Ingen almindelig frist for udnyttelse af rekursmulighed.

Ingen almindelig frist for udnyttelse af rekursmulighed.

A klagede over en afgørelse fra formanden for Det Sociale Ankenævn for Århus Amt, hvorved han afviste at realitetsbehandle en klage over Hinnerup Kommunes Socialforvaltnings mundtligt meddelte afgørelse af 31. maj 1983.

Det fremgik af sagen, at A i skrivelse af 7. oktober 1988 klagede til ankenævnet over, at socialforvaltningen i afgørelsen fra 1983 havde standset udbetaling af hjælp efter bistandslovens § 42 under henvisning til, at hun havde fået udbetalt en arbejdsskadeerstatning. I klagen var anført bl.a. følgende

"...

Grunden til at jeg ikke har fået anket sagen før, skyldes bl.a. at jeg fra Hinnerup Kommune ikke blev gjort bekendt med ankemulighederne, og først senere er blevet klar over, at der findes en ankemulighed. En anden grund er min familiemæssige situation, og at jeg i den mellemliggende tid fortsat har været syg og som tidligere nævnt har måttet gennemgå endnu en operation i ryggen...."

Efter at have indhentet supplerende oplysninger fra klageren og Hinnerup Kommune meddelte nævnsformanden afslag på at optage klagen til behandling, idet han bl.a. anførte

"...

Det fremgår ikke af journalen (socialforvaltningens; min bemærkning), om (A) i forbindelse med den påklagede afgørelse er meddelt ankevejledning, men det fremgår, at (A) i august 1982 udtrykte utilfredshed med udmålingen af § 42-støtten, og at (A) på det tidspunkt er oplyst om ankemulighed og under drøftelser med forvaltningen oplyste (A), at (A) havde været i kontakt med ankeafdelingen.

(A) har over for ankeafdelingen oplyst, at grunden til, at klagen først er indgivet i oktober 1988 er, at (A) ikke var blevet gjort bekendt med ankemulighederne fra Hinnerup kommune, og at efter (A) fra anden side var gjort bekendt med ankemuligheden havde været syg og først havde mulighed for at indsende klagen i oktober 1988.

Som det er meddelt (A) i brev af 13. juni 1989 har ankenævnet i tilfælde, hvor der ikke gælder nogen klagefrist med støtte i den forvaltningsretlige litteratur anlagt den praksis, at klageretten bortfalder, hvis der går en efter forholdene urimelig lang tid inden der indgives klage. (der kan f.eks. henvises til Poul Andersen Forvaltningsret 4. udgave, side 525).

Efter en samlet bedømmelse af oplysningerne i sagen finder ankenævnets formand, at der fra afgørelsen er meddelt (A) til klagen er indgivet er hengået så lang tid (over 5 år), at der ikke er grundlag for at realitetsbehandle sagen.

..."

I anledning af A's klage til mig henholdt formanden sig til denne afgørelse uden yderligere bemærkninger.

Efter en gennemgang af sagen og drøftelser med nævnsformanden anførte jeg følgende i en skrivelse til ham

"Den udtalelse fra Poul Andersen, som De i afgørelsen har henvist til, stammer fra 5. udgave af Dansk Forvaltningsret, der blev udgivet i 1965. Siden er spørgsmålet om klagefrister blevet behandlet nærmere i det udvalg under Justitsministeriet, som afgav betænkning 657/1972 om begrundelse af forvaltningsafgørelser og administrativ rekurs m.v. I betænkningens s. 63, 1. spalte, er bl.a. anført følgende

"Efter gældende ret findes ingen almindelig frist, inden for hvilken klage i den administrative rekurs skal indgives. Efter forholdets natur kan man ganske vist opstille en grundsætning om, at forvaltningen ikke kan realitetsbehandle en klage, som indgives så sent, at der ikke kan skaffes - eller i alt fald kun med besvær kan skaffes - bevismæssigt grundlag for klagens behandling. Men man kan ikke ud fra forholdets natur fastsætte en bestemt klagefrist."

Denne retsopfattelse er i den senere juridiske litteratur blevet fastholdt og udbygget, jf. f.eks. Lars Nord-skov Nielsen, Forvaltningsret, Administrativ Rekurs og Folketingets Ombudsmand (Det samfundsvidenskabelige fakultets reprocenter, 1986) s. 18. I Forvaltningsret, Almindelige Emner (2. udgave 1989) er anført, at også hensynet til dem, der har indrettet sig på den trufne afgørelses opretholdelse kan tale imod, at sagen tages op til ny vurdering (s. 288). Endvidere skal jeg henvise til Juridisk Grundbog, Forvaltningen, bind 4 (1989), hvor der s. 259 er anført følgende

"Der gælder ingen almindelig frist for udnyttelsen af en rekursmulighed. Almindelige privatretlige synspunkter og -regler om forældelse kan ikke anvendes. Således gælder der ikke en almindelig 5-årig forældelsesregel i lighed med bestemmelserne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Efter omstændighederne vil en rekursmyndighed dog alligevel kunne afvise at behandle en klage over en meget gammel afgørelse. Dette må formentlig gælde, hvis afgørelsen ikke længere har nogen retlig eller faktisk betydning, og klageren derfor ikke har nogen retlig interesse i af få afgørelsen ændret, eller hvis forholdet ikke længere lader sig oplyse. Som det fremgår, må der foretages en helt konkret vurdering, og der kan ikke angives nogen absolut tidsgrænse."

Jeg henviser endvidere til det eksempel fra administrativ praksis, der var omtalt samme sted.

Under henvisning til disse udtalelser om gældende ret på området anmoder jeg Dem om nærmere at redegøre for de hensyn som blev tillagt betydning ved Deres afgørelse af den konkrete sag, jf. herved bestemmelserne i forvaltningslovens § 24, stk. 1."

I skrivelse af 26. juli 1990 meddelte nævnsformanden mig følgende

"...

Ankenævnets formand har på ny vurderet spørgsmålet om realitetsbehandling af den indgivne klage. Under henvisning til den retsopfattelse, der er kommet til udtryk i ovenstående citat (Juridisk Grundbog, Forvaltningen, bind 4 (1989), s. 259; min bemærkning), er det nævnsformandens opfattelse, at der i forbindelse med den indgivne klage ikke foreligger omstændigheder, der vil kunne begrunde en afvisning af at realitetsbehandle klagen. Den indgivne klage vil derfor blive optaget til behandling i Det sociale Ankenævn."

Herefter foretog jeg ikke videre i sagen.

Resumé

Formanden for et amtsankenævn (B) afviste at optage en klage til behandling med henvisning til den lange tid, der var gået siden den påklagede afgørelse. A havde i oktober 1988 klaget over en mundtligt meddelt afgørelse fra maj 1983.

Under henvisning til forskellige udtalelser i betænkning nr. 657/1972 og nyere juridisk litteratur vedrørende spørgsmålet om hvorvidt der findes en almindelig frist for udnyttelse af en rekursmulighed, anmodede ombudsmanden om en redegørelse for de hensyn, som B havde tillagt betydning ved den konkrete afgørelse.

B meddelte herefter, at den indgivne klage nu ville blive optaget til behandling. (J. nr. 1990-230-053).