Tv-spot i AIDS-kampagne i strid med tv-reklamereglernes sømmelighedskrav?

Tv-spot i AIDS-kampagne i strid med tv-reklamereglernes sømmelighedskrav?

Landsforeningen for bøsser og lesbiske klagede over, at Radio- og TV-Reklamenævnet den 21. februar 1990 havde henstillet til TV 2 Reklame A/S, at A's reklame "Husk kondom, når der er knald på" ikke blev bragt på ny.

Sagens baggrund var - i korthed - følgende

Landsforeningen udarbejdede i 1988 sammen med bl.a. Sundhedsstyrelsen en række tv-spots. Tv-spottene skulle indgå i Sundhedsstyrelsens kampagne mod AIDS.

Et mere end 2 minutter langt tv-spot blev i oktober 1988 af A sendt til TV 2 Reklame A/S for godkendelse med henblik på udsendelse i reklameøjemed. Spottet blev afvist, bl.a. fordi det var for langt.

TV 2 Reklame A/S modtog i den anledning en skrivelse af 14. oktober 1988 fra Sundhedsstyrelsen, hvori styrelsen udtalte, at

"... man lægger afgørende vægt på, at der i bestræbelserne for at begrænse smittespredningen af HIV anvendes et bredt spektrum af reklame- og informationsformer, herunder annoncer og reklamespots i f.eks. TV og biografer.

Det er i den forbindelse især vigtigt at være opmærksom på nødvendigheden af at benytte materiale, som i form og indhold henvender sig til unge i almindelighed og bøsser i særdeleshed, idet disse grupper i forhold til HIV-smitte er særligt udsatte. Hertil kommer, at grupperne ikke er klart afgrænsede, hvorfor det er nødvendigt at anvende massemedierne i den smittebekæmpende indsats.

..."

Efter redigering blev reklamen "Husk kondom, når der er knald på" godkendt af TV 2 Reklame A/S og udsendt i TV 2 i december 1989.

Reklamen har følgende forløb

I første sekvens mødes to mænd i en industribygning; de omfavner hinanden. I anden sekvens går de to mænd i en skov. De holder hinanden i hånden. De stopper op, ser på hinanden og kameraet zoomer ind på den enes sidelomme, hvor et kondom stikker op. Herefter flytter kameraet sig til et nærbillede af mændenes ansigter - de kysser hinanden. Samtidig siger en speakerstemme: "Husk kondom, når der er knald på".

En seer fandt reklameindslaget anstødeligt og klagede til Radio- og TV-Reklamenævnet herover. Under nævnets behandling af klagen udtalte TV 2 Reklame A/S i en skrivelse af 9. januar 1990 til nævnet, at TV 2 Reklame A/S havde overvejet, om reklamen skulle afvises af sømmelighedshensyn.

Radio- og TV-Reklamenævnet traf afgørelse den 21. februar 1990 og anførte følgende

" ...

Det afgørende for bedømmelsen af reklameindslaget er herefter sømmelighedskravet i bekendtgørelsens § 1. Denne bedømmelse skal baseres på den til enhver tid fremherskende moralopfattelse i det danske samfund eller i væsentlige dele heraf, ikke på opfattelsen i snævrere kredse, endmindre på enkeltpersoners, f.eks. nævnsmedlemmernes personlige opfattelse. I grænsetilfælde kan det måske være vanskeligt at fastslå, hvorledes opfattelsen er i væsentlige dele af det danske samfund, men i sådanne tilfælde er reklamereglerne skrevet ud fra den grundholdning, der klart kom til udtryk under Folketingets forhandlinger, at tv-reklamen ikke i nogen henseende bør være unødigt krænkende, jfr. herved også bekendtgørelsens § 1, stk. 3. Dette indebærer, at reklameindslag, om hvis sømmelighed der kan rejses begrundet tvivl, skal afvises.

Nævnet finder, at de påklagede reklameindslag utvivlsomt har overskredet den således beskrevne grænse. At reklameindslagenes formål kan siges at være et ønske om at fremme sikkerheden og dermed modvirke udbredelsen af en livstruende sygdom (AIDS) berettiger ikke den anvendte form.

Som følge heraf finder nævnet, at den påklagede reklame ikke opfylder de krav til reklamer i TV 2, der stilles i § 1, i bekendtgørelse om indholdet af reklameindslag, der bringes i TV 2.

Nævnet skal i forlængelse heraf henstille til TV 2 Reklame A/S, at reklamen ikke bringes påny.

