Censorbeskikkelse til skriftlig handelsskoleeksamen ikke sket efter gældende regler.

Censorbeskikkelse til skriftlig handelsskoleeksamen ikke sket efter gældende regler.

A klagede over Undervisningsministeriet, Erhvervsskoleafdelingens afgørelse, hvorved ministeriet havde meddelt A, at der ikke var baggrund for en omprøve eller omcensur af den eksamen, som A og ni andre elever havde aflagt ved højere handelseksamen i juni 1991 i faget maskinskrivning med ETB, niveau II. Det fremgik af sagen, at A på vegne af en række elever i en klasse på X handelsskole, klagede til skolen over de karakterer, som de havde opnået ved HH-eksamen i maskinskrivning med ETB i juni 1991. A anførte bl.a., at det ikke havde været muligt at konstatere, hvilke individuelle fejl, der lå til grund for bedømmelsen, idet skolen havde nægtet at imødekomme A's anmodning om at få adgang til gennemsyn af eksamensopgaverne. A anførte endvidere, at der var en markant forskel mellem klassens årskaraktergennemsnit og eksamensgennemsnittet. På baggrund heraf anmodede A om, enten at opgaverne blev omcensurerede, eller at eleverne fik mulighed for at gå til en ny prøve i faget.

Efter at X handelsskole havde indhentet udtalelser fra censor og eksaminator meddelte skolen A, at der efter skolens opfattelse hverken var grundlag for omcensur eller en ny prøve. A's klage var derfor blevet afvist.

A klagede herefter til Undervisningsministeriet, Erhvervsskoleafdelingen, over X handelsskoles afgørelse. A anførte bl.a., at han fandt afgørelsen utilstrækkeligt begrundet.

Undervisningsministeriet meddelte A, at ministeriet fastholdt handelsskolens afgørelse. Undervisningsministeriet anførte herved bl.a. følgende

"...

Det fremgår af jeres klage, at der var en usædvanlig og markant forskel mellem årskaraktergennemsnittet og eksamenskaraktergennemsnittet i det pågældende fag. Dette forhold i sig selv giver ikke anledning til en omcensur eller omprøve.

Vi har nu modtaget redegørelser fra hhv. lærer og censors hjemskole, og det fremgår af disse, at der var tale om flere slags fejl i opgavebesvarelserne. Ud over de nævnte opstillingsfejl havde man konstateret urettede slåfejl, forglemmelser, uigennemtænkte dispositioner og manglende færdiggørelse af opgaver.

Derudover skal det bemærkes, at lærer og censor ved karaktergivningen var enige om bedømmelsen af de fejl, som var afgørende for den endelige karaktergivning.

I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at når lærer og censor er enige om de afgivne karakterer og har underskrevet en karakterliste, udvisende samme karakterer, er der ikke baggrund for en omprøve eller omcensur.

..."

I en udtalelse i anledning af klagen til mig anførte Undervisningsministeriet om det retlige grundlag for bedømmelsen af eksamensbesvarelserne følgende

"...

Om det retlige grundlag bemærkes, at reglerne om undervisningen og eksamen i faget på eksamenstidspunktet var fastsat i bekendtgørelse nr. 764 af 5. november 1986 om højere handelseksamen, kapitel 3, jf. § 8, sidste afsnit. En række af denne bekendtgørelses øvrige bestemmelser, herunder de almindelige regler om eksamen (kapitel 4) og klagereglerne ( § 27) var imidlertid med virkning fra den 15. maj 1991 blevet erstattet af bestemmelser i bekendtgørelse nr. 265 af 29. april 1991 om de erhvervsgymnasiale uddannelser. Sidstnævnte bekendtgørelse er udstedt med hjemmel i lov nr. 434 af 13. juni 1990, der trådte i kraft den 1. januar 1991.

Bekendtgørelse nr. 764 fra 1986 er ophævet ved bekendtgørelse nr. 747 af 12. november 1991 om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen.

Efter § 20, stk. 3, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 265 af 29. april 1991 fastsættes karaktererne for skriftlige prøver af to censorer i fællesskab. Ministeriet beskikkede censorer efter de hidtil gældende regler, dvs. én censor til den skriftlige eksamen.

Ministeriet er imidlertid overbevist om, at det i den foreliggende sag har været uden betydning for karakterfastsættelsen og skolens og ministeriets behandling af klagen, at 1986-bekendtgørelsens regler om censur m.v. har været anvendt.

I den foreliggende sag klages over, at censors karaktergivning lå en del lavere end de karakterer faglæreren ville have givet. Det kan derfor formodes, at lærerens deltagelse i karaktergivningen ikke har været til ugunst for eleverne i den foreliggende bedømmelse. Ministeriet finder det derfor ikke sandsynligt, at de ti elever ville have opnået bedre karakterer, såfremt to censorer havde bedømt opgaverne.

Fagligt set er det forsvarligt og sagligt velbegrundet at benytte faglærer og én censor ved bedømmelsen af de skriftlige opgaver. Det er næppe heller til ugunst for eleverne at læreren bedømmer de skriftlige opgaver. Dette har hidtil været gældende for eksamen til hhx, og det har fungeret tilfredsstillende. Man opgav brug af to censorer ved hhx eksamen med virkning for eksamen maj/juni 1992, jf. bekendtgørelse nr. 277 af 24. april 1992, der ændrer bekendtgørelse nr. 203 af 24. marts 1992. (Bekendtgørelse nr. 203 fra 1992 afløste bekendtgørelse nr. 265 fra 1991).

