Daginstitutionsfriplads. Forbehold om korrektion af indtægtsoplysninger.

Daginstitutionsfriplads. Forbehold om korrektion af indtægtsoplysninger.

A klagede over Det Sociale Ankenævn S's godkendelse af K Kommunes afgørelse om friplads i daginstitution for A's to døtre. A klagede endvidere over K Kommunes sagsbehandling.

De faktiske omstændigheder i sagen var i korthed følgende

Den 27. december 1989 ansøgte A K Kommune om friplads i daginstitution for hans døtre B og C, der begge er hørehandicappede. A anslog i den forbindelse hans og hans ægtefælles samlede skattepligtige indkomst for 1990 til 186.844 kr. Samtidig anførte A bl.a. følgende

"...

Forskud er ikke baseret på et afsluttet regnskab, hvorved skattepligtig indkomst skønnes at være 50 - 80.000 kr. for højt - totalt for os begge. Uanset afgørelse fastholdes ansøgning til regnskab for 1990 foreligger.

..."

Ved skrivelser af henholdsvis 8. og 12. marts 1990 meddelte kommunen A afslag på det ansøgte. Kommunens begrundelse var, at A's og hans ægtefælles samlede indkomst var for høj.

Ved skrivelser af 19. marts og 4. april 1990 rettede A på ny henvendelse til kommunen og gjorde gældende, at hans sag var blevet behandlet forkert. Kommunen meddelte ved skrivelse af 12. september 1990, at man måtte fastholde afgørelsen. I skrivelsen anførte kommunen endvidere følgende

"...

Såfremt De ønsker Deres ansøgning behandlet med baggrund i Deres og Deres ægtefælles aktuelle indtægter, bedes De fremsende fornyet ansøgning bilagt dokumentation for de aktuelle indtægter.

..."

På baggrund af kommunens skrivelse indsendte A den 29. oktober 1990 de endelige oplysninger om hans og hans ægtefælles indkomstforhold for 1990. Ifølge disse oplysninger var A's og hans ægtefælles samlede skattepligtige indkomst for 1990 97.757 kr. Oplysningerne var dokumenteret i form af ændrede forskudsopgørelser for 1990, der var udskrevet den 2. oktober 1990.

Herefter traf kommunen den 14. november 1990 afgørelse om, at B og C kunne bevilges delvis friplads, således at der alene skulle betales 55 % af den normale daginstitutionsbetaling. Kommunens afgørelse havde imidlertid alene virkning fra 1. november 1990.

Ved skrivelse af 5. januar 1991 påklagede A kommunens afgørelse til Det Sociale Ankenævn S. A's klage vedrørte det forhold, at de bevilgede fripladser til B og C ikke gjaldt for hele 1989 og 1990. A klagede samtidig over dele af kommunens sagsbehandling.

I A's klage anførte han bl.a. følgende

"...

Vi er af den opfattelse at (K) Kommunes sagsbehandling er usædvanlig langvarig og modstræbende, da man ikke oplyser os om, at de på ansøgningsskemaet givne oplysninger ikke benyttes i fuldt omfang. Vores anke og klage går også på at (K) Kommune aldrig har svaret på følgende skrivelser fra os: ovennævnte sag

Brev af 7. november 1989

Brev af 19. marts 1990

Brev af 4. april 1990

Brev af 29. oktober 1990

..."

Ved skrivelse af 31. oktober 1991 meddelte Det Sociale Ankenævn A, at ankenævnet den 29. oktober s.å. havde truffet følgende afgørelse i hans sag

"Ankenævnet godkender kommunalbestyrelsens afgørelse efter bistandslovens § 73, stk. 2, samt socialministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 11. december 1986, med bekendtgørelse nr. 199, af 16. marts 1989, indarbejdet, § 4 samt § 5, hvorefter daginstitutionsfripladsen for 1990 først får virkning fra 1.11.1990.

Ankenævnet godkender endvidere, at fripladsberegningen for 1989 ikke kan ændres med tilbagevirkende kraft.

Ankenævnet har lagt til grund, at det, ifølge § 4 i betalingsbekendtgørelsen, er forældrene, der skal godtgøre størrelsen af den aktuelle skattepligtige indkomst, som fripladsen beregnes på grundlag af.

Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at ifølge betalingsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, er det kun indtægtsfremgang, der kan give anledning til en regulering af betalingen.

..."

I ankenævnets skrivelse til A anførtes endvidere bl.a. følgende

"...

Ankenævnet vil, under hensyn til Deres oplysninger om sagsbehandlingen, gøre kommunalbestyrelsen opmærksom på, at sager skal behandles så hurtigt som muligt, og at en borger har krav på et relevant svar på en henvendelse, samt på vejledningsforpligtelsen, jævnfør bistandslovens § 28.

..."

Ved skrivelse af 8. november 1991 påklagede A Det Sociale Ankenævns afgørelse til Den Sociale Ankestyrelse. Ankestyrelsen meddelte ved skrivelse af 28. november 1991, at man ikke fandt grundlag for at behandle hans klage.

Af A's skrivelse til mig af 7. januar 1992 fremgik det, at hans klage navnlig vedrørte den behandling, som A havde fået af K Kommune. A klagede således over, at kommunen havde behandlet hans sag for langsomt, og at kommunen ikke havde ydet ham tilstrækkelig vejledning. I skrivelsen anførte A endvidere følgende

"...

På baggrund af ovenstående finder jeg, uanset at (S) Amts Ankenævn har givet os afslag, at (K) Kommune under alle omstændigheder burde give os delvis økonomisk friplads, i henhold til regnskaberne for i hvert fald perioden 1. december 1989 til 1. november 1990. Dette vil selvfølgelig medføre, at for meget udbetalt skal refunderes.

Vi har dog den opfattelse, at (K) Kommune moralsk er forpligtet til at hele 1989 også inddrages.

..."

I anledning af A's klage indhentede jeg en udtalelse fra Det Sociale Ankenævn. Ankenævnet anførte i en skrivelse af 16. marts 1992 følgende

"...

(A) klagede den 5. januar 1991 til det daværende Amtsankenævn, der ved skrivelse af 31. oktober 1991 godkendte kommunalbestyrelsens afgørelse.

Amtsankenævnet fandt dog anledning til overfor kommunalbestyrelsen at gøre opmærksom på, "at sager skal behandles så hurtigt som muligt, og at en borger har krav på et relevant svar på en henvendelse, samt på vejledningsforpligtelsen, jfr. bistandslovens § 28."

Bemærkningerne tog fortrinsvis sigte på det forhold, at klagers henvendelse af 4.4.1990 vedrørende fripladsbevilling for 1990 først blev besvaret 12.9.1990.

Dette gav imidlertid ikke amtsankenævnet tilstrækkeligt grundlag for at lade den lange besvarelsestid få retsvirkning i form af friplads fra et tidligere tidspunkt, end det af kommunalbestyrelsen bevilgede.

Hertil kan fremføres, at der må stilles visse krav til klagers forpligtelse til at godtgøre, at de økonomiske betingelser for nedsættelse af betalingen var opfyldte, når henses til ægtefællernes lønindtægt på 361.500 kr.

Ved ankenævnets afgørelse, meddelt ved skrivelse af 31. oktober 1991, pålægges det ikke kommunalbestyrelsen at vurdere klagers berettigelse til fripladsbevilling af socialpædagogiske grunde i henhold til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 11. december 1986, § 6, uanset at behovet herfor må anses for fastslået.

Dette må ses i lyset af oplysningerne om klagers privatforbrug på 186.622 kr.

..."

Ved skrivelse af 14. april 1992 fremsatte A sine bemærkninger til kommunens skrivelse.

Det fremgik i øvrigt af de bilag, som A havde indsendt til mig, at A også tidligere - henholdsvis den 10. og 24. oktober 1988 - havde ansøgt om friplads for B og C. Også dengang fik A afslag af K Kommune med den begrundelse, at hans og hans ægtefælles samlede indkomst var for høj. Denne afgørelse blev tiltrådt af Det Sociale Ankenævn S den 17. oktober 1989 (meddelt A ved skrivelse af 24. oktober 1989). Den Sociale Ankestyrelse afviste ved skrivelse af 2. november 1989 at behandle sagen.

I en skrivelse til A udtalte jeg herefter følgende

"Deres sag rejser navnlig følgende spørgsmål

Forståelsen af bekendtgørelsens § 4, stk. 5, sammenholdt med § 5, stk. 3, 2. pkt.

Betydningen af, at De i den oprindelige ansøgning af 27. december 1989 tog forbehold om senere at korrigere indtægtsoplysningerne.

ad a) Bekendtgørelsens § 4, stk. 5, og § 5, stk. 3, 2. pkt.

1. (K) Kommunes og Det Sociale Ankenævns afgørelser er truffet i medfør af bistandslovens § 73, jf. bekendtgørelse nr. 848 af 11. december 1986 som ændret ved bekendtgørelse nr. 199 af 16. marts 1989. De er ved ankenævnets afgørelse gjort bekendt med ordlyden af disse bestemmelser. Jeg skal dog fremhæve, at bekendtgørelsens § 4, stk. 5, og § 5, stk. 3, har følgende ordlyd

" § 4.

...

Stk. 5. Bortfald eller nedsættelse af betalingen får virkning fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen, eller ved nyoptagelse fra datoen for optagelse i institutionen."

" § 5.

...

Stk. 3. En indtægtsfremgang på under 20 pct. giver i almindelighed ikke anledning til en regulering af betalingen. I øvrigt kan betalingen reguleres med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, da forældrenes forhold har ændret sig."

2. Det fremgår af de bilag, som De har sendt mig, at Det Sociale Ankenævn tidligere har været i tvivl om, hvorvidt bestemmelsen i § 5, stk. 3, 2. pkt., indeholder hjemmel til at lade en nedsættelse af betalingen som følge af indtægtsnedgang have virkning allerede fra det tidspunkt, hvor de ændrede økonomiske forhold er indtrådt; eller om bestemmelsen alene tager sigte på de tilfælde, hvor der er tale om forhøjelse af betalingen som følge af indtægtsfremgang.

I et notat, som Socialministeriet den 4. oktober 1983 har udarbejdet om forståelsen af de tilsvarende bestemmelser i den tidligere gældende bekendtgørelse, hedder det følgende

"...

For så vidt der i årets løb indtræder varige ændringer i indtægter eller andre forhold, der har betydning for retten til bortfald eller nedsættelse af betalingen, har forældrene pligt til at underrette det sociale udvalg, jfr. bekendtgørelsens § 5, stk. 2. Denne bestemmelse bliver alene aktuel for de tilfælde, hvor der indtræder forhold, der begrænser den hjælp, der modtages i form af bortfald eller nedsættelse af betalingen. Ved en eventuel indtægtsnedgang sker der - i sig selv - ingen ændring i retten til bortfald eller nedsættelse af betalingen. Eventuel nedsættelse af den tidligere fastsatte betaling kræver som tidligere nævnt en forudgående ansøgning, herunder godtgørelse af, at de aktuelle indtægter ligger inden for visse beløb.

Bestemmelsen i § 5, stk. 3, tager ligeledes alene sigte på de situationer, hvor der indtræder forhold, der begrænser den hjælp, der modtages i form af bortfald eller nedsættelse af betalingen af tilsvarende grunde som nævnt ovenfor.

..."

Socialministeriets opfattelse er således, at spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt en nedsættelse af betalingen som følge af indtægtsnedgang skal have virkning, udtømmende er reguleret i bestemmelsen i § 4, stk. 5; det følger heraf, at der efter reglerne ikke kan blive tale om at tillægge en nedsættelse af betalingen tilbagevirkende gyldighed fra tidspunktet for ændringen i indkomstforholdene. Betalingsnedsættelsen har derfor alene virkning fra tidspunktet for ansøgningen herom.

3. Jeg har ikke grundlag for at kritisere denne retsopfattelse, som også (K) Kommune og Det Sociale Ankenævn har lagt til grund for de trufne afgørelser. Herved har jeg navnlig lagt vægt på, at den angivne forståelse støttes af den placering, som § 5, stk. 3, 2. pkt., har i bekendtgørelsen, og at bestemmelsen i § 4, stk. 5, i modsat fald i det væsentlige ville miste sin betydning.

4. Herefter har jeg ikke grundlag for at kritisere kommunens og ankenævnets afgørelse på dette punkt.

ad b) Betydningen af forbeholdet.

1. Spørgsmålet er herefter, hvilken betydning følgende bemærkning i Deres oprindelige ansøgning af 27. december 1989 skal have

"Forskud er ikke baseret på et afsluttet regnskab, hvorved skattepligtig indkomst skønnes at være 50 - 80.000 kr. for højt - totalt for os begge. Uanset afgørelse fastholdes ansøgning til regnskab for 1990 foreligger."

Det bemærkes indledningsvis, at den citerede bemærkning efter min opfattelse alene kan forstås som et forbehold fra Deres side om senere at korrigere de meddelte indtægtsoplysninger, når Deres endelige opgørelser gav mulighed for det. Denne forståelse af bemærkningen har Det Sociale Ankenævn da også lagt til grund i afgørelsen.

Det bemærkes endvidere, at det her omhandlede spørgsmål er et andet end det, der er drøftet ovenfor under pkt. a); bekendtgørelsen kan ikke antages at have gjort op med betydningen af et sådant forbehold. Den omtalte bestemmelse i § 4, stk. 5, kan således efter min opfattelse alene antages at tage sigte på det tilfælde, at der fremkommer en helt ny ansøgning med nye økonomiske oplysninger, hvorom der ikke tidligere er taget forbehold.

2. Herefter må der lægges vægt på følgende forhold

a. De havde efter det oplyste ikke i forbindelse med Deres oprindelige ansøgning af 27. december 1989 mulighed for at fremkomme med præcise oplysninger om Deres og Deres ægtefælles indtægtsforhold i 1990. Deres forbehold om senere at korrigere disse oplysninger var derfor velbegrundet.

b. De havde ikke anledning til at fremkomme med yderligere økonomiske oplysninger, før kommunen - først den 12. september 1990 - havde besvaret Deres skrivelser af 19. marts og 4. april 1990.

I hvert fald under disse omstændigheder må jeg være af den opfattelse, at Deres skrivelse af 29. oktober 1990 - hvorved De fremkom med de endelige oplysninger om Deres og Deres ægtefælles indkomstforhold for 1990 - ikke bør betragtes som en ny ansøgning i relation til bekendtgørelsens § 4, stk. 5; den bør anses som en - forud bebudet - korrektion af de økonomiske oplysninger i Deres oprindelige ansøgning af 27. december 1989.

Det må som følge af det anførte være min opfattelse, at de indtægtsoplysninger, som De fremsendte til kommunen ved skrivelsen af 29. oktober 1990, skal danne grundlag for afgørelsen om bevilling af (delvis) friplads for hele 1990. I den forbindelse har jeg også lagt vægt på, at det måtte anses for ganske utilfredsstillende, om det i et tilfælde som det foreliggende - hvor det på ansøgningstidspunktet ikke er muligt at meddele præcise oplysninger om indkomstforholdene, og hvor der derfor tages et velbegrundet forbehold om senere at korrigere disse oplysninger - skulle være udelukket på et senere tidspunkt at foretage en omberegning af betalingen med tilbagevirkende gyldighed. Som det er anført under pkt. 1, kan bekendtgørelsen ikke antages at have gjort op med dette spørgsmål.

3. Der er herefter ikke grund til at komme ind på de øvrige spørgsmål, som De har rejst, herunder Deres klager over kommunens manglende vejledning af Dem. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke foreligger oplysninger, der kan medføre, at der også skal foretages omberegning af betalingen for (B's) og (C's) daginstitutionsplads for så vidt angår 1989. Såvidt jeg har forstået Deres klage, mener De heller ikke selv, at kommunen skulle være retligt forpligtet hertil.

Samtidig med denne skrivelse har jeg gjort Det Sociale Ankenævn og (K) Kommune bekendt med min opfattelse og henstillet til ankenævnet, at sagen genoptages, således at Deres betaling for perioden 1. januar - 1. november 1990 bliver omberegnet. Jeg har bedt ankenævnet underrette mig om nævnets nye afgørelse.

..."

Det Sociale Ankenævn meddelte mig efterfølgende, at man havde pålagt kommunen at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse om tildeling af friplads i støtteåret 1990.

Jeg meddelte ankenævnet, at jeg havde taget det oplyste til efterretning, og at jeg herefter ikke foretog videre i sagen.

Resumé

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 11. december 1986 om betaling for ophold i daginstitutioner mv. for børn (betalingsbekendtgørelsen) foreskriver, at såfremt de indtægtsoplysninger, der ligger til grund for den oprindelige afgørelse om bevilling af (delvis) friplads, senere ændrer sig i opadgående retning, kan den heraf følgende ændring i betalingsvilkårene have virkning allerede fra tidspunktet for ændringerne i indtægtsforholdene (og ikke f.eks. fra det senere tidspunkt, hvor myndighederne bliver opmærksomme herpå). Derimod indeholder bekendgørelsen ikke udtrykkelig hjemmel til at lade en nedsættelse af betalingen som følge af indtægtsnedgang have virkning fra et tidligere tidspunkt end tidspunktet for ansøgningen om en sådan nedsættelse.

I den foreliggende sag var der ved den oprindelige ansøgning om friplads taget forbehold om senere at korrigere indtægtsoplysningerne. Dette forbehold var velbegrundet, idet det på tidspunktet for den oprindelige ansøgning ikke var muligt at angive den præcise indtægt for det kommende år.

Ombudsmanden udtalte, at betalingsbekendtgørelsen ikke kan antages at tage sigte på et tilfælde som det foreliggende; bekendtgørelsen må antages at sigte på det forhold, at der fremkommer en helt ny ansøgning med nye økonomiske oplysninger, hvorom der ikke tidligere er taget forbehold. I hvert fald under de i sagen foreliggende omstændigheder - hvor kommunen i øvrigt havde et vist medansvar for, at de endelige økomomiske oplysninger først blev meddelt på et ret sent tidspunkt - var det ombudsmandens opfattelse, at de endelige økomomiske oplysninger burde danne grundlag for afgørelsen om delvis friplads allerede fra tidspunktet for den oprindelige ansøgning herom. (J. nr. 1992-40-060).