... "

I et radiointerview den 25. februar 1990 uddybede nævnets formand afgørelsen. Han fremhævede, at vurderingen af sømmelighed må tage udgangspunkt i, hvad den almindelige befolkning opfatter som sømmeligt og anførte, at homoseksualitet i den almindelige befolknings opfattelse ikke er noget, der bør vises frem. Det, som nævnet især finder usømmeligt, er, at to mænd kysser hinanden.

Landsforeningen gjorde gældende, at det var anstødeligt, at bøssers identitet og livsform skulle stemples som usømmelig, og at nævnets afgørelse var ude af trit med de fremherskende holdninger og moralopfattelser i det danske samfund. Landsforeningen henviste her bl.a. til tilføjelsen til straffeloven om forbud mod diskrimination på grund af seksualitet og til vedtagelsen af loven om registreret partnerskab.

I en udtalelse til mig anførte Radio- og TV-Reklamenævnet bl.a.

" ...

Nævnets afgørelse af 21. februar 1990 er truffet på basis af § 1 i den gældende bekendtgørelse om indholdet af reklameindslag, der bringes i TV 2. Heri er hjemlet et sømmelighedskrav.

Et sådant krav er ikke gældende for de almindelige programindslag i tv (DR og TV 2), og der udsendes da også lejlighedsvis programmer, der efter en traditionel bedømmelse må anses for usømmelige, idet de for eksempel indeholder detaillerede skildringer af det menneskelige kønsliv, incl. parringsakten, og drøftelser af seksuelle forhold, der afviger fra de sædvanlige normer etc. Bl.a. herved er der måske i nogen grad sket et skred i den almindelige opfattelse af, hvad der må anses for sømmeligt.

Drejer det sig imidlertid om reklame, har det utvivlsomt været hensigten med de gældende regler at fastlægge en langt mere tilbageholdende kurs. Herved erindres, at tv-reklamereglerne er af fælleseuropæisk beskaffenhed. Nævnet føler sig derfor forpligtet til at anvende traditionelle sømmelighedskriterier på tv-reklamen.

... "

I min afsluttende skrivelse til Landsforeningen for bøsser og lesbiske udtalte jeg følgende

"Efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 19d fastsætter kommunikationsministeren nærmere regler om, hvorledes reklamer kan indgå i programvirksomheden.

For TV 2 er sådanne regler fastsat i bekendtgørelse nr. 416 af 18. juni 1987 om indholdet af reklameindslag, der bringes i TV 2.

Bekendtgørelsens § 1 har følgende ordlyd

"§ 1. Reklame i TV 2 skal, som al anden reklame, være lovlig, sømmelig, hæderlig og sandfærdig og være udformet med behørig social ansvarsfølelse.

Stk. 2. Reklameindslag skal respektere principperne for loyal konkurrence, således som disse kommer til udtryk i markedsføringsloven og i alment accepterede reklameetiske normsæt.

Stk. 3. Der skal ved iagttagelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte hensyn lægges vægt på de omstændigheder, hvorunder tv-modtagning i almindelighed finder sted."

Radio- og TV-Reklamenævnet har lagt til grund, at indslaget "Husk kondom når der er knald på" skal betragtes som et reklameindslag, for hvilket bekendtgørelsens regler er gældende. Dette spørgsmål har jeg ikke gjort til genstand for nærmere undersøgelse og har således - uprøvet - lagt til grund, at der er tale om reklame i bekendtgørelsens forstand.

Radio- og TV-Reklamenævnet har fundet, at indslaget "Husk kondom når der er knald på" overskrider grænserne for, hvad der må anses for sømmeligt, og dermed er i strid med bekendtgørelsen § 1, stk. 1.

På baggrund af det ovenfor omtalte radiointerview med nævnets formand går jeg ud fra, at det navnlig er scenen, hvor de to mænd kysser hinanden, der - set i den givne sammenhæng - efter nævnets opfattelse overskrider sømmelighedens grænser. Jeg går herved ud fra, at nævnets sømmelighedsbedømmelse er påvirket af, at det er to mænd, og ikke mand og kvinde, der kysser hinanden.

