Børnebidrag ændret med tilbagevirkende kraft grundet åbenbart urigtig førsteinstansafgørelse.

Børnebidrag ændret med tilbagevirkende kraft grundet åbenbart urigtig førsteinstansafgørelse.

A klagede over, at Familieretsdirektoratet (nu Civilretsdirektoratet) ikke havde nedsat det bidrag, det påhvilede ham at betale til sit barn B's underhold, med virkning fra den 1. januar 1987, men først fra den 1. januar 1990.

Det fremgik af sagen, at A sammen med C den 4. december 1986 fik en datter - B.

Den 27. oktober 1988 ansøgte barnets moder S Statsamt om, at A blev sat i bidrag til B.

Med virkning fra den 1. januar 1987 blev A ved resolution af 6. januar 1989 sat i bidrag med det til enhver tid gældende normalbidrag med et tillæg af 100%.

Afgørelsen blev begrundet således

"...

For Deres vedkommende har man lagt til grund, at De ifølge selvangivelsen for 1987 har haft en A-indkomst på 11.679 kr. og overskud af egen virksomhed (før renter) på 200.497 kr. samt overskud af fast ejendom på 19.250 kr. og renter af værdipapirer på 18.091 kr., medens renteudgifterne vedrørende virksomheden ifølge det tilhørende regnskab har været 91.354 kr. Det fremgår af de tilsvarende regnskaber for 1985 og 1986, at overskuddet (før renter) har været henholdsvis 195.759 kr. og 212.128 kr., og at der på privatforbrugskontoen de nævnte år er hævet henholdsvis 214.288 kr. og 253.800 kr. Bruttoindtjeningen har i årene 1985-87 været henholdsvis 908.974 kr., 973.339 kr. og 1.214.938 kr.

..."

Ved skrivelse af 23. januar 1989 protesterede A mod bidragsfastsættelsen, idet han anførte

"...

I henhold til Deres skrivelse af 6/1-1989, skal jeg herved påklage det af Dem fastsatte bidrag, idet følgende skal anføres

1. For 1987 er min indkomst fra virksomhed kr. 109.143, og ikke som anført af Dem kr. 200.497 før renter, idet jeg må henlede Deres opmærksomhed på, at det er umuligt at drive virksomhed af nogen art, uden fradrag for renteudgifter, til investering i driftsmateriel og virksomhedens drift.

2. For 1985 er anvendt anden opstilling af regnskaberne. De anfører for 1985 overskud kr. 195.759, og privatforbrug kr. 214.288, der er i disse tal heller ikke taget højde for renteudgifter forbundet med virksomhed, anført i selvangivelsen pkt. 29 kr. 78.735.

For 1986 er ligeledes anvendt anden opstilling af regnskaberne. De anfører for 1986 overskud kr. 216.128, og privatforbrug kr. 253.800, der er i disse tal heller ikke taget højde for renteudgifter forbundet med virksomhed, anført i selvangivelsen pkt. 31 kr. 82.827.

Jeg kan således ikke se, at min indtægt overstiger gennemsnitslønninger i almindelighed, hvorfor Deres ansættelse forekommer mig urimelig, og må anmode om normalbidrag.

..."

Den 3. april 1989 klagede C til Civilretsdirektoratet. Hun ønskede bidraget forhøjet.

Ved skrivelse af 20. oktober 1989 ændrede Civilretsdirektoratet statsamtets afgørelse. Bidraget nedsattes til normalbidraget fra første forfaldsdag efter direktoratets afgørelse, som var den 1. januar 1990.

Civilretsdirektoratet begrundede afgørelsen således

"...

For Deres vedkommende har Civilretsdirektoratet lagt til grund, at De ifølge regnskaber for 1985, 1986 og 1987 efter afskrivninger har haft et overskud på henholdsvis 195.759 kr., 212.128 kr. og 200.497 kr.

Civilretsdirektoratet har endvidere lagt til grund, at De ifølge årsopgørelse og udskrifter fra (A's bank) for 1985, 1986 og 1987 har haft erhvervsmæssige renteudgifter på henholdsvis 57.148 kr., 54.924 kr. og 71.751 kr.

Endelig har Civilretsdirektoratet lagt til grund, at De ifølge årsopgørelser for 1985, 1986 og 1987 har haft en A-indkomst på henholdsvis 350 kr., 3.825 kr. og 9.627 kr., en B-indkomst i 1986 og 1987 på henholdsvis 1.664 kr. og 2.052 kr., og at De i 1985, 1986 og 1987 har haft formueindtægter på henholdsvis 21.398 kr., 19.818 kr. og 18.092 kr.

