Sagsbehandlingsspørgsmål i forbindelse med ansøgning om eftergivelse af skat.

Sagsbehandlingsspørgsmål i forbindelse med ansøgning om eftergivelse af skat.

A klagede dels over den tid, der indtil da var medgået til K Kommunes behandling af hans ansøgning om eftergivelse af personlige skatter, dels over K Kommunes sagsbehandling.

Af sagens akter fremgik det, at A i september 1990 rettede telefonisk forespørgsel til K Kommune med henblik på en undersøgelse af mulighederne for at få eftergivet en skatterestance. K Kommune rekvirerede skriftligt materiale fra X og Y Kommuner, hvor A tidligere havde været slutlignet.

Den 20. oktober 1990 blev der afholdt et møde med A. Der forelå ikke notater vedrørende dette møde.

Ved skriftlig ansøgning af 25. oktober 1990 med tilhørende redegørelser af 31. oktober og 1. november 1990 ansøgte A om eftergivelse af personlige skatter for indkomstårene 1980-1990.

Den 1. november 1990 blev der afholdt endnu et møde med A. Heller ikke vedrørende dette møde forelå der notat på sagen.

Den 9. januar 1991 forespurgte A til sagen i kommunen. Der forelå ingen skriftlig besvarelse heraf eller notat om mundtlig besvarelse.

I perioden fra april til november 1991 blev der afholdt "flere møder" med A, ligesom X Kommune blev kontaktet. Der blev ikke udarbejdet notater vedrørende disse møder eller vedrørende henvendelsen til kommunen.

Den 19. november 1991 forespurgte A på ny til sagen. Der forelå ingen skriftlig eller mundtlig besvarelse heraf.

En lignende forespørgsel sendte A den 7. april 1992. På skrivelsen havde A anført, at han den 24. april 1992 havde fået oplyst "Tilbage om en time". Jeg forstod denne oplysning således, at A den 24. april 1992 havde ringet til K Kommune uden at træffe sagsbehandleren. På skrivelsen var endvidere anført, at "... svarer 4/5-92!?" og "Ring 15. juni ml. 10.00-11.00".

Af den datoliste, som jeg modtog fra K Kommune fremgik følgende for den 15. juni 1992: "Telefonisk henvendelse til (A) om sagens færdigbehandling." Der forelå ikke notat på sagen om denne samtale.

K Kommune traf afgørelse i sagen den 19. juni 1992. Ved afgørelsen blev skat for indkomstårene 1985 og 1986 eftergivet med kr. 34.841.

Af datolisten fremgik følgende for den 25. juni 1992: "(A) telefonisk informeret om den uerholdeligtlagte restance." Der var ikke notat på sagen om denne samtale.

I skrivelse af 29. juli 1992 anførte A følgende

"Jeg har med tak modtaget Deres brev af 19.06.92 vedr. eftergivelse af skat ialt kr. 34.841.00, for indkomstårene 1985 & 1986.

Samtidig vil jeg gøre opmærksom på, at den bevilgede eftergivelse, langtfra svarer til den samlede skatte/told gæld, der i tidens løb har hobet sig op omkring min person, bl.a. kan jeg henvise til en udlægsforretning foretaget af Told/Skatteregion-... d. 15.01.1991, på ialt kr. 675.545.42, ...

..."

Af datolisten fremgik følgende for den 30. juli 1992

"Telefonisk henvendelse til (A), hvor han blev informeret om at sagsbehandling f.s.v. angår told/momsrestancer foretoges i Toldregion 3, hvortil han skulle sende andragendet.

Samtidig aftaltes det, at (K Kommune) genoptog sagen f.s.v. angik de uerholdeligtlagte restancer, som nu ville blive aktiveret."

Af datolisten fremgik følgende for primo januar 1993

"Telefonisk henvendelse til Toldregion 3 for at koordinere eftergivelsesbehandlingen af de resterende, meget store told- og skatterestancer."

I skrivelse af 12. februar 1993 "efterlyste" A svar fra K Kommune på hans skrivelse af 29. juli 1992. A oplyste samtidig, at han havde ansøgt Told- og Skatteregion 3 om eftergivelse af momsrestance.

K Kommune rykkede ifølge datolisten Told- og Skatteregion 3 for svar den 7. maj 1993.

I skrivelse af 9. juni 1993 rykkede A K Kommune for en afgørelse i sagen. Han fastsatte en svarfrist på 8 dage, hvorefter han ville rette henvendelse til mig.