Jeg er enig med nævnet i, at sømmelighedskravets indhold skal baseres på den fremherskende moralopfattelse i Danmark. Afgørende bliver imidlertid nævnets egen vurdering af, hvad der er den fremherskende moralopfattelse i Danmark på dette område. Efter de regler, der gælder for min virksomhed, kan jeg ikke kritisere en sådan vurdering - der er af skønsmæssig karakter - medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Jeg forstår, at nævnet mener, at den fremherskende moralopfattelse i Danmark sætter snævrere grænser for, hvilke homoseksuelle samværsformer der kan vises på en tv-skærm, end hvad der gælder for heteroseksuelle forhold, i hvert fald når der er tale om reklameindslag.

Nævnets opfattelse er efter min mening diskutabel, fordi den indebærer en diskriminiation over for homoseksuelle. Folketinget har i 1989 ved vedtagelsen af loven om registreret partnerskab søgt at afskaffe - eller i hvert fald begrænse - en sådan diskrimination og har herved samtidig givet udtryk for den dominerende tendens i udviklingen af den almindelige moralopfattelse i forhold til homoseksualitet.

Landsforeningens reklameindslag har til formål at oplyse om risikoen for at blive smittet med AIDS. Der er ikke tale om en sædvanlig reklame, hvis kommercielle formål er at sælge en vare. Nævnet har ved vurderingen af reklamens sømmelighed udtrykkeligt taget afstand fra at lægge vægt på det særlige formål. Formålet med et tv-spot kan dog efter min opfattelse ikke være ganske uden betydning for, om seerne vil føle deres moral krænket. Det kan ikke udelukkes, at et indslag vil blive opfattet som mindre stødende, hvis formålet (som her) er at advare mod udbredelsen af en fatal sygdom, end hvis formålet er rent kommercielt.

Uanset dette finder jeg imidlertid ikke at have tilstrækkeligt grundlag for at karakterisere nævnets afgørelse som stridende imod almindelige retsgrundsætninger vedrørende ikke-diskrimination, idet jeg må henholde mig til, at det - som anført ovenfor - i almindelighed falder uden for ombudsmandens beføjelser at udtale kritik af myndighedernes skønsudøvelse."

Radio- og TV-Reklamenævnet meddelte efterfølgende, at nævnet på baggrund af min udtalelse havde taget afgørelsen vedrørende reklameindslaget op til fornyet overvejelse.

Nævnet havde meddelt landsforeningen, at man ville genoverveje afgørelsen på vilkår, at det af reklameindslaget kom til at fremgå - udtrykkeligt og klart, såvel ved indledningen, som afslutningsvis - at der er tale om en advarsel mod udbredelsen af den fatale sygdom AIDS, og at reklameindslaget hidrører fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske.

Da landsforeningen kunne acceptere disse vilkår, udbad nævnet sig et konkret forslag (i form af en videokassette) til en rettet udgave af reklamen. Et sådant forslag blev godkendt af nævnet.

Resumé

Landsforeningen for bøsser og lesbiske klagede over, at Radio- og TV-Reklamenævnet (RTN) havde henstillet til TV 2 reklame A/S, at et tv-indslag, der var udarbejdet af landsforeningen i samarbejde med bl.a. Sundhedsstyrelsen som et led i AIDS-kampagnen, ikke blev bragt på ny. I indslaget vistes en scene, hvor to mænd kyssede hinanden, samtidig med at en speakerstemme sagde: "Husk kondom, når der er knald på". RTN fandt, at reklamen overskred sømmelighedskravet i § 1 i bekendtgørelse nr. 416 af 18. juni 1987 om indholdet af reklameindslag, der bringes i TV 2.

Ombudsmanden udtalte, at RTN's opfattelse var diskutabel, fordi den indebar en diskrimination over for homoseksuelle, og fordi tv-indslagets formål var at oplyse om risikoen for AIDS-smitte. Ombudsmanden fandt dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at karakterisere RTN's afgørelse som stridende imod almindelige retsgrundsætninger vedrørende ikke-diskrimination. Ombudsmanden henviste herved også til, at det i almindelighed falder uden for ombudsmandens beføjelser at udtale kritik af myndighedernes skønsudøvelse.

RTN meddelte efterfølgende, at nævnet på baggrund af ombudsmandens udtalelse havde taget afgørelsen vedrørende reklameindslaget op til fornyet overvejelse. Nævnet godkendte herefter en rettet udgave af reklameindslaget, hvoraf det fremgik - udtrykkeligt og klart, såvel ved indledningen, som afslutningen - at der er tale om en advarsel mod AIDS, og at indslaget hidrører fra Landsforeningen for bøsser og lesbiske. (J. nr. 1991-114-76).