Disciplinær påtale efter frifindende dom vedrørende overtrædelse af sygeplejerskeloven.

Disciplinær påtale efter frifindende dom vedrørende overtrædelse af sygeplejerskeloven.

Dansk Sygeplejeråd klagede på vegne af sygeplejerske A over, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævn havde tildelt hende en irettesættelse for overtrædelse af § 5 i lov om sygeplejersker.

Det fremgik af sagens akter, at A var specialuddannet anæstesisygeplejerske og ansat på anæstesiologisk afdeling på B Hospital.

I 1987 varetog A anæstesien af en yngre mand, som skulle have fjernet en benskinne.

Under bedøvelsen fik patienten ved en fejltagelse tilført kalium-glukose i stedet for Ringer laktat. Som følge af denne fejltagelse fik patienten hjertestop - men blev dog genoplivet.

Overlægen ved anæstesiologisk afdeling indberettede dagen efter operationen fejlbehandlingen til embedslægen.

I 1988 indstillede Sundhedsstyrelsen følgende til patientklagenævnet

"Idet anæstesisygeplejerske (A), som var eneansvarlig for, at patienten fik tilført korrekt infusionsvæske, undlod at foretage behørig kontrol af dropflasken, har hun efter Sundhedsstyrelsens opfattelse gjort sig skyldig i grovere forsømmelse, jfr. sygeplejerskelovens § 10, stk. 1. Sundhedsstyrelsen finder herefter, at der i anledning af det pågældende forhold bør anmodes om tiltalerejsning over for anæstesisygeplejersken."

Herefter indstillede patientklagenævnet til anklagemyndigheden, at der rejstes tiltale mod A for overtrædelse af sygeplejerskelovens § 10, stk. 1.

I en samtidig skrivelse til A oplystes følgende

"Patientklagenævnet har behandlet ovennævnte sag på sit møde .... . Nævnet tiltrådte Sundhedsstyrelsens udtalelse til brug for nævnsbehandlingen, hvorefter De har gjort Dem skyldig i grovere forsømmelse, jfr. sygeplejerskelovens § 10, stk. 1.

Nævnet besluttede at indstille til Anklagemyndigheden, at der rejses tiltale mod Dem for overtrædelse af sygeplejerskelovens § 10, stk. 1."

I juni 1989 kom sagen for retten ... . Det fremgik af retsbogsudskriften, at A's forsvarer påstod frifindelse, subsidiært at forholdet henførtes under sygeplejerskelovens § 10, stk. 2, og mest subsidiært at sagen blev afgjort med en advarsel.

Retten afsagde følgende dom

"Under denne ved domsmandsret behandlede sag tiltales

(A)

...

Ifølge anklageskrift af ... fra statsadvokaten til straf for overtrædelse af § 10, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 66 af 27. februar 1979 om sygeplejersker ved den 13. januar 1987 omkring kl. 16.30 på (B) Hospital at have gjort sig skyldig i grovere forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sit kald, idet tiltalte, der i forbindelse med klargøring af en patient til anæstesi anlagde drop, som eneansvarlig anæstesisygeplejerske undlod at foretage behørig kontrol af dropflasken, hvorved patienten med hjertestop til følge fejlagtigt fik tilført kaliumglukose i stedet for almindelig saltvandsopløsning (Ringer laktat) som korrekt infusionsvæske.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet hun har bestridt, at den af hende begåede fejl kan anses for grov.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af (C).

Der henvises vedrørende forklaringerne til retsbogen.

Retten lægger til grund for afgørelsen, at den anvendte dropflaske allerede befandt sig på stativet, da tiltalte gjorde anæstesibordet klart. Den var af størrelse, form og med hensyn til etikettens form og farve omtrent ens med en ringerlaktatflaske. Eneste væsentlige forskel er en upåfaldende skråmarkering og teksten. Tiltalte havde ingen grund til at forvente, at der kunne være anbragt en kaliumglukoseflaske på stativet. Under disse omstændigheder findes den af tiltalte begåede fejl at måtte betegnes som undskyldelig.

Tiltalte frifindes derfor.

Thi kendes for ret

Tiltalte (A) frifindes.

Staten betaler sagens omkostninger."

I august 1989 frafaldt anklagemyndigheden anke i sagen.

I oktober 1989 indstillede Sundhedsstyrelsen følgende til patientklagenævnet

"Sundhedsstyrelsen skal herefter med samme begrundelse som nævnt i sin tidligere udtalelse .... udtale, at Sundhedsstyrelsen finder, at sygeplejerske (A) med sin undladelse af at foretage behørig kontrol af dropflasken har begået en fejl i henhold til sygeplejelovens § 5, og Sundhedsstyrelsen finder, at denne fejl bør beklages, jf. sygeplejelovens § 5 samt at det over for (A) bør indskærpes at udvise større omhu og samvittighedsfuldhed i sit fremtidige virke."

