Tilbagebetaling af boligsikring. Ukendskab til reglerne om beregningsgrundlaget.

§ 38

"Stk. 3. Ansøgerne skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten."

§ 41

Stk. 1. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk. 1-6, beregnede husstandsindkomst med mindst 25% og mindst 20.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.

Stk. 2. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 7, stk. 7, opgjorte indkomst med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren godtgør, at han har givet kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer udover de i stk. 1-2 nævnte grænser.

Stk. 4. Har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2 undladt at give meddelelse, som omhandlet i § 38, stk. 3, eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette."

Både kommunen og amtsankenævnet har lagt til grund, at De i oktober 1986 henvendte Dem og gav kommunen oplysning om den indkomststigning, der fulgte af, at De var blevet overlærer, og at De således havde opfyldt Deres oplysningspligt i henhold til § 38, stk. 3. Myndighederne er imidlertid af den opfattelse, at De ved modtagelsen af bevillingsskrivelsen for 1987 burde have været opmærksom på, at de meddelte oplysninger ikke var medtaget i den nye beregning, og at beregningsgrundlaget derfor var ukorrekt.

Spørgsmålet er således, om De på denne baggrund kan antages at have modtaget boligstøtten "mod bedre vidende". Afgørelsen heraf afhænger af de nærmere omstændigheder i sagen, bl.a. beløbets størrelse og grundlaget for en eventuel antagelse om, at støttemodtageren burde have konstateret fejlen. I tvivlstilfælde må afgørelsen bero på en konkret vurdering af, hvem der må anses for nærmest til at bære risikoen for den administrative fejl, herunder for, at fejlen ikke (tidligere) er blevet rettet.

Ved bedømmelsen af den foreliggende sag må det efter min mening tillægges væsentlig betydning, at De i overensstemmelse med pligten i § 38, stk. 3, henvendte Dem om ændringen i Deres indkomstforhold, og at De fik besked om, at ændringen ikke ville medføre ændringer af boligsikringen. Kommunen ses heller ikke at have præciseret, at ændringen kun ville få betydning for den resterende del af 1986.

Det forhold, at sagsbehandleren har noteret i sagen, at De påregnedes at henvende Dem på ny for at underskrive oplysningsblanketten, har efter min mening ikke betydning for bedømmelsen af tilbagebetalingskravets berettigelse. Kommunen kunne, uanset at De ikke henvendte Dem på ny, lægge de meddelte oplysninger til grund, idet det udestående spørgsmål alene vedrørte tidspunktet for indkomstændringen. Desuden havde det været nærliggende, hvis kommunen var i tvivl om oplysningernes pålidelighed, at kommunen havde kontaktet Dem for at få tvivlen afklaret.

Endelig kan der efter min mening ikke ved bedømmelsen af Deres muligheder for at opdage fejlen ses bort fra, at beregningsgrundlaget er et teknisk indkomstbegreb, og at der således ikke er sammenfald mellem de indkomstoplysninger, De selv afgav til kommunen, og det indkomsttal, kommunen skulle lægge til grund ved beregningen. For 1986 var det oplyste bruttoindkomsttal således ca. 172.000 kr., mens det anvendte beregningsgrundlag var 138.000 kr. På denne baggrund finder jeg ikke, at det kan bebrejdes Dem, at De ikke opdagede beregningsfejlen og gjorde kommunen opmærksom herpå.

Sammenfattende er det min opfattelse, at der ikke har været holdepunkter for at antage, at De var vidende om eller burde have været opmærksom på, at De i den nævnte periode modtog for meget i boligsikring."

Jeg gjorde samtidig Det Sociale Ankenævn for B's Amt bekendt med min opfattelse samt henstillede til ankenævnet, at sagen genoptoges til fornyet behandling på baggrund af det anførte.

Tilbagebetaling af boligsikring. Ukendskab til reglerne om beregningsgrundlaget.

Den 3. februar 1986 indgav A ansøgning om boligsikring til K Kommune. I ansøgningen oplyste A, at hun den 1. marts 1986 flyttede til et nyt lejemål i forbindelse med ophør af samliv med hendes to børns far. A angav sin forventede bruttoindkomst til 172.937 kr., samt at boligen ville blive beboet af hende og hendes to børn.

Herefter fik A boligsikring beregnet på grundlag af en socialindkomst på 138.000 kr.

Den 14. oktober 1986 henvendte A sig på boligsikringskontoret og oplyste, at hendes løn vedvarende var ændret, idet hun var blevet overlærer. Samme dag udfyldte vedkommende sagsbehandler en blanket vedrørende "opgørelse af aktuel indkomst til brug ved beregning af/betaling for sociale ydelser ..."

Af blanketten, som blev underskrevet af sagsbehandleren, fremgik, at A's fremtidige arbejdsindkomst ville være 186.669 kr. årligt, og at hendes samlede øvrige bruttoindtægt ville udgøre 204.617 kr.

Sagsbehandleren noterede samtidig i sagen, at A senere ville komme for at skrive den nye oplysningsblanket under, "da hun ikke er sikker på datoen, hvor hun blev overlærer".

Den 27. februar 1987 noterede sagsbehandleren: "Er ikke kodet, da pgl. ikke har henvendt sig for at underskrive."

Kommunen fortsatte fra den 1. januar 1987 med at udbetale A boligsikring på grundlag af en husstandsindkomst på 138.000 kr.

I skrivelse af 28. marts 1989 meddelte K Kommune et tilbagebetalingskrav under henvisning til, at kommunen nu havde konstateret, at det korrekte indkomstgrundlag var 187.000 kr. Husstandsindkomsten for 1987 var således 49.000 kr. højere end det anvendte beregningsgrundlag. Kommunen krævede herefter 4.356 kr. tilbage.

I skrivelse af 4. april 1989 gjorde A indsigelse imod tilbagebetalingskravet. A anførte følgende

"Den 28/3-89 modtog jeg brev fra jer vedr. tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte i perioden 1/1-31/12, 1987. Heraf fremgår det, at jeg har tilsidesat min oplysningspligt. Dette vil jeg kraftigt bestride, idet jeg i begyndelsen af 1987 var på distriktskontoret for at oplyse - med lønseddel, at min indkomst var steget, fordi jeg var blevet overlærer. Ved denne lejlighed fik jeg at vide, at lønstigningen ikke ville give anledning til bortfald af boligstøtten. Jeg talte med en ung sagsbehandler, hvis navn jeg desværre ikke husker, men jeg formoder, at der må foreligge journaludskrifter og at afgørelsen dermed vil blive ændret."

Kommunen svarede i skrivelse af 1. maj 1989 bl.a. følgende

"...

Det er korrekt at De har haft rettet henvendelse til forvaltningen angående Deres overgang til overlærer. Denne ændring er dog ikke blevet brugt, idet De ikke henvendte Dem for at underskrive ændringen. Samtidig skal det bemærkes at De selv har pligt til at meddele forvaltningen at den meddelte ændring ikke er blevet iværksat.

Kommunen ser på grundlag af ovenstående ingen anledning til at ændre den trufne afgørelse.

..."

A påklagede i skrivelse af 22. maj 1989 afgørelsen til Det Sociale Ankenævn for B Amt. A gjorde bl.a. følgende gældende

"Idet jeg henviser til brev af 1/5, vil jeg fastholde, at jeg har overholdt mine forpligtelser. Jeg henvendte mig til kommunen, fordi min løn var steget, og da jeg - af sagsbehandleren - fik at vide, at denne lønstigning ikke ville give anledning til bortfald af boligsikringen, så jeg ingen grund til at foretage mig yderligere. - Hvis jeg derimod havde fået besked om, at jeg ikke længere var berettiget til boligsikring, ville jeg naturligvis underskrive en sådan ændring samt kontrollere, at ændringen blev iværksat. Hvis dette ikke var sket, ville jeg lige så selvfølgeligt meddele forvaltningen det."

I skrivelse af 23. juni 1989 til amtsankenævnet redegjorde kommunen nærmere for sin afgørelse og udtalte bl.a. følgende

"...

Der er i klagen ikke anført noget, der har fået forvaltningen til at ændre den trufne afgørelse. Det skal dog bemærkes at pgl. ikke har henvendt sig i 1987 for at få ændret beregningsgrundlaget til boligstøtte. Henvendelsen angående indtægtsændring skete 14.10.86. Ved den årlige omregning pr. 01.01.87 er pgl. blevet beregnet efter en indtægt på 138.000 kr. svarende til socialindkomsten med de afvigelser der er fastsat i loven. Da pgl. ikke har haft rettet henvendelse i 1987 for at anfægte det benyttede beregningsgrundlag fastholder kommunen den allerede trufne afgørelse."

A påklagede kommunens afgørelse til Det Sociale Amtsankenævn for B Amt, der i skrivelse af 11. december 1989 stadfæstede kommunens afgørelse.

Nævnet udtalte følgende

"...

Nævnet konstaterede indledningsvis, at der for året 1987 var tale om en stigning i den faktiske husstandsindkomst i forhold til det benyttede beregningsgrundlag (lovens hovedregel ud fra socialindkomstlovens principper), der oversteg de i § 41, stk. 1, nævnte grænser, hvorfor De som udgangspunkt var pligtig til at tilbagebetale den for meget udbetalte boligsikring.

Nævnet fandt herefter, at Deres henvendelse til kommunens boligstøtteafdeling i oktober 1986, hvor De oplyste om indtægtsstigningen, primært måtte antages at være sket med henblik på eventuelle ændringer i boligsikringens størrelse for resten af 1986. Selv om indtægtsstigningen ikke gav anledning til ændring af beregningsgrundlaget for 1986, så fandt nævnet, at dette burde have fået Dem til at være ekstra opmærksom, da De i slutningen af december 1986 fik meddelelse om beregningsgrundlaget for 1987, som også var fastsat ud fra lovens hovedregel (socialindkomsten), der tager udgangspunkt i indtægtsforholdene to år forud. Nævnet har her bl.a. lagt vægt på, at forskellen mellem det anvendte beregningsgrundlag for 1987 og den senere opgjorte faktiske indtægt for 1987 på 49.000 kr. var meget markant.

Sammenfattende fandt nævnet derfor, at De mod bedre vidende modtog boligsikring i 1987 på et fejlagtigt grundlag, idet De burde have indset, at Deres faktiske indtægt var væsentlig højere end det anvendte beregningsgrundlag, jfr. lovens § 38, stk. 3, og § 41, stk. 4.

..."

I klagen til mig sammenfattede A sine indsigelser imod tilbagebetalingskravet på følgende måde

"...

Jeg finder det absurd, at amtsankenævnet lægger til grund, at jeg ved min henvendelse til kommunen i oktober 1986 "primært" havde boligsikringens størrelse for resten af året for øje. Jeg var blevet overlærer, hvilket betød en permanent forøgelse af min indkomst. Jeg henvendte mig udelukkende af denne grund. Dernæst finder jeg det bemærkelsesværdigt - og stødende -, at det anføres, at jeg "mod bedre vidende", skulle have modtaget boligsikring på et fejlagtigt grundlag, idet jeg "burde have indset", at min faktiske indtægt var væsentlig højere end det anvendte beregningsgrundlag.

Jeg må blankt erkende, at jeg ikke kender til, hvordan man udfinder beregningsgrundlaget for udmåling af boligsikring. Så vidt jeg ved, er det dog langt fra identisk med hverken min brutto- eller nettoindkomst. Specielt ikke når man har børn. Jeg har 2 børn under 18 år.

Jeg vil ej heller bestride, at min uvidenhed herom er beklagelig, selv om jeg personligt vil mene, at det vil være udtryk for lidt vel store krav at stille til landets borgere i almindelighed.

Konkret har jeg gennem et år fået udbetalt kr. 363,- for meget pr. måned i boligsikring. Disse penge er brugt samme år, uden at jeg vidste, at jeg fik for meget udbetalt.

Uanset om man måtte mene, at jeg "burde" have vidst bedre, finder jeg det dog forkert, når man på dette grundlag kommer frem til, at jeg modtog for meget i boligsikring i 1987 "mod bedre vidende". Det kan ikke være rigtigt at sidestille en mere eller mindre undskyldelig uvidenhed om regelen for beregning af boligsikring med noget, der nærmer sig forsætligt bedrageri.

Jeg kan kun se den trufne afgørelse som udtryk for, at jeg skal undgælde for en sagsbehandlingsfejl, der er begået i kommunen."

I et brev til A udtalte jeg følgende

"Nævnets afgørelse blev truffet på baggrund af boligstøttelovens § 38, stk. 3, og § 41, der har følgende ordlyd

Resumé

A klagede over, at Det Sociale Ankenævn for B Amt fastholdt et krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt boligsikring.

A, der modtog boligsikring, oplyste i oktober 1986 K Kommune om, at hendes indkomst vedvarende var ændret, da hun var blevet overlærer. Boligsikringen udbetaltes dog stadig på baggrund af det tidligere indkomstgrundlag.

K krævede i marts 1989 den for meget udbetalte støtte tilbage - i alt 4.356 kr. Myndighederne fandt, at A ved modtagelsen af bevillingsskrivelsen for 1987 burde have været opmærksom på, at de meddelte oplysninger ikke var medtaget i den nye beregning, og at beregningsgrundlaget derfor var ukorrekt.

Ombudsmanden tillagde det væsentlig betydning, at A selv havde henvendt sig om ændringen i sine indkomstforhold. Herudover mente ombudsmanden ikke at kunne se bort fra, at beregningsgrundlaget er et teknisk indkomstbegreb, og at der således ikke er sammenfald mellem de indkomstoplysninger, A afgav til kommunen, og de indkomsttal, kommunen skulle lægge til grund ved beregningen. Ombudsmanden mente derfor ikke, at A kunne bebrejdes, at hun ikke opdagede fejlen.

Ombudsmanden henstillede på denne baggrund til ankenævnet at genoptage sagen til fornyet behandling på baggrund af det anførte. (J. nr. 1991-742-17).