Ophør af ydelsesfritagelse på et statslån.

Ophør af ydelsesfritagelse på et statslån.

Andelsforeningen A klagede over en afgørelse fra Bygge- og Boligstyrelsen om tilbagebetaling af et statslån.

Sagens nærmere omstændigheder var følgende

I brev af 4. marts 1960 havde Boligministeriet anvist Andelsforeningen A et statslån på 65.000 kr. til opførelse af et forsamlingshus.

Om tilbagebetaling af lånet hed det i anvisningen

"...

For så vidt angår et beløb på 55.500 kr. af statslånet indrømmes i henhold til lovens § 51, stk. 2, fritagelse for betaling af den årlige ydelse.

Den resterende del af statslånet 9.500 kr. er afdragsfri indtil 31. december 1970. Derefter skal beløbet tilbagebetales i løbet af højst 45 år.

..."

I lånetilsagnet blev der ikke taget forbehold for ydelsesfritagelsen.

Lånet blev sikret ved pantebrev i ejendommen. Af pantebrevet fremgik

"...

Fra 1. januar 1971 at regne erlægges en fast årlig ydelse på 6 % af lånets hovedstol. Denne ydelse erlægges med halvdelen 1.950 kr. 00 øre hver 1. april og 1. oktober, første gang den 1. april 1971 for halvåret 1. januar 1971 til 30. juni 1971 og godskrives ved halvårets udgang.

Af denne halvårlige ydelse er 5 1/4 % p.a. af restgælden ved halvårets begyndelse rente, 1/5 % p.a. af den oprindelige hovedstol bidrag til en reserve- og administrationsfond og resten afdrag.

Såfremt ministeriet ikke bestemmer andet bortfalder i henhold til lovens § 51 stk. 2 den halvårlige ydelse for så vidt angår 55.500 kr. af lånet. Ydelsen udgør herefter indtil og efter 1/1 1971 henholdsvis kr. 258,88 og kr. 285,00. Ved ophør af lempelsen kan der fastsættes en kortere afdragsperiode for denne del af lånet.

..."

Lånet blev udbetalt den 2. juni 1960.

I marts 1991 bad Hypotekbanken Bygge- og Boligstyrelsen om at tage stilling til et eventuelt ophør af ydelsesfritagelsen for bl.a. A.

Hypotekbanken oplyste i et brev af 12. juni 1991 styrelsen om, at der var taget forbehold i pantebrevene vedrørende flere forsamlingshuse, herunder A's. Hypotekbanken skrev: "... Hypotekbanken forstår tilsagnene således, at størrelsen af det beløb, hvortil ydelsesfritagelsen har været bevilget, har været afhængig af, om driftsbudgettet har vist underskud ..."

Bygge- og Boligstyrelsen svarede Hypotekbanken i brev af 27. juni 1991

"...

Hypotekbanken oplyser, at der i pantebrevene for ... (A) forsamlinghus er taget forbehold for senere ophør af ydelsesfritagelsen.

Styrelsen finder på den baggrund, at ydelsesfritagelsen for disse bebyggelser kan bortfalde således, at den del af lånet, der hidtil har været ydelsesfri fastsættes således, at udløbstiden falder samtidigt med udløbstiden for hovedlånet.

..."

A modtog ikke kopi af brevvekslingen mellem Hypotekbanken og Bygge- og Boligstyrelsen.

Den 26. august 1991 modtog A denne meddelelse fra Hypotekbanken

"I henhold til lov nr. 107 om byggeri med offentlig støtte af 14. april 1955, blev der bevilget en midlertidig lempelse i tilbagebetaling af boliglån i henhold til lovens § 51, stk. 2.

Da lempelsen på kr. 55.500,- er ophørt, vil kommende terminsydelser blive opkrævet med yderligere 5.149,78. I overensstemmelse med de herom fastsatte regler er afdragsperioden fastsat således, at den afdragsfrie del er afviklet samtidig med hovedlånet.

Forhøjelsen pålignes i henhold til brev af 27. juni 1991 fra Bygge- og Boligstyrelsen, 6. kontor."