Reglen i § 20, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 265 fra 1991 om bedømmelse af to censorer for de skriftlige hhx-eksaminer har således aldrig været anvendt.

For så vidt angår spørgsmålet om vurderingen af elevernes ønske om ombedømmelse eller omprøve har det efter ministeriets vurdering ikke haft betydning, hvilken af de to regelsæt, der blev anvendt. Reglerne i § 28 i bekendtgørelse nr. 265 fra 1991 svarer til fast praksis i tilknytning til 1986-bekendtgørelsen, jf. redegørelsen ovenfor.

Der er heller ikke sket væsentlige ændringer vedr. fremgangsmåden ved censorbeskikkelse og retningslinier for censors virke og kvalifikationer.

..."

I en skrivelse til A udtalte jeg følgende

"...

Bestemmelsen i § 20, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 265 af 29. april 1991 om de erhvervsgymnasiale uddannelser har følgende indhold

"Karakteren for skriftlige prøver fastsættes af to censorer i fællesskab. Kan censorerne ikke blive enige, fastsættes karakteren af en opmand, der er udpeget af Undervisnings- og Forskningsministeriet."

Efter bestemmelsen i § 30, stk. 1, i den samme bekendtgørelse, trådte reglen om to udefra kommende censorer i kraft den 15. maj 1991. Reglen erstattede den tidligere bestemmelse i § 17 i bekendtgørelse nr. 764 af 5. november 1986 om højere handelseksamen, hvorefter eksamenskarakteren ved såvel mundtlig som skriftlig eksamen fastsattes af censor og eksaminator i fællesskab. Reglen om to udefra beskikkede censorer blev gentaget i § 20, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 203 af 24. marts 1992 om de erhvervsgymnasiale uddannelser, men ophævet med virkning fra 1. maj 1992 ved bekendtgørelse nr. 277 af 24. april 1992 om ændring af bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Det er således uomtvistet, at handelsskoleeleverne på eksaminationstidspunktet i juni måned 1991 havde et krav på at få deres eksamensbesvarelser bedømt af to eksterne censorer, beskikket af Undervisningsministeriet. Jeg må finde det meget beklageligt, at Undervisningsministeriet ved en fejl overså den nye bekendtgørelse og beskikkede censorer efter de hidtil gældende regler, dvs. én censor til den skriftlige eksamen.

Jeg har gjort Undervisningsministeriet bekendt med min opfattelse.

Undervisningsministeriet har i udtalelsen til mig anført, at fejlen efter ministeriets opfattelse har været uden betydning for karakterfastsættelsen. Ministeriet har endvidere anført, at det må formodes, at lærerens deltagelse i karaktergivningen ikke har været til ugunst for eleverne. Grundlaget for denne bedømmelse har jeg ikke kendskab til.

Jeg har fundet samtidig hermed at burde henstille til Undervisningsministeriet at foranledige, at (X handelsskole) foretager en ny bedømmelse af Deres og de øvrige klageres eksamensbesvarelser, hvor reglerne om to eksterne censorer iagttages.

Jeg har i øvrigt med nogen undren noteret mig følgende udtalelse i Undervisningsministeriets skrivelse af... til Dem

"...

I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at når lærer og censor er enige om de afgivne karakterer og har underskrevet en karakterliste, udvisende samme karakterer, er der ikke baggrund for en omprøve eller omcensur.

..."

I en senere skrivelse oplyste Undervisningsministeriet, at ministeriet havde pålagt handelsskolen, at de 10 elever blev tilbudt en ny bedømmelse af deres eksamensbesvarelser med deltagelse af to eksterne censorer.

Handelsskolen havde herefter oplyst, at alle opgavebesvarelser fra sommerterminen 1991 var blevet makuleret, herunder også opgavebesvarelserne fra de 10 klagere. Undervisningsministeriet pålagde derpå handelsskolen i stedet at tilbyde klagerne omprøve i faget.

Jeg meddelte Undervisningsministeriet, at jeg tog ministeriets stillingtagen til efterretning. Jeg fandt imidlertid at måtte anmode ministeriet om at iværksætte en undersøgelse af de nærmere omstændigheder i forbindelse med, at de nævnte eksamensbesvarelser var blevet makuleret, herunder om hvornår makuleringen af besvarelserne havde fundet sted, og om makuleringen var sket efter sædvanlig praksis på skolen.

Jeg anmodede Undervisningsministeriet om at underrette mig om resultatet af ministeriets undersøgelse.

Resumé

A klagede for 10 elever ved en handelsskole over, at Undervisningsministeriet ikke havde fundet grundlag for at bestemme, at der skulle foretages en omprøve eller omcensur af en skriftlig eksamen, der var afholdt på handelsskolen i juni måned 1991. Eksamensbesvarelserne var blevet bedømt af fagets lærer og en af Undervisningsministeriet beskikket censor i fællesskab, selv om det fremgik af den dagældende bekendtgørelse, at eksamensbesvarelserne skulle bedømmes af to eksterne censorer, beskikket af Undervisningsministeriet.

Ombudsmanden udtalte, at han fandt det meget beklageligt, at Undervisningsministeriet ved en fejl overså en ny bekendtgørelse og beskikkede censorer efter de hidtil gældende regler, d.v.s. én censor til den skriftlige eksamen. Ombudsmanden henstillede til Undervisningsministeriet at foranledige, at handelsskolen foretog en ny bedømmelse af A's og de øvrige klageres eksamensbesvarelser, hvor reglerne om to eksterne censorer blev iagttaget. (J. nr. 1992-640-719).