Oplysning fra centralregisteret for motorkøretøjer

Oplysning fra centralregisteret for motorkøretøjer

Udtalt over for justitsministeriet og rigspolitichefen, at jeg ikke kunne være enig i, at der i en sag om oplysning fra centralregisteret for motorkøretøjer vedrørende tidligere ejerforhold ikke skulle være oplyst forhold af en sådan art, at de kunne begrunde en retlig interesse for den pågældende i at modtage de ønskede oplysninger.

Henstillet til justitsministeriet at undergive sagen en fornyet behandling, idet jeg samtidig pegede på muligheden af, at den pågældende alene fik oplyst antallet af registrerede ejere forud for hans køb af bilen.

(J.

nr. 1983-336-611)

A klagede over, at justitsministeriet havde tiltrådt en afgørelse, der var truffet af rigspolitichefen, centralregisteret for motorkøretøjer, og hvorefter hans anmodning om at få oplyst det registrerede ejerforhold for motorkøretøjet X fra den 24. juli 1974 og indtil den 21. maj 1978 blev afslået.

Det fremgik af sagen, at A i tilslutning til leveringen den 22. februar 1980 af en brugt personbil af mærket Fiat 127, årgang 1974, som han og hans hustru nogle dage forinden havde købt af bilfirmaet Y, gentagne gange rettede henvendelse til bilfirmaet, idet de fandt, at bilen havde en række væsentlige mangler.

A ansøgte Fyns statsamt om fri proces til et sagsanlæg mod det nævnte bilfirma, ligesom han til politiet i Odense anmeldte bilfirmaet for bedrageri.

Justitsministeriet havde ikke fundet grundlag for at ændre henholdsvis statsamtets afslag på ansøgningen om fri proces og politiets afvisning af anmeldelsen.

A, der på dette tidspunkt var bekendt med det registrerede ejerforhold fra den 22. maj 1978 for den nævnte personbil, anmodede centralregisteret for motorkøretøjer om bl.a. at oplyse, hvorvidt den pågældende ejer også stod som ejer, da bilen blev registreret første gang den 24. juli 1974.

I forbindelse med anmodningen anførte A, at bilen ved leveringen i februar 1980 havde en række væsentlige mangler, og at sælgeren havde oplyst, at bilen kun havde haft én ejer før ham.

Efter yderligere brevveksling meddelte centralregisteret for motorkøretøjer A, at det ikke kunne imødekomme hans anmodning om oplysninger vedrørende bilens tidligere ejerforhold.

Centralregisteret anførte videre

»… at man i medfør af de af justitsministeriet udstedte forskrifter for centralregisteret for motorkøretøjer kun i begrænset omfang kan videregive oplysninger til private.

Til Deres orientering vedlægges et eksemplar af forskrifterne.

Det fremgår af forskrifternes § 29, at centralregisteret til brug i konkrete retsforhold dog kan videregive enkeltstående oplysninger til private, der kan godtgøre at have en retlig interesse i at få de pågældende oplysninger, som klart overstiger hensynet til hemmeligholdelse.

Det er centralregisterets opfattelse, at der ikke i et tilfælde som det foreliggende, foreligger en retlig interesse, som klart overstiger hensynet til hemmeligholdelse.«

A påklagede centralregisterets afgørelse til justitsministeriet, idet han gentog, at den omhandlede bil var købt for kun at have haft én ejer i perioden fra den 24. juli 1974 til den 20. februar 1980.

Justitsministeriet meddelte A, at det ikke fandt grundlag for at ændre centralregisterets afgørelse.

I anledning af klagen til mig anførte rigspolitichefen, at han »efter en konkret vurdering … ikke i den foreliggende sag (fandt) oplyst sådanne forhold, der kunne begrunde en retlig interesse for ansøgeren i at modtage de ønskede oplysninger, hvorfor ansøgningen blev afslået«.

Justitsministeriet henholdt sig til sin afgørelse.

Jeg udtalte herefter følgende i en skrivelse til A

»Som anført af centralregisteret for motorkøretøjer … fremgår de nærmere regler for centralregisterets videregivelse af oplysninger til private af § 29 i justitsministeriets forskrifter af 28. december 1979 for centralregisteret for motorkøretøjer.

Bestemmelsen har følgende indhold

»Til brug i konkrete retsforhold kan rigspolitichefen på begæring videregive enkeltstående oplysninger til private personer og virksomheder, som kan godtgøre at have retlig interesse i at få de pågældende oplysninger, som klart overstiger hensynet til hemmeligholdelse.

Dette gælder dog ikke oplysninger, om hvilke der ved lov er fastsat særlige tavshedsforskrifter.«

Justitsministeriets forskrifter er fastsat i henhold til bestemmelser i lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre.

