Klagevejledning i blanket vedr. »Meddelelse om udlæg«

Klagevejledning i blanket vedr.

»Meddelelse om udlæg«

Over for skattedepartementet rejst spørgsmålet om, hvorvidt der måtte være anledning til at udforme en af X kommunes skatteforvaltning anvendt blanket »Meddelelse om udlæg«, således at den kommer til at indeholde angivelse af klagemulighed og klagefrist.

(J.

nr. 1984-1264-220)

Den 7. november 1984 skrev jeg således til skattedepartementet

»Hermed fremsender jeg genpart af min samtidige skrivelse til (A).

Som det fremgår af skrivelsen, har jeg besluttet af egen drift, jfr.

ombudsmandslovens § 6, stk. 5, at tage spørgsmålet om udformningen af den af X kommunes skatteforvaltning anvendte blanket ved »Meddelelse om udlæg« op til undersøgelse under hensyn til, at blanketten er uden angivelse af klagemulighed og klagefrist.

Jeg vedlægger til orientering et eksemplar af blanketten.

Under henvisning hertil skal jeg anmode skattedepartementet om at oplyse, om departementet har overvejet eller er indstillet på at tage op til overvejelse, hvorvidt der måtte være anledning til at udforme den nævnte blanket således, at den kommer til at indeholde angivelse af klagemulighed og klagefrist.«

Med skrivelse af 12. marts 1985 sendte skattedepartementet mig kopi af en udtalelse, som skattedepartementet havde indhentet fra statsskattedirektoratet i anledning af min henvendelse.

Det fremgik bl.a. heraf, at statsskattedirektoratet snarest ville forelægge spørgsmålet i en af direktoratet nedsat arbejdsgruppe om opkrævningssystemer.

Denne gruppe består af repræsentanter for såvel direktoratet som kommunerne.

Skattedepartementet ville holde mig underrettet om resultatet af arbejdsgruppens drøftelser.

Supplerende oplysninger om sagen

Med skrivelse af 8. april 1986 sendte skattedepartementet mig et eksemplar af SD-cirkulære 1986-11 af 4. april 1986, hvori der bl.a. er anført følgende

»Efter retsplejelovens § 519, stk. 2, skal skyldner gøres bekendt med udlæggets retsvirkninger, herunder at den pågældende er uberettiget til at råde over de udlagte aktiver.

Er skyldner ikke til stede, kan dette ske ved en skriftlig meddelelse eller ved tilkendegivelse til den, der varetager skyldnerens interesser, jfr.

retsplejelovens § 495, stk. 2.

Efter at spørgsmålet om vejledningspligten har været drøftet med kommunerne, skal man oplyse, at der efter statsskattedirektoratets opfattelse i meddelelsen fra pantefogeden bør indføjes en anvisning om klagemulighed og klagefrist.

Direktoratet har derfor udarbejdet et vejledende udkast til en sådan meddelelse, og man skal henstille til kommunerne, at den meddelelse, der anvendes af pantefogederne, udformes i overensstemmelse med principperne i dette udkast.

Udkastet vedlægges som bilag til dette cirkulære.«

Jeg meddelte herefter skattedepartementet, at jeg havde taget det oplyste til efterretning.