Legislator Case Law & Legislation
O19800020870 DK

Solidarisk hæftelse for husstandsmedlemmer for krav på tilbagebetaling af uberettiget udbetalt boligsikring

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

FOU H#LOKDOK53 1980 208 Valid

Solidarisk hæftelse for husstandsmedlemmer for krav på tilbagebetaling af uberettiget udbetalt boligsikring

FOU H#LOKDOK53 1980 208 Valid

Spurgt boligstyrelsen, om styrelsen overvejede at vejlede kommunerne om styrelsens ændrede opfattelse vedrørende spørgsmålet om solidarisk hæftelse for en husstands medlemmer for krav på tilbagebetaling af uberettiget modtaget boligsikring.

(J.

nr. 1980-626-17)

FOU H#LOKDOK53 1980 208 Valid

Den 7. juli 1980 skrev jeg således til boligstyrelsen

»Under henvisning til vedlagte kopi af en artikel fra 15. maj 1980 i Berlingske Tidende skal jeg - idet jeg i øvrigt henviser til bestemmelsen i ombudsmandslovens § 6, stk. 5 - anmode boligstyrelsen om en udtalelse om følgende spørgsmål

Det fremgår af den nævnte artikel, at boligstyrelsen hidtil har haft den opfattelse, at der - i hvert fald i en vis udstrækning - er solidarisk hæftelse blandt en husstands medlemmer for krav på tilbagebetaling af uberettiget udbetalt boligsikring.

Boligstyrelsen har i cirkulære nr. 165 af 28. september 1979, pkt. 27, stk. 10, vejledt kommunerne på følgende måde herom

»Som følge af, at boligsikring beregnes og udbetales på grundlag af husstandens sammensætning og indkomst, hæfter personer, der var medlemmer af husstanden på tidspunktet for boligsikringens udbetaling, solidarisk for tilbagebetalingskravet, uanset om de senere er fraflyttet husstanden.«

Jeg har fra boligstyrelsen modtaget kopi af styrelsens brevveksling med kammeradvokaten vedrørende en sag om inddrivelse af et tilbagebetalingskrav over for (A) i anledning af, at hendes tidligere ægtefælle i en periode havde modtaget 5.740 kr. for meget i boligsikring.

Det fremgår heraf, at boligstyrelsen på baggrund af en indstilling af 12. juni 1980 fra kammeradvokaten har opgivet anke af en af Københavns byrets fogedafdeling den 1. maj 1980 afsagt kendelse, hvorved et af pantefogeden i Københavns kommune den 8. februar 1980 foretaget udlæg hos (A) blev ophævet.

Fogedretten henviste i kendelsen til følgende

»…

Under hensyn til, at boligsikringsloven alene pålægger »boligtageren« (nu »boligsikringsmodtageren«) meddelelses- og tilbagebetalingspligt, findes det - uanset at boligsikring beregnes og udbetales på grundlag af husstandens sammensætning og indkomst - betænkeligt at antage, at boligtagerens (boligsikringsmodtagerens) ægtefælle eller andre medlemmer af husstanden hæfter for tilbagebetalingskravet, med mindre de direkte har medvirket til afgivelse af urigtige oplysninger eller lignende.

Da der intet er oplyst om, at dette er tilfældet i det foreliggende tilfælde, …«

Kammeradvokatens indstilling var begrundet med, at kendelsen ikke kunne forventes ændret ved ankesagen.

Jeg har forstået boligstyrelsens skrivelse af 20. juni 1980 til kammeradvokaten således, at boligstyrelsen er enig med kammeradvokaten i, at der ikke, således som lov om boligsikring er formuleret for øjeblikket, er hjemmel for at antage solidarisk hæftelse for det nævnte krav.

Boligstyrelsen har endvidere bemærket, at styrelsen vil tage op til overvejelse at søge tilvejebragt udtrykkelig hjemmel for solidarisk hæftelse for tilbagebetalingskrav i lov om boligsikring og lov om boligydelse til pensionister.

Under henvisning til ovenstående anmoder jeg boligstyrelsen om at meddele, hvorvidt boligstyrelsen overvejer at vejlede kommunerne om styrelsens ændrede opfattelse af retsstillingen på det her omhandlede punkt - eventuelt ved en ændring af cirkulæret af 28. september 1979 - indtil en eventuel revision af lovgivningen kan blive gennemført.

Jeg henviser i denne forbindelse til vedlagte artikler i »Pantefogeden« for april og juli 1980.«

Boligstyrelsen besvarede min skrivelse ved en skrivelse af 29. juli 1980 og anførte følgende

»…

I denne anledning skal man om det principielle spørgsmål oplyse, at der i det cirkulære om ændringer i boligsikringslovgivningen, der er under udarbejdelse i styrelsen i forbindelse med de i forsommeren 1980 gennemførte ændringer i boligsikringslovgivningen, er optaget et afsnit, hvori der nærmere redegøres for den foreliggende retspraksis, og hvoraf det vil fremgå, at styrelsens hidtidige praksis på området ikke længere vil kunne opretholdes.

Cirkulæret forventes at foreligge i trykt stand omkring 1. september 1980.

Foranlediget af den konkrete sag skal man endvidere oplyse, at boligstyrelsen i sit cirkulære af 28. september 1979 om boligsikring har givet udtryk for, at da boligsikring beregnes og udbetales på grundlag af husstandens sammensætning og indkomst, hæfter personer, der var medlemmer af husstanden på tidspunktet for boligsikringens udbetaling, solidarisk for tilbagebetalingskravet, uanset om de senere er fraflyttet husstanden.

Dette svarer fuldstændigt til den praksis, som boligministeriet tidligere - som øverste administrative instans for boligsikringslovgivningen - hidtil havde anlagt.

Man skal endvidere oplyse, at boligstyrelsen først i november 1979, og således efter udsendelsen af boligstyrelsens cirkulære om boligsikring i september 1979, blev opmærksom på, at der ved fogedretten i Brøndbyerne i april 1979 var truffet en afgørelse, hvorefter der ikke blev antaget solidarisk hæftelse for et krav vedrørende for meget udbetalt boligsikring.

Denne afgørelse var ikke blevet anket.

Da styrelsen herefter modtog oplysning om, at en sag vedrørende det samme spørgsmål var under forberedelse i Københavns kommune, bad man kammeradvokaten om på boligstyrelsens vegne at indtræde med henblik på at få spørgsmålet endeligt afklaret, således som det nu er sket med fogedrettens kendelse af 1. maj 1980.

Boligstyrelsen har således, så snart der forelå mulighed derfor, søgt en nærmere afklaring af spørgsmålet, i hvilken forbindelse det bemærkes, at man ikke før ombudsmandens henvendelse har været bekendt med den diskussion, der efter det oplyste har været om spørgsmålet i »Pantefogeden«.

Styrelsen har således ikke på et tidligere tidspunkt haft mulighed for over for kommunerne nærmere at vejlede dem om retsstillingen på området, men den ændrede holdning vil som nævnt fremgå af det cirkulære, der forventes at foreligge i september 1980.«

I tilslutning hertil sendte styrelsen med skrivelse af 24. november 1980 mig et eksemplar af boligstyrelsens cirkulære nr. 171 af 24. oktober 1980 om ændringer i boligsikringsloven m.

v.

Det nævnte cirkulæres punkt 8 indeholder følgende bestemmelse om solidarisk hæftelse

»Ifølge pkt. 27 i cirkulæret af 28. september 1979 om boligsikring hæfter personer, der var medlemmer af husstanden på tidspunktet for boligsikringens udbetaling, solidarisk for tilbagebetalingskravet, uanset om de senere er fraflyttet husstanden.

Boligstyrelsen er imidlertid blevet bekendt med, at der ved fogedretten i flere retskredse er truffet afgørelser, hvorefter alene boligsikringsansøgeren hæfter for tilbagebetalingskravet.

På den baggrund kan boligstyrelsens hidtidige praksis, som den er kommet til udtryk i cirkulæret, ikke opretholdes.

Dette indebærer, at krav på for meget udbetalt boligsikring alene vil kunne rettes mod boligsikringsansøgeren eller boligsikringsansøgerne, hvis flere har ansøgt i forening, mens der f.

eks.

ikke vil kunne rejses krav mod en ægtefælle, der overtager den hidtidige fællesbolig ved parternes separation eller skilsmisse, hvis ægtefællen ikke selv har skrevet under på boligsikringsansøgningen.«

Jeg meddelte herefter boligstyrelsen, at jeg tog det oplyste til efterretning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →