Manglende partshøring, underretning om lønindeholdelse, besvarelse af rykkerskrivelser m.v.

Manglende partshøring, underretning om lønindeholdelse, besvarelse af rykkerskrivelser m.v.

A klagede i skrivelse af 22. juni 1990 over, at han ikke havde modtaget svar fra Told- og Skattestyrelsen på sin klage af 8. december 1989 til Statsskattedirektoratet, nu Told- og Skattestyrelsen, over en af K Kommune iværksat skatteinddrivelse.

Efter at jeg i skrivelse af 6. juli 1990 havde anmodet Told- og Skattestyrelsen om en udtalelse, herunder om de ekspeditioner, der havde været foretaget i sagen, besvarede styrelsen ved skrivelse af 15. august 1990 A 's klage af 8. december 1989, idet styrelsen efter at have gennemgået sagen intet havde at indvende imod den af K Kommune iværksatte skatteinddrivelse. Styrelsen beklagede samtidig sin langvarige sagsbehandlingstid. Kopi af skrivelsen blev sendt til mig.

I skrivelse af 28. august 1990 klagede A dernæst over Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 15. august 1990, idet han i sin skrivelse præciserede 4 nærmere anførte klagepunkter.

I anledning af denne nye klage anmodede jeg i skrivelse af 21. september 1990 Told- og Skattestyrelsen om en udtalelse efter forud indhentet erklæring fra skatteforvaltningen i K Kommune samt om udlån af sagens akter. Jeg anmodede samtidig på ny om at modtage oplysning om de i sagen foretagne ekspeditioner.

Efter at jeg den 3. januar og den 18. februar 1991 havde rykket Told- og Skattestyrelsen for svar, modtog jeg ved skrivelse af 6. marts 1991 en del af sagens akter, ligesom Told- og Skattestyrelsen ved skrivelse af 12. marts 1991 redegjorde for de ekspeditioner, som havde været foretaget i sagen. I skrivelsen anførtes bl.a. følgende

"Grundet en fejl i journalsystemet bliver sagen først taget op til ekspedition i januar 1990, da (A) ved skrivelse af 31. januar 1990 forespørger til sin sag, idet (A) vedlægger kopi af sin skrivelse af 8. december 1989.

Ved skrivelse af 26. februar 1990 blev sagen sendt til udtalelse i (K) Kommune.

Udtalelse i sagen modtages uden bilag den 6. marts 1990, skrivelse af 28. februar 1990 fra (K) Kommune. Bilag i sagen bliver styrelsen tilsendt den 29. juni 1990.

Ved skrivelse af 15. august 1990 besvarer Told- og Skattestyrelsen (A's) skrivelse af 8. december 1989, med kopi af skrivelsen til Ombudsmanden

Ved en forglemmelse vedlægges ikke oplysninger om de ekspeditioner, der er foretaget i sagen til Ombudsmanden, ligeledes ej heller kopi af sagens akter.

Journalsystemfejlen bevirker, at Ombudsmandens rykkere ikke besvares."

Styrelsen besvarede ikke min høringsskrivelse af 21. september 1990, hvorimod jeg modtog kopi af en skrivelse af 20. marts 1991 med bilag fra styrelsen til A vedrørende hans klage over styrelsens afgørelse af 15. august 1990. Denne skrivelse besvaredes af A ved skrivelse af 9. april 1991, ligeledes med kopi til mig.

Ved skrivelse af 11. april 1991 rykkede jeg Told- og Skattestyrelsen for svar på min høringsskrivelse af 21. september 1990, idet jeg samtidig bad om at få oplyst, hvorvidt de journaliseringsfejl, som styrelsen havde omtalt i sin skrivelse af 12. marts 1991, var udtryk for enkeltstående konkrete fejl, eller om der var tale om egentlige fejl ved opbygningen og driften af styrelsens journal.

