Legislator Case Law & Legislation
O19800014270 DK

Anvendelse af sikringscelle i arresthuset i Slagelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

FOU H#LOKDOK53 1980 142 Valid

Anvendelse af sikringscelle i arresthuset i Slagelse

FOU H#LOKDOK53 1980 142 Valid

Anvendelse af en sikringsceller i arresthuset i Slagelse, uanset at betingelserne for sikringscelleanbringelse ikke var til stede.

(J.

nr. 1980-532-615)

FOU H#LOKDOK53 1980 142 Valid

Den 10. oktober 1980 skrev jeg således til arresthuset i Slagelse og direktoratet for kriminalforsorgen

»Med skrivelse af 6. maj 1980 sendte jeg direktoratet for kriminalforsorgen et udklip af en artikel i dagbladet »Sjællands Tidende« for den 3. maj 1980 vedrørende arresthuset i Slagelse.

Jeg henviste til den pågældende artikels oplysning om, at arresthusets »sikringscelle« - på grund af arresthusets almindelige pladsmangel - blev anvendt til anbringelse af indsatte, uden at betingelserne for sikringscelleanbringelse var til stede.

I forbindelse hermed henviste jeg til bekendtgørelse nr. 423 af 21. juni 1973 om fuldbyrdelse af frihedsstraf § 31 og direktoratets cirkulære af 15. juli 1974 om anvendelse af sikringsceller i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse samt direktoratets cirkulærskrivelse af 21. september 1976 om godkendelse af sikringsceller.«

Jeg henviste i øvrigt til den brevveksling mellem direktoratet og mig, som har fundet sted med udgangspunkt i mit inspektionsbesøg i arresthuset den 8. april 1975 (se min beretn.

1975, s.

481-82, jfr.

beretn.

1976, s.

56, beretn.

1977, s.

46, beretn.

1978, s.

34, og beretn.

1979, s.

24).

I anledning af artiklens oplysninger om »sikringscellen«s anvendelse anmodede jeg - under henvisning til ombudsmandslovens § 6, stk. 5 - om en udtalelse fra direktoratet efter forud indhentet udtalelse fra arresthuset.

Jeg har herefter modtaget udtalelser af 28. og 30. maj og 13. juni 1980 fra henholdsvis arrestforvareren, arrestinspektøren (politimesteren) og direktoratet.

Arrestforvareren har i sin udtalelse anført følgende

»… den i huset værende sikringscelle er ikke indrettet og godkendt som sikringscelle og har ikke været anvendt som anført i cirkulære af den 15. juli 1974 om anvendelse af sikringscelle i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse.

Da cellen ikke er godkendt som sikringscelle og ikke har fast seng, og da vi ikke har sikringsmidler såsom bælte-handsker, fod- og håndremme, er det udelukket at bruge cellen som sikringscelle, men cellen har under perioder, hvor der har været overbelæg, været anvendt til forskellige formål, bl.

a.

har den ved enkelte lejligheder været anvendt i ventetiden, f.

eks.

hvor en indsat har truet med eller har knust ruderne og inventaret i sin almindelige celle, indtil anden anbringelse kunne etableres, hvorved forstås overførsel til Københavns fængsler eller Herstedvester, den indsatte har så opholdt sig i cellen uden andre sikringsmidler end det, at han i den celle ikke har været i stand til at beskadige sig selv eller cellen, da der er fast inventar og trådnet for vinduet.

Ovennævnte anbringelse har altid været af meget kort varighed, nemlig indtil transport var etableret.

Cellen har skønsmæssig været anvendt til dette formål 2-3 gange årlig, opholdet har i disse tilfælde varet fra ½ til nogle få timer.

Endvidere har cellen været brugt i nødsituationer;

når der på indkaldelsesdage mandag og tirsdag er mødt så mange hæfteafsonere og huset i forvejen var fuldt belagt, så har det eneste sted, vi har kunnet anvise som venterum, været den af fængselsoverbetjent … omtalte (Pipcelle), men det har været under helt frie forhold og kun i den kortest mulige tid, imedens man udfærdigede rejserekvisitioner m.

m.«

I sin udtalelse af 30. maj 1980 henviste arrestinspektøren (politimesteren) til arrestforvarerens udtalelse, som politimesteren kunne tiltræde.

Politimesteren anførte endvidere følgende

»…

Endvidere har cellen i et vist beskedent omfang været anvendt som detentionscelle, jfr.

herved direktoratets skrivelse af 27. maj 1977.

Den stedfundne helt midlertidige anvendelse af cellen skønnes efter min opfattelse ikke at kunne give anledning til kritik.«

Direktoratets skrivelse af 13. juni 1980 indeholder ingen udtalelse, men alene en henvisning til arrestinspektørens udtalelse.

Jeg skal herefter udtale følgende

Fra tidligere brevveksling er jeg bekendt med, at den pågældende celle - så vidt jeg forstår forholdsvis sjældent - anvendes som detentionscelle, fordi politiet har utilstrækkelig detentionsplads.

Jeg har endvidere forstået, at denne benyttelse af cellen vil blive bragt til ophør i forbindelse med opførelse af en nye politigård i Slagelse.

Mine bemærkninger nedenfor vedrører således cellens øvrige anvendelse, således som den nærmere er beskrevet af arrestforvareren i skrivelsen af 28. maj 1980.

