretøj eller et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model på anmeldelsestidspunktet i normalt vedligeholdt stand (cirkulærets § 12, stk. 1).

I den afgiftspligtige værdi medregnes alt udstyr, herunder forhandlerleveret udstyr. I værdien foretages fradrag eller tillæg på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets kilometerstand, vedligeholdelsesstand, eventuelle forbedringer og øvrige beskaffenhed (cirkulærets § 12, stk. 2, og § 13, stk. 2).

Som det fremgår af de nævnte bestemmelser bygger afgørelsen af den afgiftspligtige værdi på et skøn som kræver en særlig fagkundskab, og som derfor foretages af særligt hertil udnævnte vurderingsmænd. Efter de regler der gælder for min virksomhed kan jeg kun kritisere en sådan afgørelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Sådanne særlige omstændigheder kan f.eks. være at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, at der er sket forskelsbehandling der ikke er sagligt begrundet, eller at der ved sagsbehandlingen i øvrigt er sket fejl der kan have haft betydning for udfaldet af sagen.

De mener at vurderingen af Deres bil er sket på et utilstrækkeligt grundlag, og at den afviger væsentligt fra andre sammenlignelige vurderinger.

Det er et grundlæggende princip i forvaltningsretten at den enkelte forvaltningsmyndighed har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse (undersøgelsesprincippet). Inden for rammerne af dette princip beror vurderingen af hvilke oplysninger der i det enkelte tilfælde skal foreligge, dog i et vist omfang på et skøn.

Med henblik på at sikre en ensartet vurderingspraksis på landsplan, er det i cirkulærets § 5, stk. 1, bestemt at vurderingsmyndighederne skal holde jævnlige møder med udveksling af oplysninger. Efter § 5, stk. 2, skal de enkelte vurderingsdistrikter endvidere udarbejde kvartalsvise statistikker om aktiviteterne i distriktet. Oplysningerne om en bils alder og stand m.v. i det enkelte tilfælde skal således sammenholdes med de oplysninger der måtte være fremkommet om tilsvarende biler på grundlag af bestemmelsen i cirkulærets § 5.

Den oprindelige vurdering i maj 1992 af Deres bil skete på grundlag af de oplysninger som De gav i forbindelse med anmeldelsen til afgiftsberigtigelse, samt efter besigtigelse.

I vurderingsmyndighedens breve af 10. juli og 3. august 1992 til Dem er ikke givet nærmere oplysninger om det grundlag som afgørelserne (i øvrigt) er truffet på - bortset fra oplysningen i sidstnævnte brev om automatgear m.v.

Af vurderingsmyndighedens brev af 28. oktober 1992 til Dem fremgår at vurderingen af Deres Lotus Elite er sket (alene) ud fra prismateriale på en Lotus Esprit 1979, og at disse oplysninger stammer fra en annonce i Bilmagasinet nr. 5, maj 1992. Af vurderingsmyndighedens udtalelse af 9. februar 1993 til Told- og Skattestyrelsen i anledning af Deres klage dertil fremgår at vurderingmyndigheden (først) i forbindelse med Deres brev af 15. juni 1992 foretog denne sammenligning. Da vurderingsmyndigheden i anledning af Deres oplysning om lavere vurderinger i Ålborg og Århus henviste til disse regioner, må jeg endvidere lægge til grund at myndigheden ikke var bekendt med de nærmere omstændigheder ved disse vurderinger. En nærmere undersøgelse heraf fandt så vidt ses først sted i forbindelse med Deres klage til mig.

I vurderingsmyndighedens supplerende udtalelse til mig er yderligere oplyst at myndigheden er i besiddelse af udbudsmateriale, der indikerer afgiftspligtige værdier på Lotus Elite fra ca. 45.000 kr. for en årgang 1974 til ca. 100.000 kr. for en årgang 1977. Det fremgår ikke udtrykkeligt om dette materiale forelå på tidspunktet for vurderingsmyndighedens afgørelser vedrørende Deres bil. Da vurderingsmyndigheden i tilslutning til denne oplysning har bemærket at der således (d.v.s. ud fra dette materiale) ikke findes nogen entydig markedspris, og jeg derfor må lægge til grund at oplysningerne ikke har (haft) betydning for vurderingen af Deres bil, finder jeg ikke anledning til at undersøge dette spørgsmål nærmere.

