Manglende partshøring og utilstrækkelig begrundelse ved besættelse af docentstilling.

Manglende partshøring og utilstrækkelig begrundelse ved besættelse af docentstilling.

A klagede over Undervisningsministeriets afgørelse, hvorved ministeriet meddelte, at ministeriet ikke havde fundet grundlag for at omgøre en afgørelse, der var truffet af Århus Universitet, om besættelse af docentstillinger.

Sagens forløb var følgende

Den 1. november 1988 skrev Undervisningsministeriet til de højere uddannelsesinstitutioner om oprettelse af et antal stillinger for lektorer med særlige kvalifikationer (tildeling af docenttillæg). I skrivelsen anførte ministeriet bl.a. følgende

"1. Der er mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation indgået medfølgende aftale af 26. oktober 1988 om tilføjelse til protokollater af 24. juli 1984 om ændret stillingsstruktur ved de højere uddannelsesinstitutioner. Aftalen er af Finansministeriet tilsendt Undervisningsministeriet ved skrivelse af 27. oktober 1988, der vedlægges i kopi.

Der indføres ved aftalen stillinger for lektorer med særlige kvalifikationer. Stillingerne er personlige og indebærer omdannelse af bestående lektorstillinger i form af et højere tillæg til overenskomstlønnen for indehavernes ansættelsestid, og der sker som anført i Finansministeriets skrivelse ikke iøvrigt ved omdannelsen nogen ændring i ansættelsesforhold eller i stillingsindhold eller i bevillingsmæssig henseende.

Der henvises til bilag til aftalen indeholdende oversigt over antallet af stillinger som lektor med særlige kvalifikationer med fordeling på institutioner og hovedområder.

Besættelse af stillingerne sker efter internt opslag og ansøgning samt bedømmelse af ansøgerne i et fagkyndigt udvalg. Udvalg nedsættes for hvert af de berørte fagområder på institutionen og skal bestå af 3 eller 5 medlemmer.

Det skal understreges, at det vil være en betingelse for overgang til ansættelse i en af de nævnte stillinger, at ansøgeren har ydet særlig kvalificeret og dokumenteret videnskabelig indsats eller har dokumenteret særlig kvalificeret pædagogisk indsats. Der skal således være dokumenteret kvalifikationer ud over, hvad der normalt kan kræves af lektorer ansat efter den gældende ordning.

En særlig kvalificeret indsats vil kunne være dokumenteret ved en dansk doktorgrad eller på anden måde. Selvom indholdet i den hidtidige stilling efter § 5, stk. 3, i aftalen vil være grundlag for bedømmelsen, vil det i almindelighed ikke i denne sammenhæng være nødvendigt, at der som ved ny besættelse af videnskabelige stillinger foretages en nærmere bedømmelse af andre kvalifikationer end de forskningsmæssige, men det må forudsættes, at der som helhed betragtet har været tale om en tilfredsstillende varetagelse af de med lektorstillingen forbundne opgaver, ligesom det vil være en forudsætning, at der ikke kun foreligger dokumentation for en tidligere præsteret videnskabelig indsats, men at den pågældende fortsat er videnskabelig aktiv på højt niveau.

Drejer det sig om særlig kvalificeret pædagogisk indsats , vil det være en forudsætning for en positiv bedømmelse, at den dokumenterede indsats, der er henvist til, f.eks. udarbejdelse af lærebøger, på tilsvarende måde er på et højt fagligt niveau. Det må desuden være en forudsætning, at der også i tilfælde af denne art er tale om en i det hele tilfredsstillende varetagelse af de opgaver, der er henlagt til stillingen og om en fortsat aktiv indsats, som opfylder de niveaumæssige krav, der må stilles i denne forbindelse. Det må bero på forholdene, om der er fornøden anledning til tillige at foretage en mere indgående bedømmelse af de forskningsmæssige kvalifikationer.

Ansættelse i en stilling som lektor med særlige kvalifikationer sker på grundlag af de afgivne bedømmelser og efter almindelig flertalsindstilling fra det kompetente kollegiale organ.

Lektorer, der ansættes i disse stillinger, kan anvende stillingsbetegnelsen docent.

..."

Efter at docentstillingerne havde været opslået i bladet Information og Debat, ansøgte A om "at blive bedømt med henblik på overgang til ansættelse i en stilling for lektorer med særlige kvalifikationer" (tildeling af docenttillæg). Som bilag til ansøgningen vedlagde A en levnedsbeskrivelse.

I en skrivelse til samtlige ansøgere inden for det biologiske fagområde meddelte Det naturvidenskabelige Fakultet følgende

"Idet fakultetet skal beklage, at der ikke tidligere er givet skriftlig meddelelse til den enkelte ansøger om procedure m.v. i forbindelse med fordelingen af de 25 tillæg, som er tildelt fakultetet, skal fakultetet hermed indhente det forsømte.

Fakultetsrådet nedsatte på sit møde (...) fem bedømmelsesudvalg indenfor områderne fysiske fag, kemiske fag, matematiske fag, biologiske fag og geologiske fag, jfr. vedlagte kopi af brev af (...) til de naturvidenskabelige institutter.

Der vedlægges endvidere kopi af fakultetets brev til det bedømmelsesudvalg som din ansøgning behandles af. Af dette brev fremgår hvilke ansøgere der er indenfor dit fagområde.

Bedømmelsesudvalgets indstilling vil blive tilsendt samtlige ansøgere indenfor området."

Med en skrivelse af 6. april 1989 til Det naturvidenskabelige Fakultet indstillede bedømmelsesudvalget vedrørende de biologiske fag 6 personer til det særlige docenttillæg. I skrivelsen var navnlig anført følgende

"...

Ingen af ansøgerne har i særlig grad plæderet for ekstraordinære undervisningsmæssige og pædagogiske indsatser og kvalifikationer. Vi fandt heller ikke, at dette gjorde sig gældende i en sådan grad (at dømme efter ansøgningerne), at den pædagogiske indsats alene kunne kvalificere til docenttillægget. Men ansøgernes undervisningsindsats virker i øvrigt tilfredsstillende, og i visse tilfælde er den endog meget stor.

Udvalget har herefter lagt særlig vægt på ansøgernes forskningsmæssige og videnskabelige indsats. Den har vi vurderet på baggrund af kvalitet (bl.a. tidsskrifternes validitet) og publikationsomfang set i relation til det tidsrum, ansøgeren har haft til rådighed. Vi har taget hensyn til forskellige traditioner inden for forskellige biologiske discipliner, ansøgerens første- eller ene-forfatterskaber og hvor mange personer som iøvrigt optræder på afhandlingernes titelblad. Vi har vurderet, om forskningsområdet udvikler sig, og om ansøgeren stadig er aktiv på et højt niveau. Endelig har vi ved det endelige udvalg af de 6 personer taget hensyn til, at den nødvendige arbejdsbyrde er betragteligt større inden for visse forskningsområder sammenlignet med andre.

.....

Docenttillægget tildeles lektorer, som i deres ansættelsesperiode i det hele taget har præsteret en ekstraordinær indsats. Vi har derfor vurderet, at lektorer med meget kort ansættelse i denne stilling bør komme i betragtning ved senere tildelinger, hvor deres anciennitet er større. Også selvom deres videnskabelige meritter som stipendiater og adjunkter måtte være meget stor.