For (C's) vedkommende har Civilretsdirektoratet lagt til grund, at hun ifølge årsopgørelse for 1987 har haft en A-indkomst på 132.756 kr., en B-indkomst på 8.995 kr. og formueindtægter på 312 kr.

Civilretsdirektoratet har endvidere lagt til grund, at (C) ifølge lønseddel for ugerne 9-10 i 1989 indtil da har haft en A-indkomst på 37.874 kr.

Endelig har Civilretsdirektoratet lagt til grund, at (C) ifølge specifikation fra Akademikernes Arbejdsløshedskasse indtil uge 11 har modtaget 20.201 kr. i dagpenge.

Civilretsdirektoratet har ved afgørelsen lagt vægt på disse forhold, og man har således ud fra de økonomiske forhold fundet, at bidraget til (B's) underhold skal nedsættes til normalbidraget med virkning fra den 1. januar 1990 og indtil videre.

..."

På grund af ændrede økonomiske forhold anmodede C den 23. november 1989 S Statsamt om at få bidragssagen genoptaget. A rettede derimod henvendelse til Civilretsdirektoratet ved skrivelse af 8. december 1989 og gjorde gældende, at det var en fejltagelse, at direktoratets afgørelse af 20. oktober 1989 (om nedsættelse af børnebidraget) først havde fået virkning fra den 1. januar 1990.

Civilretsdirektoratet afslog den 26. januar 1990 A 's begæring om at lade afgørelsen få tilbagevirkende kraft.

Direktoratet skrev

"...

Det tilføjes, at det i sager om bidragsfastsættelse, hvori der er grundlag for at ændre et fastsat bidrag, er statsamternes og Civilretsdirektoratets praksis, at en ændring normalt tidligst tillægges virkning fra førstkommende forfaldsdag efter den trufne afgørelse. Det gælder både ved forhøjelse, nedsættelse eller bortfald af bidraget.

Fravigelse herfra vil navnlig kunne ske i tilfælde, 1) hvor en part har givet bevidst urigtige oplysninger, 2) hvor den påklagede afgørelse efter Civilretsdirektoratets opfattelse er åbenbart urigtig, eller 3) hvor sagsbehandlingen på grund af forhold, der kan lægges den bidragsfastsættende myndighed eller en af sagens parter til last, har trukket urimeligt længe ud.

Den nævnte praksis hviler på det synspunkt, at der kun bør ske ændring af forfaldne bidrag, såfremt der foreligger ganske særlige omstændigheder. Dette gælder, uanset om bidraget er forfaldet før indgivelsen af en ansøgning om ændring af bidraget, eller bidraget forfalder mellem tidspunkterne for ansøgningens indgivelse og afgørelsen.

Civilretsdirektoratet har således ikke fundet, at der i Deres sag foreligger nogen af de ovenfor under 1) - 3) nævnte ganske særlige omstændigheder.

..."

Ved skrivelse af 5. februar 1990 anmodede A Civilretsdirektoratet om at vurdere sagen på ny.

Den 14. februar 1990 meddelte S Statsamt - som svar på C's ansøgning om forhøjelse af børnebidraget - at der ikke var grundlag for ændringer.

Ved skrivelser af 31. marts 1990 og 8. maj 1990 rykkede A Civilretsdirektoratet for svar på sin henvendelse af 5. februar 1990.

Den 31. maj 1990 klagede A til mig.

Civilretsdirektoratet besvarede A's anmodning den 1. juni 1990 og skrev

"...

I den anledning skal man meddele, at Civilretsdirektoratet efter på ny at have gennemgået sagen må fastholde den trufne afgørelse, da den påklagede afgørelse efter Civilretsdirektoratets opfattelse ikke er åbenbart urigtig. Man har herved lagt særlig vægt på, at de modstridende afgørelser fra statsamtet og Civilretsdirektoratet beror på et forskelligt skøn vedrørende betydningen og forståelsen af det foreliggende regnskabsmateriale.

Det bemærkes herved, at statsamtet ved dets afgørelse, der er truffet ud fra de da foreliggende oplysninger, har udøvet et samlet skøn over en række omstændigheder, som er refereret i afgørelsen, medens Civilretsdirektoratet på baggrund af det for direktoratet foreliggende materiale har ment at kunne vurdere Deres økonomiske forhold ud fra de oplysninger om Deres indtægter og erhvervsmæssige renteudgifter, der forelå for direktoratet.

..."

Civilretsdirektoratet henholdt sig i udtalelsen til sagen til sin afgørelse af 20. oktober 1989 og de senere skrivelser af 26. januar 1990 og 1. juni 1990.

I skrivelse af 24. oktober 1990 anmodede jeg Civilretsdirektoratet om oplysninger vedrørende

1) Praksis med hensyn til fastlæggelse af, hvornår et statsamts afgørelser efter Civilretsdirektoratets opfattelse var åbenbart urigtige, således at en ændring kunne tillægges virkning med tilbagevirkende kraft.

2) Betydningen af, at der - som det fremgik - ikke ved statsamtets afgørelse var blevet taget hensyn til A's erhvervsmæssige renteudgifter. Mig bekendt var det fast praksis, at der ved opgørelsen af erhvervsdrivendes indtægtsgrundlag i bidragssager blev fratrukket erhvervsmæssige renteudgifter.

3) Den nærmere begrundelse for direktoratets konkrete vurdering, hvorefter statsamtets afgørelse ikke var åbenbart urigtig.

I udtalelsen af 17. januar 1991 vedlagde direktoratet til besvarelse af mit første spørgsmål et notat om ændring af statsamternes bidragsafgørelser på grund af åbenbar urigtighed. Af notatet fremgik bl.a.

".... Under forudsætning af, at statsamtets afgørelse ikke er ugyldig på grund af manglende lovhjemmel eller forvaltningsretlige fejl, vil en eventuel afgørelse fra Civilretsdirektoratet om, at bidraget skal ændres, som udgangspunkt blive tillagt virkning fra førstkommende forfaldsdag.

Dette hviler på det synspunkt, at parterne bør kunne indrette sig på en afgørelse, indtil den bliver ændret.

Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor karakteren eller størrelsen af afvigelsen mellem statsamtets afgørelse og Civilretsdirektoratets ændringsafgørelse gør, at det synes rimeligt at tillægge ændringen tilbagevirkende kraft. Ved afgørelsen heraf må der blandt andet foretages en afvejning af hensynene til de 2 parter.

I tilfælde, hvor de faktiske oplysninger, der har dannet grundlag for afgørelsen, er åbenbart urigtige og har medført, at statsamtets afgørelse afviger væsentligt fra Civilretsdirektoratets, vil der herefter kunne ske ændring med tilbagevirkende kraft.

I andre tilfælde vil urigtigheden kunne bestå enten i de slutninger, der er draget ud fra oplysningerne, eller i, at visse oplysninger ikke er indhentet respektive inddraget i afgørelsen.

Der har i et vist omfang dannet sig en praksis for, dels hvorledes en bidragssag som udgangspunkt vil blive behandlet, dels hvad der vil danne udgangspunkt for skønnet. Denne praksis vil i nogle tilfælde fremgå af skrivelser fra Civilretsdirektoratet og i andre tilfælde af anden orientering, for eksempel rapporter om de årlige kurser for statsamtsjurister på Skarrildhus. Endelig vil praksis i visse tilfælde af andre grunde være almindelig kendt.

Den omstændighed, at den benyttede fremgangsmåde eller afgørelsens indhold klart er i uoverensstemmelse med noget, der således danner udgangspunkt for sagsbehandlingen eller skønnet, vil - særlig hvis den fravegne praksis er beskrevet over for statsamterne - ud fra en nærmere overvejelse af grunden til, at statsamtet har afgjort sagen på denne måde, herunder det skøn, der måtte være anlagt, kunne tale for at anse afgørelsen for åbenbart urigtig.

Der må herved navnlig lægges vægt på, om statsamtet enten ikke har indhentet de oplysninger, der ifølge praksis klart skal indhentes, eller har undladt at lægge vægt på relevante oplysninger, det var i besiddelse af.

På den anden side er der efter Civilretsdirektoratets opfattelse tale om en afgørelse af mere skønsmæssig karakter, hvis spørgsmålet er, om det korrekt indhentede materiale af den art, der normalt vil blive lagt vægt på, er fyldestgørende, eller om det skal suppleres af hensyn til sagens oplysning og i så fald hvorledes.

Det samme vil være tilfældet, hvis statsamtet ved afgørelsen ud fra en samlet afvejning af oplysningerne om parternes personlige og økonomiske forhold er nået til et andet resultat end det, Civilretsdirektoratet når frem til.

I begge disse tilfælde kræves det efter Civilretsdirektoratets praksis, at der foreligger en betydelig afvigelse mellem statsamtets og Civilretsdirektoratets skøn, før man vil anse afgørelsen for urigtig i en sådan grad, at der kan blive tale om at ændre med tilbagevirkende kraft.

..."

Herefter redegjorde direktoratet for en række sager af nyere dato, hvor spørgsmålet om ændring af bidrag med tilbagevirkende kraft havde foreligget.

I skrivelsen besvarede Civilretsdirektoratet mit andet og tredje spørgsmål således

"...

Civilretsdirektoratet kan bekræfte, at der ved vurderingen af erhvervsdrivendes indtægtsgrundlag efter praksis fratrækkes erhvervsmæssige renteudgifter. Statsamtet har truffet afgørelse på baggrund af de foreliggende oplysninger om overskud af egen virksomhed (før renter) for 1985, beløb hævet på privatforbrugskontoen for 1985, bruttoindtjening for 1986, overskud af egen virksomhed (før renter) for 1986, beløb hævet på privatforbrugskontoen for 1986, bruttoindtjening for 1987, A-indkomsten for 1987, overskud af egen virksomhed (før renter) for 1987, overskud af fast ejendom for 1987, renter af værdipapirer for 1987 og renteudgifter vedrørende virksomheden for 1987.

Statsamtet har korrekt indhentet regnskaber for 3 år, men disse indeholdt ikke oplysninger om erhvervsmæssige renteudgifter i årene 1985 og 1986.

(A) gjorde i klagen til Civilretsdirektoratet gældende, at afgørelsen var urimelig, fordi man ikke havde lagt vægt på disse renteudgifter, hvis størrelse han oplyste.

Civilretsdirektoratet skønnede herefter ved behandlingen af klagesagen, at der af hensyn til sagens oplysning var grundlag for at indhente supplerende regnskabsmateriale. Civilretsdirektoratet fandt således ikke, at (A's) bidragsevne ved direktoratets behandling af sagen var tilstrækkeligt belyst ved de foreliggende oplysninger. Statsamtets vurdering af, om afgørelsen kunne træffes på det for statsamtet foreliggende grundlag, stred imidlertid ikke mod en praksis, hvorom Civilretsdirektoratet har orienteret på kurserne på Skarrildhus eller anden måde, og Civilretsdirektoratet har ikke fundet, at afvigelsen i skønnet over, hvilke skridt der var fornødne til sagens oplysning, havde en så alvorlig karakter, at afgørelsen derfor var åbenbart urigtig og skulle ændres med tilbagevirkende kraft. Det bemærkes herved, at statsamtet ikke havde truffet afgørelse alene ud fra virksomhedens overskud uden fradrag for de erhvervsmæssige renteudgifter, og at (A) havde haft mulighed for at forsyne statsamtet med samme oplysninger vedrørende alle 3 regnskabsår.

Det tilføjes, at Civilretsdirektoratet i fremtidige afgørelser, hvor man ændrer med tilbagevirkende kraft på grund af åbenbar urigtighed, eller hvor man først efter en nærmere vurdering af praksis afviser at gøre dette, agter at redegøre nærmere for, hvad man har tillagt betydning for afgørelsen."

A gjorde i klagen gældende, at S Statsamt ved bidragsfastsættelsen for hans vedkommende lagde hans indtjening uden fradrag af erhvervsmæssige renter til grund, hvilket efter A's opfattelse var åbenbart urigtigt. Civilretsdirektoratets afgørelse skulle derfor i overensstemmelse med direktoratets egen praksis have tilbagevirkende kraft til den 1.januar 1987.

I et brev til A udtalte jeg følgende

"Civilretsdirektoratets afgørelse er truffet efter § 14, stk. 1, i børneloven. Bestemmelsen har følgende ordlyd

"Bidraget fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i almindelighed til det for barnets opholdssted til enhver tid gældende normalbidrag. Er barnet avlet ved en ved dom fastslået kønsfrihedsforbrydelse, skal faderens bidrag ansættes således, at det dækker samtlige udgifter ved barnets underhold."

Ved afgørelsen af, om en ændring af et bidrag skal tillægges virkning forud for afgørelsesdatoen, følger Civilretsdirektoratet de retningslinier, som er beskrevet i direktoratets skrivelse til Dem af 26. januar 1990. Herefter vil en ændring normalt tidligst kunne tillægges virkning fra førstkommende forfaldsdag efter den trufne afgørelse. Fravigelse herfra vil bl.a. kunne ske i tilfælde, hvor den påklagede afgørelse efter Civilretsdirektoratets opfattelse er åbenbart urigtig.

Jeg har i tidligere sager haft lejlighed til at tage stilling til denne praksis og ikke fundet grundlag for at kritisere den.

At Civilretsdirektoratet som anført i notatet vedlagt skrivelsen til mig af 17. januar 1991 ved vurderingen af, om en afgørelse truffet af statsamtet er åbenbart urigtig, skelner mellem manglende indhentelse af de foreskrevne oplysninger og de tilfælde, hvor det indhentede materiale efter sit indhold er ufyldestgørende (jf. ovenfor), kan heller ikke give mig anledning til bemærkninger.

Som anført af Civilretsdirektoratet fratrækkes der ved vurderingen af erhvervsdrivendes indtægtsgrundlag efter praksis erhvervsmæssige renteudgifter. Civilretsdirektoratet indhentede da også nærmere oplysninger om størrelsen og karakteren af Deres renteudgifter, da De i klageskrivelse af 23. januar 1989 til direktoratet gjorde opmærksom på, at De ikke kun i 1987 som anført i regnskabet for dette år, men også i 1985 og 1986 havde haft renteudgifter i forbindelse med virksomhedens drift. Disse udgifter fremgik ikke af regnskaberne som følge af en anden regnskabsopstilling, men de fremgik af Deres selvangivelser for de pågældende år. Bl.a. oplysningerne om Deres renteudgifter i 1985 og 1986 førte til, at Civilretsdirektoratet ændrede bidraget fra normalbidraget med tillæg af 100% til normalbidraget.

Selv om statsamtets afgørelse (som anført af Civilretsdirektoratet i skrivelse af 17. januar 1991 til mig) ikke alene er truffet på grundlag af virksomhedens overskud uden fradrag for de erhvervsmæssige renteudgifter, men også (som oplyst af statsamtet i afgørelsen af 6. januar 1989) under hensyn til, at der i 1985 og 1986 på privatforbrugskontoen blev hævet henholdsvis 214.288 kr. og 253.800 kr., finder jeg, at oplysningerne om virksomhedens renteudgifter i de to år ville have haft afgørende indflydelse på statsamtets bidragsfastsættelse, såfremt oplysningerne herom havde foreligget for statsamtet.

Når henses hertil, og til, at bidraget ved statsamtets afgørelse blev fastsat for en periode, der lå mere end 2 år forud for tidspunktet for afgørelsen, er det min opfattelse, at Civilretsdirektoratet - også set i lyset af den beskrevne praksis - burde have tillagt sin afgørelse af 20. oktober 1989 virkning fra den 1. januar 1987."

Jeg gjorde Civilretsdirektoratet bekendt med min opfattelse og henstillede samtidig til direktoratet at overveje sagen på ny.

Efter at have overvejet sagen på ny, tillagde Civilretsdirektoratet afgørelsen om nedsættelse af bidraget tilbagevirkende kraft med virkning fra den 1. januar 1987.

I et brev til A udtalte jeg følgende

Resumé

A klagede over, at Civilretsdirektoratet (CD) - tidligere Familieretsdirektoratet - ikke havde nedsat det bidrag, det påhvilede ham at betale til sit barns underhold, med tilbagevirkende kraft.

Bidraget var med virkning fra 1. januar 1987 af statsamtet (S) sat til normalbidraget med tillæg af 100%. A protesterede herimod, idet han anførte, at der ikke var taget hensyn til de erhvervsmæssige renteudgifter ved beregning af hans indtægt.

CD ændrede S's afgørelse, således at bidraget fra førstkommende forfaldsdag (den 1. januar 1990) blev nedsat til normalbidraget. CD lagde ved afgørelsen bl.a. oplysning om de erhvervsmæssige renteudgifter til grund. CD afslog dog at tillægge afgørelsen tilbagevirkende kraft på baggrund af CD's praksis herom, hvorefter det var et krav, at afgørelsen i første instans skulle være "åbenbart urigtig".

Ombudsmanden udtalte, at han fandt, at oplysningerne om de erhvervsmæssige renteudgifter ville have haft afgørende indflydelse på S's bidragsfastsættelse, hvis de havde foreligget. Under hensyn hertil og til, at afgørelsen fastsatte bidrag for en periode, der lå mere end to år forud for afgørelsen, burde CD - i lyset af praksis - have tillagt sin afgørelse tilbagevirkende kraft. Ombudsmanden henstillede, at CD tog sagen op til fornyet overvejelse.

Efter at have overvejet sagen på ny tillagde CD afgørelsen om nedsættelse af bidraget tilbagevirkende kraft. (J. nr. 1990-875-62).