Planstyrelsens behandling af retligt spørgsmål.

Planstyrelsens behandling af retligt spørgsmål.

A klagede over Planstyrelsens afslag på at behandle A's klage over, at Gentofte Kommune havde afvist at give tilladelse til etablering af liberalt erhverv i en ejendom.

Anpartsselskabet A ansøgte Gentofte Kommune om tilladelse til, at A kunne drive erhverv fra den ovennævnte ejendom. A havde erhvervet 1/3 af ejendommen. De 2/3 af ejendommen, som ikke tilhørte A, ejedes af B og C, som besad anparter i A ApS. B og C's andel af ejendommen blev udelukkende anvendt til boligformål.

A udøvede geofysisk analyse- og konsulentvirksomhed. Det var A's opfattelse, at denne virksomhed måtte sidestilles med liberalt erhverv.

I skrivelse af 3. november 1989 meddelte Gentofte Kommune A følgende afgørelse

" ...

I den anledning skal man oplyse, at ejendommen i henhold til kommuneplan for Gentofte er beliggende i et udbygget villaområde (...) og ved tinglysning er pålagt almindelige villaservitutter.

I henhold til kommuneplanen kan det ved lokalplanlægning tillades, at den der ejer og bebor en ejendom kan anvende en mindre del (max 50 m2 ) af denne til visse liberale erhverv på nærmere vilkår, som tinglyses på ejendommen.

Til liberale erhverv medregnes i denne forbindelse erhvervsgrupper som advokater, arkitekter, rådgivende ingeniører, læger, tandlæger, fysioterapeuter eller lignende, samt visse former for kontorvirksomhed, som hovedsageligt henvender sig til kvarterets beboere.

Virksomheden, der på stedet omfatter produktion, handel eller lager, medregnes ikke til liberale erhverv.

Ved sagens behandling er det derfor blevet vedtaget, at en anvendelse som den ansøgte både med hensyn til erhvervets karakter og størrelse ikke vil kunne tillades, hvilket man beklager at måtte meddele.

... "

Efter fornyet henvendelse fra A meddelte Gentofte Kommune A i skrivelse af 22. januar 1990, at " ... en anvendelse som den ansøgte, allerede med hensyn til erhvervets art og karakter ikke kan tillades, hvorfor en nødvendig tilladelse i henhold til boligreguleringslovens § 46 ikke vil kunne meddeles.

... "

Planstyrelsen afviste som ovenfor nævnt at behandle sagen. Planstyrelsen henviste til, at Gentofte Kommune havde truffet en afgørelse i henhold til boligreguleringsloven, og da den formelle hjemmel for afgørelsen således ikke skulle søges i kommuneplanloven, kunne Planstyrelsen ikke behandle klagen.

A gjorde gældende, at Gentofte Kommune ved afgørelsen af 3. november 1989 traf afgørelse i henhold til kommuneplanloven, og at kommunen benyttede denne afgørelse som fundament for den senere afgørelse i henhold til boligreguleringsloven. Det var A's opfattelse, at Planstyrelsen burde have behandlet sagen, jf. kommuneplanlovens § 48, stk. 1.

I en udtalelse i anledning af A's klage til mig anførte Gentofte Kommune, at kommunens fortolkning af bestemmelsen om liberalt erhverv i kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning havde en mangeårig praksis bag sig og at kommunen derfor af hensyn til præcedens ikke kunne tillade A ApS's virksomhed. Endvidere anførte kommunen, at den ikke i den konkrete sag ønskede at give tilladelse til nedlæggelse af en del af boligen med henblik på erhverv, jf. § 46 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Planstyrelsen udtalte bl.a. følgende i en skrivelse til mig

" ...

Når henses til den begrundelse som Gentofte Kommune gav for afgørelserne, må der gives (A) medhold i, at kommunens afgørelser udelukkende blev begrundet med administrationen af kommuneplanen, altså hensyn indenfor kommuneplanloven jf. lovens § 13, stk. 1.

Det er derfor nu Planstyrelsens opfattelse, at styrelsen, på det dengang oplyste grundlag ikke burde have afvist at behandle sagen efter kommuneplanlovens § 48, stk. 1, for så vidt angik spørgsmålet om der i kommuneplanen og dermed i lovens § 13, stk. 1 var tilstrækkelig begrundelse for afslaget.

I den ovennævnte skrivelse af (...) har Gentofte Kommune endvidere anført, med henvisning til boligreguleringslovens § 46, stk. 1, at kommunen i den konkrete sag ikke har ønsket at medvirke til en delvis nedlæggelse af en bolig. Dette opfatter Planstyrelsen på den måde, at baggrunden for kommunens afgørelse også har været hensynene bag boligreguleringsloven om at bevare boliger.

Da Gentofte Kommune således også begrunder afslaget med hensynene i Boligreguleringsloven, finder Planstyrelsen ikke grundlag for at behandle sagen efter kommuneplanlovens § 48, stk. 1.

..."

Efter min gennemgang af sagen udtalte jeg følgende i en skrivelse til A

"Jeg kan tilslutte mig den opfattelse Planstyrelsen har givet udtryk for i udtalelsen til mig, hvorefter (A's) klage til styrelsen angik et retligt spørgsmål, som er omfattet af klageadgangen efter kommuneplanlovens § 48, stk. 1.

Det var således en fejl - som styrelsen har erkendt - at Planstyrelsen dengang afviste at behandle sagen.

Uanset dette finder Planstyrelsen ikke nu grundlag for at behandle sagen og henviser herved til, at Gentofte Kommune senere har givet en anden begrundelse for afslaget, som det falder uden for Planstyrelsens kompetence at tage stilling til.

Jeg er ikke enig i dette standpunkt. Der foreligger en afgørelse fra kommunens side, som oprindelig udelukkende var begrundet i planmæssige hensyn og som rummer en stillingtagen til et generelt fortolkningsmæssigt spørgsmål. Kommunen har senere inddraget en yderligere begrundelse for afgørelsen, men fastholder samtidig den oprindelige begrundelse. Det står ikke klart, hvilken vægt kommunen lægger på den seneste begrundelse, herunder om den alene kan bære den trufne afgørelse.

På den baggrund har (A) efter min opfattelse fortsat en væsentlig interesse i at få Planstyrelsens stillingtagen til den givne planlægningsmæssige begrundelse (fortolkning af udtrykket "liberale erhverv"). Planstyrelsen bør derfor efter min mening fastholdes på sin pligt efter kommuneplanlovens § 48, stk. 1, til at behandle klagen.

Jeg har gjort Planstyrelsen bekendt med min opfattelse og henstillet, at styrelsen nu realitetsbehandler sagen."

Resumé

A klagede til Planstyrelsen over, at Gentofte Kommune havde afvist at give tilladelse til etablering af liberalt erhverv (geofysisk analyse- og konsulentvirksomhed) i en beboelsesejendom.

Gentofte Kommune havde meddelt A, at der af planmæssige grunde ikke kunne gives tilladelse til etablering af erhvervet. Kommunen inddrog senere som en yderligere begrundelse for afslaget, at der heller ikke ville kunne gives tilladelse efter boligreguleringsloven.

Planstyrelsen afviste at behandle A's klage over kommunens afgørelse under henvisning til, at den formelle hjemmel for afgørelsen skulle findes i boligreguleringsloven, ikke i kommuneplanloven.

Ombudsmanden udtalte, at der forelå en afgørelse, som oprindeligt var begrundet udelukkende i planmæssige hensyn, og som rummede en stillingtagen til et generelt fortolkningsmæssigt spørgsmål. Kommunen havde senere inddraget en yderligere begrundelse for afgørelsen, men fastholdt samtidig den oprindelige begrundelse. Det stod ikke klart, hvilken vægt kommunen lagde på den seneste begrundelse, herunder om den i sig selv kunne bære den trufne afgørelse.

Ombudsmanden fandt på den baggrund, at A fortsat havde en væsentlig interesse i at få Planstyrelsens stillingtagen til den planlægningsmæssige begrundelse, og at styrelsen derfor burde fastholdes på sin pligt efter kommuneplanlovens § 48 til at realitetsbehandle sagen.

Ombudsmanden henstillede, at Planstyrelsen nu behandlede sagen. (J. nr. 1990-1617-142).