Permutation af vilkår for overdragelse af skole til kommune.

§ 1, stk. 4, i gymnasieloven fra 1977 havde følgende ordlyd

"Til en offentlig gymnasieskole kan der i særlige tilfælde være knyttet en skoleafdeling, der tilbyder undervisning efter reglerne i kap. 2 i lov om folkeskolen."

Af motiverne til bestemmelsen, jf. FT 1976/77, 2. samling, A 4653-54, fremgik, at bestemmelsen var indsat for at ordningen for (3 nærmere angivne skoler) kunne videreføres, idet motiverne sluttede med følgende bemærkning: "Ved den nu som stk. 4 foreslåede bestemmelse vil skolerne kunne videreføres med deres særlige struktur, hvilket man må anse for meget ønskeligt".

Denne motivudtalelse kan dog efter min opfattelse ikke medføre, at den citerede bestemmelse i den tidligere gymnasielov herefter har skullet fortolkes således, at der ikke fremover kunne ske ændringer i de nævnte skolers struktur.

Gymnasieloven fra 1977 er nu afløst af lov nr. 431 af 13. juni 1990 om gymnasier mv., hvis § 30 er sålydende

"Undervisning efter reglerne i kapitel 2 i lov om folkeskolen, som ved lovens ikrafttræden tilbydes ved en offentlig gymnasieskole, kan opretholdes."

I bemærkningerne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 75 fra folketingsåret 1989/90, er nævnt, at bestemmelsen har til formål at opretholde hjemmelen til at videreføre grundskoleafdelingerne ved (de samme 3 skoler som ovenfor), uden at man i bemærkningerne udtaler sig om, i hvilket omfang denne hjemmel bør udnyttes.

Ad punkt 2

Justitsministeriets tilladelse til permutation af optagelseskriterierne til skolen er truffet i medfør af den ovenfor citerede bestemmelse i arvelovens § 69 eller principperne heri, hvorefter Justitsministeriet skal tage stilling til, hvad hensynet - navnlig når forholdene har forandret sig - til modtageren af gaven tilsiger, og om der er tale om en fravigelse af vilkårene for gaven, som ikke væsentlig fraviger gavens formål og karakter. Afgørelsen af disse spørgsmål beror på en skønsmæssigt præget vurdering, som jeg efter de regler, der gælder for min virksomhed, ikke kan kritisere, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Efter min gennemgang af sagen har jeg ikke fundet, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at jeg har grundlag for at kritisere, at Justitsministeriet under henvisning til, at fællesundervisning nu er den almindelige ordning, har tilladt en permutation af skolens optagelseskriterier.

Ad punkt 3

I (A's) testamentariske bestemmelse fra 1938 toges alene stilling til, hvem påtaleretten skulle tilkomme i tilfælde af (B's) forfald, idet påtaleretten da skulle overgå til Undervisningsministeriet. Dette spørgsmål havde efter det oplyste ikke forinden været forhandlet med Undervisningsministeriet.

Da der ikke i testamentet er taget stilling til, hvad der skal ske i tilfælde af ministeriets ønske om ikke at udøve påtaleretten eller i tilfælde af en mulig interessekonflikt, og da hensynet til gavegiver må anses for tilgodeset ved, at ændringer af gavebrevets vilkår kræver Justitsministeriets tilladelse efter arvelovens § 69, finder jeg ikke grundlag for at kritisere, at Justitsministeriet ikke har fundet anledning til at indsætte en anden påtaleberettiget."

Permutation af vilkår for overdragelse af skole til kommune.

Bestyrelsen for en skole klagede over Justitsministeriets afgørelse af 21. november 1990 vedrørende permutation af visse af vilkårene for A's overdragelse af A's Fællesskole, nu S, til en kommune, K.

