Bofællesskab ikke ægteskabslignende forhold i relation til børnetilskudsloven.

Bofællesskab ikke ægteskabslignende forhold i relation til børnetilskudsloven.

A klagede over, at amtsankenævnet for Y amt havde stadfæstet X kommunes afslag på at yde hende ekstra og ordinært børnetilskud.

Det fremgik af de foreliggende oplysninger, at A var ugift og havde en datter. Den 1. august 1988 flyttede A og hendes datter, der var født den 28. juni 1978, fra en kommune til adressen, X kommune. Den 12. september 1988 blev A og hendes datter tilmeldt på adressen X kommune. Samme dag mødte A personligt i kommunens social- og sundhedsforvaltning og ansøgte om udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud vedrørende hendes datter. Hun oplyste, at hun havde købt hus sammen med B på den sidstnævnte adresse, samt at der ikke var tale om et samlivsforhold, idet huset er opdelt i to lejligheder.

Den 15. september samme år blev B tilmeldt på adressen.

Socialforvaltningen indhentede oplysning fra kommunens ejendomsskattekontor om, at ejendommen ikke var registreret med to lejligheder, samt at A og B havde erhvervet ejendommen til lige sameje.

I et brev af 11. oktober 1988 meddelte kommunen A, at kommunen som følge af, at hun var flyttet sammen med B på adressen ...., ikke fandt, at hun opfyldte betingelserne for at modtage ordinært og ekstra børnetilskud. Såfremt oplysningerne fra Folkeregisteret ikke var korrekte, bad kommunen A om at indsende en skriftlig erklæring herom.

I et brev af 13. oktober 1988 skrev A derpå således til kommunen

"Det er korrekt, at (B) og jeg har købt hus sammen. Det er fejlagtigt, at vi har et samlivslignende forhold. Vi har hver vor adskilte økonomi og husholdning. Jeg er stadig eneforsørger for min datter. Hvis dette ophører, skal jeg nok meddele det."

Socialudvalget i X kommune vedtog på møde den 24. oktober 1988 at afslå A's ansøgning om børnetilskud. Social- og Sundhedsforvaltningen gav A meddelelse herom i et brev af 27. oktober 1988. Kommunen henviste til de oplysninger, den havde modtaget fra ejendomsskattekontoret og Folkeregisteret, samt til, at social- og sundhedsforvaltningen ved en fornyet henvendelse til ejendomsskattekontoret havde fået oplyst, at der kun findes et køkken i huset, og at der derfor ikke kunne blive tale om en opdeling af huset i to lejligheder.

Denne afgørelse påklagede A til amtsankenævnet for Y amt.

Under amtsankenævnets behandling af sagen oplyste A nævnet om, at E, den 1. februar 1989 var tilflyttet adressen. Nævnet videregav denne oplysning til X kommune, som i den anledning besluttede med virkning fra april kvartal s.å. at udbetale A ordinært og ekstra børnetilskud. Udbetalingen ophørte på ny med virkning fra den 1. juli 1989, da A den 1. juni 1989 flyttede sammen med C på adressen.... X kommune.

Amtsankenævnet stadfæstede ved afgørelse af 29. marts 1989 kommunens afslag.

I sin klage til mig gjorde A det samme gældende, som hun anførte i klagen til amtsankenævnet.

I en udtalelse i anledning af klagen til mig uddybede X kommunes social- og sundhedsforvaltning baggrunden for afslaget på følgende måde

"I besvarelsen af ovenstående kan Det sociale udvalg oplyse, at man ved afgørelsen har lagt vægt på, at der, uanset om der var tale om et ægteskabslignende samlivsforhold eller ej, har været tale om et forhold af bofællesskabslignende karakter, hvor begge vurderes at have bidraget til en fælles husførelse, enten økonomisk eller ved arbejdspræstationer.

Man har i denne forbindelse lagt til grund, at der er tale om et enfamiliehus med kun 1 køkken.

At der pr. 1.2.89 er indflyttet endnu en person i huset bestyrker opfattelsen af det bofællesskabslignende forhold.

Det er Det sociale udvalgs opfattelse, at når 2 personer køber en fast ejendom, i dette tilfælde en beboelsesejendom, hvor begge parter hæfter solidarisk, såvel på ydelserne på den faste ejendom som på forbrugsafgifter m.m., må der nødvendigvis foreligge et økonomisk fællesskab, der gør, at (A) ikke kan betegnes som reel enlig forsørger."

I en udtalelse til mig redegjorde amtsankenævnet for Y amt på følgende måde for afgørelsen af 29. marts 1989

"Der er ved ankenævnets tilslutning til det sociale udvalgs skøn lagt vægt på

at

klageren i fællesskab med (B) har købt den faste ejendom matr. ...... beliggende ..... til lige sameje,

at

parterne sammen beboede ejendommen,

at

ejendommen ifølge kommunens oplysning kun har een lejlighed,

at

parterne allerede ved at købe og bebo ejendommen har bidraget til fælles husførelse, samt

at

der skønnes at være tale om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab efter dansk ret.

(B's) tilflytning til adressen den 1. februar 1989 har ikke givet ankenævnet anledning til at ændre det af socialudvalget ved afgørelsen udøvede skøn, og oplysningen herom er ikke tillagt særlig betydning for tiden forud for april kvartal 1989."

I en skrivelse til A udtalte jeg følgende

"(X) kommune og amtsankenævnet for (Y) amts afgørelser blev truffet på grundlag af §§ 2 og 3 i lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Bestemmelserne har følgende indhold

"§ 2. Ordinært børnetilskud udgør 3.640 kr. årligt for hvert barn. Det ydes

1) når den, der alene har forældremyndigheden, eller som har del i forældremyndigheden over et barn, er enlig forsørger,

..."

"§ 3. Der ydes endvidere et ekstra børnetilskud, som udgør 2.784 kr. årlig, hvis der ydes ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1, eller nr. 2, og indehaveren af forældremyndigheden har barnet hos sig. Der ydes kun eet ekstra børnetilskud uanset antallet af børn."

I forarbejdsbemærkningerne til § 2 (jf. Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 5993.) er udtrykket "enlig forsørger" uddybet på følgende måde

"Ved afgrænsningen af, om den af forældrene, som barnet opholder sig hos, er enlig forsørger, må det - ligesom det er tilfældet efter § 2, stk. 2, nr. 1, i den gældende lov - lægges til grund, om pågældende lever i et ægteskabslignende forhold med den anden af barnets forældre eller med en anden person.

Ansøgeren må dokumentere sin ret til ydelsen ved en erklæring om, at pågældende ikke lever i et ægteskabslignende forhold. Inddragelse af ordinært og eventuelt ekstra børnetilskud bør kun finde sted, når der er begrundet formodning for, at pågældende lever i et ægteskabslignende forhold."

Udtrykket er yderligere præciseret i pkt. 8 i Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Heri er bl.a. anført følgende

"...

En person, der ikke er gift, anses kun for enlig, hvis pågældende ikke lever i ægteskabslignende forhold med den anden af forældrene, eller med en anden person. Der foreligger et ægteskabslignende forhold, når parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og der er tale om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab efter dansk ret. Det vil i almindelighed være en forudsætning, at parterne har samme bopæl, men den formelle tilmelding til folkeregistret er ikke afgørende.

Afgørelsen om udbetaling af ordinært børnetilskud må således træffes ud fra en konkret vurdering af, om der består et ægteskabslignende forhold.

Det udelukker ikke retten til ordinært børnetilskud, at den, der har forældremyndigheden, bor i samme kollektiv som den anden af barnets forældre. Det er dog en betingelse, at den, der har forældremyndigheden, ikke lever i ægteskabslignende forhold med den anden af forældrene eller med en anden person.

..."

Som det ses, er det i loven forudsat, at en ansøger for at miste sin status som enlig forsørger har etableret et "ægteskabslignende forhold". Omvendt kan det ikke anses for tilstrækkeligt, at vedkommende har etableret et bofællesskab med en eller flere andre personer.

I den foreliggende sag har kommunen og amtsankenævnet ved bedømmelsen af, om De måtte anses for at have etableret et sådant forhold, lagt afgørende vægt på, at De erhvervede ejendommen (adresse) ..., samt at huset ikke er indrettet som to boliger og heller ikke uden videre lader sig indrette på denne måde.

Det må imidlertid ved vurderingen af disse forhold tages i betragtning, at det, uanset at huset ikke er opdelt i to selvstændige boliger, ikke af den grund kan anses for udelukket, at De og (B) havde indrettet Dem med selvstændige og uafhængige husholdninger, og at sådanne boligarrangementer baseret både på leje og samejevilkår ikke er usædvanligt forekommende.

Den omstændighed, at De og (B) erhvervede ejendommen i fællesskab og flyttede ind på adressen samtidig sammenholdt med de ovennævnte oplysninger, skabte dog en vis formodning for, at der forelå en gensidig forsørgelse, og at der således var etableret et ægteskabslignende forhold. Heroverfor stod imidlertid dels Deres udtrykkelige benægtelse heraf, samt - da amtsankenævnet traf afgørelse den 29. marts 1989 - oplysningen om, at (E) var flyttet sammen med (B) på adressen.

Den sidste oplysning kunne vel ikke i sig selv anses for helt afgørende for bedømmelsen af (A's) og (B's) forhold i perioden 1. oktober 1988 - 1. februar 1989, men skabte dog efter min opfattelse en sådan sandsynlighed for, at der alene var tale om et bofællesskab, at den sammenholdt med Deres udtrykkelige skriftlige benægtelse af, at der forelå et egentligt samliv, burde have ført til, at amtsankenævnet betragtede Dem som enlig forsørger.

Jeg skal yderligere henvise til, at (X) kommune i udtalelsen af 8. september 1989 til mig har bemærket, at "uanset om der var tale om et ægteskabslignende samlivsforhold eller ej, har været tale om et forhold af bofællesskabslignende karakter", og at kommunen dermed synes at have baseret sin vurdering af de foreliggende oplysninger på en snævrere forståelse af udtrykket "enlig forsørger" end forudsat i børnetilskudsloven.

Jeg har samtidig hermed gjort (X) kommune og amtsankenævnet for (Y) amt bekendt med min opfattelse samt henstillet til amtsankenævnet at genoptage sagen til fornyet behandling på baggrund af det, jeg har anført ovenfor."

Resumé

A, der var ugift og havde en datter, meddelte social- og sundhedsforvaltningen, at hun havde købt hus sammen med B, men at der ikke var etableret samlivsforhold, idet huset var opdelt i 2 lejligheder. Socialudvalget afslog at yde A ordinært og ekstra børnetilskud som enlig forsørger. Amtsankenævnet stadfæstede afgørelsen og lagde herved vægt på, at A havde købt ejendommen i lige sameje med B, at parterne beboede ejendommen sammen, at ejendommen kun har én lejlighed, og at parterne ved at købe og bebo ejendommen sammen havde etableret fælles husførelse.

Ombudsmanden fandt, at omstændighederne i sagen skabte en vis formodning for, at der forelå gensidig forsørgelse, og der således var etableret et "ægteskabslignende forhold" som omtalt i forarbejdsbemærkningerne til § 2 i børnetilskudsloven. A's udtrykkelige benægtelse heraf samt - da amtsankenævnet traf afgørelse i sagen - en oplysning om, at E var flyttet sammen med B på adressen, skabte dog efter ombudsmandens opfattelse en sådan sandsynlighed for, at der alene var tale om et bofællesskab, at amtsankenævnet burde have betragtet A som enlig forsørger. Ombudsmanden henstillede, at sagen blev genoptaget til fornyet behandling. Kommunen tilkendte herefter A ordinært og ekstra børnetilskud for den pågældende periode. (J. nr. 1989-951-041).