Lokalnævns kompetenceområde

Lokalnævns kompetenceområde

ResuméAdvokat A klagede til et lokalnævn over, at politiet ud­talte sig til et lokalt dagblad om hans klients sag.

Hans klient og dennes frase­parerede hustru havde på det tidspunkt fælles forældremyndighed over børnene, der op­holdt sig hos hustruen her i landet.

Manden havde bo­pæl i udlandet, og hustruen frygtede, at han ville tage bør­nene med til udlandet.

Dagbladet redegjorde nærmere for sagens hidtidige forløb.

Ved henvendelse til det lokale politi oplyste en polititjenestemand dagbla­det om, at po­litiet ikke havde været impli­ceret i sagen, idet forældremyn­dig­heden ikke var fastsat, men at po­li­tiet havde rå­det hustruen til hur­tigst muligt at få fastsat en mid­lertidig foræl­dremyndighed.

Når forældremyndigheden først var tillagt hustruen, ville et forsøg fra mandens side på at medtage børnene til udlan­det være ulovligt, og politiet kunne da gribe ind.

Lokalnævnets formand fandt ikke, at sagen henhørte under lokalnævnets kompetence, idet den alene vedrørte politi­ets sagsbe­handling og ma­terielle dispositioner og ikke politiets ad­færd, jf. Justitsmini­steriets vejledning nr. 7 af 18. januar 1982 A, pkt. 5.

Ombudsmanden fandt, at den udtalelse, der var afgivet af polititjenestemanden, indeholdt dels en generel orien­te­ring, dels en tilkendegivelse vedrørende et bestemt sagsforhold.

Således som den samlede udtalelse frem­tråd­te, måtte ombudsmanden imidlertid lægge til grund, at den generelle orientering var foranlediget af - og dan­nede baggrund for - tilkendegivelsen vedrørende det kon­krete sagsforhold.

Ombudsmanden fandt herefter, at udta­lelsen som helhed måtte anses for omfattet af lokal­nævnets kompetence på grund af den anførte sammenhæng mellem den generelle orientering og den konkrete tilken­degivelse.

Ombudsmanden henstillede til lokalnævnet, at tage A's klage op til fornyet behandling.

(J. nr. 1988-1578-611).

Advokat A klagede over, at Lokalnævnet for Vor­dingborg Politikreds havde afslået at behandle en klage, som A havde indgivet.

Nævnet henviste til, at klagen ikke hen­hører under lokalnævnets kompeten­ce.

Det fremgik af de foreliggende oplysninger, at A havde klaget til Ju­stitsministeriet over, at Politimesteren i Vordingborg havde meddelt As klient en advarsel i medfør af straffelovens § 265.

I en skrivelse til Lokalnævnet for Vor­dingborg Po­liti­kreds klagede A over

"... politiets fremfærd i den givne sag, herunder at po­litiet tidligere har udtalt sig til Vordingborg Dagblad om, at politiet nok skulle være tilstede, hvis min kli­ent kom til Danmark for at kontak­te sine børn.

På det givne tidspunkt var der fælles forældremyndig­hed efter Dansk Ret, og min klient havde yderligere en på det tidspunkt utvivlsom gyldig Schweizisk afgørelse om, at han mid­lertidig havde forældremyndigheden over et af børnene, som hustruen med detektiver havde hentet i Schweiz."

Den omhandlede artikel i Vordingborg Dagblad havde føl­gende indhold

"Bedsteforældre holder børnebørn skjult.

Vordingborg.

To børn på tre og to år er i øjeblikket ho­vedpersoner i et drama mellem en kvinde fra Vordingborg og hendes fraseparerede schweiziske mand.

I nat hjemsøgte manden og tre af hans venner Vording­borg-egnen i to biler for at finde frem til, hvor hans tidligere svigerforældre og hans tidligere kone har skjult de to børn - en dreng og en pige.

Manden har tidligere fjernet drengen fra Danmark, men sviger­forældre­ne hyrede privat-detektiver, som har været i Schweiz for at hente drengen tilbage til moderen.

Nu frygter den danske familie, at schweizeren igen skal fjerne drengen.

Hans bil er set i området ved sviger­forældrenes bolig i nat.

Politiet i Vordingborg har ikke været involveret i sagen endnu, for så længe forældremyndigheden ikke er fastsat, er faderen ifølge loven lige så meget forældre, som mo­deren er, siger politikommissær ...

.

Derfor har politiet rådet moderen til så hurtigt som mu­ligt at få fastsat en midlertidig forældremyndighed.

Har hun den, vil schwei­zeren overtræde loven, hvis han for­søger at hente børnene til Schweiz.

Og så kan politiet skride til spærring af grænser og lufthavne og medvirke i en eftersøgning, hvis børnene fjernes.

Men vi har også sagt til bedstefaderen, at hvis de får mistanke om, at der igen er noget under optrapning fra schweizerens side, må de kontakte os og vi vil være oppe på tæerne, siger politikommissæren."

I anledning af A's klage vedrørende den meddelte ad­varsel til hans klient modtog Justitsministeriet en ud­talelse fra Politimesteren i Vording­borg.

Poli­timesteren anførte vedrørende spørgsmålet om politiets udtalelser til pres­sen bl.a. følgende

"Det er ikke politiet, der har henledt pressens opmærk­somhed på sagen.

I det omfang advokaten måtte hentyde til en artikel i Vor­dingborg Dagblad ... med gengivelser af udtalelser fra politikommissær ... bemær­kes, at jeg in­tet ukorrekt finder i, at der i en sag, som er pressen bekendt, orienteres om politiets muligheder for indgri­ben ved fjernelse af et barn, fra indehaveren af foræl­dremyndigheden."

Med henblik på at kunne vurdere A's klage anmodede for­manden for lokalnævnet A om følgende

"- en nøjere beskrivelse af hvad De mener med politiets fremfærd,

- rettes anklage mod en bestemt politimand?

- er der en bestemt avisartikel, der kan henvises til?"

Formanden meddelte samtidig, at han, såfremt A ønskede det, var indstillet på at holde et møde med A, forin­den sagens behandling i lokalnævnet.

I skrivelse af 12. juli 1988 meddelte A formanden for lokalnævnet

"... at min klient klager over, at politiet i pressen tager stilling til en sag uden sagligt kendskab, tilken­degiver at man er villig til at iværksætte sanktioner, som i givet fald ville have været rets­stridige, og her­med bidrager til at oppiske en stemning.

Det er videre min opfattelse, at dette sker på baggrund af private hen­vendelser og kontakter."

Politimesteren i Vordingborg meddelte A, at hans klage til lokalnævnet var blevet afvist fra behandling af næv­nets formand.

Politimesteren oply­ste, at nævnets formand havde henvist til, at klagen ik­ke henhører under lokal­nævnets kompetenceområde.

Politi­me­steren henledte A's op­mærksomhed på Justitsmini­steriets vejledning nr. 7 af 18. januar 1982 omhandlende klagesager, der henhører un­der lokalnævnene vedrørende politiets virksomhed A pkt. 5, jf. nedenfor.

I en udtalelse i anledning af klagen til ombudsmanden anførte formanden for Lokalnævnet for Vordingborg Poli­tikreds, at sagen efter hans vurdering ikke henhørte un­der lokalnævnets kompe­tence, men alene vedrører poli­ti­ets sagsbehandling og materielle dispositioner og ikke politiets adfærd.

For­manden henviste herved til Justits­ministeriets vejledning nr. 7 af 18. januar 1982 A.5.

I en udtalelse til ombudsmanden anførte Justitsmini­steriet følgende

"I medfør af retsplejelovens § 1019, stk. 1, træffer lo­kalnævnene bestemmelse om undersøgelse af politipersona­lets adfærd under udførelsen af tjenesten.

Begrebet "adfærd" er nærmere beskrevet i Justitsmini­steriets vejledning af 18. juni 1982 om behandling af klagesager, der henhører under lokalnævnene vedrørende politiets virksomhed.

Det fremgår således af vejlednin­gens pkt. 5, at lokalnævnene skal behandle "klager over vold og hårdhændet behandling i forbindelse med anhol­delse eller ransagning".

Herudover skal lokalnævnene be­handle "klager over anden ukorrekt fremgangsmåde under udførelse af tjenesten", samt "klager over uhøflig til­tale eller anden ukorrekt personlig optræden".

Det fremgår endvidere af vejledningens pkt. 5, at lokal­nævnene ikke har kompetence til at behandle klager over materielle afgørelser og politipersonalets dispositioner i forbindelse med sagsbehandlingen.

Afgørelsen af, hvorvidt en given klage falder under lo­kalnævnenes kompetenceområde, træffes af lokalnævnene på baggrund af en samlet skønsmæssig vurdering af klagens karakter ud fra de anførte retningslinjer.

Lokalnævnets afgørelse herom er endelig og kan derfor ikke påklages til en anden administrativ myndighed, jf. herved vejled­ningens pkt.

9C.

Spørgsmålet om, hvorvidt en klage over, at en polititje­nestemand vælger at udtale sig til pressen om en konkret sag, eller over udtalelsens indhold, er omfattet af lo­kalnævnets kompetence, vil i overensstemmelse med det førnævnte skulle afgøres ud fra en samlet skønsmæssig vurdering af klagens karakter sammenholdt med de anførte retningslinjer vedrørende lokalnævnenes kompetence.

Justitsministeriet finder på den anførte baggrund ikke at burde udtale sig nærmere om rigtigheden af den af lo­kalnævnet i den konkrete sag foretagne vurdering af kom­petencespørgsmålet.

Det er imidlertid ministeriets indtryk, at de udtalel­ser, som politikommissæren har fremsat over for Vording­borg Dagblad, nærmest har karakter af en generel orien­tering om, hvilke muligheder politiet har for at hjælpe forældremyndighedsindehaveren i sager, hvor det må be­frygtes, at den anden af forældrene agter at medtage barnet til udlandet.