Det fremgik af oplysningerne i sagen, herunder af et af professor, dr.jur. C udarbejdet responsum, at overdragelsen af skolen til K fandt sted i 1918, og at der i skødet bl.a. blev fastsat følgende vilkår for overdragelsen

"Kommunen forpligter sig til stedse at opretholde Skolen som en fuldstændig højere Almenskole med Underklasser og ordnet saaledes, at der kun er adgang for Børn, hvis Forældre nærer et særligt Ønske om Fællesundervisning, at der - saa vidt muligt - findes lige mange Drenge og Piger i hver Klasse, samt at der - med enkelte undtagelser i 1. og 2. Underklasse - ikke maa optages Elever, der har gaaet i Særskole."

Vedrørende skolens ordning og drift skulle udarbejdes nærmere regler, som kunne underkastes revision, når kommunalbestyrelsen fandt det nødvendigt, og som skulle revideres 10 år efter overdragelsen. Revision af reglerne skulle, så længe A var i live, ske efter forhandlinger med hende. De regler, som blev fastsat herom ved skolens overtagelse, har stort set været gældende siden, og går bl.a. ud på, at skolen står åben for børn uden hensyn til forældres stand, økonomiske forhold eller bopæl i byen, at skolen skal være en sammenhængende skole, bestående af en grundskole og en fuldstændig højere almenskole, at eleverne skal kunne forblive på skolen i hele deres skoletid, idet adgang til henholdsvis mellemskole og gymnasium dog kun står åben efter de til enhver tid for K's kommuneskoler gældende bestemmelser, at elevtallet i hver klasse skal holdes på omtrent 21, og at skolens nuværende klassetal ikke kan udvides ved oprettelse af flere klasser på samme klassetrin.

Ved overdragelsen overtog K skolens drift samt de understøttelser og pensioner, som hvilede på skolen, idet understøttelserne udgjorde mindre end 200 kr. årlig. Kommunen fik til gengæld overdraget ejendommen med inventar, vurderet til 185.000 kr., med en samlet pantegæld på 111.000 kr., som i overensstemmelse med overdragelsesvilkårene blev eftergivet kommunen ved A's død i 1947.

Den 10. marts 1938 underskrev A for notarius publicus en erklæring, hvorefter "Paataleretten med Hensyn til de Bestemmelser, der i henhold til mit Tilbud til (K) og dennes Svar af 18. Maj 1918 gælder med hensyn til Ordningen af (S) (A's Fællesskole) efter min Død skal overgaa til min Nevø, professor (B), eller i dennes forfald til Undervisningsministeriet."

Ved skrivelse af 14. juni 1989 ansøgte K om tilladelse til ændring af nogle af de vilkår, under hvilke K i sin tid modtog S. Anmodningen omfattede bl.a. følgende spørgsmål: Antallet af elever i 1. klasse, indførelse af en fortrinsret til optagelse på skolen for børn af det tidligere R's Skoles skoledistrikt omfattende op til halvdelen af pladserne i en klasse og dublering af 1. klasse under visse nærmere betingelser. Anmodningen blev fremsendt af Undervisningsministeriet til Justitsministeriet ved skrivelse af 29. marts 1990. Undervisningsministeriet redegjorde i skrivelsen for, at man ikke fandt, at de ønskede ændringer var i strid med de grundlæggende overdragelsesvilkår, at ændringerne ville kunne gennemføres uden at komme i strid med den gældende lovgivning på gymnasieområdet, og at pædagogiske grunde ikke kunne antages at tale imod ændringerne. Samtidig redegjordes for, at skolens ledelse, skolerådet og Foreningen S var stærkt imod de foreslåede ændringer.

Henvendelsen gav anledning til en brevveksling mellem Justitsministeriet, K, Foreningen S og Undervisningsministeriet. Sidstnævnte oplyste i skrivelse af 11. oktober 1990 til Justitsministeriet, at A's testamentariske bestemmelse i 1938 vedrørende påtaleretten blev konciperet uden forudgående drøftelser med ministeriet, og gav samtidig udtryk for, at ministeriet fandt det rigtigst at bede sig fritaget for den tillagte påtaleret, da der vil kunne opstå situationer, hvor ministeriets forpligtelse som øverste skolemyndighed vil kunne komme til at kollidere med de forpligtelser, der følger af påtaleretten.