Det fremgår endelig af Told- og Skattestyrelsens supplerende udtalelse til mig at vurderingen af Lotus biler har været drøftet på et møde mellem vurderingsmyndighederne (jf. cirkulærets § 5, stk. 1). Det fremgår ikke af udtalelsen, hvornår dette møde har fundet sted. Da myndighederne var enige om at niveauet ikke udgør et specifikt kronebeløb, men at det ligger inden for et vist interval, finder jeg imidlertid på det foreliggende grundlag heller ikke anledning til at undersøge dette spørgsmål nærmere.

Da oplysningerne om andre Lotus biler ikke kunne anvendes ved vurderingen af Deres bil, må jeg lægge til grund at vurderingsmyndigheden først da Bilmagasinet nr. 5 udkom i maj måned 1992 - og dermed først ved behandlingen af sagen på ny på grundlag af Deres brev af 15. juni 1992 - mente at have et vist sammenligningsgrundlag.

Jeg har på denne baggrund ikke holdepunkter for at antage at vurderingsmyndighedens afgørelse af 10. juli 1992 er truffet på et utilstrækkeligt grundlag. Med hensyn til vurderingsmyndighedens manglende kendskab på daværende tidspunkt til vurderingerne fra henholdsvis Århus og Ålborg bemærker jeg at cirkulærets § 5 ikke forpligter myndighederne til løbende gensidig orientering om (alle) foretagne vurderinger. På det foreliggende grundlag kan jeg derfor ikke særskilt kritisere at vurderingsmyndigheden ikke havde kendskab til de nævnte vurderinger, da myndigheden traf afgørelsen af 10. juli 1992.

Da De i Deres brev af 15. juni 1992 udtrykkeligt havde anmodet om oplysning om de konkrete handler, der lå til grund for vurderingen, burde vurderingsmyndigheden efter min opfattelse have besvaret Deres spørgsmål i afgørelsen af 10. juli 1992. Hvis oplysningerne om andre Lotus biler forelå på det tidspunkt burde vurderingsmyndigheden således have oplyst dette med angivelse af at oplysningerne på grund af store prisforskelle ikke kunne anvendes som sammenligningsgrundlag.

Jeg har gjort vurderingsmyndigheden bekendt med min opfattelse.

Da De i Deres brev af 16. juli 1992 udtrykkeligt nævnte de to vurderinger som efter Deres opfattelse afveg fra vurderingen af Deres bil, burde vurderingsmyndigheden endvidere efter min opfattelse have undersøgt disse vurderinger nærmere, før myndigheden traf afgørelsen af 3. august 1992. Som klagemyndighed med hensyn til sagsbehandlingen burde Told- og Skattestyrelsen derfor også efter min opfattelse have påtalt dette manglende sagsbehandlingsskridt.

Jeg har gjort vurderingsmyndigheden og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse. Da vurderingsmyndigheden har undersøgt vurderingerne i forbindelse med Deres klage til mig, foretager jeg mig herudover ikke mere vedrørende dette spørgsmål.

Jeg har ikke fundet holdepunkter for at antage at der er sket usaglig begrundet forskelsbehandling ved vurderingen af Deres bil og andre Lotus biler. Jeg henviser dels til myndighedernes udtalelser om, hvorfor vurderingerne fra henholdsvis Århus og Ålborg og den fremsendte slutseddel vedrørende en Lotus Elite 1977 ikke kan lægges til grund ved vurderingen af Deres bil, dels til oplysningerne om spredningen ved vurderingen af Lotus Elite biler der må antages at skyldes (store) forskelle i de enkelte bilers stand m.v.

Da jeg ved min gennemgang af sagen ikke i øvrigt har fundet anledning til at kritisere grundlaget for vurderingen, kan jeg ikke kritisere vurderingsmyndighedens afgørelse.

2. Begrundelse.

Resumé

A klagede over en vurderingsmyndigheds og Told- og Skattestyrelsens (TOS') afgørelser og sagsbehandling i forbindelse med vurderingen af hans bil.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere selve vurderingen; men myndighedernes sagsbehandling gav på flere punkter anledning til kritik. Ombudsmanden kritiserede således blandt andet myndighederne for manglende og utilstrækkelig begrundelse for de trufne afgørelser, manglende svar på anmodning om aktindsigt forud for afgørelsen, manglende overholdelse af 10 dages fristen i forvaltningslovens § 16, stk. 2, manglende fremsendelse af kopi af sagens akter som begæret af A, manglende klagevejledning samt TOS' begrænsede undersøgelser af grundlaget for vurderingen forud for TOS' afgørelse i sagen. (J. nr. 1993-488-229).