Ved skrivelse af 15. maj 1991 til Told- og Skattestyrelsens direktør orienterede jeg denne om den stedfundne korrespondance, idet jeg oplyste, at jeg endnu ikke havde modtaget den udbedte udtalelse.

Ved skrivelse af 27. maj 1991 besvarede Told- og Skattestyrelsen min høringsskrivelse af 21. september 1990, idet udtalelsen dog blev afgivet uden en forud indhentet erklæring fra skatteforvaltningen i (K) Kommune. Det oplystes samtidig vedrørende journalsystemet, at der alene var tale om enkeltstående fejl.

Efter en yderligere korrespondance imellem A og Told- og Skattestyrelsen, hvoraf jeg fik tilsendt kopi, anførte A herefter i skrivelse af 5. oktober 1991, at hans klage over Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 15. august 1990 nu var præciseret til at angå følgende 3 forhold

At Told- og Skattestyrelsen ved afgørelsen havde tilsidesat høringsreglen i forvaltningslovens § 19, stk. 1,

at der af skatteforvaltningen i K Kommune var sket fremsendelse af en begæring om lønindeholdelse til A's arbejdsgiver, uden at han samtidig blev orienteret herom, og

at skattemyndighederne havde inddrevet 21.025 kr. for meget i restskatter for indkomstårene 1979-1984, hvilket beløb A gjorde krav på at få tilbagebetalt.

Efter at være blevet anmodet om en udtalelse over A's skrivelse af 5. oktober 1991 samt om fremsendelse af de resterende akter i sagen, herunder A's klage af 8. december 1989 til Statsskattedirektoratet, afgav Told- og Skattestyrelsen en udtalelse af 26. marts 1992. Denne udtalelse kommenterede A i skrivelse af 27. april 1992 til mig.

Baggrunden for A's klage af 8. december 1989 til Statsskattedirektoratet var følgende

Efter at han havde vundet en retssag mod sit tidligere pengeinstitut vedrørende pengeinstituttets renteberegninger, opstod der en tvist imellem ham og skattevæsenet om beregningen af hans restskat for indkomstårene 1979-1984.

Efter at A havde påklaget skatteansættelserne for disse indkomstår, ansøgte han i skrivelse af 25. november 1986 K Kommunes skatteforvaltning om henstand med betalingen af retsskatterne for de pågældende år. A havde på dette tidspunkt samtidig en skatterestance på 14.487 kr. for indkomståret 1985.

Ansøgningen blev behandlet på et møde i ligningskommissionen den 17. december 1986, hvor man i medfør af bekendtgørelse nr. 189 af 17. marts 1986 vedtog at indrømme A henstand med restskatterne for 1979-1984 opgjort til kr. 76.325 på betingelse af, at restskatten for 1985 blev betalt senest 31. marts 1987.

Ligningskommissionen orienterede A om afgørelsen i skrivelse af 19. december 1986, idet han samtidig blev bedt om senest den 31. december 1986 at give pantefogeden besked om, hvorvidt han var indforstået med ligningskommissionens afgørelse.

Ved skrivelse af 14. maj 1987 meddelte pantefogeden A følgende

"Ligningskommissionen har indrømmet Dem henstand med betaling af restskatter vedr. indkomstårene 1979-84 på betingelse af, at De betalte restskatten for indkomståret 1985, kr. 14.487,- inden 31.03.

Vi har endnu ikke modtaget beløbet. Derfor agter vi at fremsende lønindeholdelse til Deres arbejdsgiver, hvis vi ikke har modtaget beløbet inden 8 dage fra dato."

Pantefogeden fremsendte herefter den 25. maj 1987 en begæring om lønindeholdelse til A's arbejdsgiver vedrørende restskatten for 1985.

Den 26. november 1987 fremsendte pantefogeden en begæring om lønindeholdelse til A's arbejdsgiver vedrørende restskatter for indkomstårene 1979-1984 og 1986 opgjort til i alt kr. 99.221.

Ved skrivelse af 7. marts 1988 meddelte Amtsligningsrådet for Y Amtsskattekreds A, at man havde ændret de tidligere foretagne indkomstansættelser for 1979-1984 således, at indkomstansættelserne for disse år totalt set var blevet nedsat med kr. 37.085.

Der syntes herefter at være opstået uenighed imellem A og pantefogeden vedrørende opgørelsen af A's skattemellemværende, hvilket resulterede i, at A i skrivelse af 8. december 1989 klagede til Statsskattedirektoratet over den stedfundne skatteinddrivelse og beregning af morarenter.

Det fremgik af sagen, at A ved skrivelser af 31. januar 1990 og 4. april 1990 rykkede Told- og Skattestyrelsen for svar på hans klage.

Told- og Skattestyrelsen anførte i sin skrivelse af 27. maj 1991 til mig følgende vedrørende A's klager over styrelsens manglende overholdelse af høringsreglen i forvaltningslovens § 19 og pantefogedens undladelse af at give ham underretning om iværksættelse af lønindeholdelse

"Told- og Skattestyrelsen modtog i forbindelse med (K) Kommunes udtalelse i sagen, kopier af skrivelser fra kommunen til (A) samt kopier af begæring om lønindeholdelser. Kommunen henviste i sin udtalelse til den omhandlede korrespondance.

Styrelsen skal udtale, at da man i sagen ikke har modtaget nye oplysninger eller er i besiddelse af nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som (A) ikke kan antages at være bekendt med, foreligger der efter styrelsens opfattelse ikke en tilsidesættelse af reglerne om kontradiktion, der medfører styrelsens afgørelse af 15. august 1990 for ugyldig.

....

Told- og Skattestyrelsen skal henvise til det i sin skrivelse af 20. marts 1991 til (A) anførte vedrørende meddelelse om lønindeholdelse.

I øvrigt kan det anføres, at der på alle indbetalingskort er fortrykt en bestemmelse om, at eventuelle restancer vil blive opkrævet af bopælskommunen ved udlæg eller ved indeholdelse i løn m.v., ligesom styrelsens rykkerskrivelser og kommunens tilsigelser vedrørende skatterestancer indeholder underretning herom.

Hvad angår det af (A) i sin skrivelse anførte, at en skatteyder burde underrettes om lønindeholdelsesbegæring ved fremsendelse af kopi af denne, samtidig med begæringens fremsendelse til den indeholdelsespligtiges arbejdsgiver, skal Told- og Skattestyrelsen meddele, at der intet krav fra lovgivningens side foreligger til at følge denne fremgangsmåde.

..."

I Told- og Skattestyrelsens skrivelse til mig af 26. marts 1992 anførtes bl.a. følgende vedrørende A's klage over, at der var inddrevet for meget i restskat for årene 1979-1984

"...

Styrelsen har på baggrund af den af (K) Kommune udfærdigede opgørelse påvist, at skatterestancen for indkomstårene 1979-84, efter regulering i overensstemmelse med Amtsligningsrådets afgørelse af 7. marts 1988, var reduceret med kr. 21.025, således at restancen reelt var nedbragt fra 76.325 til kr. 55.300.

Det fremgår af sagen, at klageren er enig heri, men at den pågældende stadig mener at have et krav på tilbagebetaling af kr. 21.025.

(A) er af den opfattelse, at der er inddrevet et for stort beløb i restskat for de pågældende indkomstår,

...

Efter styrelsens opfattelse er (A) blevet tilgodeset i overensstemmelse med Amtsligningsrådets afgørelse af 7. marts, idet de skattepligtiges indkomster for årene 1979-1984 er blevet ændret, og skattetilsvaret tilsvarende reguleret.

Imidlertid medfører nedbringelse af skattetilsvaret ikke nødvendigvis, at skatteyder skal have differencen udbetalt. For (A's) vedkommende er regulering sket via udløsning af overskydende skatter, der er blevet modregnet i restskatterne, hvorved skatterestancen er nedbragt.

Styrelsen fastholder derfor, at der ikke er noget beløb til udbetaling.

Årsopgørelser, modregningserklæringer samt diverse bilag vedlægges.

..."

I et brev af 23. juni 1992 til A udtalte jeg følgende

"1. Vedr. Told- og Skattestyrelsens sagsbehandlingstid.

I Justitsministeriets vejledning fra 1986 om forvaltningsloven er i punkterne 206-208 anført følgende

" 206. Hvis en forvaltningsmyndighed som følge af sagens karakter eller den almindelige sagsbehandlingstid for den pågældende myndighed ikke kan træffe afgørelse inden kortere tid efter sagens modtagelse, bør myndigheden give den, der er part i sagen, underretning om, hvorpå sagen beror, og så vidt muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge.

207. Myndigheden bør endvidere give den, der er part i sagen, underretning, når behandlingen af den konkrete sag på grund af særlige omstændigheder vil tage længere tid end sædvanligt.

208. Rykkerskrivelser fra den, der er part i sagen, og som er rimeligt begrundet i sagsbehandlingstiden, bør i almindelighed besvares med det samme. Besvarelsen bør indeholde oplysning om, hvorpå sagen beror og så vidt muligt oplysning om, hvornår myndigheden regner med, at afgørelsen kan foreligge."

Jeg finder det under henvisning hertil særdeles kritisabelt, at Told- og Skattestyrelsen ikke straks besvarede Deres rykkerskrivelser af 30. januar 1990 og 4. april 1990, og heller ikke i øvrigt orienterede Dem om, hvorpå Deres sag beroede, uanset at der gik mere end 8 måneder, førend De modtog et svar på Deres klage af 8. december 1989.

Jeg finder det ligeledes særdeles kritisabelt, at Told- og Skattestyrelsen ikke straks har besvaret mine rykkerskrivelser af 21. december 1990, 3. januar 1991 og 11. april 1991, samt at styrelsen først ved skrivelser af henholdsvis 12. marts 1991 og 27. maj 1991 besvarede mine høringsskrivelser af 6. juli 1990 og 21. september 1990.

Jeg har gjort Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse, idet jeg samtidig har anmodet styrelsen om at give mig en nærmere redegørelse for, hvad der i styrelsen er gjort af foranstaltninger for at sikre, at de citerede punkter i Justitsministeriets vejledning løbende bliver overholdt af styrelsens sagsbehandlere, og for at sikre, at styrelsens erindringssystem er effektivt.

2. Vedr. forvaltningslovens § 19.

Forvaltningslovens § 19, stk. 1, er sålydende

" § 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse."

I § 19, stk. 2, er fastsat en række undtagelser fra bestemmelsen i stk. 1, herunder at bestemmelsen ikke gælder, hvis det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

I Deres henvendelse af 8. december 1989 til Statsskattedirektoratet havde De bl.a. klaget over, at inddrivelsen af Deres skatterestancer for 1979-84 skete på et ufyldestgørende og uklart grundlag, idet De i den forbindelse havde anført, at beregningsgrundlaget og det underliggende forhold flere gange var ændret væsentligt, ligesom De havde henvist til, at de kontoudtog af henholdsvis 11. april 1989 og 16. november 1989, som De havde modtaget, efter Deres opfattelse afveg betydeligt fra hinanden.

I Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 15. august 1990 tages ikke stilling til det af Dem anførte vedrørende de hidtil modtagne kontoudtog, idet styrelsen med hensyn til opgørelsen af det skyldige beløb henholder sig til en kontoudskrift udvisende Deres skatterestance pr. 1. august 1990 samt en samlet oversigt vedrørende morarenteberegningen for de omhandlende år.

