Legislator Case Law & Legislation
O19830014370 DK

Inspektion af statsfængslet på Søbysøgård

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

FOU H#LOKDOK53 1983 143 Valid

Inspektion af statsfængslet på Søbysøgård

FOU H#LOKDOK53 1983 143 Valid

Efter en inspektion af statsfængslet på Søbysøgård rettede jeg henvendelse til justitsministeriet (direktoratet for kriminalforsorgen) og statsfængslet om fængslets brandsikkerhed.

(J.

nr. 1983-964-615)

FOU H#LOKDOK53 1983 143 Valid

Efter et besøg den 11. oktober 1983 skrev jeg den 8. november 1983 således til justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen, og statsfængslet på Søbysøgård

»…

II.

Bygningsmæssige forhold.

Under min rundgang konstaterede jeg i overensstemmelse med talsmændenes oplysninger, at der ikke på nogen af afdelingerne fandtes branddetektorer.

Endvidere var der jernarmaturer for vinduer på afdelingerne A, B 1 og B 2.

Endelig konstaterede jeg, at de fælles brandmaterielkasser for henholdsvis afdelingerne B 1 og B 2 og C 1 og C 2 var opstillet på trappeopgangene, hvortil der var aflåst om natten.

Under min afsluttende samtale med inspektøren oplyste denne, at statsfængslet løbende havde været underkastet Dansk Brandværnskomités tilsyn.

Efter anmodning fra inspektøren havde brandinspektøren for Årslev kommune den 29. april 1982 besigtiget statsfængslet.

Fængselsinspektøren oplyste, at brandinspektøren efter besigtigelsen af statsfængslets lokaliteter havde givet udtryk for, at sikkerhedsforanstaltningerne var i orden.

Efterfølgende har jeg med statsfængslets skrivelse af 25. oktober 1983 modtaget brandinspektørens bemærkninger til anstaltens brandsikkerhedsforhold.

Det fremgår af det tilsendte materiale, at brandinspektøren efter besigtigelsen den 29. april 1982 gav udtryk for, at anstaltens vandslukningsanlæg og kaldeanlæg var tilfredsstillende.

Brandinspektøren fandt ikke anledning til at stille krav til statsfængslets brandsikkerhed.

I overensstemmelse med anvisninger fra Dansk Brandværnskomité har statsfængslet etableret BD 30 branddøre, og arbejdet hermed er næsten tilendebragt over hele fængslet.

Fængslet har endvidere indkøbt brandmaterielskab til afdeling A, ligesom der er foretaget brandinstruktion og afholdt brandøvelser med personalet den 21. og 28. september 1982.

Der er endvidere gennemført en skriftlig instruktion af personale og indsatte.

I inspektørens skrivelse af 25. oktober 1983 er det oplyst, at spørgsmålet om jernarmaturer for vinduerne på afdelingerne A, B 1 og B 2 har været genstand for drøftelse på et samarbejdsudvalgsmøde den 24. oktober 1983, hvor der var enighed om, at jernarmaturen i det halve af hvert stuevindue inden for kortere tid blev nedtaget.

Man havde endvidere besluttet at etablere flugtveje i hver afdelings gavlvinduer.

Arbejdet hermed forventedes afsluttet i løbet af 3 måneder.

Da det ikke fremgår af brandsynsrapporten, hvorvidt ophængningen af brandmaterielkasser vedrørende afdelingerne B 1, B 2, C 1 og C 2 på trappeopgange, hvortil der er aflåst i aften- og nattetimerne, er forenelig med brandsikkerhedsmæssige hensyn, skal jeg anmode om, at der fra brandinspektøren indhentes en erklæring herom.

…«

I skrivelse af 9. december 1983 meddelte statsfængslet mig, at man efter anbefaling fra brandinspektøren ville forsyne afdelingerne B og C med tynde plader i de nederste fag af døren ud til trappeopgangene, ligesom disse plader ville blive mærket med et skilt af følgende ordlyd: »Fjernes ved brand«.

Statsfængslet meddelte mig endvidere, at det var besluttet at indkøbe endnu to brandmaterielkasser (brandslanger), således at der herefter ville være en brandmaterielkasse for hver af afdelingerne B 1, B 2, C 1 og C 2.

Endelig meddelte statsfængslet mig, at nedtagningen af armaturer i afdelingerne nu var tilendebragt.

Jeg meddelte statsfængslet, at jeg havde taget det oplyste til efterretning, og at jeg herefter ikke ville foretage videre vedrørende brandsikkerhedsforholdene i statsfængslet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →