Pensionsforbehold på grund af risiko for seksuelt overførte sygdomme.

Pensionsforbehold på grund af risiko for seksuelt overførte sygdomme.

A klagede over, at Nævnet for Helbredsbedømmelse i tjenestemandssager (Helbredsnævnet) havde tilrådet K Kommune, at hans tjenestemandsansættelse blev behæftet med et 10-årigt pensionsforbehold. A anførte, at sagen indeholdt følsomme elementer vedrørende HIV-smitte og homoseksualitet.

Det fremgik af sagen, at K Kommune til brug for A's ansættelse som hjemmeplejeleder ved kommunen forespurgte Helbredsnævnet, om A efter de foreliggende oplysninger om hans helbredstilstand ville kunne ansættes i staten på sædvanlige pensionsvilkår. Kommunen vedlagde en helbredsattest af 17. oktober 1990 fra A og hans læge.

Af helbredsattesten fremgik bl.a., at A "flere gange fra 1971-1987" var blevet undersøgt eller behandlet af venerologisk/infektionsmedicinsk speciallæge for forskellige seksuelt overførte sygdomme. Det fremgik også, at A var blevet kasseret fra militærtjeneste på grund af homoseksualitet.

Nævnet anmodede om supplerende oplysninger om de undersøgelser og behandlinger, A havde været igennem i perioden fra 1971 til dato hos speciallæger i venerologi og infektionsmedicin.

Overlæge B fra en infektionsmedicinsk hospitalsafdeling oplyste i den forbindelse til nævnet

"...

Engang i 1987 mødte (A) op med udslet, der lignede rubella, men også kunne være forenelige med akut HIV.

Da han har arbejdet meget med HIV-positive patienter, blev han undersøgt for rubella-antistof og HIV-antistoffer, hvor man påviste Igm-antistoffer overfor rubella og negativ anti-HIV.

Han havde således trods sin alder pådraget sig røde hunde, hvilket forløb helt ukompliceret.

..."

A sendte Helbredsnævnet en redegørelse for, i hvilke tilfælde han var behandlet af speciallæger/venerologiske klinikker

"...

1971 gonorre, (...) derm. ven. amb.

72-82 gonorre x flere, (...) ambulatorium for kønssygdomme.

- en enkelt gang en banal urethritis

83 kondylomer, (...) klinik for kønssygdomme

85 vaccineret mod hepatitis, (...) (jeg er i tvivl om årstallet, - og tog i øvrigt selv vaccinen)

86-87 HIV-testet flere gange, alle svar HIV-negative, som det også fremgår af overlæge (B's) brev. Jeg var ansat på inf. med. fra 1. febr. 1986 - 31. dec. 1987.

..."

Om A's helbredsforhold fremgik således, at han ikke siden 1983 havde lidt af seksuelt betingede sygdomme, samt at han i 1986/87 flere gange var blevet HIV-testet, og at alle testene havde været negative.

Helbredsnævnet anmodede A om supplerende at oplyse, om han fra 1987 til dato havde fået foretaget HIV-test eller i øvrigt haft kontakt til venerologiske afdelinger. A svarede følgende

"...

Jeg har ikke siden 1987 fået foretaget HIV-antistof-test, hverken anonymt eller på vanlig vis.

Jeg er efterfølgende kommet i tanke om, at jeg sidste sommer har været til undersøgelse på (...) hospital for en - efter sigende - sjælden og harmløs svampelidelse i lysken. Den blev behandlet med et almindeligt anti-mykotisk middel - jeg husker ikke hvilket. Jeg kontaktede (...hospital) direkte for at undgå det sædvanlige omstændelige henvisningssystem.

Man foreslog mig forskellige andre tests ved denne lejlighed, herunder HIV-antistof-undersøgelse, hvilket jeg afslog med den begrundelse, at jeg i hvert fald siden 84-85 har levet et liv uden risiko for HIV-smitte - bekræftet af bl.a. negative test, som De allerede er informeret om.

..."

Helbredsnævnet tilbagesendte sagen til K Kommune med bemærkning, at det kunne tilrådes, at der for en periode på 10 år blev taget pensionsforbehold i følge tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 2.

A bad Helbredsnævnet om en begrundelse for nævnets anbefaling. Nævnet svarede i en skrivelse følgende

"...

De er blevet omfattet af pensionsforbeholdet på baggrund af de foreliggende lægelige oplysninger, samt at man ikke kender Deres aktuelle HIV-status."

Dansk Sygeplejeråd anmodede på A's vegne Helbredsnævnet om at revurdere sagen. Sygeplejerådet anførte

"...

Det er Dansk Sygeplejeråds opfattelse, at Helbredsnævnets begrundelse ikke har hjemmel i Pensionslovens § 7, stk. 2, der alene giver adgang til at fastsætte et pensionsforbehold i de tilfælde, hvor der ved ansættelsen foreligger en konstateret lidelse.