Mange ansøgere - udover de 6 indstillede - er efter vores opfattelse kvalificerede til docenttillægget. Vi må derfor beklage, at der ikke er økonomisk ramme til, at flere kunne være tilgodeset. Vi havde gerne formidlet større glæde.

Udvalgets indstilling sker til det Naturvidenskabelige Fakultet, som vi står til rådighed for i tilfælde af spørgsmål. Vi håber på en fortsat dygtig og engageret undervisnings- og forskningsindsats, også hos de ansøgere, som ikke blev indstillet i denne omgang. Vi ønsker i øvrigt ikke at diskutere denne indstilling eller svare på klager."

Med skrivelse af 18. maj 1989 til samtlige ansøgere fremsendte Det naturvidenskabelig Fakultet "til orientering indstilling af 6. april 1989 fra det nedsatte bedømmelsesudvalg vedrørende docentstillinger i biologi", med bemærkning om, at indstillingen ville blive behandlet på fakultetsrådets møde den 22. maj 1989.

I skrivelse af 30. maj 1989 til Århus Universitet anmodede A om en samtale snarest muligt med rektor og dekanen vedrørende det forhold, at ingen af ansøgerne havde modtaget nogen skriftlig information med hensyn til proceduren i forbindelse med tildelingen af docenttillæg. A anførte i den forbindelse navnlig, at bedømmelsesudvalget havde opstillet retningslinjer, der afveg fra de retningslinjer, der var anført i Undervisningsministeriets skrivelse af 1. november 1988. A fremhævede, at det af denne skrivelse fremgik, at de særlige kvalifikationer, som ansøgerne skulle besidde for at komme i betragtning ved tildeling af tillægget, kunne være dokumenteret ved en dansk doktorgrad. En sådan var A i besiddelse af.

Efter at A havde afholdt et møde med rektor og dekanen, rettede han i en skrivelse henvendelse til Undervisningsministeriet om sagen. A anførte navnlig følgende

"...

Det er min opfattelse, at ministeriets udtrykkeligt formulerede krav til, i hvilken form ansøgerne fremlægger dokumentation for særlige kvalifikationer, er genstand for en uacceptabelt divergerende fortolkning.

Jeg beder ministeren bekræfte følgende vedrørende specifikt den særligt kvalificerede videnskabelige indsats

- at ministeriets brev skal fortolkes således, at ansøgere med en dansk doktorgrad, eller som kan fremvise dokumentation for positiv bedømmelse til et professorat i et af ansøgeren accepteret bedømmelsesudvalg (jvf. Undervisningsministeriets bekendtgørelser nr. 43 af 31. januar 1977, h.h. nr. 597 af 3. december 1975, afsnittene om indsigelsesret) har den fornødne og efterspurgte dokumentation. Og

- at de pågældende fortsat skal være videnskabeligt aktive på højt niveau for at kunne ansættes i den pågældende type stilling og anvende stillingsbetegnelsen docent. Og

- at den fortsatte, høje videnskabelige aktivitet skal kunne afgøres af bedømmelsesudvalg, bestående af medlemmer udpeget blandt nærmest fagkyndiges videnskabelige medarbejdere (på sædvanlig vis) under opretholdelse af den sædvanlige indsigelsesret jvf. pos. 1, ovenfor.

- at ansøgere, der ikke kan fremvise dokumentation for faglige bedømmelser jvf. pos. 1, eller på anden vis, alt andet lige rangerer lavere end ansøgere med denne dokumentation."

Fakultetsrådet meddelte A, at rådet på mødet den 22. maj 1989 havde vedtaget at følge bedømmelsesudvalgets indstilling af 6. april 1989.

Efter yderligere brevveksling mellem A, ministeriet og universitetet om sagen, afgav fakultetet en udtalelse til Undervisningsministeriet. Fakultetet anførte følgende

"...

På baggrund af Undervisningsministeriets skrivelse af 1. november 1988 vedtog Det naturvidenskabelige fakultetsråd på sit møde (...) en procedure, hvorefter de 25 docentstillinger, der blev tildelt fakultetet, blev fordelt på 5 faglige områder: matematiske fag, fysiske fag, kemiske fag, biologiske fag og geologiske fag. Samtidigt vedtoges at nedsætte bedømmelsesudvalg for hvert af disse områder forud for ansøgningsfristens udløb.

Bedømmelsesudvalgene blev efter indstilling fra de respektive institutter nedsat på fakultetsrådets møde (...), hvorefter beslutningen blev meddelt institutterne, ligesom sagen har været udførligt omtalt i mødereferaterne fra fakultetsrådet.

Inden for det biologiske fagområde kom bedømmelsesudvalget til at bestå af 3 professorer: (B) (Botanisk Institut), (C) (Institut for Molekylær Biologi og Plantefysiologi) og (D) (Institut for Zoologi og Zoofysiologi).

Med skrivelse af (...) orienterede fakultetet formelt ansøgerne om bedømmelsesudvalgets sammensætning. Der fremkom ikke ved den lejlighed bemærkninger.

Bedømmelsesudvalget afgav indstilling af 6. april 1989, hvori pegedes på de ansøgere, udvalget fandt burde ansættes i de 6 docentstillinger, der var tildelt området. Indstillingen blev med fakultetets skrivelse af 18. maj 1989 tilsendt samtlige ansøgere.

Indstillingen blev herefter uden afstemning fulgt af Det naturvidenskabelige fakultetsråd på dettes møde den 22. maj 1989.

Fakultetet har med den valgte procedure lagt vægt på etableringen af et beslutningsgrundlag, hvor prioriteringen mellem samtlige ansøgere beroede på bedømmelse i fagkyndige udvalg, og at nedsættelsen af disse var foretaget forud for ansøgningsfristens udløb.

Fakultetsrådet har ikke lagt retningslinier for udvalgenes arbejde ud over de, der forelå med Undervisningsministeriets skrivelse af 1. november 1988.

De respektive bedømmelsesudvalgs indstillinger har været udsendt til ansøgerne inden for det pågældende fagområde uden egentlig bemærkningsfrist, hvilket må ses i sammenhæng med, at fakultetet ikke har foreskrevet en procedure som ved normale stillingsbesættelser. Samtidig er sagen med tildeling af docenttillæg klart forskellig fra tidligere sager om kvalifikationstillæg.

Som helhed må den af fakultetet fulgte procedure og sagens behandling ses i lys af, at der på én gang skulle besættes et antal personlige avancementsstillinger inden for en medarbejdergruppe, hvor antallet af kvalificerede ansøgere måtte forudses at være væsentlig større end det tildelte antal stillinger, og hvor resultatet af proceduren i øvrigt ikke skulle have konsekvenser for bemanding og arbejdssituation i institutterne.

Med skrivelse af ... anmodede (A) om en samtale med universitetets rektor og dekanen. Samtalen fandt sted....

De af (A) fremførte klagepunkter (...) blev her nærmere kommenteret.

Som dengang finder fakultetet fortsat ikke, at der er holdepunkter for en egentlig klage fra (A). Der kunne meget vel være lagt en anden procedure for docentstillingernes besættelse, men den af fakultetet fulgte ses ikke at være i modstrid med retningslinierne i Undervisningsministeriets brev af 1. november 1989.

Ligeledes må fakultetet fastholde, at de 3 biologiske professorer, der udgjorde bedømmelsesudvalget, må anses for fuldt fagligt kvalificerede til at indgå heri, ligesom der ved sammensætningen af udvalget var taget hensyn til faglig bredde i forhold til fagområdet."