I klagen til mig bad A mig vurdere om Boligministeriet kunne kræve de 55.000 kr. med renter tilbagebetalt samt om at modtage en begrundelse for at lånet nu krævedes tilbagebetalt.

I anledning af klagen udtalte Bygge- og Boligstyrelsen

"...

Der er ikke i lov nr. 107 af 14. april 1955 fastsat bestemmelser om, for hvilken periode ydelsesfritagelsen kan indrømmes, ligesom det ikke fremgår af loven under hvilke omstændigheder, ydelsesfritagelsen kan bortfalde. Der er heller ikke fastsat nærmere retningslinier herfor i det i tilknytning til loven udsendte cirkulære nr. 110 af 24. juni 1955 om byggeri med offentlig støtte.

Det er imidlertid styrelsens opfattelse, at det ikke har været formålet med lovens bestemmelser om ydelsesfritagelse på en del af statslånet, at denne ydelsesfritagelse skulle gælde i ubegrænset tid. Det ville indebære, at der aldrig skulle ske tilbagebetaling af en væsentlig del af statslånet. I så fald kunne man i stedet have fastsat bestemmelser om ydelse af et egentligt statstilskud fremfor at yde statslån. Det skal i den forbindelse også bemærkes, at det i pantebrevet er nævnt, at lempelsen kan ophøre.

Det er ligeledes styrelsens opfattelse, at der ved meddelelse af ydelsesfritagelse efter den nævnte lov kunne fastsættes vilkår for ydelsesfritagelsen, og herunder tages forbehold i tilsagn eller pantebrev om bortfald heraf.

Styrelsen har i sit svar til Hypotekbanken af 27. juni 1991 lagt afgørende vægt på, at der i pantebrevet er anført følgende

"Såfremt ministeriet ikke bestemmer andet, bortfalder den halvårlige ydelse for såvidt angår 55.500 kr. af lånet. Ydelsen udgør herefter indtil og efter 1/1 1971 henholdsvis kr. 258,88 og kr. 285,00. Ved ophør af lempelsen kan der fastsættes en kortere afdragsperiode for denne del af lånet."

Heri ligger efter styrelsens opfattelse en udtrykkelig tilkendegivelse overfor debitor om, at Boligministeriet kan bestemme, at ydelsesfritagelsen kan bortfalde.

Styrelsen har endvidere i sine overvejelser om bortfald af ydelsesfritagelsen i den konkrete sag vedrørende A lagt vægt på, at der er forløbet mere end 30 år siden ydelsesfritagelsen blev meddelt, og at debitor må antages at have haft god tid til at indrette ejendommens driftsøkonomi på tilbagebetaling af statslånet.

..."

Hypotekbanken henviste i udtalelsen af 30. juli 1992 til at Hypotekbanken i en anden sag noterede sig, at Boligstyrelsen havde lagt låntagers manglende økonomiske muligheder til grund for en konkret afgørelse om, at ydelsesfritagelsen ikke skulle bortfalde. Hypotekbanken skrev herefter

"... man går modsætningsvis ud fra, at der for de i styrelsens brev af 27. juni 1991 nævnte 4 låntagere herunder (A) ikke er grundlag for fortsat ydelsesfritagelse.

Man kan i øvrigt oplyse, at (A) i 1979 optog 2 lån af Kreditforeningen Danmark til finansiering af køkkenmodernisering nemlig

...

Begge disse lån er indfriede, og der er således umiddelbart sket en forbedring af låntagers økonomi ved ophør af ydelsesbetalingen på disse lån.

..."

I et brev til A udtalte jeg herefter følgende

"Fritagelsen for betaling af den halvårlige ydelse på de 55.000 kr. af lånet blev indrømmet efter bestemmelsen i lov om byggeri med offentlig støtte (lov nr. 107 af 14. april 1955), § 51, stk. 2. Bestemmelsens ordlyd er

" § 51.

Stk. 2. Reglen i § 45, stk. 3, 1. punktum, finder tilsvarende anvendelse på de i § 50, stk. 1, nr. 2, omhandlede byggeforetagender."

I § 45, stk. 3, 1. punktum, som der henvises til, hedder det

" § 45.

Stk. 3. Såfremt låntageren i tilfælde, hvor lån til institutioner ydes i medfør af § 44, selv indskyder kapital i foretagendet udover 6 pct. af anskaffelsessummen, kan indenrigs- og boligministeren indrømme fritagelse for betaling af ydelsen på statslånet for et tilsvarende beløb, og endvidere kan foranstående lån uanset bestemmelsen i § 8 optages med et tilsvarende mindre beløb, eventuelt nedbringes med et sådant beløb. ..."

Bestemmelsen i § 45, stk. 3, nr. 1, svarede til § 47, stk. 3, i den tidligere gældende boligstøttelov (bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 59 af 14. juni 1951 om ændringer i boligstøttelovgivningen). I bemærkningerne til lovforslaget henvises til Betænkning angående leje- og boliganvisningslovgivning samt lovgivningen om statens støtte til boligbyggeriet, 1951, afsnit C. I afsnit C hedder det

"...

I overensstemmelse med et af ungdomskommissionen stillet forslag, jfr. bilag III (side 80) til den førnævnte betænkning foreslås det med hensyn til disse institutioner, at såfremt låntageren selv indskyder kapital i foretagendet udover den egenkapital, der udkræves, bortfalder ydelsen på statslånet for et tilsvarende beløb, og foranstående lån kan endvidere optages med et tilsvarende mindre beløb.

Ved de foreslåede regler bliver det muligt i øget omfang at yde støtte til fritids- og forsamlingslokaler med almindeligt formål, hvilket efter udvalgets mening er påkrævet både i byerne, hvor der har vist sig et voksende behov for lokaler af denne art, og hvor de forsøg, der hidtil har været gjort i retning af at fremskaffe sådanne lokaler, er faldet meget heldigt ud, og på landet, hvor forsamlingshusbyggeriet allerede i længere tid har haft behov for øget støtte fra det offentlige.

..."

Som sagen foreligger for mig, må jeg lægge til grund at der blev taget forbehold for ophør af ydelsesfritagelsen. Forbeholdet er meget bredt formuleret: Ved ophør af lempelsen kan der fastsættes en kortere afdragsperiode ...

På grund af den 1-årige forældelsesfrist, der gælder for klage til ombudsmanden, kan jeg ikke nu komme ind på spørgsmålet om hvorvidt det var lovligt at Boligministeriet i sin tid indsatte forbeholdet om ophør af ydelsesfritagelsen i pantebrevet.

Der er ikke i loven eller forarbejderne taget stilling til under hvilke betingelser en ydelsesfritagelse kan ophøre.

Ved Boligministeriets behandling af (A's) ansøgning om statslån til byggeriet blev (A) ikke orienteret om under hvilke betingelser ydelsesfritagelsen for en del af lånet kunne ophøre. Heller ikke i den endelige anvisning af lånet (Boligministeriets brev af 4. marts 1960) fremgår der noget om en eventuel tilbagebetaling. Det nævnes alene at 55.500 kr. af lånet er fritaget for betaling af den årlige ydelse.

Således fremgår der intet nærmere om vilkårene for ydelsesfritagelsen.

Bygge- og Boligstyrelsens beslutning om hvorvidt forbeholdet skulle gøres gældende, er derfor udpræget skønsmæssig. Ved udøvelsen af dette skøn gælder de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og principper for skønsudøvelse. En beslutning om ophør af ydelsesfritagelse træffes ensidigt af myndighederne og har ikke noget aftaleretligt præg.

Ved den konkrete beslutning om hvorvidt ydelsesfritagelsen for (A) skulle ophøre lagde Bygge- og Boligstyrelsen vægt på at der var "forløbet mere end 30 år siden ydelsesfritagelsen blev meddelt, og at debitor må antages at have haft god tid til at indrette ejendommens driftsøkonomi på tilbagebetaling af statslånet". (Styrelsens udtalelse af 15. juli 1992). Hypotekbanken oplyste i udtalelsen af 30. juli 1992 til mig at to kreditforeningslån, optaget i 1979, nu var blevet indfriet.

Inddragelsen af hensynet til (A's) økonomi kan efter en generel vurdering ikke give mig anledning til bemærkninger. Der kan imidlertid rejses det spørgsmål om der ikke forud for afgørelsen burde have været indhentet nærmere oplysninger som grundlag for en konkret bedømmelse af (A's) aktuelle økonomiske forhold. Bortset fra oplysningerne om de to indfriede kreditforeningslån blev en sådan nærmere undersøgelse ikke foretaget forud for afgørelsen, og der er heller ikke senere tilvejebragt oplysninger herom.

Ved skønsmæssige afgørelser, der er bebyrdende i forhold til en part, har en forvaltningsmyndighed efter min opfattelse pligt til på eget initiativ at inddrage de almene kriterier som klarest beskytter vedkommende part og fremskaffe oplysninger til belysning heraf, jf. bl.a. Bent Christensen, Forvaltningsret, opgaver, hjemmel, organisation (1991), s. 197 ff, specielt s. 198. Hensynet til en parts økonomiske interesser er et sådant alment hensyn, jf. f.eks. sagen i Folketingets Ombudsmands beretning for 1987, s. 113 ff., specielt s. 117.

Det anførte indebærer efter min opfattelse at myndighederne havde pligt til at skaffe nærmere oplysninger om (A's) økonomiske forhold inden afgørelsen om et eventuelt ophør af ydelsesfritagelse blev truffet. Sådanne oplysninger kunne være fremskaffet ved at Bygge-og Boligstyrelsen inden afgørelsen havde præsenteret sine overvejelser for forsamlingshuset og anmodet forsamlingshuset om nærmere oplysninger om dets økonomi.

På den baggrund må jeg anse den manglende indhentelse af oplysninger om (A's) økonomiske forhold og - i den forbindelse - den manglende inddragelse af (A) i sagen forud for afgørelsen som en fejl.

Jeg har gjort Bygge- og Boligstyrelsen bekendt med min opfattelse.

Da styrelsen heller ikke senere under sagsforløbet har indhentet nærmere oplysninger om forsamlingshusets økonomiske forhold har jeg henstillet til Bygge- og Boligstyrelsen at genoptage sagen og foretage en vurdering af forsamlingshusets økonomi. Jeg har bedt om at modtage underretning om hvad der sker i sagen.

..."

Bygge- og Boligstyrelsen orienterede mig senere om, at styrelsen havde genoptaget sagen og anmodet forsamlingshuset om at indsende forskellige økonomiske oplysninger.

Herefter meddelte jeg Bygge- og Boligstyrelsen at jeg ikke foretog mig mere i sagen.

NOTER(*1) Jf. FOB 1987, s. 113ff

Resumé

I 1960 havde Boligministeriet anvist andelsforeningen A et statslån på 65.000 kr. til opførelse af et forsamlingshus. I anvisningen blev der for 55.000 kr. af statslånet indrømmet A fritagelse for betaling af den årlige ydelse. Lånet blev sikret ved pant i ejendommen. I pantebrevet blev der taget forbehold for ophør af ydelsesfritagelsen. Der fremgik intet nærmere om vilkårene for ydelsesfritagelsen. Bygge- og Boligstyrelsen (BB) traf i juni 1991 afgørelse om tilbagebetaling af statslånet.

Ombudsmanden udtalte at BB's beslutning om hvorvidt forbeholdet skulle gøres gældende var udpræget skønsmæssig. Ved udøvelsen af dette skøn måtte gælde de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og principper for skønsudøvelse. Beslutningen om ophør af ydelsesfritagelsen havde ikke noget aftaleretligt præg.

Ombudsmanden udtalte videre at ved skønsmæssige afgørelser, der er bebyrdende i forhold til en part, har en forvaltningsmyndighed efter hans opfattelse pligt til på eget initiativ at inddrage de almene kriterier, som klarest beskytter vedkommende part, og fremskaffe oplysninger til belysning heraf. Hensynet til en parts økonomiske interesser er et sådant alment hensyn.

Ombudsmanden anså styrelsens manglende indhentelse af oplysninger om A's økonomiske forhold og manglende inddragelse af A i sagen forud for afgørelsen som en fejl. Ombudsmanden henstillede til BB at genoptage sagen og foretage en vurdering af A's økonomi. (J. nr. 1992-1216-160).