Pensionsberegning ved afkald på retten til hensidden i uskiftet bo.

§ 7 i lov om folkepension, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 15. december 1978, som ændret ved lov nr. 514 af 21. december 1979 og lov nr. 77 af 27. februar 1980, var således affattet

"§ 7. Såfremt den pågældende i løbet af de sidste 10 år ved handlinger til fordel for børn eller andre har betaget sig midler til sit underhold, eller såfremt hans økonomiske stilling er forringet ved hans uordentlige eller ødsle levned, ydes der kun den pågældende den pension, som han ville have kunnet opnå, hvis han ikke havde forringet sine kår på nævnte måde. Ved anvendelsen af de foranstående regler bortses fra, hvad den pågældende har forbrugt til sine børns opdragelse og undervisning."

En lovaffattelse, der gav socialministeren bemyndigelse til at udstede nærmere regler om forhøjelse af indkomstgrundlaget i tilfælde af bortgivelse, kom ind i pensionslovgivningen ved lovforslag nr. 224, fremsat den 9. maj 1980 og vedtaget den 3. juni 1980 til ikrafttrædelse den 1. januar 1981. Det hedder i bemærkningerne til lovforslaget, at § 7 foreslås ophævet, idet den gældende bestemmelse er medtaget i en ny bestemmelse i lovforslaget. Der er desuden gjort rede for, på hvilke områder ministeren med sin bemyndigelse kan fastsætte regler, som fraviger hidtidig praksis. Disse punkter vedrører modernisering med et mere tidssvarende procenttillæg, samt en grænse for hvor meget der årligt kan gives væk, før bestemmelsen skal finde anvendelse. Det er herefter Socialministeriets opfattelse, at der som udgangspunkt må være givet socialministeren hjemmel til at udstede en bekendtgørelse inden for rammerne af de hidtidige regler.

Socialministeriets regler har karakter af at være beregningsregler og berører ikke den ret, der efter arveloven er for den efterlevende ægtefælle til at sidde i uskiftet bo eller den ret, som den efterlevende ægtefælle efter arvelovens § 17 har til at skifte når som helst.

Socialministeriet er opmærksom på, at den længstlevende ægtefælle ikke bortgiver noget af sin egen formue, når der gives afkald på hensidden i uskiftet bo. Imidlertid vil den efterlevende ægtefælles økonomiske stilling typisk blive forringet, når der skiftes, og de udskiftede beløb falder i arv til børn m.v. og det kan få indflydelse på mulighederne for at få tilkendt pension, ydelserne efter pensionsloven m.v. Dette er baggrunden for, at der i disse tilfælde føjes et tillæg på 8 pct. af det udskiftede beløb bortset fra 8.000 kr. til indtægtsgrundlaget jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 4.

Socialministeriet finder det ikke sandsynligt, at dette tillæg på afgørende måde skulle kunne motivere den længstlevende ægtefælle til at misbruge rådigheden over boet, med den følge at den pågældende bliver forpligtet til at skifte med børn m.v. og dermed undgår tillægget.

..."

I et brev til A udtalte jeg følgende

"De har i sagen rejst spørgsmål om, hvorvidt en pensionists afkald på at hensidde i uskiftet bo kan betragtes som en forringelse af den pågældendes økonomiske stilling ved en disposition, der kan sidestilles med bortgivelse, jf. § 28, stk. 3, nr. 4 i lov om social pension.

Reglerne om uskiftet bo er indeholdt i kap. 3 i arveloven. Hovedvirkningen af, at en ægtefælle hensidder i uskiftet bo, er, at den længstlevende ægtefælle overtager fællesboet uden at skulle skifte med fælles livsarvinger, og at ægtefællen i levende live udøver en ejers rådighed over boet, jf. arvelovens § 8.

På denne baggrund kan det efter min mening ikke kritiseres, at Socialministeriet generelt opfatter adgangen til hensidden i uskiftet bo som en økonomisk betryggelse af den længstlevende ægtefælle, og omvendt anser et afkald på retten for en disposition, der er omfattet af § 28, stk. 3, nr. 4, i lov om social pension.

Som oplyst af Socialministeriet er § 28, stk. 3, nr. 4, en videreførelse af § 7 i lov om folkepension. Det tilføjes, at lov om invalide- og folkepensionslov fra 1960 (lov nr. 238 af 10. juni 1960) i § 5, stk. 7, indeholdt en bestemmelse svarende til § 7 i folkepensionsloven. Som det ses af citatet foran s. 00 af § 7, var bestemmelsen snævrere formuleret end den nugældende lovs § 28, stk. 3, nr. 4, idet den udover kravet om, at pensionisten havde forringet sin økonomiske stilling, stillede som betingelse, at forringelsen var udtryk for uordentligt eller ødselt levned. I praksis blev afkald på hensidden i uskiftet bo imidlertid generelt anset for omfattet af disse bestemmelser, jf. herved Karnovs Lovsamling, bind I, 6. udgave 1960, s. 437, note 46, samt 9. udgave, 1978, s. 577,note 25.

Der ses ikke i forbindelse med omformuleringen i 1980 af den dagældende § 7 eller i forbindelse med gennemførelsen i 1984 af lov om social pension udtrykkeligt at være taget stilling til rækkevidden af § 28, stk. 3, nr. 4, i forhold til hensidden i uskiftet bo. Under hensyn til, at der er tale om videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den tidligere pensionslovgivning og til, at den nugældende bestemmelse er bredere formuleret end de tidligere bestemmelser, finder jeg ikke at have holdepunkt for at antage, at der fra lovgivers side er taget afstand fra den hidtidige praksis. Tværtimod er det nærliggende at antage, at den er ønsket videreført.

Socialministeriets opfattelse, hvorefter afkald på hensidden i uskiftet bo, er omfattet af § 28, stk. 3, nr. 4, i lov om social pension, kan således ikke give mig grundlag for kritik."

§ 28, stk. 3, nr. 4, i lov om social pension (lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989) indeholder følgende bestemmelser

" Stk. 3. Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag og tillæg

....

4)Tillæg for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner i løbet af de seneste 10 år. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler herom."

I henhold til bestemmelsen har socialministeren i bekendtgørelse nr. 54 af 4. juli 1990, § 23 fastsat følgende

"§ 23. Bortgivelse efter lovens § 28 foreligger

1) Ved gaver eller arveforskud til personer (børn, børnebørn, ægtefælle, forældre m.v.), der er omfattet af § 44 om gaveafgift i bekendtgørelse nr. 62 af 6. februar 1987 af lov om afgift af arv og gave.

2) Ved arveforskud til andre end personer, der er nævnt i 1), eller ved gaver, der er skattepligtige for modtageren.

3) Ved afkald på underholdsbidrag eller ved afkald på anden løbende ydelse, der tjener til forsørgelse af pågældende, hvis dispositionen ikke er omfattet af 1) eller 2).

4) Ved afkald på retten til at sidde i uskiftet bo eller ved afkald på falden arv."

Reglerne finder ifølge § 85, stk. 4, i bistandsloven (lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989) tilsvarende anvendelse ved fastsættelse af betaling for plejehjemsophold.

Socialministeriet fastsatte i cirkulære nr. 160 af 22. december 1986, pkt. 115, at ønske om at skifte et uskiftet bo betragtedes som bortgivelse af midler.

A gjorde over for Socialministeriet gældende, at pkt. 115 i ovennævnte cirkulære strider imod bistandsloven samt arvelovens regler om hensidden i uskiftet bo. A gjorde bl.a. følgende gældende

"I forbindelse med at jeg har en klient, der er flyttet på plejehjem er jeg blevet opmærksom på de ovenfor anførte bestemmelser, nemlig bistandslovens § 84 og Socialministeriets cirkulære af 22.12.1986. I sidstnævnte cirkulæres pkt. 115 står anført, at såfremt en ægtefælle, der er på vej på et plejehjem eller er på plejehjem, ønsker at skifte et uskiftet bo, betragtes dette som bortgivelse af midler. Det er min opfattelse, at cirkulæret på dette punkt er i strid med bistandsloven. Det er også i strid med det danske skiftelovssystem og retsvirkningssystem i øvrigt. Her er det således, at enhver person har rådighed over sin egen bodel og kan anvende denne bodel. I forbindelse med det uskiftede bo er det således, at den der hensidder i uskiftet bo fører en bestyrelse videre af den bodel, der har tilhørt den afdøde ægtefælle.

I arvelovens § 14 er der givet ægtefællen en ret til at hensidde i uskiftet bo. Ved den nævnte bestemmelse i cirkulæret, er der givet ægtefællen en pligt til at hensidde i uskiftet bo. Denne pligt har efter min formening ikke lovhjemmel noget sted. Det er klart, at såfremt det uskiftede bo skiftes, kan ægtefællen ikke fragå arv efter den afdøde ægtefælle. Dette kan betragtes som bortgivelse af midler.

Jeg skal derfor høfligst bede om ministerens bekræftelse på, at der generelt kan foretages skifte i uskiftede boer, også selv om personen er på plejehjem eller på vej til plejehjem. Et skifte i en sådan situation vil ikke medføre, at det er det tidligere fællesbo, der inddrages i forbindelse med beregning af ophold på plejehjem.

..."

Socialministeriet svarede i skrivelse af 22. december 1989. Ministeriet henviste bl.a. til følgende

"...

Det fremgår således af § 85, stk. 4, at de regler, der er fastsat i § 28, stk. 3, nr. 4, i lov om social pension, finder tilsvarende anvendelse ved beregningen af betalingen.

I § 28, stk. 3, nr. 4, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989, fastsættes følgende

"Tillæg for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner i løbet af de seneste 10 år. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler herom."

I kapitel 6 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 874 af 23. december 1987 om social pension er der i medfør af § 28, stk. 3, nr. 4, sidste pkt., fastsat nærmere regler om forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved bortgivelse.

Ifølge bekendtgørelsens § 24, nr. 4, foreligger bortgivelse efter lovens § 28 ved afkald på retten til at sidde i uskiftet bo eller ved afkald på falden arv.

Ifølge § 25, stk. 4, forhøjes indtægtsgrundlaget i de tilfælde, der er omfattet af § 24, nr. 4, med 8 pct. af det uskiftede beløb eller af det beløb, der er faldet i arv, bortset fra 8.000 kr.

Forhøjelsen af indtægtsgrundlaget vedvarer ifølge § 26 i indtil 10 år fra det tidspunkt, hvor dispositionen er foretaget.

Disse regler er gengivet i pkt. 54 i Socialstyrelsens vejledning af 18. august 1988 om nogle tilbud til ældre, førtidspensionister m.fl. efter bistandslovens § 60 og §§ 74-86. Denne vejledning har fra 1. januar 1989 afløst bl.a. punkt 115 i Socialministeriets cirkulære af 22. december 1986 om institutioner under kommunerne.

De ovenfor nævnte regler medfører ikke en pligt til hensidden i uskiftet bo. Reglerne betyder derimod, at der i relation til beregningen af social pension samt betaling for ophold i plejehjem sker en forhøjelse af indtægtsgrundlaget ved skifte af det uskiftede bo.

I det tilfælde, som De omtaler i Deres brev af 11. december 1989, vil der således kunne blive tale om en forhøjelse af beregningsgrundlaget ved afkald på retten til at sidde i uskiftet bo i overensstemmelse med de ovennævnte regler."

I A's klage til mig fastholdt han den retsopfattelse, han gav udtryk for over for Socialministeriet. A anførte endvidere, at § 28, stk. 3, nr. 4, efter hans opfattelse ikke indeholder bemyndigelse for Socialministeriet til at fastsætte reglen i § 23, nr. 4 i bekendtgørelsen om social pension. A bemærkede bl.a.

"...

Undertegnede finder imidlertid, at Socialministeren har overskredet sin bemyndigelse i forbindelse med fastlæggelse af regler om beregning af bortgivelse af midler i h.t. lov om social pension § 28, stk. 3, nr. 4. Socialministeriet har her indfortolket, at bortgivelse af midler vil foreligge i det tilfælde, at en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, ønsker at skifte. I førnævnte skrivelse af 22. december 1989 har Socialministeriets departement anført, at der foreligger bortgivelse, såfremt ægtefællen giver afkald på retten til at sidde i uskiftet bo. Det er min opfattelse, at Socialministeriet her tilkendegiver en misforståelse af institutionen uskiftet bo.

Institutionen uskiftet bo er i h.t. arvelovens kap. 3, § 8 en ret den efterlevende ægtefælle har til at fortsætte fællesboet uden at skifte med fælles livsarvinger. Det er således en ret, der regulerer forholdet imellem den efterlevende ægtefælle og fælles livsarvinger og i samme omfang en forpligtelse, som den efterlevende ægtefælle påtager sig overfor tidligere ægtefælles kreditorer. I den udstrækning en efterlevende ægtefælle ikke ønsker at indgå i forpligtelsen eller ønsker at frigøre sig for forpligtelsen overfor kreditorerne, må ægtefællen være berettiget hertil uden at skulle straffes af sociale foranstaltninger. Dette er hvad der umiddelbart fremgår af arvelovens kap. 3, hvortil yderligere kunne henvises til vedrørende de såkaldte misbrugstilfælde, jfr. arvelovens § 20. Skulle en sådan situation opstå, ville en efterlevende ægtefælle ikke alene være pligtig at skifte med arvingen, men ville derudover yderligere kunne "straffes" af de sociale myndigheder.

Det er derfor min klare opfattelse, at Socialministeriets bekendtgørelse på dette punkt er i strid med lovgivningen."

I en udtalelse af 27. juli 1990 uddybede Socialministeriet ministeriets opfattelse på følgende måde

"...

Socialministeriet skal indledningsvis for en ordens skyld bemærke, at bemyndigelsen til at socialministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg til indtægtsgrundlaget for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling nu står i § 28, stk. 3, nr. 4, jf. Socialministeriet lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989, og at det nærmere indhold af reglerne nu fremgår af § 23, nr. 4 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 4. juli 1990 om socialpension.

Socialministeriet mener fortsat, at bekendtgørelsens § 23, nr. 4 ligger inden for bemyndigelsen i pensionslovens § 28, stk. 3, nr. 4, som vedrører de tilfælde, hvor pensionisten ved bortgivelse eller lignende dispositioner har forringet sin økonomiske stilling.

Det kan i tilslutning hertil oplyses, at lovfastsættelsen af regler om bortgivelse tidligere havde en noget anderledes udformning.

Pensionsberegning ved afkald på retten til hensidden i uskiftet bo.

A rettede henvendelse til mig vedrørende beregning af social pension i tilfælde, hvor den pensionsberettigede har givet afkald på hensidden i uskiftet bo.

Sagen er rejst på baggrund af følgende bestemmelser

Resumé

A klagede over, at Socialministeriet (SM) ved beregning af social pension anser afkald på retten til at sidde i uskiftet bo efter en afdød ægtefælle for omfattet af § 28, stk. 3, nr. 4, i lov om social pension om forringelse af vedkommendes økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner. A gjorde gældende, at opfattelsen var i strid med bistandsloven samt arvelovens regler om hensidden i uskiftet bo, og anførte til støtte herfor, at den længstlevende ægtefælle ifølge arvelovens § 14 har ret til at hensidde i uskiftet bo.

Ombudsmanden udtalte, at hovedvirkningen af hensidden i uskiftet bo er, at den længstlevende ægtefælle overtager fællesboet uden at skulle skifte med fælles livsarvinger, og da ægtefællen i levende live udøver en ejers rådighed over boet, kunne det ikke kritiseres, at SM generelt opfatter adgangen som en økonomisk betryggelse og derfor sidestiller afkald herpå med bortgivelse af midler. Ombudsmanden lagde herved også vægt på, at SM's opfattelse måtte anses for en videreførelse af ældre praksis vedrørende tilsvarende bestemmelser i den tidligere pensionslovgivning. (J. nr. 1990-42-044).