Huslejenævns afvisning af ufrankerede breve

Huslejenævns afvisning af ufrankerede breve

Over for ankenævnet for de københavnske huslejenævn rejst spørgsmål om nævnets praksis med hensyn til afvisning af underfrankerede breve.

(J.

nr. 1984-1332-42)

I forbindelse med en telefonisk forespørgsel blev jeg opmærksom på, at ankenævnet for de københavnske huslejenævn siden sin oprettelse i 1972 havde indtaget det principielle standpunkt, at nævnet ikke modtog underfrankerede forsendelser.

I konsekvens heraf var der mellem nævnets sekretariat og postvæsenet indgået den (mundtlige) aftale, at postvæsenet straks kunne returnere sådanne forsendelser til afsenderen, idet det ikke tjente noget formål forinden at udbringe dem til forevisning i nævnet med henblik på, om nævnet ville modtage forsendelsen mod betaling af den udtakserede (straffe-)porto.

Efter § 44, stk. 1, i loven om midlertidig regulering af boligforholdene skal en klage over huslejenævnets afgørelse indbringes for ankenævnet senest 4 uger efter, at underretning om huslejenævnets afgørelse er meddelt parterne.

I den konkrete sag, der havde givet anledning til den telefoniske forespørgsel, havde ankenævnet i henhold hertil afvist en klage som for sent indgivet uden hensyntagen til, at fristoverskridelsen havde sammenhæng med, at klageren havde modtaget en i og for sig rettidigt fremsendt, men underfrankeret klageskrivelse retur.

Ankenævnet havde fundet, at det var klagerens risiko, om klagen kom rettidigt frem.

I en over sagen indhentet udtalelse gav boligstyrelsen udtryk for den opfattelse, at en klage, hvis modtagelse blev afvist af ankenævnet som underfrankeret, ikke kunne anses for at være »kommet frem«.

Det var for så vidt ligegyldigt, om brevet var blevet afvist af ankenævnet ved udbringelsen (til forevisning), eller det slet ikke var bragt ud.

Boligstyrelsen tilføjede, at styrelsen selv som klageinstans i henhold til lov om individuel boligstøtte ville betragte en klage som rettidig, såfremt det kunne godtgøres eller sandsynliggøres, at den oprindelige klageskrivelse ville være kommet frem til klageinstansen inden klagefristens udløb, dersom den havde været korrekt frankeret.

Spørgsmålet havde dog ingen aktualitet, idet boligstyrelsen ikke afviste at modtage underfrankerede forsendelser.

Efter at jeg havde haft en telefonisk drøftelse med formanden for ankenævnet for de københavnske huslejenævn, opsagde fælleskontoret for de københavnske huslejenævn i en skrivelse til Købmagergades postkontor den omhandlede aftale og meddelte, at udtakserede forsendelser fremover skulle afleveres på kontorets adresse, hvorefter fælleskontoret ville drage omsorg for, at den manglende porto blev betalt.

Jeg meddelte herefter ankenævnet og boligstyrelsen, at jeg ikke foretog videre.