Dette er der ingen konkrete lægelige oplysninger i sagen, der tyder på i dette tilfælde.

Vi henviser endvidere til, at (A) er blevet HIV-testet senest i 1987, og at alle prøver har været negative.

..."

Helbredsnævnet svarede

"...

Formålet med et pensionsforbehold, i henhold til bemærkninger til lovens § 7, stk. 2, er at "skabe værn imod, at der påføres staten uforholdsmæssigt stor pensionsrisiko i tilfælde, hvor der i forbindelse med tjenestemandsansættelse, kan være nærliggende fare for en helbredsudvikling, der i løbet af kortere tid fører til tab eller væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen."

Endelig gør man opmærksom på, at i sager, der forelægges af kommunale/amtskommunale myndigheder, med undtagelse af folkeskoleområdet, udøver Helbredsnævnet alene rådgivende virksomhed i de lægelige spørgsmål, hvorfor den ansættende myndighed i sidste instans kan vælge selv at træffe den endelige beslutning i ansættelsesforholdet.

..."

A anmodede Helbredsnævnet om den konkrete begrundelse for en "konstateret lidelse". A bemærkede, at det var hans opfattelse, at forbeholdet alene var begrundet i, at man formodede, at A var homoseksuel og som følge deraf vurderede på grundlag af usaglige hensyn.

Helbredsnævnet ved overlæge C svarede i en skrivelse følgende

"...

I den anledning kan jeg, i lyset af de lægelige oplysninger der var forelagt ved sagens behandling, oplyse, at det anbefalede pensionsforbehold dækker risikoen for at De rammes af seksuelt overførte sygdomme.

..."

I klagen til mig anførte A blandt andet at "risikoen for seksuelt overført lidelse" ikke svarede til en "konstateret lidelse" i tjenestemandspensionslovens forstand.

I en udtalelse til mig anførte Helbredsnævnet følgende

"...

Af forarbejderne til § 7, stk. 2 fremgår det, at hensigten med bestemmelsen er, "at skabe værn imod, at der påføres staten en uforholdsmæssigt stor pensionsrisiko i tilfælde, hvor der efter de helbredsoplysninger, som tilvejebringes i forbindelse med tjenestemandsansættelse, kan være nærliggende fare for en helbredsudvikling, der i løbet af kortere tid fører til tab eller væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen." jf. 2. del af betænkning nr. 483/1969 afgivet af tjenestemandskommissionen af 1965.

Det, Helbredsnævnet vurderer og udtaler sig om, er således, om den konkrete person, der agtes ansat, har større risiko end andre for at skulle afskediges på grund af svagelighed inden for en kortere årrække. Det er ikke, om den pågældende aktuelt er syg på ansættelsestidspunktet.

Helbredsnævnet har senest i brev af 25. marts 1992 meddelt (A), at pensionsforbeholdet blandt andet er tilrådet på baggrund af hans egne oplysninger i helbredserklæringen af 17. oktober 1990. Han har her oplyst, at have været undersøgt/behandlet af venerolog/infektionsmediciner for forskellige seksuelt overførte sygdomme flere gange i perioden 1971-87.

Nævnet har ikke behandlet denne sag, der drejer sig om seksuelt overførte sygdomme, anderledes, end det ville have behandlet en sag om hvilken som helst anden sygdom, hvor der foreligger oplysning om tidligere behandlinger hos læger på sygehuse el. lign., som efter nævnets skøn øger risikoen for, at svagelighedspensionering kan blive aktuel inden for en kortere årrække.

Som eksempel kan nævnes, at en tjenestemand, der ved ansættelsen oplyser flere gange at have været til behandling for dårlig ryg, også vil få et pensionsforbehold for ryglidelser.

..."

I min afsluttende skrivelse til A udtalte jeg følgende

"Tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd

"En tjenestemand, der er under 60 år, og hvis erhvervsevne er nedsat til en tredjedel af fuld erhvervsevne eller derunder, har ved afsked af denne årsag ret til en pension, som fastsættes på grundlag af den pensionsalder, han ville have opnået ved forbliven i tjeneste indtil det tidspunkt, da han skulle have været afskediget på grund af alder.

Stk. 2. I forbindelse med ansættelse som tjenestemand kan det dog bestemmes, at ansættelsen inden for et nærmere fastsat tidsrum ikke giver ret til pension efter stk. 1, såfremt afsked finder sted som følge af en allerede ved ansættelsen konstateret lidelse."

I bemærkningerne til lovforslaget, Folketingstidende 1968/69, tillæg A 4020 ff., er det om § 7, stk. 2, anført

" Som stk. 2 er der foreslået optaget bestemmelser, der har til formål at skabe værn imod, at der påføres staten en uforholdsmæssigt stor pensionsrisiko i tilfælde, hvor der efter de helbredsoplysninger, som tilvejebringes i forbindelse med tjenestemandsansættelsen, kan være nærliggende fare for en helbredsudvikling, der i løbet af kortere tid fører til tab eller væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen. Forslaget går ud på, at det i forbindelse med ansættelsen i tjenestemandsstilling kan bestemmes, at ansættelsen inden for et nærmere fastsat tidsrum ikke skal være forbundet med ret til pension i form af kvalificeret svagelighedspension, dersom afsked finder sted på grund af en ved ansættelsen konstateret lidelse.

..."

For mig foreligger spørgsmålet om, hvorvidt Helbredsnævnet havde grundlag for at tilråde K Kommune, at Deres ansættelse som tjenestemand skete med pensionsforbehold efter § 7, stk. 2.

Reglen i § 7, stk. 2, sammenholdt med de citerede forarbejdsbemærkninger, må efter min opfattelse forstås således, at pensionsforbehold forudsætter, 1) at de foreliggende helbredsoplysninger godtgør, at den pågældende har en "lidelse", og 2) at denne lidelse rummer en nærliggende fare for en helbredsudvikling, der i løbet af kortere tid fører til tab eller væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen.

Vurderingen af helbredsudviklingen skal således ske med udgangspunkt i en konstateret lidelse, det vil sige en på ansættelsestidspunktet tilstedeværende, om end ikke nødvendigvis udslaggivende, helbredsmæssig lidelse. Det er ikke tilstrækkeligt at foretage vurderingen af helbredsudviklingen alene på baggrund af konstaterede risikofaktorer vedrørende den pågældende levemåde, arbejdsforhold og lignende.

Der må naturligvis være et vist skøn ved vurderingen af, om de foreliggende helbredsoplysninger godtgør, at den pågældende aktuelt "lider" af noget. Der kan således næppe kræves fuldstændig sikkerhed, en høj grad af sandsynlighed må formentlig være tilstrækkeligt, idet der ofte må udøves et lægeligt skøn med hensyn til, hvorvidt de foreliggende oplysninger om symptomer og behandling m.v. indicerer, at der er lidelse af en nærmere bestemt art.

Om et sådant skøn er der imidlertid ikke tale i denne sag.

Der forelå for Helbredsnævnet ikke oplysninger om nogen aktuel helbredsmæssig lidelse hos Dem, og nævnet har da heller ikke peget på en sådan, konstateret lidelse. Helbredsnævnet har så vidt ses foretaget sin vurdering alene på grundlag af oplysninger om tidligere kønssygdomme og behandling herfor (jeg går ud fra, at der ikke er tale om varige lidelser i den forbindelse), samt oplysninger om, at De i 1986/87 var blevet HIV-testet flere gange.

Jeg må forstå, at Helbredsnævnets vurdering således ikke har taget udgangspunkt i en konstateret helbredsmæssig lidelse, men i nogle almene risikofaktorer knyttet til Deres levevis, herunder Deres seksuelle forhold.

Der er som anført ovenfor efter min opfattelse ikke i tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 2, hjemmel til at tage pensionsforbehold på dette grundlag. Jeg finder det derfor meget beklageligt, at Helbredsnævnet tilrådede K Kommune, at det skete i forhold til Dem.

Jeg har gjort Helbredsnævnet bekendt med min opfattelse. Jeg har samtidig orienteret K Kommune om min opfattelse og anmodet kommunen om underretning om, hvorvidt kommunen herefter finder anledning til at genoptage Deres pensionssag og træffe en ny afgørelse."

I en senere skrivelse meddelte K Kommune, at A nu var ansat på sædvanlige vilkår uden forbehold.

Jeg meddelte herefter K Kommune, at jeg ikke foretog videre i sagen.

Resumé

A, der er homoseksuel, var tidligere blevet behandlet for kønssygdomme, og han var siden blevet HIV testet flere gange. Alle prøver havde været negative. I forbindelse med ansættelse som tjenestemand i K Kommune anbefalede Nævnet for Helbredsbedømmelse i tjenestemandssager (Helbredsnævnet), at der blev taget et 10 årigt pensionsforbehold. Nævnet henviste til risikoen for, at A blev ramt af seksuelt overførte sygdomme.

Ombudsmanden udtalte, at der ikke var hjemmel til at tage pensionsforbehold på grundlag af almene risikofaktorer knyttet til den pågældendes levevis, herunder seksuelle forhold. Ombudsmanden fandt det på den baggrund meget beklageligt, at Helbredsnævnet havde rådet K Kommune til at tage pensionsforbehold på det foreliggende grundlag. (J. nr. 1992-1248-811).