Legislator Case Law & Legislation
O19860006670 DK

Tilsidesættelse af offentlighedslovens § 11

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

FOU H#LOKDOK53 1986 66 Valid

Tilsidesættelse af offentlighedslovens § 11

FOU H#LOKDOK53 1986 66 Valid

Udtalt, at det var beklageligt, at indenrigsministeriet havde ekspederet en anmodning om aktindsigt fra en part ved at sende sagens akter samtidig med den endelige afgørelse i stedet for som foreskrevet i offentlighedslovens § 11 at udsætte sagens afgørelse, indtil aktindsigten var gennemført.

(J.

nr. 1986-1356-43)

FOU H#LOKDOK53 1986 66 Valid

A klagede til ombudsmanden over indenrigsministeriets afgørelse om ikke at kritisere sundhedsstyrelsens sagsbehandling i forbindelse med styrelsens afgørelse vedrørende den lægelige behandling, han havde modtaget på Fåborg sygehus i forbindelse med en vorteoperation.

Det fremgik bl.a. af sagen, at A efter at have modtaget et negativt svar fra sundhedsstyrelsen indgav klage over sundhedsstyrelsens afgørelse til indenrigsministeriet.

A bemærkede afslutningsvis i klagen

»I videst muligt omfang ønskes aktindsigt i sagens behandling.«

Indenrigsministeriet indhentede i den anledning en udtalelse fra sundhedsstyrelsen samt sagens akter.

Indenrigsministeriet meddelte i skrivelse af 17. januar 1986 A, at ministeriet ikke have grundlag for kritik af sundhedsstyrelsens sagsbehandling.

Ministeriet vedlagde samtidig under henvisning til A's ønske om aktindsigt en kopi af de af sagens akter, som A ikke sås at have modtaget tidligere.

Jeg udtalte i en skrivelse til A følgende

»…

Om indenrigsministeriets sagsbehandling forud for afgørelsen af 17. januar 1986

Som nævnt bad De i skrivelsen af 27. september 1985 om aktindsigt i sagen.

Indenrigsministeriet imødekom anmodningen ved samtidig medministeriets afgørelse af 17. januar 1986 at sende Dem de ønskede akter.

Denne fremgangsmåde er i strid med den dagældende offentlighedslovs § 11 (nu forvaltningslovens § 11), der havde følgende indhold

»Såfremt en part under sagens behandling fremsætter begæring om at blive gjort bekendt med sagens dokumenter, og denne begæring efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne.«

Indenrigsministeriet har på denne baggrund, som det fremgår af vedlagte kopi af udtalelsen af 6. april 1987, beklaget, at De ikke fik lejlighed til at gøre Dem bekendt med sagens akter, inden afgørelsen blev truffet.

Jeg har samtidig hermed meddelt indenrigsministeriet, at jeg er enig i, at der er sket en beklagelig fejl.

…«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →