Ændring af ægtefællebidrag med tilbagevirkende kraft.

Ændring af ægtefællebidrag med tilbagevirkende kraft.

Advokat C klagede for A til mig over Civilretsdirektoratets afgørelse af 14. januar 1993 om nedsættelse af det månedlige ægtefællebidrag, som A modtog fra B.

Det fremgik af sagens akter at A og hendes ægtefælle B blev separeret ved Østre Landsrets dom af 29. oktober 1991. Ved dommen blev det bestemt at B skulle betale ægtefællebidrag til A i fem år regnet fra datoen for landsrettens dom.

A anmodede den 2. december 1991 X Statsamt om at udmåle ægtefællebidraget. A meddelte i den forbindelse - ved skrivelse af 17. december 1991 - statsamtet at hendes indtægt i november 1991 havde været 9.807,20 kr. Af dette beløb var 2.639,18 kr. dog betaling for overarbejde; A's faste løn var således 7.168,02 kr.

B oplyste at hans indtægt i samme måned var ca. 29.000 kr.

Ved skrivelse af 9. januar 1992 traf statsamtet bestemmelse om at ægtefællebidraget skulle fastsættes til 4.500 kr. om måneden. I statsamtets skrivelse til A hed det bl.a. følgende

"...

Statsamtet har lagt til grund for afgørelsen, at Deres gennemsnitlige indtægt i de første 11 måneder af 1991 udgjorde kr. 8.131 månedligt.

Statsamtet har endvidere lagt til grund, at Deres fraseparerede ægtefælles indtægt i samme periode udgjorde i gennemsnit kr. 27.736 månedligt, og at han betaler normalbidraget + 100% til 1 barn.

..."

Ved skrivelse af 15. marts 1992 anmodede B statsamtet om at ægtefællebidraget måtte blive nedsat. B anførte i skrivelsen at A, såfremt hun ikke nu havde fuldtidsarbejde, næppe havde udnyttet sin erhvervsevne fuldt ud. Herudover anførtes det at A - udover løn, børnebidrag og ægtefællebidrag - bl.a. modtog boligsikring og børnepenge fra det offentlige.

I den anledning anmodede statsamtet begge parter om oplysninger om deres aktuelle indkomstforhold. A meddelte ved skrivelse af 6. april 1992 at hendes indkomstforhold fortsat var som anført i statsamtets afgørelse af 9. januar 1992. B oplyste at hans månedlige indtægt fremover ville være 28.880,14 kr. om måneden.

Ved efterfølgende skrivelser af henholdsvis 2. og 20. april 1992 anførte B over for statsamtet bl.a. at A i forbindelse med bodelingsoverenskomsten havde fået udbetalt 204.252 kr., at A's indkomst i november 1991 havde været 9.516 kr., og at A formentlig havde haft indtægter fra foreningen "...".

Disse synspunkter forelagde statsamtet for A, der ved skrivelser af 27. april og 17. maj 1992 bl.a. oplyste, at hendes skattepligtige formue ifølge selvangivelsen for 1991 var 155.323 kr., hvortil skulle lægges 31.740,81 kr., som hun havde fået udbetalt den 25. marts 1992, at hun i perioden fra januar til juni måned 1992 var bevilget en del ekstratimer på den skole, hvor hun var ansat, at hun efter sommerferien alene var garanteret sin grundløn, og at hun ikke i 1992 havde haft indtægter fra foreningen "...".

Ved skrivelse af 2. juni 1992 meddelte statsamtet B, at hans anmodning ikke kunne imødekommes. Statsamtet anførte bl.a. følgende

"...

Statsamtet har lagt til grund for afgørelsen, at Deres indtægt udgør kr. 28.880 månedligt.

De betaler dobbelt normalbidrag til eet barn.

Statsamtet har endvidere lagt til grund, at Deres fraseparerede hustrus indtægt i de første 4 måneder af 1992 ekstraordinært har udgjort i gennemsnit kr. 13.589. Fra sommerferien er hun oplyst alene at være garanteret den faste månedlige løn på kr. 7.350. Den årlige bruttoindtægt fra "..." er oplyst at udgøre ca. 4.000 kr. og den årlige renteindtægt af et bodelingsbeløb på 95.320 at være 5,75%.

..."

B indbragte ved skrivelse af 5. juni 1992 statsamtets afgørelse for Civilretsdirektoratet, der ved skrivelse af 24. juli 1992 bad A om at indsende kopi af årsopgørelse for 1991 samt dokumentation for de sidste tre måneders indtægter. A fremsendte ved skrivelse af 11. august 1992 de ønskede oplysninger og henviste i øvrigt til sin ovennævnte skrivelse af 17. maj 1992 til X Statsamt. Af de fremsendte lønsedler fremgik det, at A's indtægt fra skolen for maj, juni og juli måned 1992 havde været henholdsvis 12.516,86, 12.516,86 og 7.350,33 kr.

Herefter anmodede Civilretsdirektoratet i en skrivelse af 8. september 1992 A om telefonisk at kontakte direktoratet. Dette gjorde A den 15. og 16. september 1992. I Civilretsdirektoratets telefonnotat vedrørende samtalen den 16. september 1992 hed det bl.a. følgende

"...

Hun oplyser ... at hun som tidligere nævnt er gået ned i løn efter afslutningen af det projekt på skolen, som medførte overarbejde.

..."

I tilslutning til telefonsamtalen sendte A ved skrivelse af 21. september 1992 kopi af lønseddel for august 1992 til Civilretsdirektoratet. Heraf fremgik det at lønnen havde været 12.836,69 kr. A oplyste at betalingen for merarbejde (5.486,36 kr.) vedrørte juni måned 1992.

Ved skrivelse af 4. november 1992 anmodede Civilretsdirektoratet A om at indsende en erklæring fra hendes arbejdsgiver om størrelsen af hendes faste løn og om, hvorvidt A siden juni 1992 havde haft og fremover måtte forvente at få overarbejde. I besvarelse af denne skrivelse tilsendte A den 11. november 1992 Civilretsdirektoratet en udtalelse af 9. november samme år fra Y-skole. Af denne udtalelse fremgik det bl.a. at A's faste månedsløn udgjorde 7.350 kr., at A siden 1. januar 1992 havde haft overarbejde med en gennemsnitlig månedlig merudbetaling på 4.572 kr. til følge, og at det var usikkert, hvor længe denne ordning kunne fortsætte.

I en skrivelse af 18. november 1992 anmodede Civilretsdirektoratet endelig A om at indsende dokumentation for lønforholdene i september og oktober måned 1992. Af lønsedlerne for disse måneder, som A indsendte til direktoratet ved skrivelse af 25. november 1992, fremgik det at lønnen havde været henholdsvis 13.746,98 og 7.350,33 kr.

Civilretsdirektoratet traf afgørelse i sagen den 14. januar 1993; det månedlige bidrag blev nedsat til 2.000 kr. Nedsættelsen havde virkning fra den 1. juli 1992. I direktoratets skrivelse hed det bl.a. følgende

"...

Det kan til Deres orientering oplyses, at det i sager om bidragsfastsættelse, hvori der er grundlag for at ændre et fastsat bidrag, er statsamternes og Civilretsdirektoratets praksis, at en ændring normalt tidligst tillægges virkning fra førstkommende forfaldsdag efter den trufne afgørelse. Det gælder både ved forhøjelse, nedsættelse eller bortfald af bidraget.

Fravigelse herfra vil navnlig kunne ske i tilfælde, 1) hvor en part har givet bevidst urigtige oplysninger, 2) hvor den påklagede afgørelse efter Civilretsdirektoratets opfattelse er åbenbart urigtig, eller 3) hvor sagsbehandlingen på grund af forhold, der kan lægges den bidragsfastsættende myndighed eller en af sagens parter til last, har trukket urimeligt længe ud.

Den nævnte praksis hviler på det synspunkt, at der kun bør ske ændring af forfaldne bidrag, såfremt der foreligger ganske særlige omstændigheder. Dette gælder, uanset om bidraget er forfaldet før indgivelsen af en ansøgning om ændring af bidraget, eller bidraget forfalder mellem tidspunkterne for ansøgningens indgivelse og afgørelsen.

...

Det fremgår af sagen, at (A) i skrivelse af 17. maj 1992 meddelte (X) Statsamt, at hun havde haft overarbejde i forbindelse med omstrukturering på hendes arbejdsplads, at overarbejdet ville vare frem til den 19. juni 1992, og at hun derefter alene måtte forvente at modtage omkring 7.300 kr. månedligt i løn.

Det fremgår endvidere, at (A) i skrivelse af 11. august 1992 til Civilretsdirektoratet henviste til ovennævnte skrivelse af 17. maj 1992, og at (A) under en telefonsamtale af 16. september 1992 med Civilretsdirektoratet oplyste, at hun var gået ned i løn, idet det projekt på skolen, som havde medført overarbejde, var afsluttet. Det fremgår endelig af erklæring af 9. november 1992 fra (A's) arbejdsplads, at det af økonomiske grunde er usikkert, hvor længe skolen har mulighed for at aflønne ekstra sekretærhjælp.

...

For (A's) vedkommende er det lagt til grund, at hun i perioden fra januar til oktober 1992, begge måneder medregnet, havde en lønindtægt på omkring 12.000 kr., at hun forventer en indtægt på 4.000 kr. fra foreningen ("..."), at hun skønsmæssigt i 1992 må forvente en renteindtægt på 11.000 kr. fra indestående på aktionærkonto, obligationer og aktier, og at bruttolønnen for juli, august, september og oktober var: 7.350 kr., 12.863 kr., 13.746 kr. og 7.350 kr.

...

Civilretsdirektoratet har ved afgørelsen lagt vægt på disse forhold og har henset til (A's) indtægtsgrundlag fundet grundlag for at nedsætte bidraget til 2.000 kr. månedligt. Nedsættelsen sker med tilbagevirkende kraft på grund af (A's) urigtige oplysninger angående sine indtægtsforhold.

Nedsættelsen er sket med virkning fra den 1. juli 1992, der var den førstkommende ordinære forfaldsdag efter statsamtets afgørelse, jf. ovenstående retningslinier for ændring af fastsatte bidrag.

..."

Ved skrivelse af 17. januar 1993 gjorde A indsigelse mod Civilretsdirektoratets afgørelse. A bestred at hun havde udtalt sig som refereret i direktoratets ovennævnte telefonnotat af 16. september 1992 og bad i øvrigt direktoratet om at dokumentere, hvorved hun havde afgivet urigtige oplysninger. Herudover anmodede A om en forklaring på nedsættelsen af bidraget.

Civilretsdirektoratet besvarede A's henvendelse ved skrivelse af 2. februar 1993. Skrivelsen indeholdt en udførlig forklaring på selve udregningen af ægtefællebidraget, men indeholdt ikke en stillingtagen til A's bemærkninger vedrørende spørgsmålet om urigtige oplysninger.

Ved skrivelse af 16. februar 1993 rettede advokat C på A's vegne henvendelse til Civilretsdirektoratet. Advokat C gjorde gældende at direktoratets udmåling af det fremtidige ægtefællebidrag var urigtig og anførte herudover, at A på intet tidspunkt havde afgivet urigtige oplysninger til direktoratet. Advokaten måtte derfor stille sig uforstående over for at Civilretsdirektoratet havde fastsat nedsættelsen af bidraget med tilbagevirkende kraft.

Civilretsdirektoratet besvarede advokat C's henvendelse ved skrivelse af 12. marts 1993. I skrivelsen hed det bl.a. følgende

"...

I den anledning skal man meddele, at Civilretsdirektoratet efter på ny at have gennemgået sagen må fastholde den trufne afgørelse. Civilretsdirektoratet fastholder således, at de oplysninger, der fremgår af telefonnotatet af 16. september 1992, blev afgivet under telefonsamtalen.

Det kan til Deres orientering oplyses, at såfremt den bidragsberettigedes indtægt overstiger en vis grænse (for tiden ca. 180.000-200.000 kr.), vil der, medmindre den bidragspligtige har en meget høj indtægt, normalt ikke blive udmålt bidrag. Bidragsberettigede med en sådan indtægt anses i almindelighed ikke for at have behov for bidrag, og der vil derfor i almindelighed heller ikke blive udmålt bidrag af en sådan størrelse, at berettigedes samlede indtægt incl. bidrag overstiger denne grænse.

..."

Civilretsdirektoratet havde ikke bemærkninger til advokat C's klage til mig.

Ved skrivelse af 27. september 1993 anmodede jeg Civilretsdirektoratet om en supplerende udtalelse. Jeg anførte i den forbindelse følgende

"1. Civilretsdirektoratets udmåling af ægtefællebidraget er i overensstemmelse med den faste praksis, der har udviklet sig med udgangspunkt i ægteskabslovens § 50. Denne praksis har jeg tidligere haft lejlighed til at tage stilling til uden at finde grundlag for kritik. Som følge heraf har jeg ingen bemærkninger til selve udmålingsafgørelsen.

Den omstændighed, at fuldmægtig i Civilretsdirektoratet (D) har behandlet sagen såvel i relation til (B's) klage over statsamtets afgørelse som i relation til advokat (C's) anmodning om genoptagelse, kan heller ikke give mig anledning til bemærkninger; i en situation som den foreliggende vil der kun under særlige omstændigheder være tale om inhabilitet, jf. herved forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4.

På disse punkter kan jeg således ikke tilslutte mig advokat (C's) synspunkter.

2. Derimod har jeg hæftet mig ved, at nedsættelsen af bidraget efter Civilretsdirektoratets afgørelse har virkning fra den 1. juli 1992 (den første forfaldsdag efter statsamtets afgørelse). Direktoratets begrundelse er, at (A) har afgivet urigtige oplysninger om sine indkomstforhold.

a. Herom bemærkes det indledningsvis, at jeg må lægge til grund, at (A) under telefonsamtalen med Civilretsdirektoratet den 16. september 1992 udtalte sig som anført i direktoratets telefonnotat af samme dato. I en situation som den foreliggende, hvor påstand står mod påstand, og hvor direktoratet har iagttaget notatpligten i offentlighedslovens § 6, må jeg således normalt lægge myndighedens oplysninger til grund.

Spørgsmålet er herefter alene, om de faktiske forhold kan føre til, at ændringen i bidragsstørrelsen har tilbagevirkende kraft til den 1. juli 1992.

b. Civilretsdirektoratet har ikke i afgørelsen af 14. januar 1993 (eller i direktoratets efterfølgende skrivelser af 2. februar og 12. marts 1993 til henholdsvis (A) og advokat (C)) udtrykkeligt anført, hvori de urigtige oplysninger består.

De omstændigheder, der er fremhævet i Civilretsdirektoratets afgørelse, er imidlertid,

at (A) i en skrivelse af 17. maj 1992 til (X) Statsamt oplyste, at hendes overarbejde ville vare frem til den 19. juni 1992, og at hun herefter alene måtte forvente at modtage omkring 7.300 kr. i løn om måneden,

at (A) i en skrivelse af 11. august 1992 til Civilretsdirektoratet henviste til sin ovennævnte skrivelse, og

at (A) den 16. september 1992 over for Civilretsdirektoratet oplyste, at hun var gået ned i løn som følge af, at det projekt, der havde medført hendes overarbejde, nu var ophørt.

Jeg må lægge til grund, at direktoratets afgørelse hviler på de anførte omstændigheder.

Hertil skal jeg bemærke følgende

I (A's) skrivelse af 17. maj 1992 til statsamtet er det anført, at hun efter sommerferien 1992 alene var "garanteret" sin faste løn på ca. 7.300 kr. om måneden. Denne oplysning var vel ganske korrekt; herved bemærker jeg, at der ikke synes at være omstændigheder i sagen, der tyder på, at (A) på daværende tidspunkt var bekendt med, at hun også efter sommerferien ville få overarbejde og således fortsat modtage supplerende indkomster. Forholdet har formentlig været det, at (A) ikke har haft nogen nærmere viden om, hvorvidt der efter ferien måtte blive tale om overarbejde eller ej. Som det fremgår af sagens oplysninger, har (A's) overarbejde således af hensyn til skolens økonomiske forhold stedse været iværksat på midlertidig basis.

Det står mig således ikke klart, at (A) ved skrivelsen af 17. maj 1992 til statsamtet har afgivet urigtige oplysninger.

For så vidt angår (A's) skrivelse af 11. august 1992 til Civilretsdirektoratet, har direktoratet hæftet sig ved, at hun heri henviste til sin ovennævnte skrivelse til statsamtet. Jeg antager, at direktoratet herved sigter til, at (A) den 11. august 1992 må have vidst, at der også efter sommerferien ville være tale om overarbejde, og at hun således via henvisningen til skrivelsen af 17. maj 1992 afgav (nu) urigtige oplysninger.

Den passus i (A's) skrivelse af 11. august 1992, som Civilretsdirektoratet henviser til, er sålydende

"Som yderligere dokumentation fremsender jeg en kopi af mit brev til (X) Amt d. 17. maj 1992."

Ved skrivelsen af 11. august 1992 til Civilretsdirektoratet indsendte (A) navnlig oplysninger om sine lønindkomster i maj, juni og juli måned 1992. I skrivelsen af 17. maj 1992 til statsamtet havde (A) bl.a. indsendt oplysninger om sin indkomst i januar, februar, marts og april måned 1992.

Set i denne sammenhæng - og under hensyn til ordlyden af (A's) skrivelse af 11. august 1992 til direktoratet ("Som yderligere dokumentation...") - forekommer det mig mest nærliggende at forstå den omhandlede passus i skrivelsen af 11. august 1992 således, at den tager sigte på de hidtidige indkomstforhold. At forstå den omhandlede passus som en - meget indirekte - tilkendegivelse om, at (A) ikke længere havde overarbejde på skolen, forekommer mig umiddelbart noget anstrengt.

Det står mig således heller ikke klart, at (A) i sin skrivelse af 11. august 1992 - direkte eller indirekte - har afgivet urigtige oplysninger.

For så vidt endelig angår de oplysninger, som (A) telefonisk afgav til direktoratet den 16. september 1992, bemærker jeg, at det i telefonnotatet af samme dato bl.a. hedder følgende

"...

Hun oplyser ... at hun som tidligere nævnt er gået ned i løn efter afslutningen af det projekt på skolen, som medførte overarbejde.

..."

Jeg kan tilslutte mig, at denne oplysning må anses for urigtig; dette følger af, at erklæringen af 9. november 1992 fra (Y-skole) må forstås således, at det projekt, som har medført overarbejde og supplerende indkomster for (A), i hvert fald på tidspunktet for erklæringens afgivelse fortsat stod på.

Af de oplysninger fra (A's) side, som er fremhævet i Civilretsdirektoratets afgørelse, kan jeg således umiddelbart kun tilslutte mig, at oplysningen af 16. september 1992 til Civilretsdirektoratet er urigtig.

c. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt denne omstændighed kan føre til, at Civilretsdirektoratets ændring af statsamtets udmåling tillægges tilbagevirkende kraft til den 1. juli 1992 (den første forfaldsdag efter statsamtets afgørelse).

Ægteskabslovens § 53, stk. 2, har følgende ordlyd

"§ 53.

...

Stk. 2. En af statsamtet truffet afgørelse om bidragets størrelse kan ændres af statsamtet, såfremt omstændighederne taler derfor."

Bestemmelsen tager ikke stilling til spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt en ændring af bidragets størrelse skal have virkning. Det er imidlertid fast praksis, at ændringen har virkning fra den første forfaldsdag, efter at afgørelsen er truffet; i en sag som den foreliggende er udgangspunktet derfor - som det også fremgår af Civilretsdirektoratets skrivelse af 14. januar 1993 - at ændringen har virkning fra den første forfaldsdag efter direktoratets afgørelse.

Under særlige omstændigheder kan ændringen have virkning fra et tidligere tidspunkt (tilbagevirkende kraft) og således omfatte allerede forfaldne bidrag. De vigtigste af disse tilfældegrupper er opregnet i direktoratets afgørelse og bygger i øvrigt på en årelang praksis; jeg henviser herved til Mogens Hornslet m.fl., Ægteskabsloven (2. udg., 1984), s. 270-71. Således kan ændringen have tilbagevirkende kraft til tidspunktet for statsamtets afgørelse, såfremt en af parterne har afgivet bevidst urigtige oplysninger.

Denne praksis synes at måtte tage sigte på den situation, hvor de urigtige oplysninger er afgivet over for statsamtet; jeg antager herved, at synspunktet er, at statsamtet - såfremt man havde modtaget de korrekte oplysninger fra den pågældende part - ville have truffet en anden afgørelse, og at det derfor i denne situation er rimeligt at lade Civilretsdirektoratets ændring af bidragets størrelse have virkning allerede fra dette tidspunkt. Derimod synes det forhold, at der under Civilretsdirektoratets klagebehandling fremføres urigtige oplysninger over for direktoratet om de aktuelle indkomstforhold, ikke at kunne føre til, at ændringen tillægges tilbagevirkende kraft til tidspunktet for statsamtets afgørelse.

Som følge af det anførte må jeg umiddelbart være af den opfattelse, at en ændring af bidragets størrelse med tilbagevirkende kraft til den 1. juli 1992 under henvisning til, at (A) havde afgivet urigtige oplysninger, ville have forudsat, at de urigtige oplysninger var afgivet over for statsamtet under denne myndigheds behandling af sagen. Som anført ovenfor kan jeg imidlertid i hvert fald ikke umiddelbart tilslutte mig, at det forholder sig således.

Under henvisning til det anførte anmoder jeg venligst Civilretsdirektoratet om en supplerende udtalelse.

..."

I skrivelse af 28. oktober 1993 til mig udtalte Civilretsdirektoratet herefter følgende

"...

Ved skrivelse af 17. maj 1992 til statsamtet afgav (A) yderligere oplysninger om sine indtægter og anførte bl.a.

"I perioden januar-april 1992 har jeg haft en del ekstratimer, som skolen har fået bevilget i forbindelse med større selvstyre på det administrative område. Ekstratimerne er bevilget indtil sommerferien, der starter d. 19. juni 1992.

Jeg mener derfor ikke, at de ekstratimer jeg har haft i perioden kan begrunde en ændring i bidragsudmålingen. Fra sommerferien er jeg kun garanteret den faste løn på kr. 7.350,33 pr. måned. Dette må derfor stadig være grundlaget for bidragsudmålingen."

Statsamtets afgørelse blev den 12. juni 1992 indbragt for Civilretsdirektoratet, som ved skrivelse af 24. juli 1992 anmodede (A) om dokumentation for hendes indtægtsforhold.

Ved skrivelse af 11. august 1992 sendte (A) den ønskede dokumentation samt en kopi af skrivelse af 17. maj 1992, og ved skrivelse af 11. november 1992 sendte hun endvidere en erklæring af 9. november 1992 fra (Y-skole). Heraf fremgår bl.a.

"(A) er ansat som skolesekretær på (Y-skole) med 16,59 ugentlig time. Den faste løn herfor udgør for tiden 7.350 kr. pr. måned inden skat.

Da (Y-skole) har selvstyre i fuldt omfang, har det været nødvendigt med ekstra sekretærhjælp. (A) har således haft ekstra timer siden 1. januar med en gennemsnitlig månedlig udbetaling på 4.572 kr.

Da lønnen til ekstra sekretærhjælp ikke er afsat i skolens budget, har skolebestyrelsen på møde 9. marts 1992 besluttet, at "den økonomiske udvikling skal følges nøje, og at der laves kvartalsvis status for at vurdere den samlede likviditet". Det er således i øjeblikket usikkert, hvor længe denne ordning kan fortsætte."

Det er Civilretsdirektoratets opfattelse, at (A) allerede den 17. maj 1992 må have været klar over, at der på grund af forholdene på skolen var en vis udsigt til, at hun - således som det også skete - kunne få et antal ekstratimer også i juli og oktober kvartal.

Den formulering, som (A) gav i skrivelsen af 17. maj 1992, efterlod imidlertid det indtryk, at hun ikke havde nogen udsigt til ekstratimer.

Det er Civilretsdirektoratets opfattelse, at fortielsen af, at der var en vis udsigt til ekstratimer, bør medføre, at statsamtets afgørelse ændres med virkning fra den 1. juli 1992, der var den førstkommende ordinære forfaldsdag efter statsamtets afgørelse, idet statsamtets afgørelse - efter Civilretsdirektoratets opfattelse - ville være faldet anderledes ud, hvis denne oplysning ikke var fortiet.

..."

I skrivelse af 5. november 1993 til Civilretsdirektoratet bemærkede jeg hertil følgende

"Det afgørende for Civilretsdirektoratets beslutning om at tillægge bidragsændringen tilbagevirkende kraft til den 1. juli 1992 synes herefter at have været indholdet af (A's) skrivelse af 17. maj 1992 til (X) Statsamt. I konsekvens heraf må jeg lægge til grund, at de øvrige omstændigheder, der er anført i Civilretsdirektoratets afgørelse af 14. januar 1993, ikke har haft væsentlig betydning for direktoratets overvejelser. Ligeledes må jeg lægge til grund, at Civilretsdirektoratet kan tilslutte sig de principielle synspunkter, der er anført under pkt. 2 c i min skrivelse af 27. september 1993.

På det nu foreliggende grundlag skal jeg bemærke følgende

1. Jeg er enig med Civilretsdirektoratet i, at (X) Statsamt må antages at ville have truffet en anden afgørelse (nemlig den afgørelse, som Civilretsdirektoratet efterfølgende har truffet), såfremt man på daværende tidspunkt havde været bekendt med, hvorledes (A's) indtægtsforhold faktisk ville udvikle sig. Spørgsmålet er derfor alene, om (A) ved sin skrivelse af 17. maj 1992 til statsamtet kan siges at have afgivet urigtige oplysninger.

Herom bemærker jeg generelt, at myndighederne i en årrække har fulgt den praksis, at ændringer i bidragets størrelse kun under ganske særlige omstændigheder tillægges tilbagevirkende kraft, jf. Mogens Hornslet m.fl., Ægteskabsloven (2. udg., 1984), s. 270-71. Dette principielle udgangspunkt er også kommet til udtryk i Civilretsdirektoratets afgørelse af 14. januar 1993. Bidragsændringer med tilbagevirkende kraft er således noget forholdsvis usædvanligt, og der er selvsagt tale om en meget indgribende afgørelse for den berørte part.

Som følge heraf må en sådan afgørelse i den foreliggende sag forudsætte, at det med betydelig sikkerhed kan lægges til grund, at der er afgivet (bevidst) urigtige oplysninger. Herved bemærker jeg særligt, at det i tilfælde, hvor parternes oplysninger kan give anledning til usikkerhed, i første omgang må påhvile statsamtet at søge denne usikkerhed afklaret. Dette følger af forvaltningsrettens almindelige undersøgelsesprincip.

Den centrale passus i (A's) skrivelse af 17. maj 1992 lyder således

"I perioden januar-april 1992 har jeg haft en del ekstratimer, som skolen har fået bevilget i forbindelse med større selvstyre på det administrative område. Ekstratimerne er bevilget indtil sommerferien, der starter d. 19. juni 1992.

Jeg mener derfor ikke, at de ekstratimer jeg har haft i perioden kan begrunde en ændring i bidragsudmålingen. Fra sommerferien er jeg kun garanteret den faste løn på kr. 7.350,33 pr. måned. Dette må derfor stadig være grundlaget for bidragsudmålingen."

Jeg går ud fra, at Civilretsdirektoratet er enig med mig i, at (A's) oplysning - taget på ordene - er ganske korrekt; da der ikke forelå klarhed om, hvorvidt der også efter ferien ville blive tale om overarbejde, var (A) alene "garanteret" sin faste løn på ca. 7.000 kr.

Civilretsdirektoratets begrundelse for ikke desto mindre at anse oplysningen for urigtig er,

at (A) den 17. maj 1992 må have været klar over, at der var "en vis udsigt" til, at der også efter ferien ville blive tale om overarbejde, og

at (A's) skrivelse ikke desto mindre "efterlod ... det indtryk", at der ikke var udsigt til ekstratimer.

2. På sin vis kan jeg udmærket følge Civilretsdirektoratets tankegang; der var vel - med direktoratets udtryk - en vis udsigt til, at der ville blive tale om overarbejde også efter ferien. Samtidig kan (A's) skrivelse med nogen ret siges at efterlade det indtryk, at der ikke var udsigt til sådant overarbejde.

Som nævnt var oplysningerne i (A's) skrivelse af 17. maj 1992 imidlertid - taget på ordene - ganske korrekte. Hertil kommer, at det er ganske uklart, hvor sandsynligt det i maj 1992 har været, om der også efter ferien ville blive tale om overarbejde. Det er derfor også ganske uklart, hvilken anledning (A) har haft til at give mere præcise oplysninger om dette spørgsmål; herved bemærker jeg særligt, at (A's) skrivelse af 17. maj 1992 var et svar på statsamtets skrivelse af 4. maj 1992. I denne skrivelse havde statsamtet alene bedt (A) om dokumentation for hendes indtægter i januar-april 1992. Statsamtets skrivelse gav derfor ikke i sig selv (A) anledning til at komme nærmere ind på de fremtidige indtægtsforhold.

Efter min opfattelse må det derfor fastholdes, at (A) i hvert fald ikke har afgivet positivt urigtige oplysninger. Hun har derimod muligvis anvendt en formulering, der burde have været klarere. På denne baggrund synes det ved modtagelsen af (A's) skrivelse af 17. maj 1992 at have været nærliggende, om statsamtet havde iværksat en nærmere undersøgelse af spørgsmålet. Man kunne navnlig - i stedet for blot at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag - have anmodet (A) om en erklæring fra (Y-skole) vedrørende udsigterne til overarbejde efter sommerferien.

3. Under de foreliggende omstændigheder - hvor (A) i hvert fald ikke har afgivet positivt urigtige oplysninger til (X) Statsamt, og hvor statsamtet for en umiddelbar betragtning bærer et betydeligt ansvar for, at en eventuel tvivl om de faktiske forhold ikke blev afklaret - må jeg fortsat anse rigtigheden af Civilretsdirektoratets afgørelse for tvivlsom.

På grundlag af det anførte beder jeg venligst Civilretsdirektoratet om at meddele mig, hvorvidt man fortsat fastholder sit standpunkt. Jeg beder om, at direktoratet forinden indhenter en udtalelse fra (B) om de spørgsmål, som min behandling af sagen vedrører.

..."

Civilretsdirektoratet fremsendte sit svar i skrivelse af 14. december 1993 og anførte følgende

"Ved skrivelse af 5. november 1993 ... har De bedt Civilretsdirektoratet meddele Dem, hvorvidt man fortsat fastholder det standpunkt, som har fundet udtryk i Civilretsdirektoratets afgørelse af 14. januar 1993. Ved afgørelsen ændrede direktoratet statsamtets afgørelse og nedsatte et underholdsbidrag med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 1992.

De har ligeledes bedt om, at Civilretsdirektoratet indhenter en udtalelse fra (B) om de spørgsmål, som De har rejst under Deres behandling af sagen.

I Deres skrivelse af 5. november 1993 anfører De side 3 bl.a.

"Bidragsændringer med tilbagevirkende kraft er således noget forholdsvis usædvanligt, og der er selvsagt tale om en meget indgribende afgørelse for den berørte part.

Som følge heraf må en sådan afgørelse i den foreliggende sag forudsætte, at det med betydelig sikkerhed kan lægges til grund, at der er afgivet bevidst urigtige oplysninger."

Civilretsdirektoratet går ud fra, at disse generelle bemærkninger ikke kun vedrører den foreliggende sag, men i princippet vedrører alle sager om bidrag, hvor der foreligger spørgsmål om urigtige oplysninger.

Civilretsdirektoratet er ikke enig i denne beskrivelse af praksis. Ændring med tilbagevirkende kraft kan også komme på tale, hvis det kan lægges til grund, at der er fortiet oplysninger. Endvidere har Civilretsdirektoratet ikke i sin praksis begrænset afgørelser om ændring med tilbagevirkende kraft til tilfælde, hvor urigtige oplysninger eller fortielser har været bevidste. Der kan i den forbindelse henvises til den - kortfattede - beskrivelse af praksis på dette område, som De har givet i beretningen fra 1988 side 264. Afgørelsen om tilbagevirkende kraft beror efter Civilretsdirektoratets opfattelse på rimelighedsbetragtninger. Der kan således være anledning til at lade den part, der har afgivet urigtige oplysninger - eller har undladt at oplyse om relevante forhold - bære risikoen herfor. Det gælder navnlig i tilfælde, hvor den pågældende er nærmest til at kende de faktiske forhold.

I skrivelsen af 5. november 1993 side 3 anfører De videre

"Den centrale passus i (A's) skrivelse af 17. maj 1992 lyder således

"I perioden januar-april 1992 har jeg haft en del ekstratimer, som skolen har fået bevilget i forbindelse med større selvstyre på det administrative område. Ekstratimerne er bevilget indtil sommerferien, der starter d. 19. juni 1992.

Jeg mener derfor ikke, at de ekstratimer jeg har haft i perioden kan begrunde en ændring i bidragsudmålingen. Fra sommerferien er jeg kun garanteret den faste løn på kr. 7.350,33 pr. måned. Dette må derfor stadig være grundlaget for bidragsudmålingen."

Jeg går ud fra, at Civilretsdirektoratet er enig med mig i, at (A's) oplysning - taget på ordene - er ganske korrekt."

Civilretsdirektoratet finder ikke, at denne oplysning, taget på ordene, er ganske korrekt. Man skal i den forbindelse henvise til erklæringen af 9. november 1992 fra (Y-skole). Af denne erklæring fremgår det, at der øjensynlig er tale om en mere permanent ordning med overarbejde, idet dog den budgetmæssige situation for skolen betød, at det har været "usikkert, hvor længe denne ordning - (kunne) - fortsætte". Det harmonerer ikke hermed, når (A) i skrivelsen af 17. maj 1992 anfører, at "Ekstratimerne er bevilget indtil sommerferien ...". Efter Civilretsdirektoratets opfattelse er skrivelsen af 17. maj 1992 således - taget på ordene - ikke ganske korrekt. Hertil kommer, at den på grund af fortielse om den etablerede ordning med overarbejde efterlader et forkert indtryk af de fremtidige indtægtsmuligheder.

Side 4 anfører De bl.a.

"Hertil kommer, at det er ganske uklart, hvor sandsynligt det i maj 1992 har været, om der også efter ferien ville blive tale om overarbejde. Det er derfor også ganske uklart, hvilken anledning (A) har haft til at give mere præcise oplysninger om dette spørgsmål; herved bemærker jeg særligt, at (A's) skrivelse af 17. maj 1992 var et svar på statsamtets skrivelse af 4. maj 1992. I denne skrivelse havde statsamtet alene bedt (A) om dokumentation for hendes indtægter i januar-april 1992. Statsamtets skrivelse gav derfor ikke i sig selv (A) anledning til at komme nærmere ind på de fremtidige indtægtsforhold."

Civilretsdirektoratet deler ikke den opfattelse, at statsamtets anmodning i skrivelse af 4. maj 1992 om indsendelse af lønsedler for januar-april 1992 ikke i sig selv gav (A) anledning til at komme nærmere ind på de fremtidige indtægtsforhold.

Tværtimod var forholdet det, at lønsedlerne for januar-april 1992 viste, at (A) havde en månedlig indkomst på omkring 12-13.000 kr. Uden supplerende kommentarer ville statsamtet efter sædvanlig praksis formentlig have lagt denne indkomst til grund for beregningen. De supplerende oplysninger går netop ud på, at der i stedet skal lægges en indkomst på 7.350 kr. til grund for bidragsfastsættelsen.

Efter Civilretsdirektoratets opfattelse er forholdet det, at (A) er ansat på (Y-skole) til en fast løn på 7.350 kr. om måneden. Den 17. maj 1992 er forholdet yderligere det, at (A) siden 1. januar 1992 har haft ekstratimer til en gennemsnitlig månedlig indtægt på 4.522 kr. Ifølge erklæringen af 9. november 1992 fra (Y-skole) har det været nødvendigt med ekstra sekretærhjælp. Erklæringen må forstås således, at overarbejdet har haft en mere permanent karakter, idet det dog har været usikkert, hvor længe ordningen kunne fortsætte på grund af økonomiske spørgsmål. Det er herefter Civilretsdirektoratets vurdering, at (A's) situation i relation til overarbejdet må sidestilles med tilfælde, hvor den bidragsberettigede er ansat i en usikker stilling eller har en usikker bibeskæftigelse. I tilfælde af den art vil man i praksis lægge til grund, at den pågældende har stillingen og indtægten og henvise den pågældende til at søge bidraget ændret, når og hvis arbejdet bringes til ophør.

Civilretsdirektoratet har ved afgørelsen af 14. januar 1993 lagt til grund, at (A) var bekendt med, at der var tale om en - omend noget usikker - ordning med overarbejde. Civilretsdirektoratet finder, at (A), da hun gav oplysninger om sin fremtidige indtægt, burde have givet oplysning om denne ordning frem for at afgive en erklæring, der efterlader det indtryk, at indtægten efter sommerferien ville falde til 7.350 kr. om måneden. Man skal i den forbindelse pege på, at (A) selv angiver, at de 7.350 kr. om måneden må danne grundlag for bidragsudmålingen. Det forhold, at (A) ikke gav oplysninger om ordningen med merarbejde, har efter Civilretsdirektoratets skøn ført til, at bidraget skal ændres med tilbagevirkende kraft.

Civilretsdirektoratet finder fortsat, at direktoratets afgørelse i sagen er rigtig.

Man skal for øvrigt pege på, at (A) også i august og september rent faktisk har haft ekstratimer. Civilretsdirektoratet har orienteret (B) om Deres skrivelse af 5. november 1993 samt om denne skrivelse og har anmodet om hans bemærkninger inden 10 dage fra dato til brug for Deres behandling af sagen."

Ved skrivelse af 11. januar 1994 afgav jeg min endelige udtalelse i sagen. Jeg anførte følgende

"...

Min behandling af sagen har alene vedrørt spørgsmålet om, hvorvidt bidragsændringen bør have tilbagevirkende kraft til den 1. juli 1992.

I afgørelsen af 14. januar 1993 anførte Civilretsdirektoratet bl.a. følgende

"...

Det kan til Deres orientering oplyses, at det i sager om bidragsfastsættelse, hvori der er grundlag for at ændre et fastsat bidrag, er statsamternes og Civilretsdirektoratets praksis, at en ændring normalt tidligst tillægges virkning fra førstkommende forfaldsdag efter den trufne afgørelse. Det gælder både ved forhøjelse, nedsættelse eller bortfald af bidraget.

Fravigelse herfra vil navnlig kunne ske i tilfælde, 1) hvor en part har givet bevidst urigtige oplysninger, 2) hvor den påklagede afgørelse efter Civilretsdirektoratets opfattelse er åbenbart urigtig, eller 3) hvor sagsbehandlingen på grund af forhold, der kan lægges den bidragsfastsættende myndighed eller en af sagens parter til last, har trukket urimeligt længe ud.

Den nævnte praksis hviler på det synspunkt, at der kun bør ske ændring af forfaldne bidrag, såfremt der foreligger ganske særlige omstændigheder. Dette gælder, uanset om bidraget er forfaldet før indgivelsen af en ansøgning om ændring af bidraget, eller bidraget forfalder mellem tidspunkterne for ansøgningens indgivelse og afgørelsen.

...

Det fremgår af sagen, at (A) i skrivelse af 17. maj 1992 meddelte (X) Statsamt, at hun havde haft overarbejde i forbindelse med omstrukturering på hendes arbejdsplads, at overarbejdet ville vare frem til den 19. juni 1992, og at hun derefter alene måtte forvente at modtage omkring 7.300 kr. månedligt i løn.

Det fremgår endvidere, at (A) i skrivelse af 11. august 1992 til Civilretsdirektoratet henviste til ovennævnte skrivelse af 17. maj 1992, og at (A) under en telefonsamtale af 16. september 1992 med Civilretsdirektoratet oplyste, at hun var gået ned i løn, idet det projekt på skolen, som havde medført overarbejde, var afsluttet. Det fremgår endelig af erklæring af 9. november 1992 fra (A's) arbejdsplads, at det af økonomiske grunde er usikkert, hvor længe skolen har mulighed for at aflønne ekstra sekretærhjælp.

...

For (A's) vedkommende er det lagt til grund, at hun i perioden fra januar til oktober 1992, begge måneder medregnet, havde en lønindtægt på omkring 12.000 kr., at hun forventer en indtægt på 4.000 kr. fra foreningen ("..."), at hun skønsmæssigt i 1992 må forvente en renteindtægt på 11.000 kr. fra indestående på aktionærkonto, obligationer og aktier, og at bruttolønnen for juli, august, september og oktober var: 7.350 kr., 12.863 kr., 13.746 kr. og 7.350 kr.

...

Civilretsdirektoratet har ved afgørelsen lagt vægt på disse forhold og har henset til (A's) indtægtsgrundlag fundet grundlag for at nedsætte bidraget til 2.000 kr. månedligt. Nedsættelsen sker med tilbagevirkende kraft på grund af (A's) urigtige oplysninger angående sine indtægtsforhold.

Nedsættelsen er sket med virkning fra den 1. juli 1992, der var den førstkommende ordinære forfaldsdag efter statsamtets afgørelse, jf. ovenstående retningslinier for ændring af fastsatte bidrag.

..."

Af Civilretsdirektoratets afgørelse må man (som anført i min skrivelse af 27. september 1993) få det indtryk, at det afgørende for spørgsmålet om tilbagevirkende kraft har været,

at (A) i en skrivelse af 17. maj 1992 til (X) Statsamt oplyste, at hendes overarbejde ville vare frem til den 19. juni 1992, og at hun herefter alene var garanteret omkring 7.300 kr. i løn om måneden,

at (A) i en skrivelse af 11. august 1992 til Civilretsdirektoratet henviste til sin ovennævnte skrivelse, og

at (A) den 16. september 1992 over for Civilretsdirektoratet oplyste, at hun var gået ned i løn som følge af, at det projekt, der havde medført overarbejde, nu var ophørt.

Som sagen nu foreligger, må jeg forstå direktoratet således, at det alene er det førstnævnte forhold - indholdet af (A's) skrivelse af 17. maj 1992 til (X) Statsamt - der har været tillagt betydning. Dette harmonerer med, at betingelsen for at tillægge bidragsændringen tilbagevirkende kraft til tidspunktet for statsamtets afgørelse (som ligeledes anført i min skrivelse af 27. september 1993) må være, at de urigtige oplysninger er afgivet over for statsamtet under denne myndigheds behandling af sagen. Jeg tillader mig at antage, at der nu er enighed herom.

De spørgsmål, som sagen herefter rejser, vedrører dels Civilretsdirektoratets generelle praksis på området, dels anvendelsen af den foreliggende sags oplysninger på denne praksis.

a) Generelle spørgsmål.

1. I min skrivelse af 5. november 1993 anførte jeg bl.a. følgende

"...

Bidragsændringer med tilbagevirkende kraft er således noget forholdsvis usædvanligt, og der er selvsagt tale om en meget indgribende afgørelse for den berørte part.

Som følge heraf må en sådan afgørelse i den foreliggende sag forudsætte, at det med betydelig sikkerhed kan lægges til grund, at der er afgivet (bevidst) urigtige oplysninger.

..."

Hertil har Civilretsdirektoratet i skrivelsen af 14. december 1993 bl.a. anført følgende

"...

Civilretsdirektoratet går ud fra, at disse generelle bemærkninger ikke kun vedrører den foreliggende sag, men i princippet vedrører alle sager om bidrag, hvor der foreligger spørgsmål om urigtige oplysninger.

Civilretsdirektoratet er ikke enig i denne beskrivelse af praksis. Ændring med tilbagevirkende kraft kan også komme på tale, hvis det kan lægges til grund, at der er fortiet oplysninger. Endvidere har Civilretsdirektoratet ikke i sin praksis begrænset afgørelser om ændring med tilbagevirkende kraft til tilfælde, hvor urigtige oplysninger eller fortielser har været bevidste. Der kan i den forbindelse henvises til den - kortfattede - beskrivelse af praksis på dette område, som De har givet i beretningen fra 1988 side 264. Afgørelsen om tilbagevirkende kraft beror efter Civilretsdirektoratets opfattelse på rimelighedsbetragtninger. Der kan således være anledning til at lade den part, der har afgivet urigtige oplysninger - eller har undladt at oplyse om relevante forhold - bære risikoen herfor. Det gælder navnlig i tilfælde, hvor den pågældende er nærmest til at kende de faktiske forhold.

..."

2. I de citerede afsnit anfører Civilretsdirektoratet tre retlige betragtninger

Ændringer med tilbagevirkende kraft kan ikke blot forekomme, hvor der er afgivet positivt urigtige oplysninger, men også hvor der alene er tale om fortielser.

Ændringer med tilbagevirkende kraft forekommer i praksis ikke blot, hvor afgivelsen af urigtige oplysninger eller fortielsen er bevidst, men også hvor der alene er tale om et "uagtsomt" forhold.

Afgørelsen om, hvorvidt en bidragsændring skal have tilbagevirkende kraft, beror på rimeligheds- og risikobetragtninger.

ad a) Jeg kan tilslutte mig, at en fortielse af oplysninger efter omstændighederne kan have en sådan karakter, at den må sidestilles med positiv afgivelse af urigtige oplysninger; min skrivelse af 5. november 1993 skal ikke forstås på anden måde. Samtidig skal jeg dog ikke undlade at henlede Civilretsdirektoratets opmærksomhed på, at direktoratet i afgørelsen af 14. januar 1993 selv har beskrevet sin praksis bl.a. således

"Fravigelse herfra (fra hovedreglen om, at en ændring af bidrag har virkning fra den første forfaldsdato efter afgørelsen) vil navnlig kunne ske i tilfælde, 1) hvor en part har givet bevidst urigtige oplysninger..." (min fremhævelse).

Denne gengivelse af praksis er i øvrigt ganske i overensstemmelse med det, der er anført i Skarrildhusberetningen for 1993, s. 22.

ad b) Jeg må forstå Civilretsdirektoratets bemærkning således, at direktoratet tidligere har truffet afgørelser om bidragsændring med tilbagevirkende kraft, selv om fortielsen eller afgivelsen af urigtige oplysninger ikke har været bevidst.

Denne oplysning må jeg tage til efterretning. Samtidig skal jeg dog fremhæve, at den nu beskrevne praksis ikke fremgår af den gengivelse af praksis, der er indeholdt i direktoratets afgørelse eller i Skarrildhusberetningen for 1993, s. 22; her angives det netop (omend vel ikke udtømmende), at der skal være tale om bevidst urigtige oplysninger. Direktoratets synspunkt ses heller ikke at være illustreret i den nyere praksis, som er omtalt sidstnævnte sted.

Det tilføjes, at jeg på denne baggrund har overvejet at anmode Civilretsdirektoratet om udlån af de sager, hvor man under lignende omstændigheder har truffet afgørelse om bidragsændring med tilbagevirkende kraft. Jeg har dog ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag herfor; dels må jeg som hovedregel lægge myndighedernes oplysninger om praksis til grund, dels ville Civilretsdirektoratet under alle omstændigheder være berettiget til generelt og inden for rammerne af ægteskabsloven og almindelige principper om saglig forvaltning at ændre praksis.

ad c) I sin generelle formulering kan det selvsagt ikke give mig anledning til bemærkninger, at Civilretsdirektoratet mener, at afgørelsen om at give en bidragsændring tilbagevirkende kraft beror på rimeligheds- og risikobetragtninger. I den givne sammenhæng forekommer denne udtalelse mig imidlertid at harmonere mindre vel med den principielle opfattelse, som direktoratet i afgørelsen af 14. januar 1993 - og også i andre sammenhænge - har givet udtryk for: at en ændring med tilbagevirkende kraft kun bør forekomme, hvor der foreligger "ganske særlige omstændigheder". Herved henviser jeg også til de principielle synspunkter, som direktoratet har givet udtryk for i en sag, der er omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1991, s. 60ff (navnlig s. 63).

3. Om sagens generelle retlige spørgsmål skal jeg herefter sammenfatningsvis bemærke, at Civilretsdirektoratet på det nu foreliggende grundlag synes at træffe afgørelse om bidragsændring med tilbagevirkende kraft også i tilfælde, hvor der ikke foreligger positivt urigtige oplysninger, men alene fortielser, og hvor forholdet ikke er bevidst, men alene uagtsomt. Dette er af særlig betydning i (A's) sag, eftersom jeg nu må forstå Civilretsdirektoratet således, at (A) ikke har gjort sig skyldig i afgivelse af bevidst urigtige oplysninger, men alene i uagtsom fortielse af oplysninger. Civilretsdirektoratets praksis i sager af den foreliggende karakter er således væsentligt mere restriktiv, end man får indtryk af ved læsning af direktoratets afgørelse og Skarrildhusberetningen for 1993, s. 22. Beskrivelsen af praksis de anførte steder må - i lyset af de oplysninger, der nu er fremkommet - endog forekomme mig ganske utilstrækkelig.

Jeg tager imidlertid det oplyste til efterretning; der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at den beskrevne praksis ikke ligger inden for ægteskabslovens rammer.

4. I tilslutning til det anførte skal jeg dog påpege, at begrundelsen for direktoratets afgørelse af 14. januar 1993 herefter må anses for misvisende; af den generelle beskrivelse af praksis i afgørelsen, sammenholdt med bemærkningerne om (A's) forhold, kan man nemlig alene få det indtryk, at (A) efter direktoratets opfattelse bevidst har afgivet positivt urigtige oplysninger. Det reelle forhold er imidlertid - forstår jeg nu - at (A) efter direktoratets opfattelse alene har gjort sig skyldig i en uagtsom fortielse af oplysninger. Samtidig har direktoratet i afgørelsen anført omstændigheder ((A's) skrivelse af 11. august 1993 og hendes telefoniske oplysninger af 16. september 1993), der fremtræder som en begrundelse for afgørelsen, men som, forstår jeg nu, har været irrelevante for direktoratets overvejelser.

På den anførte baggrund må jeg anse udformningen af direktoratets begrundelse for særdeles uheldig. Dette fremhæver jeg ikke blot, fordi en begrundelse selvsagt generelt skal være dækkende for myndighedens opfattelse af sagen, men også - og navnlig - fordi myndigheden i tilfælde som det foreliggende, hvor det lægges til grund, at en part har gjort sig skyldig i et bebrejdelsesværdigt forhold, bør være særligt påpasselig med præcist at angive, hvori det omhandlede forhold består.

Jeg foretager i øvrigt ikke videre med hensyn til dette spørgsmål.

b) Spørgsmål vedrørende den konkrete sag.

Som anført ovenfor, er det afgørende i den konkrete sag nu alene forståelsen af (A's) skrivelse af 17. maj 1992 til (X) Statsamt.

1. I min skrivelse af 5. november 1993 antog jeg, at Civilretsdirektoratet var enig med mig i, at oplysningerne i denne skrivelse - taget på ordene - var ganske korrekte. Den relevante passus i skrivelsen er sålydende

"I perioden januar-april 1992 har jeg haft en del ekstratimer, som skolen har fået bevilget i forbindelse med større selvstyre på det administrative område. Ekstratimerne er bevilget indtil sommerferien, der starter d. 19. juni 1992.

Jeg mener derfor ikke, at de ekstratimer jeg har haft i perioden kan begrunde en ændring i bidragsudmålingen. Fra sommerferien er jeg kun garanteret den faste løn på kr. 7.350,33 pr. måned. Dette må derfor stadig være grundlaget for bidragsudmålingen."

Det viser sig nu, at Civilretsdirektoratet ikke er enig i min opfattelse. Direktoratet har således i skrivelsen af 14. december 1993 bl.a. anført følgende

"...

Civilretsdirektoratet finder ikke, at denne oplysning, taget på ordene, er ganske korrekt. Man skal i den forbindelse henvise til erklæringen af 9. november 1992 fra (Y-skole). Af denne erklæring fremgår det, at der øjensynlig er tale om en mere permanent ordning med overarbejde, idet dog den budgetmæssige situation for skolen betød, at det har været "usikkert, hvor længe denne ordning -- (kunne) -- fortsætte". Det harmonerer ikke hermed, når (A) i skrivelsen af 17. maj 1992 anfører, at "Ekstratimerne er bevilget indtil sommerferien...". Efter Civilretsdirektoratets opfattelse er skrivelsen af 17. maj 1992 således - taget på ordene -ikke ganske korrekt. Hertil kommer, at den på grund af fortielse om den etablerede ordning med overarbejde efterlader et forkert indtryk af de fremtidige indtægtsmuligheder.