Under hensyn til, at De i Deres klage havde betvivlet rigtigheden af de hidtil foretagne skatteopgørelser, og til, at De ikke kunne antages at være bekendt med, at Told- og Skattestyrelsen var i besiddelse af senere opgørelser, er det min opfattelse, at styrelsen i medfør af forvaltningslovens § 19, stk. 1, burde have forelagt Dem dette materiale, forinden styrelsen traf afgørelse i sagen.

Jeg har gjort Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.

3. Vedr. underretning om iværksættelse af lønindeholdelse.

Har en skatteyder ikke betalt sine skatter m.v. inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, kan vedkommende skattemyndighed i medfør af kildeskattelovens § 73 give den pågældendes arbejdsgiver et skriftligt pålæg om at foretage lønindeholdelse i skatteydernes løn m.v.

Kildeskattelovens § 73 pålægger kun skattemyndigheden at give skatteyderen skriftlig underretning om det meddelte pålæg i de særlige tilfælde, som er omfattet af kildeskattelovens § 73, stk. 6.

Efter kildeskattelovens § 73, stk. 10, sammenholdt med lovens § 84 påhviler det den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) skriftligt at holde skatteyderen underrettet om foretagne lønindeholdelser efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Regler herom er senest fastsat ved skatteministerens bekendtgørelse nr. 685 af 11. oktober 1990 om opkrævning m.v. af indkomst- og formueskat, men der er hverken heri eller i andre administrativt fastsatte regler taget stilling til, hvorvidt skattemyndigheden har pligt til at give skatteyderen underretning om, at der er eller vil blive afgivet et lønindeholdelsespålæg.

Uanset der ikke er fastsat regler herom, følger det imidlertid efter min opfattelse af almindelige regler om god forvaltningsskik, at en afgørelse normalt bør meddeles ikke alene afgørelsens adressat, men tillige andre parter i sagen, som afgørelsen berører.

Det er derfor min opfattelse, at en skattemyndighed, som vil skride til lønindeholdelse, bør give skatteyderen meddelelse herom, således at skatteyderen får mulighed for at varetage sine interesser. Dette gælder efter min opfattelse, uanset om skatteyderen gennem fortrykte tekster på diverse skattemeddelelser og incassoskrivelser er blevet advaret om, at skattemyndigheden har denne inddrivelsesmulighed, såfremt rettidig betaling ikke finder sted.

Heller ikke det forhold, at skatteyderens arbejdsgiver har pligt til at holde skatteyderen underrettet om foretagne lønindeholdelser, fritager efter min opfattelse skattemyndigheden for at underrette skatteyderen om, at der er eller vil blive truffet beslutning om lønindeholdelse, idet skatteyderen bør gives mulighed for at afværge lønindeholdelsen ved betaling, ligesom skatteyderen bør have mulighed for så tidligt som muligt at indrette sig økonomisk på, at der fremover vil finde lønindeholdelse sted.

Der kan i denne forbindelse tillige henvises til § 13, stk. 2, i Justitsministeriets cirkulære nr. 217 af 29. november 1978 til kommunerne m.fl. om inddrivelse af underholdsbidrag, hvorefter skyldneren skal have underetning om et lønindeholdelsespålæg, som sker til inddrivelse af underholdsbidrag.

Jeg finder det på denne baggrund kritisabelt, at pantefogeden for (K) Kommune den 26. november 1987 fremsendte begæring om lønindeholdelse vedrørende skatterestancer for årene 1979-84 til Deres arbejdsgiver uden at underrette Dem herom.

Pantefogedens skrivelse af 14. maj 1987, citeret ovenfor under sagsfremstillingen, kan i den forbindelse alene anses for en underretning om, at skatterestancen for indkomståret 1985 ville blive inddrevet ved lønindeholdelse, medmindre beløbet blev betalt inden 8 dage.

De blev i pantefogedens skrivelse af 14. maj 1987 samtidig underrettet om, at den af ligningskommissionen bevilligede henstand med betaling af restskatterne for indkomstårene 1979-84 var bortfaldet, da De ikke havde opfyldt betingelsen om at betale restskatten for 1985 inden 31. marts 1987. Dette giver mig anledning til at bemærke, at jeg finder det tvivlsomt, om der havde været hjemmel til at betinge henstanden med betaling af restskatter for 1979-84, mens skatteansættelserne for disse år var under påklage, af, at De betalte skatterestancen for 1985 inden en bestemt frist. Da dette spørgsmål imidlertid ikke ses at have givet anledning til tvist under sagen, har jeg ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tage spørgsmålet op af egen drift.

Jeg har gjort (K) Kommune og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.

4. Vedr. størrelsen af inddrevne restskatter for 1979-84.

Jeg har forstået Deres klage vedrørende dette punkt således, at De bestrider rigtigheden af skattemyndighedernes oplysning om, at restancenedsættelsen i 1988 på 21.025 kr. for indkomstårene 1979-1984 er blevet regnet Dem til gode. De har samtidig henvist til, at de opgørelser og kontoudtog, som De har modtaget fra skattemyndighederne, har været selvmodsigende og uforståelige.

Jeg har på denne baggrund henstillet til (K) Kommune at sørge for, at De får tilsendt en sammenhængende og udførlig redegørelse for Deres samlede mellemværende med skattemyndighederne for indkomstårene 1979-84 og for de senere foretagne modregninger, således at De bliver i stand til at forstå, hvorledes skattevæsenet har afskrevet de hos Dem inddrevne restskatter.

Det bemærkes herved, at det følger af dansk rets almindelige regler, at skattemyndighederne er berettiget til at modregne overskydende skat i en skatteyders skatterestancer. Det forhold, at De ikke har fået overskydende skat udbetalt, fordi der har fundet en sådan modregning sted, kan derfor ikke give mig anledning til at udtale kritik."

I skrivelse af 16. juli 1992 kom Told- og Skattestyrelsen med følgende bemærkninger til min udtalelse

"...

Styrelsen skal beklage de lange sagsbehandlingstider, der kendetegner behandlingen af denne sag.

Styrelsen vil over for sagsbehandlerne påny indskærpe, at der skal afgives kvitteringsskrivelse ved modtagelsen af en henvendelse, medmindre sagen kan afsluttes umiddelbart. Af kvitteringsskrivelsen skal det fremgå, hvornår der kan forventes svar.

Modtages der rykkerskrivelser i en sag, besvares disse hurtigst muligt med oplysning om, hvorpå sagen beror, medmindre sagens afslutning er umiddelbart forestående.

Told-Skat vil i øvrigt i forbindelse med indførelse af et nyt journalsystem skærpe sagsstyringen.

Told-Skat's nye edb-journalsystem, som blev taget i brug i april måned 1992, indeholder bl.a. en erindringsfunktion. Det er således muligt i systemet at indsætte erindringsdatoer og udskrive lister over sager, hvorpå der er indsat erindringsdato. Det vil blive indskærpet, at der mindst én gang om måneden skal udskrives erindringslister over disse sager til sagsbehandlere og chefer.

Det vil i øvrigt blive indskærpet, at der også efter iværksættelsen af det nye journalsystem hver måned skal udskrives restancelister over alle sager, som er uafsluttede. Listerne fordeles til berørte sagsbehandlere og chefer.

Siden korrespondancen i Ombudsmandens sag journal nr. 1990-1446-224 og 1990-622-222, jf. Told- og Skattestyrelsens brev af 23. april 1991, j.nr. 210/8507-49, er det styrelsens opfattelse, at Told-Skat's sagsbehandlingstider er reduceret væsentligt.

For så vidt angår spørgsmålet om overholdelse af Forvaltningslovens § 19 i forbindelse med afgørelsen af 15. august 1990, er det styrelsens opfattelse, at der ikke er lagt oplysninger til grund herfor, som klageren ikke var bekendt med.

Den opgørelse pr. 1. august 1990, der omtales i afgørelsen, og som ved en beklagelig fejl ikke var vedlagt, selvom der blev henvist til den i afgørelsen, var en statusopgørelse over klagerens restance pr. august 1990 efter delvis betaling (ved lønindeholdelse) og morarentetilskrivning i perioden fra november 1989 til august 1990.

Det vil sige, at der ikke fra november 1989 til august 1990 er sket ændringer i de grundlæggende skyldforhold (restskatter) for de omhandlede indkomstår.

Den morarenteoversigt, der fremgik af afgørelsen af 15. august 1990, blev medtaget som svar på klagerens bemærkning om differencen mellem de to kontoudtog af henholdsvis 11. april og 16. november 1989.

Styrelsen er enig i, at der ikke er lovgrundlag for at betinge henstand med betaling af restskat under ligningsmæssig påklage af ansættelserne for et eller flere indkomstår med, at restskat vedrørende et ikke-påklaget indkomstår betales inden en given frist.

Imidlertid indgik dette spørgsmål ikke som en del af skatteyderens klage, og styrelsen vurderede, at man ikke af egen drift ville tage det op.

Med hensyn til spørgsmålet om særskilt underretning til borgerne, forinden en varslet lønindeholdelse iværksættes, kan det oplyses, at styrelsen på baggrund af Ombudsmandens opfattelse atter vil drøfte spørgsmålet med kommunerne med henblik på at etablere en ensartet praksis på området under iagttagelse af god forvaltningsskik. Styrelsen vil i den forbindelse rette henvendelse til Skatteministeriets departement med henblik på ændring af bekendtgørelsen om opkrævning m.v. af indkomst- og formueskat.

For så vidt angår lønindeholdelse, der kan iværksættes af told- og skatteregionerne, sker der allerede i dag særskilt underretning til borgerne, inden lønindeholdelsen iværksættes.

Told- og Skattestyrelsen har nu af (K) Kommune udbedt sig en orientering om sagens videre forløb samt en kopi af redegørelsen for det samlede mellemværende."

Jeg meddelte Told- og Skattestyrelsen, at jeg havde taget styrelsens svar til efterretning, idet jeg dog bemærkede, at det i min udtalelse af 23. juni 1992 anførte vedrørende forvaltningslovens § 19 i det hele fastholdtes.

Resumé

A klagede over Told- og Skattestyrelsens (TOS) afgørelse, hvorved TOS ikke fandt anledning til at kritisere en lønindeholdelse foretaget for K Kommune for A's skatterestance, idet A bl.a. bestred skatteopgørelsernes rigtighed og gjorde gældende, at der burde være sket partshøring af ham, inden TOS traf afgørelse. A klagede endvidere over, at lønindeholdelsen var iværksat uden samtidig underretning af A, ligesom A klagede over TOS's sagsbehandlingstid.

Ombudsmanden udtalte, at TOS burde have forelagt A nogle skatteopgørelser, som ikke kunne antages at være A bekendt, forinden TOS traf afgørelse, jf. forvaltningslovens § 19.

Endvidere udtalte ombudsmanden, at det fulgte af almindelige regler om god forvaltningsskik, at den skattemyndighed, der havde foranlediget lønindeholdelse, samtidig burde have givet A underretning herom.

Ombudsmanden henstillede desuden, at A fra K Kommune fik tilsendt en sammenhængende og udførlig redegørelse for A's samlede mellemværende med skattemyndighederne for en bestemt periode.

Endelig fandt ombudsmanden det særdeles kritisabelt, at TOS undlod at underrette A om, hvorpå sagen beroede, at TOS ikke straks besvarede nogle rykkerskrivelser fra A, samt at rykkerskrivelser fra ombudsmanden heller ikke blev besvaret straks. (J. nr. 1990-987-222 og 1990-1412-222).