Det bemærkes i den forbindelse, at parternes navne ikke er nævnt i avisartiklen."

I en skrivelse til A udtalte jeg følgende

"Punkt A.5 i Justitsministeriets vejledning af 18. ja­nu­ar 1982 vedrørende behandlingen af klagesager, der hen­hører under lokal­nævnene vedrørende politiets virk­som­hed, har følgende indhold

"Klagen skal vedrøre politipersonalets adfærd Det cen­trale område for en sådan adfærd omfatter følgende sags­grupper

a.

Klager over vold og hårdhændet behandling i forbin­delse med anholdelse, under opløb og lignende.

b.

Klager over myndighedsmisbrug, f.eks. i forbindelse med anholdelse eller ransagning.

c. Klager over anden ukorrekt fremgangsmåde under ud­førelsen af tjenesten.

d.

Klager over uhøflig tiltale eller anden ukorrekt per­sonlig optræden.

Uden for bestemmelsen falder klager over materielle af­gørelser og politipersonalets dispositioner i forbindel­se med sagsbehandlingen.

Dette gælder således klager, der alene vedrører, at en anholdelse er foretaget, at der er sket ransagning, at nogen er bortvist fra en lo­kalitet, at en sag er utilstrækkeligt eller urigtigt op­lyst, at en rapport indeholder en ukorrekt gengivelse af en afgivet forklaring, eller at behandlignen af en sag er forhalet unødven­digt."

Den udtalelse, politikommissæren afgav til Vording­borg Dagblad, indehol­der dels en generel orien­tering, dels en tilkendegi­velse vedrørende et bestemt sagsforhold.

Der er efter min op­fattelse således tale om en generel ori­entering fra po­liti­kommissærens side, for så vidt angår hans redegørel­se for betyd­ningen af, at foræl­dremyndig­heden i tilfælde som det foreliggende ikke er fastsat, og i den forbin­delse politiets muligheder for at gribe ind ved en mid­lertidig eller endelig fast­sættelse af forældremyndighe­den.

Derimod indeholder den sidste del af udtalelsen fra politikommis­særen en til­kendegivelse vedrørende et be­stemt sagsfor­hold.

Således som den samlede udtalelse fremtræder, må jeg lægge til grund, at den generelle orientering er foran­lediget af - og danner baggrund for - tilkendegivelsen vedrørende det konkrete sagsforhold.

Efter min opfattelse må det forhold, at en polititjene­stemand, således som i det foreliggende tilfælde, frem­sætter en bestemt udtalelse til pressen vedrørende en konkret sag, karakteriseres som "adfærd under udøvelse af tjenesten" i den forstand, dette begreb er anvendt i retsplejeloven og er nærmere beskrevet i Justitsmini­ste­riets vejledning af 18. juni 1982.

Udtalelsen har ikke direkte sammenhæng med advarselssagen og en mulig peri­fer tilknytning til advarselssagen, kan efter min opfat­telse ikke karakteriseres som "dispositioner i forbin­delse med sagsbehandlingen", således som dette begreb er anvendt i Justitsministeriets vejledning.

På grund af den anførte sammenhæng mellem den generelle orientering og den konkrete tilkendegivelse, må udtalel­sen som helhed anses for omfattet af lokalnævnets kompe­tence.

Hertil kommer imidlertid, at hverken forarbejder­ne til retsplejelovens regler om lokalnævnenes virksom­hed eller Justitsministeriets vejledning af 18. juni 1982 om behandlingen af klagesager, der henhører under lokalnævnenes kompe­tence, giver grundlag for at antage, at sådanne generelt holdte udtalelser - hvad enten de som i det foreliggende tilfælde er afgivet til dagspres­sen eller er fremført på anden måde - i alminde­lighed skulle være undtaget fra begrebet "adfærd under udøvel­sen af tjenesten".

Der kan vel undtagelsesvis forekomme tilfælde, hvor sådanne generelle udtalelser ikke er om­fattet af lokalnævnets kompetence, navnlig hvor den fremsatte udtalelse åbenbart falder uden for politiets egentlige tjenesteområde, såsom generelt holdte udtalel­ser om politiets faglige eller tjenstlige forhold.

Dette er imidlertid som anført ikke tilfældet i den forelig­gende sag.

På denne baggrund har jeg henstillet til Lokalnævnet for Vordingborg Politikreds at tage Deres klage op til for­nyet behandling og ved vurderin­gen af spørgs­målet om lo­kalnævnets kompetence lade de synspunkter, jeg har frem­hævet ovenfor indgå i lokalnævnets over­vejelser."

I skrivelse af 8. juni 1990 meddelte lokalnævnet mig, at lokalnævnet havde taget sagen op til fornyet behandling og i sit møde den 5. maj 1990 havde afsluttet sagen, idet nævnet fandt, at sagen var tilstrækkeligt oplyst.

Jeg meddelte herefter lokalnævnet, at jeg havde taget lokalnævnets meddelelse til efterretning.