..."

Erklæringen af 9. november 1992 fra (Y-skole) lyder i sin helhed således

"(A) er ansat som skolesekretær på (Y-skole) med 16,59 ugentlig time. Den faste løn herfor udgør for tiden 7.350 kr pr. måned inden skat.

Da (Y-skole) har selvstyre i fuldt omfang, har det været nødvendigt med ekstra sekretærhjælp. (A) har således haft ekstra timer siden 1. januar med en gennemsnitlig månedlig udbetaling på 4.572 kr.

Da lønnen til ekstra sekretærhjælp ikke er afsat i skolens budget, har skolebestyrelsen på møde den 9. marts 1992 besluttet, at "den økonomiske udvikling skal følges nøje, og at der laves kvartalsvis status for at vurdere den samlede likviditet". Det er således i øjeblikket usikkert, hvor længe denne ordning kan fortsætte.

Det kan endvidere oplyses, at skolens samlede budget for 1993 endnu ikke er kendt."

I lyset af erklæringens ordlyd må jeg stille mig uforstående over for Civilretsdirektoratets standpunkt. Jeg bemærker herved, at spørgsmålet om, hvorvidt (A) i skrivelsen af 17. maj 1992 har afgivet urigtige oplysninger (eller fortiet oplysninger), selvsagt må besvares på grundlag af de forhold, der da forelå. At ordningen på dette tidspunkt skulle have haft permanent karakter, kan efter min opfattelse på ingen måde udledes af skolens erklæring; tværtimod fremgår det, at skolens likviditet (med henblik på ekstra sekretærhjælp) skulle vurderes kvartalsvis.

Efter min opfattelse er der således i erklæringen af 9. november 1992 ingen holdepunkter for, at (A) den 17. maj 1992 skulle have haft nogen særlig forventning om - endsige være garanteret - at der ville være overarbejde også efter sommerferien; det må antages at være korrekt, at overarbejdet alene var bevilget indtil sommerferien.

Jeg må derfor fortsat være af den opfattelse, at (A's) oplysninger i skrivelsen af 17. maj 1992 - taget på ordene - var ganske korrekte. Endvidere må jeg fastholde, at det efter de foreliggende oplysninger er ganske uklart, hvilken anledning (A) havde til at give nærmere oplysninger om udsigten til overarbejde efter sommerferien. Dette spørgsmål kan ikke besvares uden rimeligt sikre oplysninger om forholdene og fremtidsudsigterne netop på dette tidspunkt. Sådanne oplysninger foreligger ikke i sagen.

Efter min opfattelse kan indholdet af skrivelsen af 17. maj 1992 til (X) Statsamt herefter ikke bebrejdes (A). Herved bemærker jeg også, at (A) ved i skrivelsen at have anvendt udtrykket "garanteret" synes at have holdt muligheden for, at der kunne blive tale om overarbejde efter ferien, åben.

2. Derimod ville det i lyset af oplysningerne om (A's) indtægtsforhold i januar-april 1992 og på baggrund af ordlyden af (A's) skrivelse af 17. maj 1992 have forekommet mig særdeles nærliggende, om (X) Statsamt ved modtagelsen af skrivelsen havde iværksat nærmere undersøgelser af indtægtsudsigterne, f.eks. ved at indhente en erklæring fra (Y-skole). Ved en sådan fremgangsmåde ville den usikkerhed, som efterfølgende har givet anledning til den nu foreliggende sag, have været undgået. Det må forekomme mig ganske betænkeligt, at konsekvensen af statsamtets fremgangsmåde i stedet bliver, at (A) skal tilbagebetale et ikke uvæsentligt beløb til (B).

3. Efter det anførte må jeg anse rigtigheden af Civilretsdirektoratets afgørelse for særdeles tvivlsom; som sagen er oplyst, mener jeg ikke, at der er belæg for direktoratets antagelser om (A's) viden den 17. maj 1992. Jeg har derfor nøje overvejet at henstille til direktoratet at omgøre afgørelsen, men har ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag herfor. Herved har jeg navnlig lagt vægt på, at en sådan henstilling ville komme (B) til skade, og at det ikke kan udelukkes, at der under en bevisførelse kan fremkomme oplysninger om (A's) viden den 17. maj 1992, der betyder, at Civilretsdirektoratets afgørelse alligevel er korrekt. Derimod må jeg anse det for nærliggende, at sagen bliver prøvet ved domstolene.

På denne baggrund har jeg i dag meddelt advokat (C) at jeg ikke har fuldt tilstrækkeligt grundlag for at henstille, at Civilretsdirektoratet omgør sin afgørelse. Samtidig har jeg meddelt, at jeg - såfremt (A) er indstillet på at prøve afgørelsen ved domstolene - vil henstille til Civilretsdirektoratet, at der meddeles (A) fri proces, jf. ombudsmandsinstruksens § 6, stk. 2. Jeg går ud fra, at Civilretsdirektoratet i givet fald også vil meddele (B) fri proces, såfremt han ønsker at intervenere i sagen.

Når jeg har hørt fra advokat (C), skal jeg vende tilbage til sagen.

..."

A meddelte mig senere, at hun ønskede at få prøvet Civilretsdirektoratets afgørelse ved domstolene.

Jeg henstillede herefter til Civilretsdirektoratet, at der blev meddelt A fri proces.

NOTER(*1) Jf. FOB 1988, s. 264, og FOB 1991 s. 60 ff .

Resumé

A, der var separeret fra B, modtog et månedligt ægtefællebidrag på 4.500 kr. I 1992 anmodede B statsamtet (SA) om at bidraget måtte blive nedsat. Efter det oplyste havde A supplerende indtægter bl.a. på grund af overarbejde på den skole, hvor hun var ansat. A oplyste i en skrivelse af 17. maj 1992 til SA at hun kun var garanteret denne ekstraindtægt indtil sommerferien, og at det derfor var hendes grundløn, der måtte være afgørende for spørgsmålet om bidragsnedsættelse.

SA traf afgørelse om at B's anmodning ikke kunne imødekommes. B klagede til Civilretsdirektoratet (CD), der nedsatte det månedlige bidrag til 2.000 kr. Ved afgørelsen fandt CD at A havde afgivet urigtige oplysninger, og CD bestemte under henvisning hertil at ændringen skulle have tilbagevirkende kraft til den 1. juli 1992 (første forfaldsdato efter SA's afgørelse). Under ombudsmandens behandling af sagen blev det klargjort, at CD's afgørelse alene hvilede på A's oplysninger i skrivelsen af 17. maj 1992 til SA.

I sin udtalelse anførte ombudsmanden nogle principielle betragtninger om betingelserne for at ændre størrelsen af ægtefællebidrag med tilbagevirkende kraft. Ombudsmanden udtalte videre at han i den konkrete sag ikke var enig med CD i, at oplysningerne i A's skrivelse af 17. maj 1992 kunne anses for urigtige, og han måtte derfor anse rigtigheden af CD's afgørelse for særdeles tvivlsom. Ombudsmanden kritiserede endvidere begrundelsen for CD's afgørelse, som han fandt var misvisende. Ombudsmanden henstillede til CD at der blev meddelt A fri proces til prøvelse af CD's afgørelse ved domstolene. (J. nr. 1993-1728-651).