A fremsatte bemærkninger til fakultetets udtalelse. Han anførte navnlig følgende

"...

Dekanens svar efterlader tvivl, om de 3 biologiske professorer, der udgjorde bedømmelsesudvalget, kan anses for at have været fuldt fagligt kvalificerede som bedømmere. Deres fremgangsmåde i dette tilfælde er klart uacceptabel. Men når dekanen tilsyneladende ikke kan, og de 3 bedømmere har fralagt sig pligten til at redegøre for fremgangsmåden, skal jeg gerne hjælpe dem igang

(D), udvalgets formand, forsøgte sig indledningsvis med en ranking af ansøgerne ved hjælp af Science Citation Index. (B) overtog herefter den skrivende rolle. Han lod på instituttet her skrive et udkast til begrundelse for en indstilling, som dateret den 6.4.1989 blev tilsendt fakultetet - uden ændringer, bortset fra indføjelse af de 6 personnavne, hvoraf de 3 minsandten er stavet forkert! I lyntempo har de tre bedømmere forholdt sig til 21 personer og ansøgninger. Der er end ikke forsøgt fremstillet et summarisk og skematiseret sammenligningsgrundlag til indbyrdes vægtning af ansøgerne! Hvilket til alle tider har været ufravigelig fremgangsmåde ved bedømmelser/stillingsbesættelser inden for naturvidenskaberne. - Også i tilfælde hvor een person bedømmes uden sammenligning med andre.

..."

Med skrivelse af 19. januar 1990 til Undervisningsministeriet afgav Århus Universitet udtalelse vedrørende A's klage. I udtalelsen anførte universitetet følgende

"...

De Aarhus Universitet tildelte 63 docentstillinger blev opslået internt i Universitetets blad "Information og Debat" (...). Kopi af opslaget vedlægges. I opslaget gengives de i aftale af 26. oktober 1988 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation nævnte kriterier "--- særlig kvalificeret og dokumenteret videnskabelig eller pædagogisk indsats ---". Undervisningsministeriets supplerende bemærkninger var ikke gengivet, men det var oplyst i opslaget, at Undervisningsministeriets skrivelse af 1. november 1988 var tilsendt samtlige institutter.

.....

Ved skrivelse af 30. maj 1989 anmodede (A) om en samtale med Rektor for Aarhus Universitet og dekanen for Det naturvidenskabelige Fakultet (...). Denne samtale fandt sted den 28. juni 1989......

(A) fremførte på mødet bl.a. det synspunkt, at ansøgere, der var i besiddelse af en dansk doktorgrad, burde have været prioriteret forud for ansøgere uden dansk doktorgrad. Endvidere mente han, at det af fakultetets skrivelse af 4. april 1989 vedrørende bedømmelsesudvalgets sammensætning burde være fremgået, at ansøgerne havde ret til at fremkomme med indsigelser imod sammensætningen (som han ikke fandt rimelig). Der henvises i øvrigt til det af (A) medsendte "PM som forberedelse til møde med Rektor (...) og dekan (...)".

Rektor redegjorde for Universitetets opfattelse af kriterierne for tildeling af docentstillingerne, som var, at en dansk doktorgrad var en af flere mulige måder, hvorpå "særlige videnskabelige kvalifikationer" kunne dokumenteres. Der var ikke i Undervisningsministeriets formulering "-- ved en dansk doktorgrad eller på anden måde --" skabt holdepunkter for den antagelse, at ansøgere med en dansk doktorgrad skulle prioriteres forud for enhver anden ansøger uden dansk doktorgrad, men med særlige videnskabelige kvalifikationer dokumenteret "på anden måde".

(Dekanen) gjorde opmærksom på, at bedømmelsesudvalgets medlemmer - uanset de ikke havde en dansk doktorgrad - var bedømt og fundet kvalificerede i relation til professorstillingerne og som sådan var kvalificerede til at indgå i et bedømmelsesudvalg i relation til docentstillingerne inden for fagområdet. Udvalget var sammensat tilstrækkelig bredt til, at alle eventuelle ansøgere ville kunne bedømmes.

Rektor bemærkede, at der ikke i Undervisningsministeriets skrivelse af 1. november 1988 var henvist til ansættelsesbekendtgørelsen eller i øvrigt fastlagt nogen ret for ansøgerne til at fremkomme med indsigelser imod bedømmelsesudvalgets sammensætning.

På denne baggrund fandt universitetet at måtte afvise (A's) klage. Det naturvidenskabelige Fakultets indstilling af 4. juli 1989 om ansættelse af 6 docenter inden for det biologiske fagområde blev herefter fulgt.

Universitetet er fortsat af den opfattelse, at udvælgelsen af de bedst kvalificerede ansøgere bør foretages ud fra en helhedsvurdering af videnskabelige og eventuelle pædagogiske kvalifikationer. En dansk doktorgrad indgår som et led i denne vurdering, men også andre kriterier kan - som påpeget af Undervisningsministeriet - indgå, og der er ikke noget krav om, at doktorgraden skal tillægges større vægt end andre kriterier.

Undervisningsministeriets supplerende bemærkninger i skrivelse af 1. november 1988 indeholder ikke nogen henvisning til ansættelsesbekendtgørelsens regler. Kontorchef (...), Undervisningsministeriet, har supplerende udtalt, at det store antal ansøgninger og arbejdsbyrden ved en bedømmelse af alle disse kunne tilsige, at der kan foretages en grovere sortering inden en endelig bedømmelse. Universitetet må derfor mene, at bedømmelsesudvalget ikke har haft nogen pligt til at formulere en bedømmelse for hver enkelt ansøger. Bedømmelsesudvalget har i sin indstilling af 6. april 1989 gjort rede for, hvilke kriterier der er tillagt vægt ved udvælgelsen af de 6 indstillede ansøgere. Universitetet finder, at der herved er tilvejebragt et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for fakultetsrådets behandling af sagen.

Samtidig må universitetet mene, at der ikke har været nogen ret for ansøgerne til at fremkomme med indsigelser imod bedømmelsesudvalgets sammensætning.

(A) har i skrivelse af 13. september 1989 henvist til nogle af Det naturvidenskabelige Fakultet fastlagte kriterier i forbindelse med ydelse af tillæg i 1986. (A) synes at overse, at der foreligger 2 fundamentalt forskellige udgangssituationer: I 1986 fremsattes forslag om ydelse af kvalifikationstillæg, som i henhold til de af Undervisningsministeriet fastlagte retningslinjer kunne ydes til "lektorer, der har erhvervet doktorgraden, eller som har ydet særlig fremragende videnskabelig indsats på tilsvarende niveau". Tillæg blev ydet efter forhandling med Dansk Magisterforening. I 1988/89 drejede det sig om besættelse (efter indstilling fra et fagkyndigt udvalg) af en række nye stillinger, som i henhold til aftalen kunne besættes med lektorer, som havde ydet "særlig kvalificeret og dokumenteret videnskabelig eller pædagogisk indsats", dokumenteret "---ved en dansk doktorgrad eller på anden måde ..."."

I skrivelse af 6. februar 1990 til Undervisningsministeriet fremsatte A bemærkninger til universitetets skrivelse af 19. januar 1990. A anførte følgende

"...Jeg kan kun godtage det synspunkt, der tillægges mig i rektors brev, 5. afsnit: "at ansøgere, der var i besiddelse af dansk doktorgrad, burde have været prioriteret forud for ansøgere uden dansk doktorgrad" med tilføjelsen af alt andet lige jvf. mit PM.

Det forholder sig sådan, at i hvert fald en ud af de seks personer, der blev indstillet ikke har haft pligter i henhold til "de borgerlige ombud, der er forbundet med ansættelse under styrelsesloven". Og derfor er det biologiske bedømmelsesudvalgs indstillingsskrivelse af 6.4.1989 i sine præmisser, 2. afsnit ikke korrekt. Der er ikke anlagt nogen helhedsvurdering. For det centrale i min klage er, at der reelt ikke har fundet en bedømmelse med efterfølgende afvejning sted, sådan som man kunne forledes til at tro efter udvalgets indstillingsskrivelse, som jeg i øvrigt har forholdt mig til i mit brev til departementet 9.1. Indstillingsskrivelsen er udformet "blanco som en lettere omskrivning ud fra de af ministeriet afstukne retningslinier", forstået således, at den blev lavet som et udkast, der aldrig blev ændret, men underskrevet inden de seks navne blev tilføjet (på mit eget institut, hvorfor jeg - uden egen skyld i øvrigt - er ganske fortrolig med den stedfundne forretningsgang)!

Man kan anvende udtryk som svindel eller fup efter behag om det, der har fundet sted. Og som altså hverken fakultet eller rektor forståeligt nok forholder sig til.

Det ved mindst en af bedømmelsesudvalgets medlemmer. Og det kan jo medvirke til forståelse af indstillingsskrivelsens afsluttende passus: Vi ønsker i øvrigt ikke at diskutere denne indstilling eller svare på klager.

Set i forhold hertil vil en klagefrist over bedømmelsesudvalgets sammensætning på 2 dage, fra den 4. - 6. april være underordnet. Hvis ikke departementet følger det passerede op, vil jeg forfølge sagen gennem civilt søgsmål. Der er rigeligt med holdepunkter."

A's advokat rettede henvendelse til Undervisningsministeriet om sagen. I skrivelsen redegjorde advokaten for sagens forløb og gjorde navnlig gældende

· at det fulgte af Undervisningsministeriets skrivelse af 1. november 1988, at der ved tildeling af tillæggene skulle ske en nærmere bedømmelse af ansøgernes forskningsmæssige kvalifikationer,

· at bedømmelsesudvalgets indstilling blev fremsendt til fakultetsrådet uden at A havde haft lejlighed til at gøre indsigelse mod udvalgets sammensætning,

· at bedømmelsesudvalgets indstilling blev fremsendt så sent til A, at han ikke havde mulighed for at gøre indsigelse mod indstillingen inden denne blev behandlet på fakultetsrådets møde,

· at Undervisningsministeriet "i sine retningslinjer af 1. november 1988 for besættelse af docentstillinger (lægger) op til, at fremgangsmåden skal være i overensstemmelse med de retningslinjer, der er angivet i bekendtgørelse nr. 597 af 3. december 1975 om besættelse af professorstillinger, videnskabelige adjunkt/lektorstillinger mv. ved de højere uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet",

· at det "forekommer helt klart uacceptabelt, at det ikke af bedømmelsesudvalgets indstilling fremgår, om tildelingen af docentstillingerne er sket efter de af Undervisningsministeriet udstukne retningslinjer, herunder om der er foretaget en egentlig bedømmelse af den enkelte ansøgning, og i givet fald hvilke kriterier, der er lagt til grund for indstillingen. Dette understreges af, at den eneste der dokumenteret opfylder det, som synes at være Undervisningsministeriets primære retningslinje, nemlig en dansk doktorgrad, bliver tilsidesat".

Advokaten anførte endvidere følgende

"...

På det foreliggende grundlag er jeg således ude af stand til at vurdere, om fakultetsrådets afgørelse er truffet på et sagligt og tilstrækkeligt tilbundsgående grundlag. Det er således ikke muligt at vurdere, om der ligger en fornuftig begrundelse bag de trufne beslutninger, hvorfor jeg må kræve, at Undervisningsministeriet fremskaffer en nærmere begrundelse fra de besluttende organer, idet dette ikke fremgår på tilstrækkelig tydelig vis i de redegørelser, der allerede er fremsendt til Undervisningsministeriet fra Århus Universitet.

Jeg skal her bemærke, at jeg er bekendt med, at man både hos det medicinske og det juridiske fakultet har foretaget en individuel bedømmelse af hver enkelt ansøger, der mundede ud i beskrivelse af hver enkelt ansøger, således at den enkelte ansøger har haft vished for, at der er foretaget en særlig bedømmelse af hans kvalifikationer, og således at fakultetsrådet har haft mulighed for at træffe beslutning på et veloplyst grundlag.

Såfremt Undervisningsministeriet ikke på det foreliggende grundlag vil omgøre fakultetsrådets beslutning, må jeg insistere på, at midlerne til en yderligere docentstilling findes andet steds, således at min klient opnår denne docentstilling, idet min klient helt klart på et objektivt grundlag opfylder de betingelser, der stilles for at besætte en docentstilling.

..."

I anledning af advokatens skrivelse afgav fakultetet en udtalelse, hvori var anført følgende

"...

Fakultetet mener ikke, at der med advokatens brev er kommet egentlige nye aspekter frem i forhold til det af (A) tidligere anførte. Fakultetet mener derfor i og for sig, at det vil være fyldestgørende at henvise til fakultetets redegørelse af (...) og universitetets redegørelse af (...).

Fakultetet skal dog gøre følgende bemærkninger

Advokaten henviser til, at det i ministeriets brev af 1. november 1988 understreges, "at ansøgerne skal have en særlig kvalificeret og dokumenteret videnskabelig indsigt". Det er næppe tilfældigt, at der faktisk står ".. at ansøgeren har ydet særlig kvalificeret og dokumenteret videnskabelig indsats eller har dokumenteret særlig kvalificeret pædagogisk indsats. Der skal således være dokumenteret kvalifikationer ud over, hvad der normalt kan kræves af lektorer ansat efter den gældende ordning". Advokaten henviser endvidere til, at en særlig kvalificeret videnskabelig "indsigt" vil kunne være dokumenteret ved en dansk doktorgrad eller på anden måde, og anfører i forlængelse heraf, at det ud fra en passus i ministeriets retningslinier "omvendt" kan sluttes, at "der skal ske en nærmere bedømmelse af de forskningsmæssige kvalifikationer på lige linie med ny besættelse af videnskabelige stillinger."

Såvel holdbarheden i denne slutning som den konsekvens, advokaten synes at drage heraf i henseende til, at ansættelsesbekendtgørelsen af 1975 skal følges, er fakultetet ikke enig i. Det bør her bemærkes, at advokaten til grund for slutningen citerer en passus, der må ses i den større sammenhæng, hvori den indgår i ministeriets brev. Her henvises til afsnittet, der indledes med "En særlig kvalificeret videnskabelig indsats..." og som slutter med "men det må forudsættes, at der som helhed betragtet har været tale om en tilfredsstillende varetagelse af de med lektorstillingen forbundne opgaver, ligesom det vil være en forudsætning, at der ikke kun foreligger dokumentation for en tidligere præsteret videnskabelig indsats, men at den pågældende fortsat er videnskabelig aktiv på et højt niveau."

Hvad angår advokatens gennemgang af sagsbehandlingen henvises til fakultetets tidligere redegørelse. Det fremgår heraf, at fakultetet ikke har lagt retningslinier for bedømmelsesudvalgenes arbejde, ud over de, der forelå med Undervisningsministeriets skrivelse af 1. november 1988.

Den valgte procedure, herunder forhåndsnedsættelsen af fagkyndige bedømmelsesudvalg bestående af professorer, er fortsat efter fakultetets opfattelse ikke i modstrid med disse retningslinier, og ansøgerne har således ikke haft krav på at kunne gøre indsigelser herimod.

For en medarbejder med daglig gang på sin arbejdsplads har der i øvrigt (uanset fakultetet først formelt tilskriver de enkelte ansøgere den 4. april 1989) været rig lejlighed til at sætte sig ind i fakultetsrådets beslutninger om procedure og nedsættelse af bedømmelsesudvalg, jfr. referater af fakultetsrådets møder den 12. december 1988 og 23. januar 1989. (A) har da også efter det oplyste, uden at dette gav anledning til indsigelse, været orienteret herom gennem et lærermøde på Botanisk Institut den 4. januar 1989, hvor indstillingen om bedømmelsesudvalgets sammensætning blev forberedt.

Meddelelsen til de enkelte ansøgere om udfaldet af fakultetsrådsbehandlingen blev, som det fremgår, fremsendt den 4. juli 1989 samtidig med, at indstillingen blev afsendt fra fakultetet til universitetets ekspedition. Baggrunden for tidspunktet var bestræbelser på en koordineret behandling af indstillingerne vedrørende samtlige de fagområder, docentstillingerne var fordelt på. Også her har rådets beslutning dog været kendt langt tidligere i fakultetet, hvilket da også fremgår af tidspunktet for (A's) reaktion.

Fakultetet er fortsat af den opfattelse, at ansøgerne ikke har haft krav på en bemærkningsfrist til den fagkyndige indstilling som led i fakultetsrådsbehandlingen, men naturligvis på sædvanlig aktindsigt.

Endelig mener fakultetet ikke, at der i (A's) klage af 30. maj 1989 var nogen holdepunkter for, at rådet "skulle foretage en tilbundsgående undersøgelse af bedømmelsesudvalgets arbejde...". Indstillingen er, som det fremgår af mødereferatet, godkendt uden afstemning, hvori selvsagt ligger, at rådet har ment at have haft et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Advokaten har i den forbindelse ikke ret i, at det ikke af indstillingen fremgår om tildelingen af docentstillingerne er sket efter de af Undervisningsministeriet udstukne retningslinier, herunder om der er foretaget en egentlig bedømmelse af den enkelte ansøgning, og i givet fald hvilke kriterier, der er lagt til grund for indstillingen.

Advokaten har derimod ret i, at der ikke i indstillingen indgår en beskrivelse af hver enkelt ansøger. Fakultetet mener, at dette under de udstukne retningslinier kunne have været en mulighed, men ikke at det var et krav, netop fordi der ikke i proceduren indgik en ret til bemærkninger fra ansøgerne som led i rådets behandling.

Som helhed må den af fakultetet valgte procedure og sagens behandling ses i lyset af, at der på én gang skulle besættes et antal personlige avancementsstillinger inden for en medarbejdergruppe, hvor antallet af kvalificerede ansøgere måtte forudses at være væsentligt større end det tildelte antal stillinger, og hvor resultatet af procedure i øvrigt ikke skulle have konsekvenser for bemanding og arbejdssituation i institutterne.

Advokatens brev munder ud i, at der såfremt Undervisningsministeriet ikke på det foreliggende grundlag vil omgøre fakultetsrådets beslutning, insisteres på, at midlerne til en yderligere docentstilling findes andetsteds, "således at min klient opnår denne docentstilling, idet min klient helt klart på et objektivt grundlag opfylder de betingelser, der stilles for at besætte en docentstilling".

Fakultetet mener ikke, at det nogetsteds af sagen fremgår, at (A) "helt klart på et objektivt grundlag opfylder de betingelser, der stilles for at besætte en docentstilling". Fakultetet mener heller ikke, at betingelser opfyldt på et objektivt grundlag (hvad der end måtte menes hermed) i givet fald indebærer en ret til docentansættelse, da der jo er tale om en konkurrencesituation om et på forhånd defineret antal stillinger.

Fakultetet kan udtale, at man under henvisning til, at der ikke findes holdepunkter for (A's) klagemål, og under henvisning til, at et betydeligt antal velkvalificerede ansøgere ikke kom i betragtning ved uddelingen af docenttillæg, ikke vil kunne acceptere en løsning som den, advokaten lægger op til."

Advokaten fremsatte bemærkninger til den gengivne udtalelse. Advokaten anførte følgende

"...

I den anledning skal jeg indledningsvis bemærke, at skrivelsen på ingen måde imødekommer det i min skrivelse af 4. maj 1990 efterlyste, nemlig nærmere oplysninger om, hvorledes bedømmelsesudvalget har arbejdet, og efter hvilke kriterier man har indstillet eller afvist de enkelte ansøgere. Skrivelsen afklarer således ej heller på nogen måde, om fakultetsrådets afgørelse er truffet på et sagligt og tilstrækkeligt tilbundsgående grundlag.

Som det fremgår af Undervisningsministeriets retningslinier af 1. november 1988 kan bedømmelsesudvalget i tilfælde, hvor et enigt udvalg ikke anser en ansøger som tilstrækkeligt kvalificeret, indskrænke sig til at anføre dette med en kort angivelse af, hvilke krav der ikke kan anses for opfyldt. Det fastholdes således, at Undervisningsministeriet i sine retningslinier lægger op til en egentlig bedømmelse af de enkelte ansøgere, herunder en nærmere gennemgang af den enkelte ansøgers forskningsmæssige kvalifikationer, og således at i tilfælde hvor den enkelte ansøger ikke kan anses som tilstrækkeligt kvalificeret, da at der alene afgives en ganske kort redegørelse fra bedømmelsesudvalgets side.

Bedømmelsesudvalgets indstilling indskrænker sig i nærværende tilfælde for samtlige ansøgeres vedkommende til alene at omfatte en side, som mest består af et referat af de af Undervisningsministeriets udstukne retningslinier, uden at man iøvrigt herefter nærmere har fulgt disse.

Man kan ikke ud fra bedømmelsesudvalgets indstilling vurdere, om min klient efter udvalgets opfattelse har været kvalificeret eller ej, og i givet fald, hvorfor denne ikke er indstillet til docenttillægget. Såfremt man fra udvalgets side har været af den opfattelse, at min klient ikke var kvalificeret, var det mindste man kunne forlange en kort redegørelse herom, jfr. Undervisningsministeriets retningslinier.

Jeg har i min skrivelse af 4. maj 1990 søgt nærmere belyst, hvorledes bedømmelsesudvalget har arbejdet, herunder efter hvilke kriterier man har indstillet eller afvist de enkelte ansøgere. Man må konkludere, at skrivelsen fra Århus Universitet af 25. juni 1990 ikke belyser dette nærmere.

Det kan således også konkluderes, at bedømmelsesudvalget ikke har fulgt de retningslinier, Undervisningsministeriet udstikker i sin skrivelse af 1. november 1988, hvorfor det må lægges til grund, at fakultetsrådets afgørelse er truffet på et særdeles mangelfuldt og uigennemsigtigt grundlag.

Det i min skrivelse af 4. maj 1990 anførte fastholdes fuldt ud."

Undervisningsministeriet meddelte A følgende afgørelse

"...

