Konkurrenceankenævnets opkrævning af gebyr ved klage over afslag på aktindsigt.

Konkurrenceankenævnets opkrævning af gebyr ved klage over afslag på aktindsigt.

Journalist A klagede i skrivelse af 6. oktober 1990 til mig over en afgørelse fra Konkurrenceankenævnet om opkrævning af et gebyr på 3.000 kr. i forbindelse med behandlingen af A's klage over Konkurrencerådets afslag på aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

Konkurrenceankenævnet angav som hjemmel for opkrævningen af gebyr § 5, stk. 2, i bekendtgørelsen om Konkurrenceankenævnet.

I skrivelse af 23. oktober 1990 anmodede jeg Konkurrenceankenævnet om en udtalelse i anledning af klagen. I skrivelsen udtalte jeg bl.a.

"I denne forbindelse anmoder jeg specielt nævnet om at begrunde, at nævnet finder, at § 5, stk. 2, finder anvendelse i et tilfælde som det foreliggende, hvor klageadgangen ikke beror på konkurrenceloven eller bekendtgørelse nr. 229 af 6. april 1990, men på offentlighedslovens § 15, stk. 2.

Samtidig beder jeg nævnet tage stilling til, hvilken betydning det efter nævnets opfattelse må tillægges for spørgsmålet om gebyr i klagesager efter offentlighedsloven, at der i konkurrencelovens § 10 er fastsat regler, der på visse punkter fraviger offentlighedslovens regler om adgang til aktindsigten, og at disse regler ikke indeholder bestemmelser, der begrænser klageadgangen efter offentlighedsloven.

Ved afgivelsen af udtalelsen bedes nævnet være opmærksom på, at det er almindeligt antaget, at bestemmelser i særlovgivningen, der fastsætter særlige klagefrister eller begrænser kredsen af klageberettigede, ikke uden særlige holdepunkter har betydning for adgangen til at påklage afgørelser om aktindsigt, jf. Offentlighedsloven kommenteret af Asbjørn Jensen m.fl. 1986, s. 192. ..."

Konkurrenceankenævnet forelagde i skrivelse af 13. november 1990 spørgsmålet for Industriministeriet. Ankenævnet bemærkede bl.a.

"...

Efter fornyet overvejelse er nævnet tilbøjelig til at mene, at gebyrreglen i § 5, stk. 2, ikke finder anvendelse, hvor klagen som her vedrører en afgørelse truffet i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen. Der henvises i denne forbindelse til vedlagte kopi af rådets skrivelse af 18. oktober 1990 til nævnet.

Inden nævnet besvarer ombudsmandens henvendelse, har man imidlertid også under hensyn til den betydning, spørgsmålet kan have for andre klageregler, herunder Erhvervsankenævnets - fundet det rigtigst at forelægge spørgsmålet for ministeriet. Man skal derfor anmode ministeriet om at meddele, om gebyrreglen efter ministeriets opfattelse finder anvendelse i et tilfælde som det foreliggende.

..."

Industriministeriet meddelte i skrivelse af 7. december 1990, at gebyrreglen efter ministeriets opfattelse ikke kunne finde anvendelse i et tilfælde som det foreliggende. Ministeriet anførte bl.a.

"...

Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 229 af 6. april 1990 om Konkurrenceankenævnet behandler Konkurrenceankenævnet klager over afgørelser, der er truffet af Konkurrencerådet, El-Prisudvalget og Gas- og Varmeprisudvalget i det omfang, det er fastsat i konkurrenceloven, lov om elforsyning eller lov om varmeforsyning. Efter stk. 2 kan nævnet i øvrigt behandle klager over afgørelser, hvor der ved lov eller i henhold til lov er fastsat bestemmelser om klageadgang til nævnet.

I den foreliggende sag beror klageadgangen ikke på konkurrenceloven eller bekendtgørelsen, men derimod på offentlighedslovens § 15, stk. 2. Det er heri bestemt, at afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, begæring om aktindsigt vedrører.

Ministeriet finder ikke, at gebyrreglen i bekendtgørelsens § 5, stk. 2, finder anvendelse i et tilfælde som det foreliggende, hvor klagen vedrører en afgørelse truffet i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen."

Konkurrenceankenævnet meddelte mig herefter, at nævnet frafaldt opkrævning af gebyr i det foreliggende tilfælde.

Jeg tog i skrivelse af 11. januar 1991 det meddelte til efterretning og foretog herefter ikke videre i sagen.

Resumé

A klagede over, at Konkurrenceankenævnet i henhold til § 5, stk. 2, i bkg. om Konkurrenceankenævnet havde afkrævet ham et gebyr på 3.000 kr. i forbindelse med behandlingen af en klage over Konkurrencerådets afslag på aktindsigt efter offentlighedsloven.

Ombudsmanden anmodede nævnet om en udtalelse og bad specielt om en begrundelse for, at § 5, stk. 2, skulle finde anvendelse i et tilfælde som det foreliggende, hvor klageadgangen ikke beroede på konkurrenceloven, men på offentlighedslovens § 15, stk. 2.

Konkurrenceankenævnet forelagde spørgsmålet for Industriministeriet, der ikke fandt, at gebyrreglen fandt anvendelse i et tilfælde som det foreliggende, hvor klageadgangen vedrørte en afgørelse i medfør af offentlighedsloven.

Nævnet meddelte herefter ombudsmanden, at det havde frafaldet opkrævning af gebyret. Ombudsmanden tog det meddelte til efterretning og foretog sig ikke videre i sagen. (J. nr. 1990-1535-39).