Ifølge datolisten rykkede K Kommune den samme dag told- og skatteregionen for svar.

Sagsbehandleren i K Kommune udfærdigede den 11. juni 1993 et notat om sagens hidtidige behandling.

Den 23. juni 1993 klagede A til mig over bl.a. sagsbehandlingstiden i K Kommune.

Den 1. juli 1993 anmodede jeg K Kommune om en udtalelse i anledning af A's klage til mig.

Den 2. juli 1993 rykkede K Kommune ifølge datolisten told- og skatteregionen for svar.

Ifølge datolisten meddelte Told- og Skatteregion 3 den 12. juli 1993 K Kommune regionens stillingtagen til A's ansøgning.

Den 23. juli 1993 traf K Kommune afgørelse i anledning af A's ansøgning om "eftergivelse af restskat vedrørende indkomstårene 1982, 1983, 1984 og 1985". I afgørelsen var anført følgende

"...

I den anledning skal (K Kommune) meddele Dem, at det ansøgte ikke kan bevilges, men at der under hensyn til de foreliggende omstændigheder ikke vil blive foretaget videre med hensyn til opkrævningen af skattere(st)ancen for ovennævnte indkomstår. Opkrævningen vil dog kunne genoptages, såfremt der sker ændring i Deres indkomst- og formueforhold, eller De skal have udbetalt overskydende skat eller beløb efter kildeskattelovens § 55 eller tilbagebetaling af merværdiafgift.

..."

Den 27. juli 1993 fremsendte K Kommune sin udtalelse til Told- og Skattestyrelsen. I udtalelsen redegjorde kommunen for sagens behandling og anførte bl.a. følgende

"Under den løbende sagsbehandling er der i flere tilfælde afholdt møder med klageren for at få belyst de indkomstmæssige og personlige forhold.

Sagsbehandlingen resulterede i en eftergivelsesbevilling på kr. 34.841 den 19. juni 1992. For ikke at belaste klageren med de i sagsbehandlingsperioden påløbne renter, blev eftergivelsen foretaget med januar 1991 som indberetningsmåned.

Samtidig informeredes klageren telefonisk om, at der henstod et større beløb, som af Told- og Skattestyrelsen var ført uerholdeligt, hvorfor det ikke umiddelbart var muligt for direktoratet at behandle denne restance samtidig med den stedfundne sagsbehandling.

Ved skrivelse af 29. juli 1992 udtrykte klageren, udover sin tilfredshed med sagsbehandlingen, sin forundring over, at denne ikke tillige havde omfattet en større toldrestance.

Undertegnede henvendte sig herefter telefonisk til klageren og forklarede, at et andragende om eftergivelse af told- momsrestance skulle indsendes til Toldregion 3, ... .

Da klager samtidig udtrykte ønske om eftergivelsesbehandling af de uerholdeligtlagte skatterestancer, aftaltes det at (K Kommune) på grundlag af den tidligere ansøgning behandlede andragendet.

I den forbindelse pointeredes det overfor klageren, at sagsbehandlingen i henholdsvis toldregionen og (K Kommune) skulle koordineres. Dette som en konsekvens af vedlagte sagsbehandlingsvejledning fra Told- og Skattestyrelsen af 29. januar 1990, som regulerer arbejdsgangen i tilfælde af, at andragendet både omfatter told- moms- og skatterestancer."

Den 27. september 1993 fremsendte K Kommune en datoliste til Told- og Skattestyrelsen.

I udtalelsen af 30. september 1993 anførte Told- og Skattestyrelsen bl.a. følgende i relation til A's sag i K Kommune

"I anledning af Ombudsmandens spørgsmål angående den medgåede sagsbehandlingstid og sagsbehandlingen vedrørende eftergivelse af personskatterestance og told- og afgiftsrestance skal Styrelsen udtale, at man ville have fundet det formålstjenligt og i overensstemmelse med Skatteministeriets cirkulære af 26. november 1990 om eftergivelse og henstand med told- og skattebeløb mv, hvis koordineringen af afgørelserne havde fundet sted på et tidligere tidspunkt."

En af mine medarbejdere rettede herefter henvendelse til Told- og Skattestyrelsen og forespurgte, hvorvidt der forelå andre akter i form af møde- og telefonnotater.

I den anledning oplyste K Kommune i en telefax af 2. november 1993 over for Told- og Skattestyrelsen, "at (kommunen) ikke har notater vedrørende de løbende henvendelser, man har fået fra klageren".

Told- og Skattestyrelsen meddelte mig herefter i udtalelsen af 8. november 1993 følgende

"I fortsættelse af telefonsamtale den 12. oktober 1993, under hvilken Ombudsmanden ønskede Styrelsens stillingtagen til spørgsmål om, hvorvidt de berørte institutioner havde overholdt deres notatpligt, skal Styrelsen udtale følgende

...

Af besvarelserne fremgår blandt andet fra (K) Kommune, at man ikke har taget notater i forbindelse med klagers henvendelser, udover det som Ombudsmanden allerede har fået kendskab til.

...

Af bestemmelsen i lov om offentlighed i forvaltningen § 6, stk. 1 fremgår blandt andet, at i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en offentlig myndighed skal den myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, gøre notat om indholdet af oplysningerne.

Styrelsen skal beklage, at dette ikke er sket i alle tilfælde i denne sag, idet Styrelsen skal udtale, at man er enig i, at man af ordensmæssige hensyn bør tage skriftligt notat om alle væsentlige ekspeditioner i en sag."

I en skrivelse til A udtalte jeg herefter følgende

" I. Sagsbehandlingstiden

Ved min vurdering af sagsbehandlingstiden lægger jeg til grund, at ansøgning om eftergivelse af personlige skatter for indkomstårene 1980-1990 senest er indgivet den 1. november 1990. Omfanget af ansøgningen ses ikke efterfølgende ændret.

I afgørelsen af 19. juni 1992 tog (K) Kommune alene stilling til Deres ansøgning for så vidt angår indkomstårene 1985 og 1986.

Af datolisten fremgår det, at De den 25. juni 1992 telefonisk blev "informeret om den uerholdeligtlagte restance". (I et udateret notat er det anført, at restskatten for årene 1980-1984 er uerholdelig). Der er efter min opfattelse ved denne meddelelse ikke taget stilling til Deres ansøgning for så vidt angår indkomstårene 1980, 1981, 1982, 1983, 1984, 1987, 1988, 1989 og 1990.

Af datolisten for den 30. juli 1992 fremgår det endvidere, at De med (K) Kommune aftalte, at (kommunen) genoptog sagen for så vidt angår de uerholdeligtlagte restancer, som nu ville blive aktiveret.

Herefter har (K) Kommune i afgørelsen af 23. juli 1993 meddelt Dem afslag på ansøgningen om eftergivelse for indkomstårene 1982, 1983, 1984 og 1985. Heller ikke ved denne afgørelse er der taget fuldt ud stilling til det, De ansøgte om senest den 1. november 1990 - nemlig eftergivelse for indkomstårene 1980-1990. Efter min opfattelse mangler De således fortsat en afgørelse for så vidt angår indkomstårene 1980, 1981, 1987, 1988, 1989 og 1990. Jeg må derfor lægge til grund, at (K) Kommune på nuværende tidspunkt ikke har afsluttet behandlingen af den ansøgning, som De indgav senest den 1. november 1990.

Jeg har i øvrigt noteret mig, at (K) Kommune ved afgørelsen af 19. juni 1992 bevilgede Dem eftergivelse bl.a. vedrørende indkomståret 1985. Ved afgørelsen af 23. juli 1993 meddelte (kommunen) Dem derimod afslag på Deres ansøgning om eftergivelse for indkomståret 1985. Hvis De efter afgørelsen af 19. juni 1992 fortsat har haft en skatterestance for indkomståret 1985, er afgørelserne ikke i modstrid med hinanden. Har (kommunen) ved afgørelsen af 19. juni 1992 derimod eftergivet Dem den fulde skatterestance for indkomståret 1985, er afgørelserne af 19. juni 1992 og 23. juli 1993 ikke i overensstemmelse med hinanden.

Som det fremgår ovenfor må jeg lægge til grund, at De senest den 1. november 1990 indgav ansøgning om eftergivelse, og at denne ansøgning endnu ikke er færdigbehandlet. Den samlede tid, der er medgået i (K) Kommune til behandling af Deres ansøgning, overstiger således på nuværende tidspunkt 3 år. Dette finder jeg yderst kritisabelt.

I tiden fra den 1. november 1990 til den 19. juni 1992, da (kommunen) meddelte Dem eftergivelse for indkomstårene 1985 og 1986, ses der ikke foretaget oplysende sagsbehandlingsskridt, der med rette har kunnet forlænge sagsbehandlingstiden.

Ved min vurdering af dette spørgsmål har jeg lagt vægt på, at (kommunen) i perioden ikke ses at have indhentet eller modtaget oplysninger til brug for sagens behandling. K Kommune har ganske vist i udtalelsen af 27. juli 1993 oplyst, at der i denne periode er afholdt møder med Dem "for at få belyst de indkomstmæssige og personlige forhold". På sagen foreligger der imidlertid ikke andre oplysninger om Deres økonomiske og personlige forhold end dem, som De har fremsendt til direktoratet senest den 1. november 1990. Der foreligger ikke notater til belysning af, hvorvidt (kommunen) har modtaget eller søgt indhentet yderligere oplysninger fra Dem til brug for sagens behandling.

Jeg bemærker i forbindelse med dette spørgsmål, at (skattevæsenet i Y og X Kommuner) forudsættes senest i efteråret 1990 at have besvaret (K) Kommunes rekvisitioner fra september 1990 om Deres selvangivelser.

Om den oplyste kontakt til (X) Kommune i perioden april-november 1991, foreligger der heller ikke et notat. Jeg kan derfor ikke lægge til grund, at denne kontakt har haft et indhold, der kan berettige en forlænget sagsbehandlingstid.

Af datolisten for den 30. juli 1992 fremgår det, at (K) Kommune aftalte med Dem at genoptage sagen "f.s.v. angik de uerholdeligt lagte restancer, som nu ville blive aktiveret".

Der ses ikke foretaget ekspeditioner i den anledning før primo januar 1993, da (kommunen) rettede henvendelse til Told- og Skatteregion 3 "for at koordinere eftergivelsesbehandlingen af de resterende, meget store told- og skatterestancer".

For en borger, der ansøger om eftergivelse af en skatterestance, må det forekomme urimeligt, såfremt behandlingen af en sådan ansøgning ikke kan iværksættes straks, selv om den pågældende restance er "uerholdeligtlagt" (d.v.s. at skattemyndighederne indtil videre opgiver at opkræve den). Det er ikke rimeligt, at borgeren skal vente på, at restancen bliver "aktiveret" (således at myndighederne igen forsøger at opkræve den). For borgeren er det af stor betydning, at der træffes afgørelse om eventuel eftergivelse, uagtet at opkrævningen er stillet i bero.

På den baggrund finder jeg det kritisabelt, at (K) Kommune ikke foretog sagsbehandlingsskridt i perioden fra den 30. juli 1992 til primo januar 1993.

I perioden fra primo januar 1993 til den 23. juli 1993, da (K) Kommune traf afgørelse i sagen vedrørende indkomstårene "1982, 1983, 1984 og 1985", foretog kommunen ikke sagsbehandlingsskridt ud over at rykke Told- og Skatteregion 3 for svar den 7. maj, 9. juni og 2. juli 1993.

I udtalelsen af 27. juli 1993 har (K) Kommune bl.a. anført følgende

"Da klager samtidig udtrykte ønske om eftergivelsesbehandling af de uerholdeligtlagte skatterestancer, aftaltes det at (kommunen) på grundlag af den tidligere ansøgning behandlede andragendet.

I den forbindelse pointeredes det overfor klageren, at sagsbehandlingen i henholdsvis toldregionen og (kommunen) skulle koordineres. Dette som en konsekvens af vedlagte sagsbehandlingsvejledning fra Told- og Skattestyrelsen af 29. januar 1990, som regulerer arbejdsgangen i tilfælde af, at andragendet både omfatter told- moms- og skatterestancer.

I disse situationer med sammenfald pålægges hhv. direktoratet og regionerne

- at kontakte den anden myndighed for at indhente oplysninger om behandlingen

- at koordinere sagsbehandlingen

- at opnå enighed om afgørelsen.

På denne baggrund henvendte undertegnede sig primo januar 1993 telefonisk til Toldregion 3 for at få nærmere oplysninger om modtagelse af andragendet samt sagsbehandlingen heraf, samt for at underrette regionen om (kommunens) krav tillige med den tidligere eftergivelse.

Sagen var imidlertid endnu ikke uddelt til en sagsbehandler, hvorfor det aftaltes, at regionen kontaktede (kommunen) når sagsbehandlingen påbegyndtes.

Da (K Kommune) den 7. maj 1993 endnu intet havde hørt fra regionen, rettede man samme dato henvendelse til regionens sagsbehandler, der oplyste, at man i regionen endnu ikke havde påbegyndt sagsbehandlingen. Det aftaltes herefter, at (kommunen) senest den 14. maj 1993 ville høre nærmere."

(I sagen vedrørende Deres klage over sagsbehandlingstiden i Told- og Skatteregion 3 har regionen oplyst, at den den 13. januar 1993 forgæves forsøgte at ringe til (K) Kommune, og at den den 14. maj 1993 var i telefonisk kontakt med kommunen.)

Jeg finder det meget kritisabelt, at (K) Kommune fra primo januar 1993 og frem til den 7. maj 1993 blot afventede en opringning fra told- og skatteregionen uden selv at kontakte regionen og rykke for svar.

Som det fremgår ovenfor af Told- og Skattestyrelsens udtalelse af 30. september 1993 til mig, finder styrelsen det "formålstjenligt og i overensstemmelse med Skatteministeriets cirkulære af 26. november 1990 om eftergivelse og henstand med told- og skattebeløb mv, hvis koordineringen af afgørelserne havde fundet sted på et tidligere tidspunkt."

Jeg må forstå Told- og Skattestyrelsens bemærkning således, at styrelsen derved har kritiseret den sagsbehandlingstid, der er medgået i (K) Kommune i den periode, da regionen samtidigt behandlede en ansøgning fra Dem. Told- og Skattestyrelsen har derimod ikke kritiseret eller i øvrigt fremsat bemærkninger til den tid, der er medgået i (kommunen) forud herfor - d.v.s fra

november 1990 til primo januar 1993. Dette finder jeg meget beklageligt.

Jeg har samtidig hermed gjort (K) Kommune og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.

II. Sagsbehandling.

Efter almindelige regler om god forvaltningsskik bør rykkerskrivelser fra den, der er part i sagen, og som er rimeligt begrundet i sagsbehandlingstiden, i almindelighed besvares med det samme. Besvarelsen bør indeholde oplysning om, hvorpå sagen beror og så vidt muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge. Jeg kan herved henvise til punkt 208 i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, 1986.

Der foreligger på sagen ingen skriftlige besvarelser af Deres rykkere til (K) Kommune eller notater om eventuelle mundtlige besvarelser.

Jeg må herefter lægge til grund, at (K) Kommune ikke har forholdt sig i overensstemmelse med de anførte regler om god forvaltningsskik. Dette er meget kritisabelt.

Told- og Skattestyrelsen har ikke fremsat bemærkninger hertil, hvilket jeg finder beklageligt.

Jeg har samtidig hermed gjort (K) Kommune og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.

Efter almindelige regler om god forvaltningsskik bør en forvaltningsmyndighed endvidere give den, der er part i en sag, underretning om, hvorpå sagen beror og så vidt muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge. En sådan underretning bør myndigheden give, hvis myndigheden som følge af sagens karakter eller den almindelige sagsbehandlingstid for myndigheden ikke kan træffe afgørelse inden kortere tid efter sagens modtagelse, jf. pkt. 206 i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, 1986.

Efter pkt. 207 i den nævnte vejledning bør myndigheden endvidere give den, der er part i sagen, underretning, når behandlingen af den konkrete sag på grund af særlige omstændigheder vil tage længere tid end sædvanligt.

Der foreligger i sagen ingen skriftlige underretninger fra (K) Kommune til Dem, ligesom der ikke foreligger notat om eventuelle mundtlige underretninger.

Også vedrørende dette spørgsmål må jeg derfor lægge til grund, at (K) Kommune ikke har forholdt sig i overensstemmelse med de anførte regler. Forholdet giver mig grundlag for at kritisere (K) Kommune.

Told- og Skattestyrelsen har heller ikke vedrørende dette spørgsmål påtalt forholdet over for kommunen. Dette finder jeg beklageligt.

Jeg har samtidig hermed gjort (K) Kommune og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.

Efter bestemmelsen i § 6, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Bestemmelsen finder anvendelse på sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af forvaltningsmyndigheden.

(K) Kommune har i udtalelsen af 27. juli 1993 oplyst, at der under den løbende sagsbehandling i flere tilfælde er afholdt møder med Dem for at få belyst de indkomstmæssige og personlige forhold. Der foreligger ingen notater vedrørende sådanne møder.

På sagen beror alene et udateret notat, som jeg opfatter som et internt referatark. Der fremgår heraf ikke andre oplysninger end dem, som De har afgivet ved ansøgningens indgivelse - bortset fra en oplysning om, at der er oparbejdet en momsgæld til toldvæsenet på ca. kr. 736.000.

Jeg finder herefter ikke, at (K) Kommune har forholdt sig i overensstemmelse med den nævnte bestemmelse i offentlighedslovens § 6, stk. 1. Dette må jeg anse for kritisabelt.

Af datolisten fra (K) Kommune fremgår det, at kommunen i perioden april-november 1991 havde "kontakt til X Kommune". Der foreligger ingen notater desangående. Også dette forhold finder jeg kritisabelt.

Told- og Skattestyrelsen har i den supplerende udtalelse af 8. november 1993 beklaget den manglende overholdelse af bestemmelsen i offentlighedslovens § 6 og har tilføjet, at "man af ordensmæssige hensyn bør tage skriftligt notat om alle væsentlige ekspeditioner i en sag".

Told- og Skattestyrelsen ses ikke at have udtalt kritikken over for (K) Kommune, hvilket jeg finder beklageligt.

På afgørelsen af 19. juni 1992 er påstemplet "Statsskattedirektoratet". Afgørelsen fremtræder således som truffet af Statsskattedirektoratet. Da denne myndighed var nedlagt på såvel ansøgnings- som afgørelsestidspunktet, finder jeg det beklageligt, at afgørelsen fremtræder på denne måde.

Afgørelsen er i øvrigt meddelt ved udfyldning af en fortrykt skrivelse. Dette havde for så vidt været uden betænkelighed, såfremt den fortrykte tekst gengav den gældende retstilstand. Dette er imidlertid ikke tilfældet.

Afgørelsen indeholder oplysning om, at eftergivelsen kan tilbagekaldes, "såfremt der sker ændringer i de forhold, som har begrundet afgørelsen". Efter den gældende retstilstand kan eftergivelse bortfalde, 1) hvis skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller 2) hvis skyldneren groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden, jf. kildeskattelovens § 73 B, stk. 5.

Forholdet giver mig anledning til at kritisere (K) Kommune. Jeg har endvidere grundlag for at kritisere Told- og Skattestyrelsen, der ikke har fremsat bemærkninger til dette spørgsmål.

Jeg har samtidig hermed gjort (K) Kommune og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.

Endvidere har jeg henstillet til Told- og Skattestyrelsen, at styrelsen foranlediger, at der snarest træffes afgørelse for de indkomstår, der er omfattet af Deres ansøgning, og hvor der endnu ikke er truffet en afgørelse.

..."

Resumé

A ansøgte i september/oktober 1990 K Kommune om eftergivelse af hans personlige skatterestancer for indkomstårene 1980-1990. Efter at have rykket kommunen for svar modtog A en afgørelse af 19. juni 1992 for indkomstårene 1985 og 1986. Ved fornyet kontakt til kommunen blev det aftalt, at kommunen genoptog sagen for så vidt angik nogle uerholdelige restancer. Efter at A igen havde rykket kommunen for svar, og efter at A havde indgivet klage til ombudsmanden, traf kommunen afgørelse den 23. juli 1993 vedrørende indkomstårene 1982, 1983, 1984 og 1985.

Ombudsmanden bemærkede, at kommunen ved de meddelte afgørelser ikke havde taget fuldt ud stilling til A's ansøgning, og at sagens behandling derfor endnu ikke var afsluttet. Ombudsmanden kritiserede sagsbehandlingstiden, der havde varet mere end 3 år, og han fandt det endvidere beklageligt, at Told- og Skattestyrelsen (TOS) ikke havde kritiseret eller fremsat bemærkninger til den del af sagsbehandlingstiden, der lå forud for primo januar 1993.

Ombudsmanden kritiserede kommunen for ikke at have besvaret A's rykkerskrivelser og for ikke at have underrettet A, da behandlingen af sagen trak ud. TOS havde ikke påtalt disse forhold over for kommunen, hvilket ombudsmanden fandt beklageligt. Endvidere kritiserede ombudsmanden kommunen for ikke at have opfyldt sin notatpligt efter offentlighedslovens § 6, stk. 1, og beklagede, at TOS ikke havde påtalt dette forhold over for kommunen. Endelig fandt ombudsmanden det beklageligt, at en af kommunens afgørelser fremtrådte, som om den var truffet af "Statsskattedirektoratet".

Ombudsmanden henstillede til TOS at foranledige, at der snarest blev truffet afgørelse for de indkomstår, der var omfattet af A's ansøgning, og som der ikke var taget stilling til ved de meddelte afgørelser. (J. nr. 1993-1441-200).