Den pågældende celle er en tidligere sikringscelle, som direktoratet på grund af dens utilfredsstillende indretning ikke har fundet - ved sin ovennævnte cirkulærskrivelse af 21. maj 1976 - at kunne godkende som sikringscelle efter § 31 i bekendtgørelsen af 21. juni 1973 om fuldbyrdelse af frihedsstraf (jfr.

§§ 33 og 40 i bekendtgørelse nr. 491 af 12. september 1978 om ophold i varetægtsfængsel).

Derimod er cellen godkendt til anvendelse i tilfælde, hvor betingelserne for sikringscelleanbringelse af den pågældende indsatte er opfyldt - under den forudsætning, at anbringelse i almindelig celle, hvorfra inventaret er fjernet, ikke skønnes at være en forsvarlig anbringelse af den indsatte (i stedet for sikringscelleanbringelse).

Denne godkendelse er opretholdt ved bestemmelsen i 4. stk. i direktoratets cirkulærskrivelse af 21. september 1976 til kriminalforsorgens anstalter og arrestinspektørerne, der blev udsendt som følgeskrivelse til direktoratets ovenfor omtalte cirkulærskrivelse af s.d. om godkendelse af (egentlige) sikringsceller, og er omtalt i en skrivelse fra direktoratet, som jeg modtog den 17. marts 1977 (som svar på min skrivelse af 11. marts 1977).

Efter bestemmelsen i § 1 i direktoratets cirkulære af 15. juli 1974 om anvendelse af sikringscelle må celler, der er indrettet og godkendt som sikringsceller, ikke anvendes til andet formål.

Denne regel gælder utvivlsomt også for celler som den omtalte, der er kasseret som egentlig sikringscelle, og som kun er godkendt til den ovenfor omtalte begrænsede anvendelse (i stedet for sikringscelle);

sådanne celler må kun anvendes i overensstemmelse med den begrænsede godkendelse.

Jeg må herefter finde det beklageligt, at den omtalte celle i arresthuset i Slagelse er anvendt i videre omfang, og jeg går ud fra, at denne yderligere anvendelse fremtidig undlades.

Jeg beder direktoratet underrette mig om, hvad der videre sker med hensyn til spørgsmålet.«

Den 21. oktober 1980 besvarede direktoratet for kriminalforsorgen min ovenstående skrivelse af 10. oktober 1980, og den 24. oktober 1980 skrev jeg herefter således til direktoratet

»Hermed anerkender jeg modtagelsen af direktoratets skrivelse af 21. oktober 1980 med bemærkninger til min skrivelse af 10. oktober 1980 vedrørende anvendelse af »sikringscellen« i arresthuset i Slagelse.

1) Direktoratet har i skrivelsen omtalt cellens anvendelse »i stedet for sikringscelle« og i forbindelse hermed oplyst, at direktoratet har indskærpet over for arresthuset, at der i sådanne tilfælde skal forholdes i overensstemmelse med reglerne om anbringelse i denne »sikringscelle«, herunder udfærdigelse af sikringscellerapport«.

Jeg har taget det således oplyste til efterretning.

2) Direktoratet har endvidere anført

»…

For det andet har cellen været anvendt som venterum for nyindkaldte.

Direktoratet beklager, hvis det ikke tydeligt har fremgået, at cellen i denne situation ikke har været anvendt som egentligt opholdsrum for de indsatte, idet de pågældende i ganske kort tid har været henvist til at vente i dette rum.

Døren har været åben, og de pågældende er blevet kaldt ud til videre ekspedition, så snart deres papirer eller andre forhold var bragt i orden«.

I betragtning af cellens indretning er det efter min mening ikke rimeligt, at cellen anvendes til venterum for nyindkaldte som beskrevet af direktoratet.

Jeg må også mene, at denne anvendelse er uforenelig med § 1 i direktoratets sikringscellecirkulære af 15. juli 1974, hvor det uden forbehold er bestemt, at »celler, der er indrettet og godkendt som sikringsceller, … ikke (må) anvendes til andet formål«, jfr.

herved følgende udtalelse i 3. sidste stk. i min ovennævnte skrivelse af 10. oktober 1980

»Efter bestemmelsen i § 1 i direktoratets cirkulære af 15. juli 1974 om anvendelse af sikringscelle må celler, der er indrettet og godkendt som sikringsceller, ikke anvendes til andet formål.

Denne regel gælder utvivlsomt også for celler som den omtalte, der er kasseret som egentlig sikringscelle, og som kun er godkendt til den ovenfor omtalte begrænsede anvendelse (i stedet for sikringscelle);

sådanne celler må kun anvendes i overensstemmelse med den begrænsede godkendelse«.

Jeg finder derfor at burde henstille, at den omtalte benyttelse af cellen som venterum bringes til ophør.«

I skrivelse af 5. januar 1981 meddelte direktoratet for kriminalforsorgen mig, at direktoratet den 31. oktober 1980 havde sendt en kopi af min skrivelse af 24. oktober 1980 til politimesteren i Slagelse med tilføjelse om, at direktoratet forudsatte, at den omhandlede celle kun blev anvendt som venterum i tilfælde, hvor alle andre ventemuligheder var ringere end cellen.

Jeg meddelte herefter direktoratet, at jeg havde taget det oplyste til efterretning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →