Fastsættelse af udtrykkelige regler om delegation i flygtningenævnets forretningsorden
Statutory Text (3 Articles)
Fastsættelse af udtrykkelige regler om delegation i flygtningenævnets forretningsorden
Under henvisning til ombudsmandslovens § 6, stk. 5, forespurgte ombudsmanden justitsministeriet, om ministeriet - som led i den igangværende revision af flygtningenævnets forretningsorden - havde overvejet eller ville være indstillet på at overveje i nævnets forretningsorden at fastsætte udtrykkelige regler om adgangen til delegation til nævnets formand eller den næstformand, der er formand for en nævnsafdeling i forbindelse med behandlingen af en konkret sag.
(J.
nr. 1986-1470-613)
Den 19. november 1986 skrev ombudsmanden således til justitsministeriet
»I forbindelse med min behandling af en konkret klage over, at flygtningenævnet har afslået at genoptage en sag angående en libanesisk statsborgers ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, har flygtningenævnet på min forespørgsel oplyst, at nævnets afgørelse vedrørende spørgsmålet om genoptagelse af sagen var truffet af flygtningenævnets formand i egenskab af formand for den nævnsafdeling, der havde truffet den oprindelige realitetsafgørelse i sagen.
I forbindelse med min behandling af en klagesag angående flygtningenævnets beskikkelse af advokat for en asylansøger under nævnets behandling af den pågældendes sag (den nævnte sag er refereret i min beretning for 1985, s.
103 ff) er jeg tidligere blevet opmærksom på, at afgørelser vedrørende advokatbeskikkelse træffes af formanden for den afdeling af flygtningenævnet, der behandler den pågældende sag.
Jeg er opmærksom på forudsætningen i de almindelige bemærkninger til den ved lov nr. 574 af 19. december 1985 gennemførte ændring af udlændingeloven (jfr.
lovforslag nr. L 68/1985-86, blad nr. 137, s.
5-6, pkt. 8, næstsidste afsnit) om, at afgørelse i den enkelte sag om advokatbeskikkelse og genoptagelse efter delegation vil kunne træffes af formanden eller en næstformand.
Under henvisning til ombudsmandslovens § 6, stk. 5, finder jeg imidlertid at burde forespørge justitsministeriet, om ministeriet - som led i den revision af flygtningenævnets forretningsorden, som jeg er bekendt med for tiden pågår - har overvejet eller vil være indstillet på at overveje i flygtningenævnets forretningsorden at fastsætte udtrykkelige regler om adgangen til delegation til nævnets formand eller til den næstformand, der er formand for en nævnsafdeling i forbindelse med behandlingen af en konkret sag.
Flygtningenævnet er underrettet med genpart af nærværende skrivelse.«
Justitsministeriet meddelte som svar herpå i skrivelse af 28. november 1986, at »man i forbindelse med en igangværende revision af bekendtgørelse nr. 98 af 6. marts 1984 om forretningsorden for flygtningenævnet vil fastsætte udtrykkelige regler om adgangen til delegation til nævnets formand eller næstformænd af kompetencen til at træffe en afgørelse om advokatbeskikkelse og genoptagelse.«
Ombudsmanden meddelte herefter justitsministeriet, at han havde taget det oplyste til efterretning og ikke foretog videre i sagen.