Samtidighed ved meddelelse af aktindsigt til pressen.

Samtidighed ved meddelelse af aktindsigt til pressen.

A, der var ansat som journalist ved TV 2, klagede over, at en begæring om aktindsigt, som han havde fremsat over for Told- og Skattestyrelsen ved skrivelse af 8. februar 1990 blev besvaret 3 dage efter, at Skattedepartementet havde besvaret en tilsvarende begæring fra Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det fremgik af de foreliggende oplysninger, at A ved skrivelse af 6. februar 1990 anmodede Told- og Skattestyrelsen om aktindsigt i al korrespondance med Datacentralen og Kommunedata vedrørende udstedelse af kreditnotaer i 1988 og vedrørende udskydelse af opgaver/betaling til 1989. Endvidere anmodede A om aktindsigt i journaloversigten for al korrespondance med Datacentralen, Kommunedata, Rigsrevisionen og Finansministeriet for 1988, 1989 og 1990 frem til dato. I skrivelse af 8. februar 1990 anmodede A endvidere om aktindsigt i alle fakturaer og kreditnotaer udstedt af Kommunedata og Datacentralen til Statsskattedirektoratet for månederne december, januar, februar og marts omkring årsskiftet 1985/86, 86/87 og 87/88. A gjorde i begge skrivelserne opmærksom på, at materialet skulle bruges i en række aktuelle nyhedsindslag i TV 2. Han anmodede derfor om hurtig behandling af sagen, idet den var af særlig offentlig interesse.

Ved to skrivelser dateret den 10. marts 1990, der blev telefaxet til Told- og Skattestyrelsen og registreret indgået i Told- og Skattestyrelsen henholdsvis den 7. og 8. marts 1990, anmodede en journalist, B, fra Jyllands-Posten om aktindsigt i eventuelle kreditnotaer for indkomstårene 1985/86, 86/87, 87/88 i Statsskattedirektoratet. Endvidere anmodede han om aktindsigt i korrespondancen mellem Statsskattedirektoratet og Datacentralen fra den 1. oktober til den 1. januar i alle regnskabsår fra 1979 til 1989, herunder i eventuelle kreditnotaer fra Datacentralen til direktoratet vedrørende periode.

I skrivelse af 14. marts 1990 meddelte Told- og Skattestyrelsen A, at det som led i styrelsens overvejelser i forbindelse med behandlingen af aktindsigtsanmodningen var nødvendigt at få sagen belyst fra flere afdelinger i styrelsen. Det ville derfor ikke være muligt at besvare A's henvendelse inden for 10-dages-fristen, jf. offentlighedslovens § 16, stk. 2; besvarelsen ville blive søgt fremskyndet mest muligt.

Ved skrivelse af 30. marts 1990 meddelte Told- og Skattestyrelsen A aktindsigt, i det omfang styrelsen fandt ham berettiget hertil.

Af Jyllands-Postens leder den 30. marts 1990 og af en artikel i den samme avis den 31. marts 1990 fremgik det, at avisen den 29. marts 1990 havde fået aktindsigt i materiale svarende til det materiale, som A den 6. og 8. februar 1990 havde anmodet om aktindsigt i.

I sin klage til mig anførte A, at han havde anmodet om aktindsigt i de pågældende bilag før Jyllands-Posten, men at Skattedepartementet uden om Told- og Skattestyrelsen havde sendt bilagene til Jyllands-Posten 3 dage før, de blev sendt til A. Endvidere anførte A, at § 16, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen ikke var blevet iagttaget, idet aktindsigten ikke var givet så hurtigt som muligt.

I en udtalelse i anledning af klagen anførte Told- og Skattestyrelsen følgende

"...indledningsvis bemærkes, at klagerens henvendelse, som er dateret den 8. februar 1990, først ses registreret hos Told- og Skattestyrelsen mandag den 12. marts 1990, men eventuelt er indgået fredag den 9. marts 1990.

Henvendelsen blev behandlet under ét sammen med en anden aktindsigtsanmodning fra klageren dateret den 6. februar 1990, som er registreret indgået hos Told- og Skattestyrelsen den 5. marts 1990.

Som led i behandlingen af aktindsigtsanmodningen var Told- og Skattestyrelsen i telefonisk kontakt med klageren umiddelbart efter modtagelsen af den første anmodning den 5. marts 1990. Her blev det aftalt, at anmodningen kunne begrænses til sager på "skattesiden", som er relevante i forhold til budgetsagerne. Klageren oplyste samtidigt, at der var endnu en anmodning om aktindsigt på vej.

I forbindelse med Told- og Skattestyrelsens behandling af aktindsigtsanmodningen var det nødvendigt at få sagen belyst fra flere af styrelsens afdelinger, herunder de relevante funktioner i det tidligere Statsskattedirektorat og Skatte- og Afgiftsstyrelsen. Denne høring faldt tidsmæssigt sammen med omorganiseringen af Told- og Skattestyrelsen og de hermed forbundne fysiske flytninger af bl.a. budgetfunktionerne, hvilket vanskeliggjorde en hurtigere besvarelse. Hertil kom, at en række af de regnskabsbilag, som der var begæret aktindsigt i, ikke umiddelbart var i Told- og Skattestyrelsens besiddelse, idet disse månedsvis er videresendt til Rigsrevisionen, uden der systematisk opbevares kopi hos styrelsen. Bilagene måtte således først rekvireres hos styrelsens kontraktspartnere, før der kunne foretages en samlet vurdering af, i hvilket omfang de ønskede oplysninger kunne kræves udleveret i medfør af offentlighedslovens bestemmelser.

Behandlingen af klagerens anmodning kunne således ikke gennemføres inden for 10-dagesfristen, som er udgangspunktet i offentlighedslovens § 16, stk. 2. Klageren blev orienteret om dette ved begrundet skrivelse af den 14. marts 1990, hvoraf ligeledes fremgik, at besvarelsen søges fremskyndet mest muligt.

Den 28. marts 1990 fik skatteministeren forelagt Told- og Skattestyrelsens svarskrivelse med bilag med orientering om, at materialet ville blive afsendt den 30. marts 1990."

I en udtalelse i anledning af klagen anførte Skatteministeriet følgende

"...forklaringen på, at udlevering af det ønskede materiale ikke er sket samtidig til "Jyllands-Posten" og til (A) er, at han har valgt en anden fremgangsmåde ved anmodningen om aktindsigt. (A's) anmodning er fremsendt skriftligt, hvorimod "Jyllands-Posten" har kontaktet Skatteministeriet direkte ved den assisterende ministersekretær.

Havde A anvendt samme fremgangsmåde som "Jyllands-Posten" var resultatet blevet det samme, at han havde fået materialet tilsendt af ministersekretæren."

A kommenterede udtalelserne således

"...

Skatteministeriets svar er bemærkelsesværdigt, idet brevet fastslår, at der er flere forskellige fremgangsmåder at søge aktindsigter på, og at ventetiden afhænger af, hvilken fremgangsmåde der vælges.

Efter min opfattelse er der ikke i offentlighedsloven tvivl om, at jeg valgte den korrekte fremgangsmåde, mens Jyllands-Posten teknisk set valgte den forkerte fremgangsmåde.

Skatteministeriets svar rejser derfor en række principielle spørgsmål

1) Det fastslås, at en offentlig myndighed kan have flere parallelle måder at behandle sager på. Hvis borgeren vælger den i loven foreskrevne fremgangsmåde, så kan man få en dårligere behandling, end hvis man vælger en anden fremgangsmåde.

Hvis den praksis accepteres, så udhules borgernes adgang til en ligelig sagsbehandling.

2) Hvis Folketingets Ombudsmand godkender Skatteministeriets behandling af denne sag og i særdeleshed ministeriets (udtalelse til ombudsmanden) vil det grundlæggende ændre vilkårene for at søge aktindsigt.

Journalister vil i så fald være nødt til at søge alle aktindsigter direkte hos ministeren - og muligvis parallelt i styrelsen eller direktoratet - for at være sikker på at få materialet samtidigt med konkurrerende medier.

En sådan procedure er ikke alene administrativ uhensigtsmæssig, den vil også udhule værdien af klageadgangen til ministeren.

3) Hvis Folketingets Ombudsmand skulle vælge at acceptere Skatteministeriets svar, vil jeg venligst anmode om, at det bliver fastslået, at aktindsigter i styrelser og direktorater kan søges direkte hos ministeren, og at borgerne har krav på en behandling af en sådan ansøgning.

I modsat fald vil der opstå to parallelle fremgangsmåder - en hurtig og en langsom - og ministeren vil have adgang til at afgøre, hvem der har adgang til den hurtige fremgangsmåde.

4) Skatteministeriet antyder, at jeg ved en skriftlig anmodning selv har forsinket min aktindsigt. Jeg skal indledningsvis bemærke, at jeg først rettede en telefonisk henvendelse til Told- og Skattestyrelsen. Her bad man imidlertid om en skriftlig henvendelse, som det iøvrigt er almindelig praksis i de fleste ministerier, direktorater og styrelser. Hvis Skatteministeriets svar accepteres, skal jeg venligst bede Folketingets Ombudsmand præcisere, at offentlige myndigheder ikke kan bede om skriftlig henvendelse, og har pligt til at behandle mundtlige henvendelser.

Specifikt for denne sag vil jeg gerne henlede opmærksomheden på sidste afsnit i svarskrivelsen fra Told- og Skattestyrelsen (til ombudsmanden). Det fremgår heraf, at ministersekretariatet blev oplyst om, at materialet til mig ikke ville blive afsendt før 30. marts 1990. Ministersekretariatet har dermed positivt været vidende om, at jeg fik en dårligere behandling end Morgenavisen Jyllands-Posten."

Jeg udtalte følgende i en skrivelse til A

"Jeg må lægge til grund, at Deres skrivelse af 6. februar 1990 er indgået i Told- og Skattestyrelsen den 5. marts 1990, og at Deres skrivelse af 8. februar 1990 er indgået i Told- og Skattestyrelsen den 12. marts 1990, eventuelt den 9. marts 1990, som det er anført af Told- og Skattestyrelsen i udtalelsen af ... .

Endvidere må jeg lægge til grund, at henvendelsen fra (B) er modtaget i Told- og Skattestyrelsen henholdsvis den 7. og 8. marts 1990, således som Told- og Skattestyrelsen har anført på telefaxen.

Jeg har endvidere forstået Skatteministeriets udtalelse af ... således, at Morgenavisen Jyllands-Posten har fået meddelt aktindsigt på grundlag af en telefonisk kontakt til Skatteministeriet direkte ved den assisterende ministersekretær.

Offentlighedslovens § 16 indeholder følgende krav til myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med aktindsigtsbegæringer

" Stk. 1. Vedkommende myndighed afgør snarest, om en begæring skal imødekommes, og om den, der har fremsat begæringen, skal gøres bekendt med dokumenterne ved, at der gives adgang til gennemsyn på stedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi.

Stk. 2. Er en begæring om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, skal myndigheden underrette den begærende om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

..."

Told- og Skattestyrelsen har inden den i offentlighedslovens § 16, stk. 2, nævnte frist på 10 dage underrettet Dem om, at behandlingen af aktindsigtsbegæringen ikke kunne finde sted inden fristens udløb, men at besvarelsen blev søgt fremskyndet mest muligt.

Under henvisning hertil, og til, at besvarelsen blev givet den 30. marts 1990, finder jeg ikke at have grundlag for at kritisere sagsbehandlingstiden.

Der er ikke i offentlighedsloven (eller i forvaltningsloven) foreskrevet nogen bestemt form, hvori aktindsigtsbegæringer skal fremsættes. For behandlingen af en aktindsigtsanmodning er det principielt uden betydning, i hvilken form anmodningen er fremsat. Der er heller ikke i offentlighedsloven (eller i forvaltningsloven) givet bestemmelser om, i hvilken rækkefølge begæringer om aktindsigt skal behandles i tilfælde, hvor der foreligger begæring om aktindsigt i det samme materiale fra forskellige personer. Den enkelte borger har således ikke noget krav på, at en henvendelse fra den pågældende til en offentlig myndighed behandles før en bestemt anden henvendelse, men har alene krav på, at afgørelse bliver truffet inden for rimelig tid (herunder inden for eventuelle tidsfrister fastsat i gældende regler), og at prioriteringen af sagerne sker på et sagligt grundlag. Prioriteringen må således ikke medføre en usaglig forskelsbehandling.

Jeg har forståelse for, at pressen af hensyn til konkurrenceforhold inden for nyhedsformidlingen har en interesse i, at afgørelser om aktindsigt med den deraf følgende videregivelse af oplysninger meddeles samtidig, når flere begæringer om aktindsigt i det samme materiale samtidig er under behandling hos myndighederne. Jeg må anse det for ønskeligt, om myndighederne, i det omfang det er muligt, tager hensyn til disse interesser ved meddelelse af aktindsigt. Hensynet har særlig vægt i et tilfælde som det foreliggende, hvor det drejer sig om en sag, der er genstand for betydelig presseomtale. Skatteministeriets mulighed for at tilgodese hensynet må ses i sammenhæng med, at ministeriet fandt, at det var nødvendigt at overskride 10-dages-fristen i offentlighedslovens § 16, stk. 2, for som led i overvejelserne at få belyst sagen fra flere afdelinger i ministeriet, Told- og Skattestyrelsen.

Jeg har ikke grundlag for at antage, at Skatteministeriet bevidst for at favorisere Jyllands-Posten har ekspederet Deres aktindsigtsanmodning senere end anmodningen fra Jyllands-Posten. Jeg finder imidlertid, at det havde været nærliggende, om Skatteministeriet i den foreliggende sag havde tilrettelagt behandlingen af anmodningerne om aktindsigt på en sådan måde, at det ovennævnte hensyn var blevet tilgodeset, d.v.s. at aktindsigtsafgørelserne var blevet meddelt samtidig.

Jeg har gjort Skatteministeriet og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse."

Resumé

TV-journalist (A) klagede over, at en journalist fra et dagblad (B) havde fået meddelt aktindsigt hos Told- og Skattestyrelsen i noget nærmere angivet materiale 3 dage før A. De to journalister havde begæret aktindsigt næsten samtidig. B havde endvidere rettet telefonisk henvendelse til skatteministerens ministersekretær om aktindsigtsbegæringen.

Ombudsmanden udtalte, at det for behandlingen af en akt-indsigtsanmodning principielt er uden betydning, i hvilken form anmodningen er fremsat. Der findes ikke nogen bestemmelse om, i hvilken rækkefølge begæringer om aktindsigt skal behandles i de tilfælde, hvor flere personer har fremsat begæring.

Ombudsmanden udtalte forståelse for, at pressen af hensyn til konkurrenceforhold inden for nyhedsformidlingen har interesse i, at afgørelsen om aktindsigt i sådanne situationer meddeles samtidig. Ombudsmanden anså det derfor for ønskeligt, om myndighederne i det omfang, det er muligt, tager hensyn til disse interesser ved meddelelse af aktindsigt. Dette hensyn havde særlig vægt i et tilfælde som det foreliggende, hvor der var tale om en sag, der var genstand for betydelig presseomtale.

I den konkrete sag fandt ombudsmanden ikke grundlag for at antage, at Skatteministeriet bevidst havde favoriseret B. Ombudsmanden meddelte dog Skatteministeriet, at det havde været nærliggende, om ministeriet havde imødekommet aktindsigtsanmodningerne samtidig. Herved lagde ombudsmanden bl.a. vægt på den tid, som ministeriet havde haft til at ekspedere sagen. (J. nr. 1990-665-222).