Deres klage kan opdeles i nedenstående punkter

1. Bedømmelsen af ansøgerne og indstillingen om tildeling af docenttillæg har ikke været i overensstemmelse med de fastsatte kriterier.

Der er ikke taget hensyn til, at De i medfør af en i 1980 erhvervet doktorgrad har opfyldt de i undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 1. november 1988 om oprettelse af stillinger for lektorer med særlige kvalifikationer/docenter angivne kriterier for tildeling af docenttillæg, og at De var eneste doktor blandt ansøgerne og fortsat har været videnskabelig aktiv. Ansøgere, der ikke kan fremlægge dokumentation for dansk doktorgrad eller positiv professorbedømmelse eller en tilsvarende dokumentation, må efter Deres opfattelse alt andet lige placeres lavere end ansøgere med en sådan dokumentation.

De har endvidere anført, at opslaget heller ikke har været i overensstemmelse med retningslinierne i ministeriets cirkulæreskrivelse af 1. november 1988.

Universitetet har heroverfor fremført, at en dansk doktorgrad er en af flere måder, hvorpå særlige videnskabelige kvalifikationer kan dokumenteres.

2. Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 3. december 1975 om ansættelse i professorstillinger m.fl. videnskabelige stillinger ved de højere uddannelsesinstitutioner (ansættelsesbekendtgørelsen) er ikke blevet anvendt ved besættelser af docentstillingerne.

Der blev således ikke givet ansøgerne den i ansættelsesbekendtgørelsen foreskrevne adgang til at fremkomme med indsigelser mod bedømmelsesudvalgets indstilling, ligesom der ikke blev foretaget en bedømmelse af hver enkelt ansøger.

Det fremgår af sagen, at bedømmelsesudvalgets indstilling blev tilsendt ansøgerne den 18. maj 1989 og forelagt for og vedtaget af fakultetsrådet på et møde den 22. samme måned, medens der efter ansættelsesbekendtgørelsens § 9 skal gives ansøgere en frist på mindst 8 dage til at fremkomme med bemærkninger til indstillingen.

Universitetet har afvist, at ansættelsesbekendtgørelsen skulle finde anvendelse ved fordelingen af docentstillingerne, og at cirkulæreskrivelsen af 1. november 1988 skulle indeholde støtte for en sådan antagelse. Det er i forbindelse hermed af universitetet gjort gældende, at bedømmelsesudvalget i sin indstilling har givet oplysning om de kriterier, der er blevet lagt vægt på ved udvælgelsen af ansøgerne, og at antagelsen af, at der ikke skulle være foretaget en bedømmelse af ansøgerne, savner grundlag, men at udvalget ikke har haft pligt til at udforme individuelle bedømmelser.

3. Bedømmelsesudvalget havde ikke den fornødne fagkyndighed.

De har udtrykt tvivl om, hvorvidt de 3 professorer, der udgjorde bedømmelsesudvalget, kan antages at have været fuldt fagligt kvalificerede til at foretage bedømmelsen.

I tilknytning hertil har De fundet det kritisabelt, at der ikke - som fastsat i ansættelsesbekendtgørelsen - var tid for ansøgerne til at fremkomme med indsigelser mod bedømmelsesudvalgets sammensætning, idet underretning herom først blev givet dagen før indstillingen blev afgivet.

Universitetet har oplyst, at udvalgets medlemmer var professorer og måtte anses for kvalificerede til at indgå i et udvalg, som var sammensat tilstrækkeligt bredt til, at alle ansøgere kunne bedømmes. Det er endvidere af universitetet anført, at ansøgerne efter dettes mening ikke har haft krav på at fremkomme med indsigelser mod bedømmelsesudvalgets sammensætning, men at De i god tid var orienteret om såvel sammensætningen af som proceduren for udvalget, uden at det gav anledning til indsigelser fra Deres side.

Advokat (...) har på Deres vegne nærmere begrundet klagen over fremgangsmåden i forbindelse med fordelingen af docentstillingerne. Det er herunder af advokaten anført, at De på objektivt grundlag opfylder de betingelser, der stilles for at besætte en docentstilling, og at der bør stilles midler til rådighed for oprettelse af en docentstilling til Dem, såfremt ministeriet ikke mener at kunne omgøre fakultetsrådets beslutning.

Universitetet har afvist at oprette en docentstilling til Dem under henvisning til, at der er oprettet et givet antal stillinger, som ikke kan udvides, og at opfyldelse af kvalifikationskravene ikke giver sikkerhed for ansættelse i en sådan stilling.

Det fremgår endelig af sagen, at universitetet har oprykket de indstillede ansøgere til ansættelse i docentstillingerne.

I denne anledning skal ministeriet udtale følgende

Ad 1. Det er efter retningslinierne i ministeriets cirkulæreskrivelse af 1. november 1988 om docentordningen en betingelse for tildeling af tillæg, at der foreligger enten en særlig kvalificeret videnskabelig indsats, "dokumenteret ved en dansk doktorgrad eller på anden måde", eller en særlig kvalificeret pædagogisk indsats, f.eks. dokumenteret ved udarbejdelse af lærebøger, på et højt fagligt niveau, og at der i forbindelse hermed er tale om en fortsat aktivitet, der opfylder niveaukravet, og ikke kun om en tidligere præsteret indsats.

Der er i opslaget henvist til denne cirkulæreskrivelse, der tillige var blevet sendt til samtlige institutter, og der er efter ministeriets opfattelse ikke rimelig grund til at kritisere indholdet af opslaget.

Ministeriet må give universitetet medhold i, at en særlig kvalificeret videnskabelig indsats efter cirkulæreskrivelsen af 1. november 1988 kan være dokumenteret på forskellig måde. Der kan derfor ikke tildeles ansøgere med en doktorgrad - eller en positiv professorbedømmelse - en fortrinsstilling i forhold til andre ansøgere, der har ydet en særlig kvalificeret videnskabelig indsats. Spørgsmål om, hvorvidt en videnskabelig indsats har ligget og fortsat ligger på et tilstrækkeligt højt niveau, eller hvorledes prioriteringen bør være i forholdet mellem flere kvalificerede ansøgere, er faglige spørgsmål, som ministeriet ikke er kompetent til at tage stilling til.

Ad 2. Docentstillingerne kan ikke betragtes som en selvstændig stillingskategori, således som det er tilfældet for lektor- og professorstillinger, og det drejer sig ved besættelsen af disse stillinger ikke om ny besættelse af stillinger i sædvanlig forstand. Der er ved tildelingen af docenttillæg tale om oprykning i personlige stillinger, der ikke indebærer ændring af stillingsindholdet eller af ansættelsesforholdet som sådant. Ansættelsesbekendtgørelsen kan ikke anses for gældende i denne forbindelse, og bekendtgørelsens regler vil kun skulle anvendes i den udstrækning, hvori det følger af andre bestemmelser eller almindelige principper eller må anses for forudsat, jfr. herved cirkulæreskrivelsen af 1. november 1988.

Ministeriet er imidlertid ud fra den interesse, der har knyttet sig til muligheden for at fremkomme med indsigelse, tilbøjelig til at anse det for rigtigst, om der enten var givet en frist til at fremkomme med indsigelse eller dog var forløbet et sådant tidsrum mellem underretningen om indholdet af bedømmelsesudvalgets indstilling og fakultetsrådets behandling af indstillingen, at der havde været bedre muligheder for at fremføre bemærkninger til indstillingen. Det synes ialt fald, sammenholdt med den almindeligt fulgte ansættelsesprocedure, at være forudsat efter bemærkningen i fakultetets skrivelse af 4. april 1989 til ansøgerne om, at de ville blive underrettet om bedømmelsesudvalgets indstilling, og at have været en naturlig konsekvens af, at ansøgerne også blev underrettet om indstillingen forud for mødet i fakultetsrådet.

Der kan ikke generelt stilles samme krav til omfanget af bedømmelsen ved tildelingen af docenttillæg som ved besættelsen af ordinære videnskabelige stillinger. Medens det ved besættelsen af disse stillinger normalt vil være påkrævet at foretage bedømmelsen på grundlag af en nærmere behandling af de enkelte arbejder, må det bero på forholdene, i hvilken udstrækning det ved indstillingen om tildeling af docenttillæg vil være nødvendigt med en tilsvarende behandling af ansøgernes arbejder. Det vil i sidstnævnte tilfælde kunne være en mere begrænset del af den foreliggende produktion, der har betydning for en stillingtagen til kvalifikationsspørgsmålet. Denne produktion kan i forvejen i et større eller mindre omfang være bedømmelsesudvalgsmedlemmerne bekendt eller - gennem institutionens bibliotek eller på anden måde - være tilgængelig for dem. Hvilke krav, der i det enkelte tilfælde skal stilles til omfanget af bedømmelsesudvalgets arbejde, må i væsentlig grad afhænge af et fagligt skøn, som ministeriet ikke er kompetent til at udøve, men det må forudsættes, at indstillingen bygger på en selvstændig vurdering af ansøgernes kvalifikationer ud fra et kendskab til de arbejder, der er af betydning i denne sammenhæng. Der ses ikke at være grund til at betvivle, at bedømmelsesudvalget har foretaget en sådan vurdering af ansøgerne.

Ministeriet har under en drøftelse med repræsentanter for de højere uddannelsesinstitutioner givet udtryk for forståelse for, at det kunne blive nødvendigt at indskrænke sig til en mere summarisk omtale af ansøgerne i tilfælde, hvor der havde meldt sig et meget stort antal ansøgere, men finder, at der ikke kan ses bort fra krav om en vis individualisering ved bedømmelsen af ansøgerne. Der burde efter de retningslinier, der kan udledes af cirkulæreskrivelsen, været givet flere oplysninger om ansøgerne, tillige med en mere individuel begrundelse for indstillingen, således at der for dem, der blev anset for kvalificerede, og først og fremmest de indstillede var blevet henvist til de arbejder og aktiviteter, der i særdeleshed havde været afgørende for bedømmelsen, og for dem, der - af et enigt udvalg - ikke ansås for kvalificerede var anført en kort oplysning om, hvilke krav der ikke var opfyldt. Der ville gennem en sådan indstilling, der kunne have været ret kortfattet og væsentligt mere kortfattet end normalt ved besættelse af videnskabelige stillinger, have været mulighed for at tilvejebringe et mere tilfredsstillende beslutningsgrundlag.

Ad 3. Ministeriet kan ikke i denne henseende anses for faglig kompetent og må henholde sig til universitetets oplysninger og vurdering af bedømmelsesudvalgsmedlemmernes fagkyndighed. Det kan umiddelbart forekomme naturligt, om der var givet ansøgerne tid til at fremkomme med indsigelse mod bedømmelsesudvalgets sammensætning i forbindelse med underretningen herom, men der har, da ansættelsesbekendtgørelsen ikke kan anses for gældende på dette område, næppe været krav på en særlig indsigelsesfrist. Hertil kommer, at De efter det af universitetet oplyste allerede forud for den officielle underretning var blevet bekendt med udvalgets sammensætning.

Den stedfundne behandling af sagen kan i forskellige henseender give anledning til kritik, i særdeleshed i relation til udformningen af bedømmelsesudvalgets indstilling, men der ses ikke at være holdepunkter for antagelsen af, at sagen skulle være behæftet med fejl og mangler i form af usaglige hensyn eller lignende.

Trods den kritik, der kan fremføres, finder ministeriet ikke at kunne omgøre den trufne afgørelse om besættelse af docentstillinger.

Docentstillinger kan kun oprettes inden for den ramme, der er aftalt mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Ministeriet må bortset herfra afvise, at der skal stilles midler til rådighed for oprettelse af en docentstilling til Dem, idet der ikke kan gøres krav på en sådan stilling, selv om kvalifikationsbetingelserne anses for opfyldt. Spørgsmålet om, hvem af flere kvalificerede ansøgere der bør komme i betragtning ved fordelingen af stillingerne, kan ikke afgøres af ministeriet, men afgøres af vedkommende kollegiale organ på grundlag af en faglig vurdering.

..."

I sin klage til mig fremførte A de synspunkter, som tidligere havde været gjort gældende i sagen.

I en udtalelse i anledning af klagen til mig, anførte universitetet følgende

"...

Der henvises til universitetets udtalelse af 19. januar 1990 til Undervisningsministeriet (...). Universitetet skal supplerende udtale følgende

Der er ikke i Undervisningsministeriets skrivelse af 1. november 1988 vedrørende besættelse af docentstillinger henvist til ansættelsesbekendtgørelsens regler eller i øvrigt fastlagt nogen pligt til at underrette ansøgerne om bedømmelsesudvalgets sammensætning forud for påbegyndelse af udvalgets arbejde. Der var heller ikke fastlagt nogen ret for ansøgerne til at fremsætte indsigelser imod bedømmelsesudvalgets sammensætning.

Det er i Undervisningsministeriets skrivelse af 1. november 1988 forudsat, at besættelsen af docentstillingerne finder sted efter en fagkyndig bedømmelse. Som ovenfor nævnt er der ikke nogen henvisning til ansættelsesbekendtgørelsens regler. Universitetet har imidlertid under ansættelsessagens behandling været af den opfattelse, at bedømmelsesudvalget ikke har haft nogen pligt til at formulere en bedømmelse af hver enkelt ansøger. Bedømmelsesudvalget har i sin indstilling af 6. april 1989 (...) redegjort for, hvilke kriterier der er tillagt vægt ved udvælgelsen af de indstillede ansøgere. Universitetet har fundet, at der har været tilvejebragt et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for fakultetsrådets behandling af sagen, og docentstillingerne er herefter blevet besat i overensstemmelse med fakultetets indstilling.

Universitetet har under sagens behandling endvidere været af den opfattelse, at en doktorgrad kun indgår som et led i en samlet vurdering af ansøgernes videnskabelige og pædagogiske kvalifikationer; også andre kriterier kan indgå, og der er ikke noget krav om, at doktorgraden skal tillægges større vægt end andre kriterier. Denne opfattelse er siden blevet bekræftet af Undervisningsministeriet, jfr. skrivelse af 27. februar 1991 (...).

..."

Undervisningsministeriet henholdt sig i en udtalelse til den tidligere trufne afgørelse.

I en skrivelse til A's advokat udtalte jeg følgende

"Min undersøgelse angår følgende forhold

Spørgsmålet om, hvorvidt Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 597 af 3. december 1975 (ansættelsesbekendtgørelsen) finder anvendelse i et tilfælde som det foreliggende,

spørgsmålet om retten til at fremkomme med indsigelser mod bedømmelsesudvalgets sammensætning,

spørgsmålet om retten til at fremkomme med indsigelser mod bedømmelsesudvalgets indstilling,

spørgsmålet om det burde være tillagt større betydning, at (A) har en doktorgrad,

begrundelsen for bedømmelsesudvalgets indstilling, og

afslaget på (A's) ansøgning om en docentstilling.

Ad 1)

Af Undervisningsministeriets skrivelse af 1. november 1988 fremgår det, at en lektors ansættelse i en docentstilling ikke indebærer "nogen ændring i ansættelsesforhold eller i stillingsindhold..." Ansættelse i en docentstilling medfører alene en ændring af lønforholdet ved tildeling af et tillæg.

På denne baggrund vil ansættelsesbekendtgørelsen efter min opfattelse ikke finde anvendelse i et sådant tilfælde.

Undervisningsministeriets afgørelse for så vidt angår dette punkt kan således ikke give mig anledning til bemærkninger.

Ad 2)

Da ansættelsesbekendtgørelsen ikke finder anvendelse i et tilfælde som det foreliggende, har der ikke efter bekendtgørelsen bestået en ret for (A) til at fremkomme med indsigelser mod bedømmelsesudvalgets sammensætning.

Efter min opfattelse havde det imidlertid været bedst stemmende med god forvaltningsskik, om der var givet ansøgerne ikke blot underretning om udvalgets sammensætning, men tillige en passende frist til at fremsætte indsigelser mod sammensætningen. Jeg henviser i den forbindelse til bestemmelsen i forvaltningslovens § 19.

Jeg forstår Undervisningsministeriets ovenfor gengivne bemærkning om, at det havde været "naturligt, om der var givet ansøgerne tid til at fremkomme med indsigelse mod bedømmelsesudvalgets sammensætning herom", således at Undervisningsministeriet er enig i min opfattelse på dette punkt.

Ad 3)

Undervisningsministeriet har om dette spørgsmål anført, at ministeriet er "tilbøjelig til at anse det for rigtigst, om der enten var givet en frist til at fremkomme med indsigelse eller dog var forløbet et sådant tidsrum mellem underretningen om indholdet af bedømmelsesudvalgets indstilling og fakultetsrådets behandling af indstillingen, at der havde været bedre mulighed for at fremføre bemærkninger til indstillingen".

Denne opfattelse kan jeg tilslutte mig, idet jeg også her henviser til god forvaltningsskik og bestemmelsen i forvaltningslovens § 19.

Ad 4)

Ifølge Undervisningsministeriets skrivelse af 1. november 1988 kunne en særlig kvalificeret videnskabelig indsats "være dokumenteret ved en dansk doktorgrad eller på anden måde".

De særlige kvalifikationer, som skal være til stede for at en person kan komme i betragtning til en docentstilling, kan således være dokumenteret på anden måde end ved en doktorgrad. Og en doktorgrad giver ikke i sig selv ret til docenttillæg.

I den ovenfor s. 312 gengivne skrivelse af 1. november 1988 er anført: "En særlig kvalificeret indsats vil kunne være dokumenteret ved en dansk doktorgrad...". Jeg forstår, at (A), der har en dansk doktorgrad, er fundet kvalificeret til at modtage docenttillæg. Imidlertid er andre ligeledes kvalificerede ansøgere foretrukket frem for (A) ved tildelingen af docenttillæg.

Afgørelsen om valget mellem flere kvalificerede ansøgere beror på en faglig vurdering, som jeg ikke har forudsætninger for at tage stilling til. Jeg vil alene kunne kritisere en sådan vurdering, såfremt der foreligger ganske særlige forhold - navnlig af forvaltningsprocessuel karakter. Således som sagen foreligger oplyst, har jeg ikke mulighed for at tage stilling til, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at jeg kan kritisere Undervisningsministeriets stillingtagen til dette punkt. Jeg henviser til det, jeg har anført nedenfor under punkt ad 6).

Ad 5)

I den ovenfor gengivne skrivelse af 1. november 1988 er anført

"For så vidt angår ansøgere, der efter et enigt udvalgs opfattelse ikke er tilstrækkelig kvalificerede til ansættelse i en stilling af den omhandlede kategori, kan bedømmelsesudvalget indskrænke sig til at anføre dette med en kort angivelse af, hvilke krav der ikke kan anses for opfyldt."

Det følger af den gengivne del af skrivelsen, at der for alle ansøgere skulle foretages en individuel bedømmelse, og at der for kvalificerede ansøgere skulle foretages en bedømmelse, der i hvert fald gik ud over "en kort angivelse af, hvilke krav der ikke kan anses for opfyldt".

Jeg er således enig med Undervisningsministeriet i, at der burde "være givet flere oplysninger om ansøgere, tillige med en mere individuel begrundelse for indstillingen".

Specielt i et tilfælde som (A's), hvor han er den eneste ansøger med en dansk doktorgrad, og hvor han er fundet kvalificeret, burde der have været anført en nærmere begrundelse for, at andre ansøgere blev foretrukket frem for ham. Jeg henviser i den forbindelse til bestemmelsen i forvaltningslovens § 24 om de krav, der stilles til indholdet af en begrundelse for en afgørelse. I det foreliggende tilfælde, hvor den fagkyndige indstilling kunne forventes - og faktisk blev - lagt uprøvet til grund for afgørelsen om tildeling af docenttillæg, vil de samme krav til begrundelsens indhold kunne stilles til en indstilling.

Ad 6)

Som det fremgår af det, der er anført ovenfor under punkt 2 - 5, må det konstateres, at der under behandlingen af sagen er sket flere fejl. Den væsentligste fejl består i, at der ikke som foreskrevet er foretaget en individuel bedømmelse af bl.a. (A), som er blevet nedskrevet, og som han er blevet partshørt om.

Jeg har samtidig hermed henstillet til Undervisningsministeriet at foranledige, at sagen om eventuel tildeling af docenttillæg til (A) genoptages, hvorved de forhold om sagsbehandlingsmåden, som jeg har peget på ovenfor, iagttages, og hvorefter der tages stilling til spørgsmålet om eventuel tildeling af tillæg til (A)."

Undervisningsministeriet meddelte herefter, at ministeriet havde anmodet Århus Universitet om at genoptage A's sag.

Resumé

Århus Universitet nedsatte et bedømmelsesudvalg til vurdering af ansøgere til besættelse af docentstillinger, uden at der reelt blev givet ansøgerne mulighed for forinden at fremkomme med indsigelser mod bedømmelsesudvalgets sammensætning. Bedømmelsesudvalget afgav en indstilling til fakultetsrådet, uden at der forinden var blevet givet ansøgerne en frist til at fremsætte bemærkninger til indstillingen. Udvalget gjorde i indstillingen rede for, hvilke kriterier der var blevet tillagt vægt ved udvælgelsen af de indstillede ansøgere. Indstillingen indeholdt imidlertid ikke en særskilt bedømmelse af de enkelte ansøgere.

Ombudsmanden udtalte, at det havde været bedst stemmende med god forvaltningsskik, om der var givet ansøgerne en passende frist til at fremkomme med indsigelser mod bedømmelsesudvalgets sammensætning og udvalgets indstilling til docentstillingerne. Ombudsmanden udtalte endvidere, at indstillingen burde have indeholdt en nærmere begrundelse for, at andre ansøgere blev foretrukket frem for én ansøger (A), der i øvrigt var fundet kvalificeret. Ombudsmanden henstillede til Undervisningsministeriet at foranledige, at sagen om eventuel tildeling af docenttillæg til A blev genoptaget. (J. nr. 1991-957-70).