Justitsministeriet traf afgørelse i sagen ved skrivelse af 21. november 1990 stilet til Undervisningsministeriet. I afgørelsen henvises til, at det af overdragelsesvilkårene fra 1918 fremgår, at de nærmere regler for skolens ordning og drift blev fastsat til at gælde indtil videre, og at de kunne fraviges ved bestemmelse truffet af kommunalbestyrelsen. Justitsministeriet fandt på dette grundlag, at K kunne træffe afgørelse om en forhøjelse af elevtallet i 1. klasse samt om dublering af 1. klasse uden, at dette forudsatte Justitsministeriets tilladelse efter arvelovens § 69. Permutation efter arvelovens § 69 fandtes derimod nødvendig, for så vidt angik den ønskede bestemmelse om fortrinsret for børn fra det tidligere R's Skoles skoledistrikt. Justitsministeriet tillod den ønskede bestemmelse herom, idet ministeriet navnlig lagde vægt på, at fællesundervisning af drenge og piger i dag er sædvanligt. Det var derfor ikke nødvendigt i fundatsen at sikre fortrinsret for forældre med et særligt ønske herom. Justitsministeriet imødekom samtidig i medfør af arvelovens § 69, jf. bekendtgørelse nr. 29 af 15. februar 1965, eller dennes analogi Undervisningsministeriets ansøgning om at blive fritaget for påtaleretten med tilkendegivelse om, at Justitsministeriet ikke havde fundet grundlag for at træffe bestemmelse om indsættelse af en anden påtaleberettiget.

I skrivelse af 8. januar 1991 anmodede Foreningen S herefter justitsministeren om, at påtaleretten blev tillagt foreningen, idet foreningen under henvisning til en principbeslutning truffet af K om nedlæggelse af skolens gymnasieafdeling gav udtryk for bekymring for, at der ville fremkomme langt mere vidtgående permutationsønsker, end Justitsministeriet ved sin afgørelse af 21. november 1990 havde taget stilling til. Justitsministeriet svarede i skrivelse af 4. februar 1991, at ministeriet ikke fandt anledning til at indsætte foreningen som påtaleberettiget. Ministeriet havde herved navnlig lagt vægt på, at A ikke havde tilkendegivet, hvem hun ønskede indsat i tilfælde af Undervisningsministeriets forfald, og at hendes interesser i øvrigt måtte anses for tilstrækkeligt varetaget ved, at en eventuel ændring af gavebrevets vilkår ville kræve Justitsministeriets tilladelse efter princippet i arvelovens § 69.

Med skrivelse af 23.maj 1991 indbragte Bestyrelsen for S sagen for mig. Jeg forstod bestyrelsens henvendelse som en klage over følgende forhold

1. Justitsministeriet har ikke haft fornøden hjemmel til at træffe bestemmelse om permutation; dette begrundes med

at arvelovens § 69 som en senere tilkommende lovbestemmelse ikke er anvendelig i nærværende sag,

at overdragelsen af skolen i 1918 fandt sted efter en forhandling med K om vilkårene, hvorfor der er tale om en kontraktlig aftale, hvis vilkår ikke kan ændres ved permutation, og

at en ændring af de ved overdragelsen fastsatte vilkår strider imod den revision af gymnasieloven, som blev gennemført i 1977.

2. Justitsministeriets begrundelse for at tillade permutation af optagelseskriterierne til skolen under henvisning til, at fællesundervisning i dag er sædvanligt, er ikke holdbar.

3. Justitsministeriet må antages at have haft pligt til at sørge for, at påtaleretten blev overført til en ny påtaleberettiget. Bestyrelsen har dog under dette punkt tiltrådt, at Justitsministeriet har fritaget Undervisningsministeriet for påtaleretten.

I et brev til bestyrelsen udtalte jeg følgende

" Ad punkt 1, a

Arvelovens § 69 er sålydende

"Har testator pålagt en arving en bestemt anvendelse af arven eller indskrænkninger i rådigheden over denne, kan justitsministeren, når hensynet til arvingens tarv taler derfor - navnlig hvis forholdene har forandret sig - tillade sådanne afvigelser fra testamentet, som ikke væsentlig fraviger testationens formål og karakter.

Stk. 2. Har testator indsat nogen til at påse overholdelsen af sådan forskrift, kan afvigelsen ikke ske uden dennes samtykke, medmindre særlige omstændigheder taler derfor."

Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. betænkning nr. 291/1961 om arvelovgivningen s. 126-128, fremgår, at den tilsvarende bestemmelse i tidligere kommissionsudkast havde været formuleret som en regel, hvorefter Justitsministeriet "som hidtil" kunne tillade sådanne afvigelser fra et testamente, som nu er nævnt i arvelovens § 69. I det endelige forslag til § 69 udgik imidlertid ordene "som hidtil", idet det fremgår af betænkningen s. 127, at der ikke herved tilsigtedes nogen realitetsændring.

Har forholdene efter testators eller en gavegivers død ændret sig væsentligt, synes det da også at måtte følge af de almindelige retsgrundsætninger, som er udviklet bl.a. inden for den såkaldte forudsætningslære, at der af hensyn til arvingen eller gavemodtager vil kunne tillades sådanne afvigelser fra de oprindelige vilkår i testamentet eller gavebrevet, som ikke væsentligt fraviger testationens eller gavens formål og karakter.

At der ud fra almindelige retsgrundsætninger tilkommer centraladministrationen en vis permutationsret, som giver adgang til at ændre i testamenter, gavebreve, fundatser o.lign. er endvidere forudsat i bekendtgørelse nr. 29 af 15. februar 1965, hvorved der skete en overførelse til Justitsministeriet af alle sager om ændringer i testamenter, gavebreve m.v.

Jeg finder på denne baggrund ikke anledning til at kritisere, at Justitsministeriet har fundet arvelovens § 69 eller principperne heri anvendelig på en disposition foretaget før arvelovens ikrafttræden i 1964.

Ad punkt 1, b

At overdragelsen i 1918 af (A's) Fællesskole til (K) fandt sted efter en forudgående forhandling med kommunen om vilkårene for overdragelsen, ændrer ikke det forhold, at der ved overdragelsen og ved (A's) senere død i 1947 skete en i vid udstrækning vederlagsfri overdragelse af meget betydelige værdier til (K). Der har derfor efter min opfattelse klart været tale om en gavedisposition, som har pålagt modtageren en bestemt anvendelse af gaven og visse indskrænkninger i rådigheden over denne.

Permutation efter arvelovens § 69 eller principperne heri kan derfor kun anses for udelukket, hvis begrænsningerne i rådigheden har karakter af en betingelse, hvis ikke-overholdelse fører til, at gaven skal gå tilbage til (A's) arvinger.

Efter min gennemgang af sagen har jeg ingen holdepunkter for at antage, at de for overdragelsen fastsatte vilkår har en sådan karakter.

Ad punkt 1, c

Resumé

A overdrog i 1918 en skole, S til K kommune på nærmere bestemte vilkår, herunder vedrørende reglerne for S's drift. Påtaleretten med hensyn til vilkårene skulle ved A's død overgå til dennes nevø, B. I tilfælde af B's forfald skulle den overgå til Undervisningsministeriet(UVM).

Justitsministeriet (JMT) tillod efter anmodning fra K ændring af vilkårene. Endvidere blev UVM fritaget for påtaleretten. Begge dele skete i medfør af arvelovens § 69. Bestyrelsen for S klagede til ombudsmanden over JMT's permutation.

Ombudsmanden fandt ikke, at den omstændighed, at de aftalte vilkår var fastsat ved en overdragelse før arvelovens ikrafttræden, var til hinder for, at arvelovens § 69 eller principperne i denne kunne finde anvendelse.

Heller ikke gymnasieloven fra 1977 fandtes at være til hinder for den tilladte ændring af vilkårene.

Endvidere fandt ombudsmanden under hensyn til, at ændringer af vilkårene ville kræve JMT's tilladelse efter arvelovens § 69, ikke at JMT havde været forpligtet til at indsætte en ny påtaleberettiget. (J. nr. 1991-850-619).