Loven indeholder i § 19, stk. 1, en bestemmelse, der nøje svarer til forskrifternes § 29.

I bemærkningerne til lovforslaget om offentlige myndigheders registre (Folketingstidende 1977-78, till.

A, sp.

663 ff) er det i forbindelse med den bestemmelse, der svarer til den endelige lovs § 19, stk. 1, bl.a. anført, at der kan

»… videregives enkeltstående oplysninger til private personer og virksomheder m.v., som kan godtgøre at have en sådan retlig interesse i at få de pågældende oplysninger, at denne klart overstiger hensynet til oplysningernes hemmeligholdelse.

… Regler om videregivelse til private skal fastsættes i forskrifterne for det enkelte register.

Reglernes indhold må fastsættes ud fra en bedømmelse af de registrerede oplysningers karakter i forhold til de retlige interesser, der kunne tale for videregivelse.«

Registertilsynet, der efter loven om offentlige myndigheders registre fører tilsyn med de heraf omfattede registre, har i sin beretning for året 1979, s.

98, for så vidt angår videregivelse af oplysninger til brug i konkrete retsforhold som nævnt i lovens § 19, stk. 1, givet udtryk for den opfattelse, at bestemmelsen kun bør indføjes i forskrifterne, hvis der overhovedet kan blive tale om at videregive oplysninger i enkeltstående tilfælde.

Registertilsynet har i den forbinelse bemærket, at det i visse registre vil være et naturligt led i den daglige forvaltning, at der i visse enkeltstående tilfælde kan videregives oplysninger til private.

Som et eksempel på registre, hvor bestemmelsen har en naturlig sammenhæng med registerets formål, er nævnt centralregisteret for motorkøretøjer, hvor »enkelte personer, f.eks. i tilfælde af trafikuheld el.lign., har en retlig interesse i at få oplyst navn og adresse på et motorkøretøjs ejer«.

I sin udtalelse .

.

har rigspolitichefen navnlig anført, at der ikke i forbindelse med Deres anmodninger var »oplyst sådanne forhold, der kunne begrunde en retlig interesse« for Dem i at modtage de ønskede oplysninger.

Rigspolitichefen har ikke i forbindelse med sin udtalelse gengivet hensyn, der skulle kunne begrunde en hemmeligholdelse af oplysningerne i det foreliggende tilfælde.

I Deres anmodning af 25. september 1982 til centralregisteret for motorkøretøjer om oplysninger vedrørende ejerforholdet angav De som begrundelse herfor bl.a., at bilen var solgt for kun at have haft én ejer.

Det fremgik endvidere af sagen forud for centralregisterets svar af 21. december 1982, at De havde ansøgt om fri proces til en sag mod sælgeren og senere havde indgivet en politianmeldelse i forbindelse med salget.

På den anførte baggrund finder jeg ikke at kunne være enig med rigspolitichefen og justitsministeriet i, at der ikke skulle være oplyst forhold af en sådan art, at de kunne begrunde en retlig interesse for Dem i at modtage de ønskede oplysninger.

Centralregisteret for motorkøretøjer indeholder utvivlsomt personoplysninger i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i loven om offentlige myndigheders registre (jfr.

lovens § 1, stk. 3).

De registrerede oplysninger er imidlertid ikke i sig selv af særlig sensitiv karakter, jfr.

herved også delbetænkning om offentlige registre (nr. 767/1979), s.

180.

Uanset dette kan der dog være et legitimt behov for at beskytte den registrerede imod, at oplysningerne kommer uvedkommende trediemand i hænde, idet en videregivelse af registrerede oplysninger sammenholdt med oplysninger, som den pågældende trediemand i forvejen er i besiddelse af, indirekte kan indebære en videregivelse af oplysninger om den registreredes færden, jfr.

eksemplet ovenfor med trafikulykken.

Dette beskyttelseshensyn over for de registrerede ses ikke at gøre sig gældende, hvis der alene begæres oplysninger om antallet af registrerede ejerforhold uden samtidig identifikation af de pågældende ejere.

Under henvisning til det ovenfor anførte har jeg samtidig hermed henstillet til justitsministeriet at undergive sagen en fornyet behandling.

Jeg har i den forbindelse særligt peget.

på muligheden af, at De alene oplyses om antallet af registrerede ejere af den omhandlede bil forud for Deres køb af den.«

Ved skrivelse af 17. januar 1984 underrettede justitsministeriet mig om, at ministeriet efter en fornyet gennemgang af sagen havde meddelt A, at det omhandlede motorkøretøj havde haft 3 ejere, før han erhvervede det.

Ministeriet fandt fortsat ikke grundlag for at meddele A yderligere oplysninger om køretøjets tidligere registrering.

Jeg meddelte herefter justitsministeriet, at jeg havde taget det oplyste til efterretning, og at jeg ikke foretog videre i sagen.