A-skatteindeholdelse, hvor skatteyderen ikke har afleveret skattekort til arbejdsgiveren.

A-skatteindeholdelse, hvor skatteyderen ikke har afleveret skattekort til arbejdsgiveren.

A klagede over en udtalelse fra Skatteministeriet, hvorefter det var i overensstemmelse med ministeriets opfattelse, at en arbejdsgiver i tilfælde, hvor skatteyderen ikke havde afleveret sit skattekort til arbejdsgiveren, og hvor arbejdsgiveren havde modtaget oplysninger fra skattevæsenet om trækprocent og fradrag, benyttede disse oplysninger ved skattetrækket. Arbejdsgiveren gav dog kun fradrag, hvis han havde opbevaret skatteyderens hovedkort i den periode, som lønnen vedrørte.

Det fremgik af sagen, at A i begyndelsen af 1990 ikke havde afleveret sit skattekort til tiden, men alligevel var blevet trukket i skat i overensstemmelse med den trækprocent, som han havde ifølge sit skattekort. Således var der blevet trukket 55% i hans løn for januar måned 1990, uden at der samtidig var taget hensyn til de fradrag, som han ifølge sit skattekort havde. Han havde kun regnet med at få indeholdt 50% i lønnen.

I anledning af en klage til skatteministeren fra A over forholdet indhentede Skatteministeriet, Departementet, en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen, der anførte følgende

"...

(A) rejser et spørgsmål omkring forståelsen af bestemmelserne i kildeskattelovens § 48, stk. 7 og 8.

(A) har ikke afleveret sit hovedkort til sin arbejdsgiver, hvorfor han - under henvisning til kildeskattelovens § 48, stk. 7 - mener, at arbejdsgiveren skal indeholde 50% i skat ved lønudbetaling.

Skatteyderens arbejdsgiver har fra skattevæsenet modtaget oplysning om dennes fradrag og trækprocent, jævnfør kildeskattelovens § 48, stk. 8.

Arbejdsgiveren har - i overensstemmelse med oplysningerne fra skattevæsenet - ved lønudbetaling indeholdt 55% i skat. Han har ikke givet fradrag.

For at sikre, at en arbejdstager for en given periode kun opnår fradrag hos én arbejdsgiver, må kun den arbejdsgiver, der har haft arbejdstagerens hovedkort i sin besiddelse i den pågældende periode, indrømme fradrag. Dette gælder også i de tilfælde, hvor en arbejdsgiver fra skattevæsenet har modtaget oplysninger om trækprocent og fradrag. Dette synspunkt har Skatteministeriet, Skattedepartementet, tiltrådt i en afgørelse af 14. september 1988 (Skd 580-7693-101).

Told- og Skattestyrelsen har beskrevet denne fremgangsmåde i sin vejledning "Skattetræk", januar 1988, side 18, der er udsendt til alle indeholdelsespligtige."

Af denne vejledning fremgår bl.a.

" Skattekort mangler

Afleverer/foreviser arbejdstageren intet skattekort, skal A-skatten trækkes med 50% af bruttoindtægten. Det anførte gælder også, hvis indkomstmodtageren angiver, at skattekort ikke er modtaget, eller at det er bortkommet.

.....

Skattevæsenet kan meddele arbejdsgiveren de oplysninger, der ellers fremgår af skattekortet. Skatten skal da trækkes på dette grundlag. ...

Hovedkortet skal også her opbevares af arbejdsgiveren som betingelse for, at der kan gives fradrag ved trækberegningen."

I en skrivelse til A udtalte skatteministeren bl.a. følgende

"Det er rigtigt, at arbejdsgiveren skal trække skat med 50% når skattekortet ikke er afleveret til arbejdsgiveren. Men i de tilfælde, hvor en arbejdsgiver har modtaget oplysninger fra skattevæsenet om trækprocent og fradrag, skal arbejdsgiveren benytte disse oplysninger ved skattetrækket. Arbejdsgiveren må dog kun give fradrag, hvis han har opbevaret hovedkortet i den periode, lønnen vedrører. Det fører derfor i dit tilfælde til, at arbejdsgiveren skal benytte den trækprocent, som skattevæsenet har oplyst ham om, uden at han må give dig fradrag.

Jeg har forståelse for, at det kan virke ulogisk, at arbejdsgiveren skal benytte den høje trækprocent, når han ikke samtidig må give fradrag.

Reglen er der for at sikre, at der ikke gives fradrag hos flere arbejdsgivere for samme periode. Hvis der kunne gives fradrag i en situation som din, ville en arbejdstager kunne komme ud for, at der blev givet ekstra fradrag ved at benytte hovedkortet hos en anden arbejdsgiver.

Jeg mener derfor, at din arbejdsgiver har benyttet den korrekte fremgangsmåde ved skattetrækket."

I sin klage til mig underbyggede A sit synspunkt om, at der kun skulle indeholdes 50 pct. i hans løn, med, at kolleger til ham, der ligeledes var ansat i den pågældende kommune, men var forudlønnede, fik deres løn for januar udbetalt ultimo december med fuldt fradrag og den rette trækprocent, selv om arbejdsgiveren ikke på dette tidspunkt var i besiddelse af deres skattekort.

På baggrund af A's klage anmodede jeg i en skrivelse til Skatteministeriet særligt ministeriet om på baggrund af ordlyden i kildeskattelovens § 48, stk. 8, nærmere at redegøre for, i hvilke tilfælde indeholdelse af skat efter ministeriets opfattelse skulle ske på grundlag af henholdsvis oplysningerne i skattekortet, bikortet eller frikortet.

I en udtalelse i anledning af klagen anførte Skatteministeriet bl.a. følgende

"I henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 7, skal der indeholdes med 50 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag, hvis den skattepligtige hverken har afleveret skattekort eller forevist bikort eller frikort.

Kildeskattelovens § 48, stk. 7, skal sikre, at et fradrag ikke kan benyttes hos flere forskellige lønudbetalere. Er der ikke afleveret et skattekort eller forevist et frikort, må der følgelig ikke indrømmes fradrag ved lønudbetalingen.

I henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 8, kan skattemyndighederne meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, der ellers fremgår af skattekortet, bikortet eller frikortet, og indeholdelse af A-skat skal da ske på grundlag af disse oplysninger.

Kildeskattelovens § 48, stk. 8, skal sikre, at en indeholdelsespligtig, der modtager skattekortoplysninger fra skattemyndighederne kan lægge disse oplysninger til grund for indeholdelsen.

Begge bestemmelser omhandler således situationer, der afviger fra kildeskattelovens udgangspunkt, som er, at der er afleveret et skattekort eller forevist bikort eller frikort, og hvor eventuel indeholdelse sker på baggrund af dette kort.

De to ovennævnte bestemmelser er klare nok, når bestemmelserne benyttes enkeltvis. Det må imidlertid erkendes, at bestemmelserne ikke indbyrdes er særligt godt afstemt. Dette kan selvsagt medføre vanskeligheder i tilfælde, hvor begge bestemmelser skal finde anvendelse.

Skatteministeriet finder, at kildeskattelovens § 48, stk. 7, også må finde anvendelse i de tilfælde, hvor skattemyndighederne meddeler de indeholdelsespligtige de relevante oplysninger. Dette skyldes, at der også i disse situationer er en mulighed for at misbruge et skattekort eller et frikort.

For så vidt angår trækprocenten finder Skatteministeriet, at denne må fastsættes ud fra kildeskattelovens § 48, stk. 8, idet det i en række tilfælde ikke vil være tilstrækkeligt at indeholde skat med 50 pct., uagtet der ikke indrømmes fradrag. Et ikke ubetydeligt antal skatteydere har således en trækprocent på noget over 50 samtidig med, at de pågældende skatteydere kun har et ganske ubetydeligt fradrag.

Af disse grunde finder Skatteministeriet, at der i tilfælde som f.eks. (A's) skal ske en indeholdelse med den trækprocent, som er oplyst af skattemyndighederne, men uden fradrag.

For så vidt angår det af (A) anførte om fradragsbeløb for forudlønnede skal bemærkes, at lønnen for januar måned for forudlønnede medarbejdere, allerede klargøres og indberettes til edb-behandling i begyndelsen af december måned, for nogle medarbejdere altså før skattekortet er modtaget. Ved klargøringen af februarlønnen en af de første dage i januar måned kontrolleres det, at skattekortet er afleveret. I modsat fald gives der ikke noget fradragsbeløb i februarlønnen, ligesom der i februarlønnen korrigeres for det manglende skattetræk for januar måned. Det skal bemærkes, at arbejdsgiveren således er i besiddelse af skattekortet i den periode lønnen vedrører, nemlig januar måned.

Det bemærkes, at skatteministeren, når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor, kan bestemme, at der skal gælde afvigelser fra reglerne i kildeskattelovens § 48, jf. kildeskattelovens § 55 A. Skatteministeriet anser imidlertid ikke ovennævnte fremgangsmåde for at være en afvigelse fra nævnte bestemmelser."

I en skrivelse til A udtalte jeg følgende

"Kildeskattelovens § 48, stk. 1, 7 og 8, har følgende ordlyd

" Stk. 1. Til brug ved indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst udsteder skattemyndighederne skattekort og bikort til skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år. Modtagere af A-indkomst skal aflevere skattekort til eller forevise bikort for den indeholdelsespligtige.

...

Stk. 7. Har den skattepligtige hverken afleveret skattekort eller forevist bikort eller frikort, skal der indeholdes 50 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2-3.

Stk. 8. Skattemyndighederne kan meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, der ellers fremgår af skattekortet, bikortet eller frikortet. Indeholdelse af A-skat skal da ske på grundlag af disse oplysninger."

I bemærkningerne til lovforslaget til den nugældende § 48, stk. 8, som er optrykt i Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1673, er anført følgende

"Hvis en skatteyder ikke afleverer skattekort eller foreviser bikort, skal der indeholdes A-skat med 40 pct. (nu 50 pct., min tilføjelse) af A-indkomsten uden fradrag. Der kan være tilfælde, hvor skatteyderen ser en fordel i ikke at aflevere sit skattekort. Det vil da være praktisk, om skattemyndighederne kan give den indeholdelsespligtige de oplysninger, der indeholdes i skattekortet, således at han kan foretage indeholdelse af foreløbig skat på det grundlag, som skattemyndighederne har fastsat. En sådan adgang til direkte henvendelse til de indeholdelsespligtige vil desuden kunne anvendes som en service for større grupper af skatteydere med ret ensartede beskatningsforhold, f.eks. folkepensionister. Man vil derved kunne spare de pågældende for besværet med selv at aflevere skattekortet på det sted, hvor indeholdelsen af skat skal foretages."

Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48, stk. 1, udsteder skattemyndighederne skattekort og bikort til skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år. Modtageren af A-indkomst skal aflevere skattekort eller forevise bikort for den indeholdelsespligtige.

Kildeskattelovens § 48, stk. 7 og 8, angår tilfælde, hvor skatteyderen ikke som forudsat afleverer eller foreviser skattekort/bikort/frikort.

Forståelsen af reglen i stk. 7 giver ikke anledning til problemer: i disse tilfælde skal skattetræk ske med 50 pct. uden fradrag.

Efter ordlyden af stk. 8 skal skattetræk ske på grundlag af de oplysninger, der fremgår af skattekortet eller af bikortet eller af frikortet, og som meddeles af skattemyndighederne. Oplysningerne på skattekortet er oplysninger om trækprocent og om fradrag. Oplysningerne på bikortet er oplysning om trækprocent (men ikke om fradrag). Efter ordlyden af bestemmelsen skal skattetræk således ske med fradrag i de tilfælde, hvor der er givet oplysninger, der fremgår af skattekortet. I de tilfælde, hvor der er givet oplysninger, der fremgår af bikortet, skal der ske skattetræk uden fradrag.

Den af Skatteministeriet anførte opfattelse har den konsekvens, at kun oplysningerne i bikortet skal anvendes ved indeholdelse af A-skat i tilfælde, hvor en skatteyder ikke har afleveret sit skattekort eller forevist bikort eller frikort, og hvor den indeholdelsespligtige har fået de nævnte oplysninger fra skattevæsenet. Skatteministeren har herved bortfortolket, at indeholdelse i henhold til lovbestemmelsen kan ske såvel på grundlag af oplysningerne i hovedkortet, bikortet som frikortet.

Det er min opfattelse, at skattemyndighederne ikke i tilfælde, hvor myndigheden i overensstemmelse med kildeskattelovens § 48, stk. 8, vælger at meddele den indeholdelsespligtige de oplysninger, der ellers fremgår af skattekortet, bikortet eller frikortet, generelt kan bestemme, at kun oplysningerne i bikortet skal lægges til grund ved indeholdelsen.

Det må være en konkret vurdering af den skattepligtiges forhold og den antagelige grund til, at skattekort m.v. ikke er afleveret eller forevist, der er afgørende for, om fremgangsmåden i stk. 8 skal benyttes, og i bekræftende fald om det er oplysningerne i hovedkortet (herunder de indeholdte fradrag), i bikortet eller i frikortet, der skal anvendes ved indeholdelsen.

På denne baggrund har jeg samtidig hermed henstillet til Skatteministeriet, at ministeriet enten bringer administrationen af bestemmelsen i kildeskattelovens § 48, stk. 8, i overensstemmelse med lovens ordlyd eller tilvejebringer et regelgrundlag, der er i overensstemmelse med skattemyndighedernes administration.

Jeg har anmodet Skatteministeriet om underretning om, hvad ministeriet foretager på baggrund af min ovennævnte henstilling.

For så vidt angår Skatteministeriets bemærkning om, at ministeren i henhold til kildeskattelovens § 55 A kan bestemme, at der skal gælde afvigelser fra bl.a. reglen i lovens § 48, skal jeg bemærke, at denne bemyndigelse ikke ses at være udnyttet.

Det af Dem anførte eksempel angående indeholdelse af skat hos forudlønnede opfatter jeg som et specialtilfælde, som jeg ikke på baggrund af nærværende sag har fundet at burde tage stilling til."

Resumé

A, der i starten af indkomståret 1990 havde undladt at aflevere sit skattekort til sin arbejdsgiver, klagede over, at han i stedet for i henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 7, at få indeholdt A-skat med 50% i sin løn havde fået indeholdt A-skat svarende til den trækprocent, som han havde ifølge sit skattekort, men uden de i skattekortet anførte fradrag. Skatteministeriet (SKM) havde tilsluttet sig denne fremgangsmåde.

Ombudsmanden udtalte, at efter ordlyden i kildeskattelovens § 48, stk. 8, skal skattetræk ske på grundlag af de oplysninger, der fremgår af skattekortet eller af bikortet eller af frikortet, og som meddeles af skattemyndighederne. SKM´s opfattelse havde den konsekvens, at kun oplysningerne i bikortet skulle anvendes ved indeholdelse af A-skat i henhold til kildeskattelovens § 48, stk . 8. Det var ombudsmandens opfattelse, at skattemyndighederne ikke generelt kunne bestemme, at kun oplysningerne i bikortet skulle lægges til grund ved indeholdelsen. Dette måtte bero på en konkret vurdering af den skattepligtiges forhold og den antagelige grund til, at skattekort m.v. ikke var afleveret eller forevist. Ombudsmanden henstillede til SKM enten at bringe administrationen af bestemmelserne i kildeskattelovens § 48, stk. 8, i overensstemmelse med lovens ordlyd eller at tilvejebringe et regelgrundlag, der var i overensstemmelse med skattemyndighedernes administration. (J. nr. 1990-1239-220).