Herefter meddelte Sundhedsvæsenets Patientklagenævn A følgende irettesættelse

"Patientklagenævnet finder, at De med Deres undladelse af at foretage behørig kontrol af dropflasken har begået en fejl i henhold til sygeplejerskelovens § 5, hvilket Patientklagenævnet alvorligt skal beklage. Patientklagenævnet skal endvidere indskærpe, at De udviser større omhu og samvittighedsfuldhed i Deres fremtidige virke."

Herefter klagede Dansk Sygeplejeråd til mig over patientklagenævnets irettesættelse. Sygeplejerådet skrev bl.a.

"...

Det er efter Dansk Sygeplejeråds opfattelse et generelt princip i dansk ret, at afgørelser truffet af en domstol ikke efterfølgende kan ændres af en administrativ myndighed, uanset om den pågældende myndighed måtte have en anden opfattelse af en sags faktum eller jus, end den domstolene har lagt til grund for sin afgørelse.

Dansk Sygeplejeråd finder, at det ud fra et retssikkerhedssynspunkt er ganske uacceptabelt, at en myndighed efter at have henskudt en sags afgørelse til domstolene - og der ikke får medhold - så efterfølgende beslutter at sanktionere den samme forseelse.

I nærværende sag har ... (retten) lagt til grund, at (A) ikke har overtrådt sygeplejerskelovens § 10, stk. 1, og at den af (A) begåede fejl ej heller kan henføres under sygeplejerskelovens § 5, idet retten finder fejlen undskyldelig.

Det virker derfor stødende, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævn på samme faktiske grundlag og på grundlag af samme regelsæt, konkluderer anderledes.

..."

Patientklagenævnet udtalte til mig i anledning af klagen

"...

Patientklagenævnet skal...... supplerende bemærke, at nævnet .... (i 1988) indstillede til anklagemyndigheden, at der blev rejst tiltale mod anæstesisygeplejerske (A) for overtrædelse af sygeplejerskelovens § 10, stk. 1. Anklageskriftet af .... er udformet i overensstemmelse hermed.

Det fremgår af .... (rettens) dom ..... , at sygeplejerske (A) har nægtet sig skyldig, idet hun har bestridt, at den af hende begåede fejl kan anses for grov. Af dommen fremgår videre, at retten anser den begåede fejl, under de i dommen nærmere fastlagte omstændigheder, som undskyldelig.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at der ikke ved .... (rettens) dom af .... er taget stilling til sygeplejerske (A's) ansvar efter sygeplejerskelovens § 5, og dermed heller ikke til, om den i øvrigt erkendte fejl er udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed."

I Sundhedsstyrelsens erklæring til sagen er følgende anført

"...

Det ... (kan) som en begrundelse for Sundhedsstyrelsens reaktioner fremhæves, at styrelsen i sin indstilling (i 1988) havde understreget, at anæstesisygeplejerske (A) var eneansvarlig for, at patienten ... fik tilført korrekt infusionsvæske og at hun derfor, da hun undlod at foretage behørig kontrol af dropflasken, gjorde sig skyldig i grovere forsømmelse, jf. sygeplejerskelovens § 10, stk. 1.

Som begrundelse for frifindelsen ved Domsmandsretten ... var det angivet, at anæstesisygeplejerske (A) havde begået en fejl, men at denne var undskyldelig, idet retten lagde til grund, at den anvendte dropflaske allerede befandt sig på stativet, da anæstesisygeplejerske (A) gjorde anæstesibordet klart, at den var af en størrelse, form og med hensyn til etikettens udførelse omtrent ens med den dropflaske, som skulle være benyttet, hvorfor anæstesisygeplejerske (A) ikke havde grund til at forvente, at der kunne være anbragt en anden dropflaske, end den korrekte på stativet.

Sundhedsstyrelsen har ikke vurderet rettens frifindelse af (A) som en frifindelse fra, at hun var eneansvarlig for, at det var den korrekte dropflaske, der blev benyttet, og på denne baggrund, hvor der på trods af rettens frifindelse, således var begået fejl, fastholdt styrelsen sin tidligere indstilling om, at anæstesisygeplejerske (A) var eneansvarlig for, at der blev benyttet korrekt dropflaske, hvorfor styrelsen fandt det begrundet, at hun fik en beklagelse for at have begået en fejl ved at undlade at foretage behørig kontrol af dropflasken.

..."

I Dansk Sygeplejeråds afsluttende bemærkninger til sagen anførte rådet

"...

Endelig skal det til Sundhedsstyrelsens udtalelse om, at styrelsen ikke har vurderet rettens frifindelse af (A) som en frifindelse fra, at hun var eneansvarlig for, at patienten fik tilført korrekt infusionsvæske, at rettens afgørelse fremstår som en afgørelse truffet på baggrund af alle sagens omstændigheder. Af det for retten fremlagte materiale fremgik det, at Sundhedsstyrelsen og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn var af den opfattelse, at (A) var eneansvarlig.

..."

I et brev til Dansk Sygeplejeråd udtalte jeg følgende

"I 1987, hvor den pågældende operation fandt sted, havde Sundhedsstyrelsen det generelle tilsyn med sygeplejersker. Med virkning fra 1. januar 1988 overgik en væsentlig del af Sundhedsstyrelsens beføjelser til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, jf. centralstyrelseslovens § 12, jf. § 27. Sager, som på dette tidspunkt endnu ikke var færdigbehandlet, blev overført til patientklagenævnet.

Patientklagenævnet kan ifølge centralstyrelseslovens § 14 give udtryk for sin opfattelse af sagen, herunder eventuelt fremsætte kritik over for den pågældende sundhedsperson, eller søge andre sanktioner iværksat. Patientklagenævnets alvorligste sanktion er at anmode om tiltalerejsning for overtrædelse af den pågældende autorisationslov - her sygeplejerskeloven - eller straffeloven med påstand om straf af bøde, hæfte eller højere straf.

Efter § 10, stk 1, i lov om sygeplejersker straffes en sygeplejerske, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sit kald, med bøde eller hæfte.

Efter § 10, stk. 2, jf. § 5, i sygeplejerskeloven straffes en sygeplejerske, der under udøvelsen af sin gerning ikke udviser omhu og samvittighedsfuldhed, med bøde.

Efter retsplejelovens § 937 har retten (herudover) adgang til at slutte sagen med en advarsel.

Som sygeplejerskeloven er udformet, har domstolene under en straffesag adgang til at sanktionere både den grove forsømmelse efter § 10, stk. 1, og overtrædelse af den almindelige pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed efter § 5, jf. § 10, stk. 2.

Patientklagenævnet har i samarbejde med anklagemyndigheden mulighed for at tilrettelægge en straffesag, således at domstolen får lejlighed til at bedømme, om der i det hele er sket overtrædelse af de gældende adfærdsnormer i loven. Retten kan under visse betingelser, jf. retsplejelovens § 908, stk. 4, selv henføre det påtalte forhold under en anden straffebestemmelse.

Domstolenes afgørelser er naturligvis bindende, også for sundhedsmyndighederne. Såfremt en dom frifinder for overtrædelse af § 10, stk. 2, jf. § 5, kan patientklagenævnet ikke på samme grundlag udtale sin kritik for overtrædelse af § 5. En eventuel uoverensstemmelse vedrørende bedømmelsen af den anklagedes adfærd må afgøres ved anke til Landsretten. Dette følger af almindelige principper om retskraft.

I sagen var der - i overensstemmelse med patientklagenævnets indstilling - alene rejst tiltale for overtrædelse af sygeplejerskelovens § 10, stk. 1. Retten havde imidlertid, uanset dette, mulighed for at henføre forholdet under § 10, stk. 2, jf. § 5, og faktisk blev § 10, stk. 2 (ifølge retsbogen) påberåbt fra forsvarets side under domsforhandlingen. På den baggrund kan dommen efter min opfattelse vanskeligt læses på anden måde, end at retten faktisk bedømte forholdet efter sygeplejerskelovens § 10, stk. 2, jf. § 5, men frifandt, da retten ikke anså bestemmelsen for overtrådt. Den tvivl, der muligvis kan være om dette spørgsmål, bør efter min mening ikke komme (A) til skade.

Dommen må således anses for at have gjort udtømmende op med spørgsmålet om overtrædelse af sygeplejerskeloven, og patientklagenævnet kan herefter ikke på samme faktiske grundlag udtale kritik over for (A)."

Jeg gjorde patientklagenævnet bekendt med min opfattelse og henstillede samtidig til nævnet at tilbagekalde irettesættelsen over for A.

Patientklagenævnet underrettede mig om, at nævnet i en skrivelse til A havde tilbagekaldt den tidligere meddelte irettesættelse.

Jeg tog i en skrivelse til patientklagenævnet det oplyste til efterretning.

Resumé

Dansk Sygeplejeråd klagede på vegne af sygeplejerske A over, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævn havde tildelt hende en irettesættelse for overtrædelse af § 5 i sygeplejerskeloven.

Patientklagenævnet havde tidligere sendt sagen til anklagemyndigheden og anmodet om tiltalerejsning. Ved dommen i straffesagen blev A frifundet.

Ombudsmanden udtalte, at dommen vanskeligt kunne læses anderledes end, at rettens frifindelse også omfattede overtrædelse af § 5 i sygeplejerskeloven. Patientklagenævnet kunne herefter ikke på samme faktiske grundlag udtale kritik af A for overtrædelse af denne bestemmelse.

Ombudsmanden henstillede, at patientklagenævnet tilbagekaldte irettesættelsen. (J. nr. 1990-685-43).