Anvendelse af bekendtgørelsesformen

Anvendelse af bekendtgørelsesformen

Overfor Socialministeriet rejst spørgsmål om, hvorledes bemyndigelsesbestemmelsen i § 42, stk. 4, i bistandsloven agtedes udnyttet.

(J.

nr. 1987-391-059).

I en skrivelse af 10. marts 1987 skrev jeg således til Socialministeriet

»I december 1982 blev der af Socialministeriets arbejdsgruppe om regelsanering nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at undersøge spørgsmålet om bindende og vejledende forskrifter i henhold til bistandsloven.

I sit arbejde tog arbejdsgruppen udgangspunkt i nogle skrivelser fra ombudsmanden.

Arbejdsgruppens redegørelse, der forelå i marts 1983, indeholder en gennemgang af samtlige bemyndigelsesbestemmelser i bistandsloven.

Det er undersøgt, hvad den enkelte bestemmelse giver bemyndigelse til, i hvilken form det kan ske (cirkulære eller bekendtgørelse), og om bemyndigelsen er udnyttet, og da i hvilken form.

En af arbejdsgruppens konklusioner var, at bekendtgørelsesformen bør anvendes, når der er tale om bindende forskrifter, der normerer borgernes retsstilling i forhold til det offentlige.

På s.

28 i arbejdsgruppens redegørelse er omtalt bestemmelsen i bistandslovens § 42, stk. 1, hvorefter socialministeren fastsætter retningslinier for, hvornår hjælpen efter bestemmelsen ydes som lån.

Arbejdsgruppen anfører, at regler, udstedt i henhold til den pågældende bestemmelse, bør ske i bekendtgørelsesform.

Tilsvarende er anført i bilag 7, s.

14 a, i 2. rapport fra Socialministeriets kontanthjælpsudvalg vedrørende revision af bistandslovens kontantafsnit (marts 1984).

Jeg har konstateret, at Socialministeriet ikke i overensstemmelse med det anførte har anvendt bekendtgørelsesformen ved udstedelsen af de seneste retningslinier i henhold til § 42, stk. 1, i bistandsloven, jf. herved Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 om hjælp efter bistandslovens § 42, stk. 8.

Da jeg går ud fra, at cirkulæret kun vil være gældende i kort tid, jf. de nye kontanthjælpsregler, der træder i kraft den 1. juli 1987, finder jeg ikke anledning til at iværksætte en særlig undersøgelse af, hvorfor ministeriet har undladt at anvende bekendtgørelsesformen i det foreliggende tilfælde.

Jeg finder imidlertid under henvisning til bestemmelsen i ombudsmandslovens § 6, stk. 5, at burde anmode ministeriet om at oplyse, hvorledes den nye bemyndigelsesbestemmelse i § 42, stk. 4, i lov nr. 938 af 23. december 1986 om ændring af bistandsloven, agtes udnyttet.«

I skrivelse af 1. april 1987 meddelte Socialministeriet mig, at der i løbet af foråret 1987 ville blive udsendt en bekendtgørelse om uddannelseshjælp efter bistandslovens § 42 (det er senere sket, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 432 af 19. juni 1987).

I skrivelse af 6. april 1987 til Socialministeriet meddelte jeg, at jeg - under hensyn til at de omtalte regler nu ville blive fastsat i bekendtgørelsesform - ikke foretog videre.