Bekendtgørelse af international konvention af 20. december 2006 om beskyttelse af personer mod tvungen forsvinding (Tvangsforsvindings-konventionen)

Bekendtgørelse af international konvention af 20. december 2006 om beskyttelse af personer mod tvungen forsvinding (Tvangsforsvindings-konventionen)

Den 20. december 2006 vedtog FN’s generalforsamling ved resolution 61/177 under den 61. samling en international konvention om beskyttelse af personer mod tvungen forsvinding.

Konventionen har følgende ordlyd

Danmark undertegnede konventionen den 25. september 2007.

Konventionen trådte i kraft for Danmark den 12. februar 2022.

INTERNATIONAL CONVENTION FOR THE PROTECTION OF ALL PERSONS FROM ENFORCED DISAPPEARANCE

INTERNATIONAL KONVENTION OM BESKYTTELSE AF PERSONER MOD TVUNGEN FORSVINDING

Preamble

Præambel

The States Parties to this Convention,

De i denne konvention deltagende stater, som

Considering the obligation of States under the Charter of the United Nations to promote universal respect for, and observance of, human rights and fundamental freedoms,

erkender, at De Forenede Nationers pagt pålægger staterne at fremme den almindelige respekt for og overholdelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

Having regard to the Universal Declaration of Human Rights,

henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

Recalling the International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights, the International Covenant on Civil and Political Rights and the other relevant international instruments in the fields of human rights, humanitarian law and international criminal law,

erindrer om den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og de andre relevante internationale instrumenter vedrørende menneskerettigheder, humanitær folkeret og international strafferet,

Also recalling the Declaration on the Protection of All Persons from Enforced Disappearance adopted by the General Assembly of the United Nations in its resolution 47/133 of 18 December 1992,

endvidere erindrer om fælleserklæringen om beskyttelse af personer mod tvungen forsvinding, som blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling ved resolution 47/133 af 18. december 1992,

Aware of the extreme seriousness of enforced disappearance, which constitutes a crime and, in certain circumstances defined in international law, a crime against humanity,

erkender den særligt alvorlige karakter af tvungne forsvindinger, som udgør en forbrydelse og under visse omstændigheder, der er defineret i folkeretten, en forbrydelse mod menneskeheden,

Determined to prevent enforced disappearances and to combat impunity for the crime of enforced disappearance,

er fast besluttet på at forhindre tvungne forsvindinger og at bekæmpe straffrihed for den forbrydelse, som tvungen forsvinding udgør,

Considering the right of any person not to be subjected to enforced disappearance, the right of victims to justice and to reparation,

anerkender enhver persons ret til ikke at blive udsat for tvungen forsvinding og ofrenes ret til retfærdighed og genoprejsning,

Affirming the right of any victim to know the truth about the circumstances of an enforced disappearance and the fate of the disappeared person, and the right to freedom to seek, receive and impart information to this end,

bekræfter ethvert offers ret til at kende sandheden om omstændighederne ved en tvungen forsvinding og den forsvundne persons skæbne, og retten til frihed til at søge, modtage og videregive oplysninger med henblik herpå,

Have agreed on the following articles

er blevet enige om følgende artikler

Part I

Afsnit 1

Article 1

Artikel 1

1.

No one shall be subjected to enforced disappearance.

1.

Ingen må underkastes tvungen forsvinding.

2.

No exceptional circumstances whatsoever, whether a state of war or a threat of war, internal political instability or any other public emergency, may be invoked as a justification for enforced disappearance.

2.

Ingen særlige omstændigheder af nogen art, hverken krigstilstand eller trussel om krig, indre politisk ustabilitet eller nogen anden offentlig nødstilstand, kan påberåbes til retfærdiggørelse af tvungen forsvinding.

Article 2

Artikel 2

For the purposes of this Convention, “enforced disappearance” is considered to be the arrest, detention, abduction or any other form of deprivation of liberty by agents of the State or by persons or groups of persons acting with the authorization, support or acquiescence of the State, followed by a refusal to acknowledge the deprivation of liberty or by concealment of the fate or whereabouts of the disappeared person, which place such a person outside the protection of the law.

Med henblik på denne konvention defineres "tvungen forsvinding" som anholdelse, tilbageholdelse, bortførelse eller enhver anden form for frihedsberøvelse, der foretages af statens ansatte eller af personer eller grupper af personer, der handler med statens tilladelse, støtte eller samtykke, efterfulgt af en afvisning af at anerkende frihedsberøvelsen eller af hemmeligholdelse af den forsvundne persons skæbne eller opholdssted, hvilket placerer en sådan person uden for lovens beskyttelse.

Article 3

Artikel 3

Each State Party shall take appropriate measures to investigate acts defined in article 2 committed by persons or groups of persons acting without the authorization, support or acquiescence of the State and to bring those responsible to justice.

Deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger til at undersøge handlinger som defineret i artikel 2, der er foretaget af personer eller grupper af personer, som handler uden statens tilladelse, støtte eller samtykke, og stille de ansvarlige for retten.

Article 4

Artikel 4

Each State Party shall take the necessary measures to ensure that enforced disappearance constitutes an offence under its criminal law.

Enhver deltagerstat skal træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre, at tvungen forsvinding udgør en lovovertrædelse i henhold til dens straffelovgivning.

Article 5

Artikel 5

The widespread or systematic practice of enforced disappearance constitutes a crime against humanity as defined in applicable international law and shall attract the consequences provided for under such applicable international law.

Anvendelsen af udbredt eller systematisk tvungen forsvinding udgør en forbrydelse mod menneskeheden som defineret i gældende folkeret og skal medføre de konsekvenser, der er hjemlet i gældende folkeret.

Article 6

Artikel 6

1.

Each State Party shall take the necessary measures to hold criminally responsible at least

1.

Enhver deltagerstat skal træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for som minimum at gøre følgende personer strafferetligt ansvarlige

(a) Any person who commits, orders, solicits or induces the commission of, attempts to commit, is an accomplice to or participates in an enforced disappearance;

(a) Enhver person, som begår, beordrer, opfordrer til eller foranlediger anvendelse af eller forsøg på anvendelse af tvungen forsvinding, eller som er medskyldig i eller deltager i en tvungen forsvinding,

(b) A superior who

(b) En overordnet, som

(i) Knew, or consciously disregarded information which clearly indicated, that subordinates under his or her effective authority and control were committing or about to commit a crime of enforced disappearance;

(i) Kendte til eller bevidst tilsidesatte oplysninger, som tydeligt indikerede, at en underordnet under hans eller hendes effektive myndighed og kontrol var i gang med at begå eller skulle til at begå en tvangsforsvindingsforbrydelse,

(ii) Exercised effective responsibility for and control over activities which were concerned with the crime of enforced disappearance;

and

(ii) Havde effektivt ansvar for og udøvede effektiv kontrol med aktiviteter, som drejede sig om tvangsforsvindingsforbrydelser, og

(iii) Failed to take all necessary and reasonable measures within his or her power to prevent or repress the commission of an enforced disappearance or to submit the matter to the competent authorities for investigation and prosecution;

(iii) Undlod at træffe alle nødvendige og rimelige foranstaltninger inden for sit kompetenceområde til at forhindre eller bekæmpe en tvungen forsvinding eller at forelægge sagen for de kompetente myndigheder med henblik på efterforskning og retsforfølgning.

(c) Subparagraph ( b ) above is without prejudice to the higher standards of responsibility applicable under relevant international law to a military commander or to a person effectively acting as a military commander.

(c) Litra ( b ) ovenfor berører ikke de højere standarder for ansvarsbevidsthed, der i henhold til folkeretten er gældende for militære øverstbefalende eller for en person, der rent faktisk fungerer som militær øverstbefalende.

2.

No order or instruction from any public authority, civilian, military or other, may be invoked to justify an offence of enforced disappearance.

2.

Ingen befaling eller instruks fra en offentlig myndighed, fra civile eller militære personer eller andre kan påberåbes til retfærdiggørelse af en tvangsforsvindingsforbrydelse.

Article 7

Artikel 7

1.

Each State Party shall make the offence of enforced disappearance punishable by appropriate penalties which take into account its extreme seriousness.

1.

Enhver deltagerstat skal gøre tvangsforsvindingsforbrydelser strafbare med passende sanktioner, som tager hensyn til deres særligt alvorlige karakter.

2.

Each State Party may establish

2.

Enhver deltagerstat kan fastlægge

(a) Mitigating circumstances, in particular for persons who, having been implicated in the commission of an enforced disappearance, effectively contribute to bringing the disappeared person forward alive or make it possible to clarify cases of enforced disappearance or to identify the perpetrators of an enforced disappearance;

(a) Formildende omstændigheder, i særdeleshed for personer, som efter at have været involveret i forøvelsen af en tvungen forsvinding effektivt medvirker til at skaffe den forsvundne person tilbage i live eller gør det muligt at opklare tvangsforsvindingssager eller at identificere gerningsmændene bag en tvungen forsvinding,

(b) Without prejudice to other criminal procedures, aggravating circumstances, in particular in the event of the death of the disappeared person or the commission of an enforced disappearance in respect of pregnant women, minors, persons with disabilities or other particularly vulnerable persons.

( b) Uden at det berører andre straffeprocesser, skærpende omstændigheder, særligt i tilfælde af den forsvundne persons død eller i tilfælde af gravide kvinders, mindreåriges, handicappedes eller andre særligt sårbare personers tvungne forsvinding.

Article 8

Artikel 8

Without prejudice to article 5,

Uden at det berører artikel 5,

1.

A State Party which applies a statute of limitations in respect of enforced disappearance shall take the necessary measures to ensure that the term of limitation for criminal proceedings

1. skal en deltagerstat, som anvender en forældelsesregel med hensyn til en tvungen forsvinding, træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre, at forældelsesfristen for straffesager

a) Is of long duration and is proportionate to the extreme seriousness of this offence;

(a) Er lang og står i forhold til denne lovovertrædelses særligt alvorlige karakter,

(b) Commences from the moment when the offence of enforced disappearance ceases, taking into account its continuous nature.

(b) Begynder at løbe fra det øjeblik, hvor tvangsforsvindingsforbrydelsen ophører, idet der tages hensyn til dens vedvarende karakter.

2.

Each State Party shall guarantee the right of victims of enforced disappearance to an effective remedy during the term of limitation.

2.

Enhver deltagerstat skal sikre, at ofrene for tvungen forsvinding får effektive retsmidler inden forældelsesfristen.

Article 9

Artikel 9

1.

Each State Party shall take the necessary measures to establish its competence to exercise jurisdiction over the offence of enforced disappearance

1.

Enhver deltagerstat skal træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastslå dens beføjelse til at udøve jurisdiktion vedrørende tvangsforsvindingsforbrydelser

(a) When the offence is committed in any territory under its jurisdiction or on board a ship or aircraft registered in that State;

(a) Når forbrydelsen er begået på et område under dens jurisdiktion eller om bord på et skib eller fly, som er indregistreret i den pågældende stat,

(b) When the alleged offender is one of its nationals;

(b) Når den påståede lovovertræder er statsborger i den pågældende stat,

(c) When the disappeared person is one of its nationals and the State Party considers it appropriate.

(c) Når den forsvundne person er statsborger i den pågældende stat, og deltagerstaten anser det for hensigtsmæssigt.

2.

Each State Party shall likewise take such measures as may be necessary to establish its competence to exercise jurisdiction over the offence of enforced disappearance when the alleged offender is present in any territory under its jurisdiction, unless it extradites or surrenders him or her to another State in accordance with its international obligations or surrenders him or her to an international criminal tribunal whose jurisdiction it has recognized.

2.

Enhver deltagerstat skal ligeledes træffe sådanne foranstaltninger som måtte være nødvendige for at fastslå dens beføjelse til at udøve jurisdiktion over tvangsforsvindingsforbrydelsen, når den påståede lovovertræder befinder sig på et område under dens jurisdiktion, medmindre den udleverer eller overgiver ham eller hende til en anden stat i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser eller overgiver ham eller hende til en international krigsforbryderdomstol, hvis kompetence den har anerkendt.

3.

This Convention does not exclude any additional criminal jurisdiction exercised in accordance with national law.

3.

Denne konvention udelukker ikke yderligere straffekompetence, der udøves i overensstemmelse med national lovgivning.

Article 10

Artikel 10

1.

Upon being satisfied, after an examination of the information available to it, that the circumstances so warrant, any State Party in whose territory a person suspected of having committed an offence of enforced disappearance is present shall take him or her into custody or take such other legal measures as are necessary to ensure his or her presence.

The custody and other legal measures shall be as provided for in the law of that State Party but may be maintained only for such time as is necessary to ensure the person’s presence at criminal, surrender or extradition proceedings.

1.

Når en deltagerstat efter en undersøgelse af tilgængelige oplysninger finder, at omstændighederne berettiger hertil, skal den deltagerstat, på hvis område en person, der er mistænkt for at have begået en tvangsforsvindingsforbrydelse, befinder sig, tage ham eller hende i forvaring eller træffe sådanne andre retlige foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre hans eller hendes tilstedeværelse.

Forvaring og andre retlige foranstaltninger skal foretages som fastsat i deltagerstatens lovgivning, men må kun opretholdes så længe, det er nødvendig for at sikre personens tilstedeværelse ved en straffe-, overgivelses- eller udleveringssag.

2.

A State Party which has taken the measures referred to in paragraph 1 of this article shall immediately carry out a preliminary inquiry or investigations to establish the facts.

It shall notify the States Parties referred to in article 9, paragraph 1, of the measures it has taken in pursuance of paragraph 1 of this article, including detention and the circumstances warranting detention, and of the findings of its preliminary inquiry or its investigations, indicating whether it intends to exercise its jurisdiction.

2.

En deltagerstat, som har truffet de i denne artikels stk. 1 nævnte foranstaltninger, skal straks gennemføre indledende undersøgelser eller efterforskning for at fastslå de faktiske forhold.

Den skal underrette de i artikel 9 stk. 1 nævnte deltagerstater om de forholdsregler, den har truffet i henhold til denne artikels stk. 1, herunder tilbageholdelse og de omstændigheder, der berettiger tilbageholdelsen, og om resultaterne af dens indledende undersøgelser eller efterforskning, med angivelse af, om den har til hensigt at udøve sin jurisdiktion.

3.

Any person in custody pursuant to paragraph 1 of this article may communicate immediately with the nearest appropriate representative of the State of which he or she is a national, or, if he or she is a stateless person, with the representative of the State where he or she usually resides.

3.

Enhver person, som er i forvaring i henhold til denne artikels stk. 1, har lov til straks at kontakte den nærmeste behørige repræsentant for den stat, hvori han eller hun er statsborger, eller, hvis han eller hun er statsløs, repræsentanten for den stat, hvor han eller hun har sit sædvanlige opholdssted.

Article 11

Artikel 11

1.

The State Party in the territory under whose jurisdiction a person alleged to have committed an offence of enforced disappearance is found shall, if it does not extradite that person or surrender him or her to another State in accordance with its international obligations or surrender him or her to an international criminal tribunal whose jurisdiction it has recognized, submit the case to its competent authorities for the purpose of prosecution.

1.

Deltagerstaten på det område, under hvis jurisdiktion en person, der påstås at have begået en tvangsforsvindingsforbrydelse, findes, skal, hvis den ikke udleverer den pågældende person eller overgiver ham eller hende til en anden stat i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser eller overgiver ham eller hende til en international krigsforbryderdomstol, hvis kompetence den har anerkendt, overgive sagen til sine kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning.

2.

These authorities shall take their decision in the same manner as in the case of any ordinary offence of a serious nature under the law of that State Party.

In the cases referred to in article 9, paragraph 2, the standards of evidence required for prosecution and conviction shall in no way be less stringent than those which apply in the cases referred to in article 9, paragraph 1.

2.

Disse myndigheder skal træffe deres beslutning på samme måde som ved andre almindelige lovovertrædelser af alvorlig karakter i henhold til lovgivningen i den pågældende deltagerstat.

I de i artikel 9, stk. 2, omtalte sager skal de beviskrav, der er påkrævet for retsforfølgning og domfældelse, på ingen måde være mindre strenge end dem, der gælder for de i artikel 9, stk. 1, nævnte tilfælde.

3.

Any person against whom proceedings are brought in connection with an offence of enforced disappearance shall be guaranteed fair treatment at all stages of the proceedings.

Any person tried for an offence of enforced disappearance shall benefit from a fair trial before a competent, independent and impartial court or tribunal established by law.

3.

Enhver person, mod hvem der indledes retssag i forbindelse med en tvangsforsvindingsforbrydelse, skal sikres en retfærdig behandling gennem hele sagens forløb.

Enhver person, der tiltales for en tvangsforsvindingsforbrydelse, skal have en retfærdig rettergang for en kompetent, uafhængig og upartisk domstol eller tribunal, der er oprettet ved lov.

Article 12

Artikel 12

1.

Each State Party shall ensure that any individual who alleges that a person has been subjected to enforced disappearance has the right to report the facts to the competent authorities, which shall examine the allegation promptly and impartially and, where necessary, undertake without delay a thorough and impartial investigation.

Appropriate steps shall be taken, where necessary, to ensure that the complainant, witnesses, relatives of the disappeared person and their defence counsel, as well as persons participating in the investigation, are protected against all ill-treatment or intimidation as a consequence of the complaint or any evidence given.

1.

Enhver deltagerstat skal sikre, at enhver person, som påstår, at en person er blevet udsat for tvungen forsvinding, har ret til at anmelde kendsgerningerne til de kompetente myndigheder, som straks og uvildigt skal undersøge påstanden og om nødvendigt omgående foretage en grundig og upartisk efterforskning af sagen.

Passende forholdsregler skal om nødvendigt træffes for at sikre, at anmelderen, vidner, den forsvundne persons slægtninge og disses forsvarsadvokat, såvel som personer, der deltager i efterforskningen, er beskyttet mod mishandling eller trusler som følge af anmeldelsen eller eventuelt afgivne vidneforklaringer.

2.

Where there are reasonable grounds for believing that a person has been subjected to enforced disappearance, the authorities referred to in paragraph 1 of this article shall undertake an investigation, even if there has been no formal complaint.

2.

Såfremt der er rimelig grund til at antage, at en person har været udsat for tvungen forsvinding, skal de i denne artikels stk. 1 nævnte myndigheder indlede efterforskning, også selv om der ikke foreligger en formel anmeldelse.

3.

Each State Party shall ensure that the authorities referred to in paragraph 1 of this article

3.

Enhver deltagerstat skal sikre, at de i denne artikels stk. 1 nævnte myndigheder

(a) Have the necessary powers and resources to conduct the investigation effectively, including access to the documentation and other information relevant to their investigation;

(a) Har de nødvendige beføjelser og ressourcer til at udføre efterforskningen effektivt, herunder har adgang til dokumentation og andre oplysninger, der er relevante for deres efterforskning,

(b) Have access, if necessary with the prior authorization of a judicial authority, which shall rule promptly on the matter, to any place of detention or any other place where there are reasonable grounds to believe that the disappeared person may be present.

(b) Har adgang, om nødvendigt med forudgående bemyndigelse fra en judiciel myndighed, som omgående skal afgøre spørgsmålet, til alle steder, hvor der er rimelig grund til at antage, at den forsvundne person kan være tilbageholdt eller befinde sig.

4.

Each State Party shall take the necessary measures to prevent and sanction acts that hinder the conduct of an investigation.

It shall ensure in particular that persons suspected of having committed an offence of enforced disappearance are not in a position to influence the progress of an investigation by means of pressure or acts of intimidation or reprisal aimed at the complainant, witnesses, relatives of the disappeared person or their defence counsel, or at persons participating in the investigation.

4.

Enhver deltagerstat skal træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at forhindre og straffe handlinger, der hindrer udførelsen af en efterforskning.

Den skal især sikre, at personer, der er mistænkt for at have begået en tvangsforsvindingsforbrydelse, ikke er i stand til at påvirke undersøgelsesforløbet ved hjælp af pres eller trusler eller repressalier mod anmelderen, vidner, den forsvundne persons slægtninge eller disses forsvarsadvokat, eller mod personer, der deltager i efterforskningen.

Article 13

Artikel 13

1.

For the purposes of extradition between States Parties, the offence of enforced disappearance shall not be regarded as a political offence or as an offence connected with a political offence or as an offence inspired by political motives.

Accordingly, a request for extradition based on such an offence may not be refused on these grounds alone.

1.

Med henblik på udlevering mellem deltagerstaterne må en tvangsforsvindingsforbrydelse ikke betragtes som en politisk lovovertrædelse, som knyttet til en politisk lovovertrædelse, eller som en lovovertrædelse inspireret af politiske motiver.

En anmodning om udlevering på grundlag af en sådan lovovertrædelse må således ikke afslås udelukkende på dette grundlag.

2.

The offence of enforced disappearance shall be deemed to be included as an extraditable offence in any extradition treaty existing between States Parties before the entry into force of this Convention.

2.

Tvangsforsvindingsforbrydelser skal i enhver udleveringstraktat, der før denne konventions ikrafttrædelse består mellem de deltagende stater, anses for optaget blandt de forbrydelser, der kan medføre udlevering.

3.

States Parties undertake to include the offence of enforced disappearance as an extraditable offence in any extradition treaty subsequently to be concluded between them.

3.

Deltagerstaterne forpligter sig til i enhver udleveringstraktat, de efterfølgende indgår med hinanden, at optage tvangsforsvindingsforbrydelser blandt de forbrydelser, der kan medføre udlevering.

4.

If a State Party which makes extradition conditional on the existence of a treaty receives a request for extradition from another State Party with which it has no extradition treaty, it may consider this Convention as the necessary legal basis for extradition in respect of the offence of enforced disappearance.

4.

Hvis en deltagerstat, som gør udlevering betinget af, at der består en traktat herom, modtager en anmodning om udlevering fra en anden deltagerstat, med hvilken den ikke har indgået en udleveringstraktat, kan den betragte denne konvention som det nødvendige retlige grundlag for udlevering med hensyn til tvangsforsvindingsforbrydelsen.

5.

States Parties which do not make extradition conditional on the existence of a treaty shall recognize the offence of enforced disappearance as an extraditable offence between themselves.

5.

Deltagerstater, som ikke gør udlevering betinget af, at der består en traktat herom, skal gensidigt anse tvangsforsvindingsforbrydelser som forbrydelser, der hjemler udlevering.

6.

Extradition shall, in all cases, be subject to the conditions provided for by the law of the requested State Party or by applicable extradition treaties, including, in particular, conditions relating to the minimum penalty requirement for extradition and the grounds upon which the requested State Party may refuse extradition or make it subject to certain conditions.

6.

Udlevering skal under alle omstændigheder være underlagt de vilkår, som er fastlagt i lovgivningen i den deltagerstat, der anmodes om udlevering, eller i gældende udleveringstraktater, herunder i særdeleshed betingelser vedrørende den minimumsstraf, der kræves for udlevering, og det grundlag, hvorpå den deltagerstat, som anmodes om udlevering, kan nægte udlevering eller kræve særlige betingelser opfyldt herfor.

7.

Nothing in this Convention shall be interpreted as imposing an obligation to extradite if the requested State Party has substantial grounds for believing that the request has been made for the purpose of prosecuting or punishing a person on account of that person’s sex, race, religion, nationality, ethnic origin, political opinions or membership of a particular social group, or that compliance with the request would cause harm to that person for any one of these reasons.

7.

I tilfælde hvor en deltagende stat, der anmodes om udlevering, har vægtige grunde til at antage, at anmodningen er fremsat med det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af dennes køn, race, religion, nationalitet, etniske oprindelse, politiske anskuelser eller tilhørsforhold til en bestemt social gruppe, eller at efterkommelse af anmodningen vil skade den pågældende af en af disse årsager, må intet i nærværende konvention fortolkes som en forpligtelse til at efterkomme en sådan anmodning om udlevering.

Article 14

Artikel 14

1.

States Parties shall afford one another the greatest measure of mutual legal assistance in connection with criminal proceedings brought in respect of an offence of enforced disappearance, including the supply of all evidence at their disposal that is necessary for the proceedings.

1.

Deltagerstaterne skal yde hinanden mest mulig retlig bistand i forbindelse med strafforfølgning, der indledes med hensyn til en tvangsforsvindingsforbrydelse, herunder tilvejebringelse af alle de beviser, der er til deres rådighed, og som er nødvendige for retsforfølgningen.

2.

Such mutual legal assistance shall be subject to the conditions provided for by the domestic law of the requested State Party or by applicable treaties on mutual legal assistance, including, in particular, the conditions in relation to the grounds upon which the requested State Party may refuse to grant mutual legal assistance or may make it subject to conditions.

2.

En sådan gensidig retlig bistand er underlagt de betingelser, som er fastlagt i lovgivningen i den deltagerstat, der anmodes om udlevering, eller i gældende traktater om gensidig retlig bistand, herunder i særdeleshed betingelserne i forhold til det grundlag, hvorpå deltagerstaten, der anmodes om udlevering, kan afvise at yde gensidig retlig bistand eller kræve særlige betingelser opfyldt herfor.

Article 15

Artikel 15

States Parties shall cooperate with each other and shall afford one another the greatest measure of mutual assistance with a view to assisting victims of enforced disappearance, and in searching for, locating and releasing disappeared persons and, in the event of death, in exhuming and identifying them and returning their remains.

Deltagerstaterne skal samarbejde med hinanden og yde hinanden mest mulig bistand med henblik på at bistå ofre for tvungen forsvinding og med henblik på at eftersøge, lokalisere og frigive forsvundne personer og, i tilfælde af død, at opgrave og identificere dem og tilbagelevere deres jordiske rester.

Article 16

Artikel 16

1.

No State Party shall expel, return (“refouler”), surrender or extradite a person to another State where there are substantial grounds for believing that he or she would be in danger of being subjected to enforced disappearance.

1.

Ingen deltagerstat må udvise, tilbagelevere (”refoulere”), overgive eller udlevere en person til en anden stat, hvor der er vægtige grunde til at antage, at han eller hun vil være i fare for at blive udsat for tvungen forsvinding.

2.

For the purpose of determining whether there are such grounds, the competent authorities shall take into account all relevant considerations, including, where applicable, the existence in the State concerned of a consistent pattern of gross, flagrant or mass violations of human rights or of serious violations of international humanitarian law.

2.

Med henblik på at vurdere, om der foreligger sådanne grunde, skal de kompetente myndigheder tage alle de relevante omstændigheder i betragtning, herunder om der i den pågældende stat er et fast mønster af alvorlige, åbenbare eller massive krænkelser af menneskerettighederne eller af alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret.

Article 17

Artikel 17

1.

No one shall be held in secret detention.

1.

Ingen må blive hemmeligt tilbageholdt.

2.

Without prejudice to other international obligations of the State Party with regard to the deprivation of liberty, each State Party shall, in its legislation

2.

Uden at det berører deltagerstatens andre internationale forpligtelser med hensyn til frihedsberøvelse skal enhver deltagerstat i sin lovgivning

(a) Establish the conditions under which orders of deprivation of liberty may be given;

(a) Fastsætte betingelserne for, hvornår der kan træffes beslutning om frihedsberøvelse,

(b) Indicate those authorities authorized to order the deprivation of liberty;

(b) Angive de myndigheder, der er bemyndigede til at træffe beslutning om frihedsberøvelse,

(c) Guarantee that any person deprived of liberty shall be held solely in officially recognized and supervised places of deprivation of liberty;

(c) Sikre, at enhver frihedsberøvet person udelukkende tilbageholdes på officielt anerkendte og overvågede steder for frihedsberøvelse,

(d) Guarantee that any person deprived of liberty shall be authorized to communicate with and be visited by his or her family, counsel or any other person of his or her choice, subject only to the conditions established by law, or, if he or she is a foreigner, to communicate with his or her consular authorities, in accordance with applicable international law;

(d) Sikre, at enhver frihedsberøvet person har tilladelse til at kontakte og få besøg af sin familie, advokat eller enhver anden person efter eget valg, kun underlagt de betingelser, der er foreskrevet ved lov, eller, hvis han eller hun er udlænding, at kontakte sine konsulære myndigheder i overensstemmelse med gældende folkeret,

(e) Guarantee access by the competent and legally authorized authorities and institutions to the places where persons are deprived of liberty, if necessary with prior authorization from a judicial authority;

(e) Sikre adgang for de kompetente og retligt bemyndigede myndigheder og institutioner til de steder, hvor personer holdes frihedsberøvet, om nødvendigt med forudgående bemyndigelse fra en retlig myndighed,

(f) Guarantee that any person deprived of liberty or, in the case of a suspected enforced disappearance, since the person deprived of liberty is not able to exercise this right, any persons with a legitimate interest, such as relatives of the person deprived of liberty, their representatives or their counsel, shall, in all circumstances, be entitled to take proceedings before a court, in order that the court may decide without delay on the lawfulness of the deprivation of liberty and order the person’s release if such deprivation of liberty is not lawful.

(f) Sikre, at en frihedsberøvet person eller – i tilfælde af mistanke om tvungen forsvinding, eftersom den frihedsberøvede person ikke selv kan udøve denne ret – enhver person med en berettiget interesse, som f.eks. den frihedsberøvede persons slægtninge, disses repræsentanter eller advokat, under alle omstændigheder er berettiget til at lægge sag an ved en domstol, således at domstolen snarest muligt kan træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen og beordre frigivelse af personen, hvis frihedsberøvelsen ikke er lovlig.

3.

Each State Party shall assure the compilation and maintenance of one or more up-to-date official registers and/or records of persons deprived of liberty, which shall be made promptly available, upon request, to any judicial or other competent authority or institution authorized for that purpose by the law of the State Party concerned or any relevant international legal instrument to which the State concerned is a party.

The information contained therein shall include, as a minimum

3.

Enhver deltagerstat skal sørge for indsamling og vedligeholdelse af et eller flere ajourførte registre og/eller fortegnelser over frihedsberøvede personer, som straks efter anmodning skal være tilgængelige for enhver retlig eller anden kompetent myndighed eller institution, der er bemyndiget dertil i henhold til den pågældende deltagerstats lovgivning eller i henhold til ethvert andet relevant internationalt retsinstrument, hvori staten er part.

De deri indeholdte oplysninger skal som minimum omfatte

(a) The identity of the person deprived of liberty;

(a) Den frihedsberøvede persons identitet,

(b) The date, time and place where the person was deprived of liberty and the identity of the authority that deprived the person of liberty;

(b) Datoen, tidspunktet og stedet, hvor personen blev frihedsberøvet, og identiteten på den myndighed, som frihedsberøvede personen,

(c) The authority that ordered the deprivation of liberty and the grounds for the deprivation of liberty;

( c ) Den myndighed, som traf beslutning om frihedsberøvelsen, og grundene til frihedsberøvelsen,

(d) The authority responsible for supervising the deprivation of liberty;

(d) Den myndighed, som er ansvarlig for at føre tilsyn med frihedsberøvelsen,

(e) The place of deprivation of liberty, the date and time of admission to the place of deprivation of liberty and the authority responsible for the place of deprivation of liberty;

(e) Det sted, hvor frihedsberøvelsen foregår, datoen og tidspunktet for indsættelse i det sted, hvor frihedsberøvelsen foregår, og den myndighed, der er ansvarlig for det pågældende sted,

(f) Elements relating to the state of health of the person deprived of liberty;

(f) Oplysninger om den frihedsberøvede persons helbredstilstand,

(g) In the event of death during the deprivation of liberty, the circumstances and cause of death and the destination of the remains;

(g) I tilfælde af død under frihedsberøvelsen, omstændighederne ved og årsagen til døden og bestemmelsesstedet for de jordiske rester,

(h) The date and time of release or transfer to another place of detention, the destination and the authority responsible for the transfer.

(h) Datoen og tidspunktet for løsladelse eller overførsel til et andet tilbageholdelsessted, bestemmelsesstedet og den myndighed, der er ansvarlig for overførslen.

Article 18

Artikel 18

1.

Subject to articles 19 and 20, each State Party shall guarantee to any person with a legitimate interest in this information, such as relatives of the person deprived of liberty, their representatives or their counsel, access to at least the following information

1.

Med forbehold af artikel 19 og 20 skal en deltagerstat sikre, at enhver person med berettiget interesse i disse oplysninger, som f.eks. slægtninge til den frihedsberøvede person, disses repræsentanter eller advokat, får adgang til mindst følgende oplysninger

(a) The authority that ordered the deprivation of liberty;

(a) Den myndighed, som traf beslutning om frihedsberøvelsen,

(b) The date, time and place where the person was deprived of liberty and admitted to the place of deprivation of liberty;

(b) Datoen, tidspunktet og stedet, hvor personen blev frihedsberøvet og indsat på stedet for frihedsberøvelsen,

(c) The authority responsible for supervising the deprivation of liberty;

(c) Den myndighed, som er ansvarlig for at føre tilsyn med frihedsberøvelsen,

(d) The whereabouts of the person deprived of liberty, including, in the event of a transfer to another place of deprivation of liberty, the destination and the authority responsible for the transfer;

(d) Den frihedsberøvede persons opholdssted, herunder, i tilfælde af overførsel til et andet sted, hvor frihedsberøvelse foregår, bestemmelsesstedet og den myndighed, der er ansvarlig for overførslen,

(e) The date, time and place of release;

(e) Datoen, tidspunktet og stedet for løsladelse,

(f) Elements relating to the state of health of the person deprived of liberty;

(f) Oplysninger om den frihedsberøvede persons helbredstilstand,

(g) In the event of death during the deprivation of liberty, the circumstances and cause of death and the destination of the remains.

(g) I tilfælde af død under frihedsberøvelsen, omstændighederne ved og årsagen til døden og bestemmelsesstedet for de jordiske rester.

2.

Appropriate measures shall be taken, where necessary, to protect the persons referred to in paragraph 1 of this article, as well as persons participating in the investigation, from any ill-treatment, intimidation or sanction as a result of the search for information concerning a person deprived of liberty.

2.

Om nødvendigt skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte de i denne artikels stk. 1 nævnte personer såvel som personer, der deltager i efterforskningen, mod mishandling, trusler eller sanktioner som følge af søgningen efter oplysninger vedrørende en frihedsberøvet person.

Article 19

Artikel 19

1.

Personal information, including medical and genetic data, which is collected and/or transmitted within the framework of the search for a disappeared person shall not be used or made available for purposes other than the search for the disappeared person.

This is without prejudice to the use of such information in criminal proceedings relating to an offence of enforced disappearance or the exercise of the right to obtain reparation.

1.

Personlige oplysninger, herunder helbredsmæssige og genetiske data, som er indsamlet og/eller indberettet inden for rammerne af eftersøgningen af en forsvunden person, må ikke anvendes eller gøres tilgængelige til andre formål end eftersøgningen af den forsvundne person.

Ovenstående er ikke til hinder for anvendelsen af sådanne oplysninger i straffesager vedrørende en tvangsforsvindingsforbrydelse eller udøvelsen af retten til at få oprejsning.

2.

The collection, processing, use and storage of personal information, including medical and genetic data, shall not infringe or have the effect of infringing the human rights, fundamental freedoms or human dignity of an individual.

2.

Indsamling, behandling, anvendelse og opbevaring af personlige oplysninger, herunder helbredsmæssige og genetiske data, må ikke krænke eller have den virkning, at de krænker en persons menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder eller menneskelige værdighed.

Article 20

Article 20

1.

Only where a person is under the protection of the law and the deprivation of liberty is subject to judicial control may the right to information referred to in article 18 be restricted, on an exceptional basis, where strictly necessary and where provided for by law, and if the transmission of the information would adversely affect the privacy or safety of the person, hinder a criminal investigation, or for other equivalent reasons in accordance with the law, and in conformity with applicable international law and with the objectives of this Convention.

In no case shall there be restrictions on the right to information referred to in article 18 that could constitute conduct defined in article 2 or be in violation of article 17, paragraph 1.

1.

Kun såfremt en person er under lovens beskyttelse, og frihedsberøvelsen er underlagt retslig kontrol, kan oplysningsretten som omhandlet i artikel 18 undtagelsesvis begrænses, hvor det er strengt nødvendigt og fastsat i lovgivningen, og såfremt videregivelsen af oplysningerne kan skade personens privatliv eller sikkerhed, forhindre en politimæssig efterforskning eller andre lignende årsager i overensstemmelse med lovgivningen og i overensstemmelse med gældende folkeret og med denne konventions formål.

I intet tilfælde skal der være begrænsninger i oplysningsretten som omhandlet i artikel 18, der kunne udgøre en adfærd som defineret i artikel 2 eller være en overtrædelse af artikel 17, stk. 1.

2.

Without prejudice to consideration of the lawfulness of the deprivation of a person’s liberty, States Parties shall guarantee to the persons referred to in article 18, paragraph 1, the right to a prompt and effective judicial remedy as a means of obtaining without delay the information referred to in article 18, paragraph 1.

This right to a remedy may not be suspended or restricted in any circumstances.

2.

Uden at berøre hensynet til lovligheden af frihedsberøvelsen af en person skal deltagerstaterne over for de i artikel 18, stk. 1, omtalte personer sikre retten til et hurtigt og effektivt retsmiddel til at få de i artikel 18, stk. 1, nævnte oplysninger.

Denne ret til et retsmiddel kan under ingen omstændigheder suspenderes eller begrænses.

Article 21

Artikel 21

Each State Party shall take the necessary measures to ensure that persons deprived of liberty are released in a manner permitting reliable verification that they have actually been released.

Each State Party shall also take the necessary measures to assure the physical integrity of such persons and their ability to exercise fully their rights at the time of release, without prejudice to any obligations to which such persons may be subject under national law.

Enhver deltagerstat skal træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre, at frihedsberøvede personer frigives på en måde, der gør det muligt at foretage pålidelig kontrol af, at de rent faktisk er blevet frigivet.

Enhver deltagerstat skal ligeledes træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre sådanne personers fysiske integritet og deres evne til fuldt ud at udøve deres rettigheder på frigivelsestidspunktet, uden at dette berører eventuelle forpligtelser, som sådanne personer måtte være underlagt i henhold til national lovgivning.

Article 22

Artikel 22

Without prejudice to article 6, each State Party shall take the necessary measures to prevent and impose sanctions for the following conduct

Uden at det berører artikel 6, skal enhver deltagerstat træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at forhindre og straffe følgende adfærd

(a) Delaying or obstructing the remedies referred to in article 17, paragraph 2 ( f ), and article 20, paragraph 2;

(a) Forsinkelse eller forhindring af de i artikel 17, stk. 2 (f), og artikel 20, stk. 2, omtalte retsmidler,

(b) Failure to record the deprivation of liberty of any person, or the recording of any information which the official responsible for the official register knew or should have known to be inaccurate;

(b) Manglende registrering af en persons frihedsberøvelse eller registrering af oplysninger, som den ansvarlige for det officielle register vidste eller burde have vidst var unøjagtige,

(c) Refusal to provide information on the deprivation of liberty of a person, or the provision of inaccurate information, even though the legal requirements for providing such information have been met.

(c) Afslag på at give oplysninger om frihedsberøvelsen af en person eller levering af upræcise oplysninger, selvom de retlige krav om levering af oplysningerne er opfyldt.

Article 23

Artikel 23

1.

Each State Party shall ensure that the training of law enforcement personnel, civil or military, medical personnel, public officials and other persons who may be involved in the custody or treatment of any person deprived of liberty includes the necessary education and information regarding the relevant provisions of this Convention, in order to

1.

Enhver deltagerstat skal sikre, at uddannelse og oplysninger om de relevante bestemmelser i denne konvention indgår i undervisningen af civilt eller militært retshåndhævelsespersonale, lægeligt personale, offentligt ansatte og andre personer, som måtte være involveret i forvaring eller behandling af en frihedsberøvet person, med henblik på at

(a) Prevent the involvement of such officials in enforced disappearances;

(a) Forhindre sådanne embedsmænds involvering i tvungne forsvindinger,

(b) Emphasize the importance of prevention and investigations in relation to enforced disappearances;

(b) Understrege vigtigheden af forebyggelse og efterforskning af tvungne forsvindinger,

(c) Ensure that the urgent need to resolve cases of enforced disappearance is recognized.

(c) Sikre, at det anerkendes, at der er et presserende behov for at løse sager om tvungen forsvinding.

2.

Each State Party shall ensure that orders or instructions prescribing, authorizing or encouraging enforced disappearance are prohibited.

Each State Party shall guarantee that a person who refuses to obey such an order will not be punished.

2.

Enhver deltagerstat skal sikre, at ordrer eller instrukser, der foreskriver, bemyndiger eller tilskynder til tvungen forsvinding, er forbudt.

Enhver deltagerstat skal sikre, at en person, som nægter at adlyde en sådan ordre, ikke bliver straffet.

3.

Each State Party shall take the necessary measures to ensure that the persons referred to in paragraph 1 of this article who have reason to believe that an enforced disappearance has occurred or is planned report the matter to their superiors and, where necessary, to the appropriate authorities or bodies vested with powers of review or remedy.

3.

Enhver deltagerstat skal træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre, at de i denne artikels stk. 1 nævnte personer, som har grund til at antage, at en tvungen forsvinding er foregået eller planlægges, rapporterer sagen til deres overordnede og om nødvendigt til de relevante myndigheder eller organer med undersøgelses- eller retsforfølgelsesbeføjelser.

Article 24

Artikel 24

1.

For the purposes of this Convention, “victim” means the disappeared person and any individual who has suffered harm as the direct result of an enforced disappearance.

1.

I denne konvention betyder udtrykket ”offer” den forsvundne person og enhver person, som har lidt overlast som direkte følge af en tvungen forsvinding.

2.

Each victim has the right to know the truth regarding the circumstances of the enforced disappearance, the progress and results of the investigation and the fate of the disappeared person.

Each State Party shall take appropriate measures in this regard.

2.

Det enkelte offer har ret til at kende sandheden om omstændighederne for den tvungne forsvinding, forløbet og resultaterne af undersøgelsen og den forsvundne persons skæbne.

Enhver deltagerstat skal træffe passende foranstaltninger i denne henseende.

3.

Each State Party shall take all appropriate measures to search for, locate and release disappeared persons and, in the event of death, to locate, respect and return their remains.

3.

Enhver deltagerstat skal træffe alle passende foranstaltninger til at eftersøge, lokalisere og frigive forsvundne personer og, i tilfælde af død, lokalisere, respektere og udlevere deres jordiske rester.

4.

Each State Party shall ensure in its legal system that the victims of enforced disappearance have the right to obtain reparation and prompt, fair and adequate compensation.

4.

Enhver deltagerstat skal i sit retssystem sikre, at et offer for tvungen forsvinding har ret til at opnå oprejsning og hurtig, rimelig og tilstrækkelig erstatning.

5.

The right to obtain reparation referred to in paragraph 4 of this article covers material and moral damages and, where appropriate, other forms of reparation such as

5.

Den i denne artikels stk. 4 nævnte ret til at opnå oprejsning dækker både økonomisk og ikke-økonomisk skade og, hvor dette er relevant, andre former for oprejsning, som f.eks.

(a) Restitution;

(a) Tilbagelevering,

(b) Rehabilitation;

(b) Rehabilitering,

(c) Satisfaction, including restoration of dignity and reputation;

(c) Fyldestgørelse, herunder genopretning af den menneskelige værdighed og omdømme,

(d) Guarantees of non-repetition.

(d) Garantier om, at det ikke gentager sig.

6.

Without prejudice to the obligation to continue the investigation until the fate of the disappeared person has been clarified, each State Party shall take the appropriate steps with regard to the legal situation of disappeared persons whose fate has not been clarified and that of their relatives, in fields such as social welfare, financial matters, family law and property rights.

6.

Uden at berøre forpligtelsen til at forsætte efterforskningen, indtil den forsvundne persons skæbne er klarlagt, skal enhver deltagerstat træffe passende foranstaltninger med hensyn til retsstillingen for forsvundne personer, hvis skæbne ikke er klarlagt, og retsstillingen for deres slægtninge på områder som social velfærd, økonomiske forhold, familieret og ejendomsrettigheder.

7.

Each State Party shall guarantee the right to form and participate freely in organizations and associations concerned with attempting to establish the circumstances of enforced disappearances and the fate of disappeared persons, and to assist victims of enforced disappearance.

7.

Enhver deltagerstat skal sikre retten til at danne og frit deltage i organisationer og foreninger, der beskæftiger sig med at forsøge at fastslå omstændighederne omkring tvungne forsvindinger og de forsvundne personers skæbne og at bistå ofrene for tvungen forsvinding.

Article 25

Artikel 25

1.

Each State Party shall take the necessary measures to prevent and punish under its criminal law

1.

Enhver deltagerstat skal træffe passende foranstaltninger til i henhold til dens straffelovgivning at forhindre og straffe

(a) The wrongful removal of children who are subjected to enforced disappearance, children whose father, mother or legal guardian is subjected to enforced disappearance or children born during the captivity of a mother subjected to enforced disappearance;

(a) Ulovlig fjernelse af børn, som er udsat for tvungen forsvinding, af børn, hvis far, mor eller værge er udsat for tvungen forsvinding eller af børn, der fødes i løbet af deres mors fangenskab, mens hun er udsat for tvungen forsvinding,

(b) The falsification, concealment or destruction of documents attesting to the true identity of the children referred to in subparagraph ( a ) above.

(b) Forfalskning, hemmeligholdelse eller ødelæggelse af dokumenter, der bekræfter den sande identitet af de i afsnit (a) nævnte børn.

2.

Each State Party shall take the necessary measures to search for and identify the children referred to in paragraph 1 ( a ) of this article and to return them to their families of origin, in accordance with legal procedures and applicable international agreements.

2.

Enhver deltagerstat skal træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at søge efter og identificere de i denne artikels stk. 1 (a) nævnte børn og at levere dem tilbage til deres oprindelige familier i overensstemmelse med retlige procedurer og gældende internationale aftaler.

3.

States Parties shall assist one another in searching for, identifying and locating the children referred to in paragraph 1 ( a ) of this article.

3.

Deltagerstaterne skal bistå hinanden med at søge efter, identificere og lokalisere de i denne artikels stk. 1 (a) nævnte børn.

4.

Given the need to protect the best interests of the children referred to in paragraph 1 ( a ) of this article and their right to preserve, or to have reestablished, their identity, including their nationality, name and family relations as recognized by law, States Parties which recognize a system of adoption or other form of placement of children shall have legal procedures in place to review the adoption or placement procedure, and, where appropriate, to annul any adoption or placement of children that originated in an enforced disappearance.

4.

I betragtning af behovet for at beskytte de i denne artikels stk. 1 (a) nævnte børns tarv og deres ret til at bevare eller få genoprettet deres identitet, herunder deres nationalitet, navn og familierelationer som anerkendt i henhold til lovgivningen, skal de deltagerstater, som anerkender et adoptionssystem eller anden form for anbringelse af børn, have indført retlige procedurer til at gennemgå adoptions- eller anbringelsesproceduren og, hvor det er relevant, annullere en adoption eller anbringelse af børn, der har sin oprindelse i en tvungen forsvinding.

5.

In all cases, and in particular in all matters relating to this article, the best interests of the child shall be a primary consideration, and a child who is capable of forming his or her own views shall have the right to express those views freely, the views of the child being given due weight in accordance with the age and maturity of the child.

5.

I alle tilfælde, og i særdeleshed i alle sager vedrørende denne artikel, kommer barnets tarv i første række, og et barn, som er i stand til at danne sig sine egne synspunkter, skal have ret til frit at udtrykke sådanne synspunkter, idet barnets synspunkter gives behørig vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed

Part II

Afsnit II

Article 26

Artikel 26

1.

A Committee on Enforced Disappearances (hereinafter referred to as “the Committee”) shall be established to carry out the functions provided for under this Convention.

The Committee shall consist of ten experts of high moral character and recognized competence in the field of human rights, who shall serve in their personal capacity and be independent and impartial.

The members of the Committee shall be elected by the States Parties according to equitable geographical distribution.

Due account shall be taken of the usefulness of the participation in the work of the Committee of persons having relevant legal experience and of balanced gender representation.

1.

Der oprettes en komite mod tvungen forsvinding (i det følgende betegnet ”Komiteen”), der skal varetage de opgaver, der er fastsat i henhold til konventionen.

Komiteen skal bestå af ti eksperter af høj moralsk anseelse, som har sagkundskab med hensyn til menneskerettigheder.

De skal virke i deres personlige egenskab og være uafhængige og upartiske.

Komiteens medlemmer vælges af de deltagende stater under hensyntagen til ligelig geografisk fordeling.

Der skal tages behørigt hensyn til fordelen ved, at personer, som har relevant juridisk erfaring, deltager i Komiteens arbejde samt ved en afbalanceret kønsfordeling.

2.

The members of the Committee shall be elected by secret ballot from a list of persons nominated by States Parties from among their nationals, at biennial meetings of the States Parties convened by the Secretary-General of the United Nations for this purpose.

At those meetings, for which two thirds of the States Parties shall constitute a quorum, the persons elected to the Committee shall be those who obtain the largest number of votes and an absolute majority of the votes of the representatives of States Parties present and voting.

2.

Komiteens medlemmer vælges ved hemmelig afstemning på grundlag af en fortegnelse over personer, som er indstillet af deltagerstaterne blandt deres statsborgere, på et møde mellem deltagerstaterne, der afholdes hvert andet år og indkaldes af De Forenede Nationers generalsekretær.

Ved disse møder, der for at være beslutningsdygtige kræver deltagelse af to tredjedele af deltagerstaterne, indvælges i Komiteen de personer, der opnår flest stemmer og et absolut flertal af de stemmer, der afgives af de tilstedeværende og stemmeafgivende repræsentanter for deltagerstaterne.

3.

The initial election shall be held no later than six months after the date of entry into force of this Convention.

Four months before the date of each election, the Secretary-General of the United Nations shall address a letter to the States Parties inviting them to submit nominations within three months.

The Secretary-General shall prepare a list in alphabetical order of all persons thus nominated, indicating the State Party which nominated each candidate, and shall submit this list to all States Parties.

3.

Det første valg finder sted senest seks måneder efter denne konventions ikrafttrædelsesdato.

Mindst fire måneder før tidspunktet for hvert valg skal De Forenede Nationers generalsekretær sende et brev til deltagerstaterne og opfordre dem til inden tre måneder at indstille kandidater til Komiteen.

Generalsekretæren udarbejder en alfabetisk fortegnelse over samtlige således indstillede personer med angivelse af de deltagerstater, der har indstillet dem, og fremsender fortegnelsen til alle deltagerstaterne.

4.

The members of the Committee shall be elected for a term of four years.

They shall be eligible for re-election once.

However, the term of five of the members elected at the first election shall expire at the end of two years;

immediately after the first election, the names of these five members shall be chosen by lot by the chairman of the meeting referred to in paragraph 2 of this article.

4.

Komiteens medlemmer vælges for et tidsrum af fire år.

De kan genvælges én gang.

Funktionstiden for fem af de medlemmer, der vælges ved det første valg, udløber dog efter to års forløb;

straks efter første valg udpeges disse fem medlemmer ved lodtrækning foretaget af formanden for det i denne artikels stk. 2 nævnte møde.

5.

If a member of the Committee dies or resigns or for any other reason can no longer perform his or her Committee duties, the State Party which nominated him or her shall, in accordance with the criteria set out in paragraph 1 of this article, appoint another candidate from among its nationals to serve out his or her term, subject to the approval of the majority of the States Parties.

Such approval shall be considered to have been obtained unless half or more of the States Parties respond negatively within six weeks of having been informed by the Secretary-General of the United Nations of the proposed appointment.

5.

Hvis et medlem af Komiteen dør eller træder tilbage eller af nogen anden grund ikke længere kan udføre sine forpligtelser i Komiteen, udpeger den deltagerstat, som indstillede ham eller hende, i overensstemmelse med de i denne artikels stk. 1 nævnte kriterier en anden ekspert blandt sine statsborgere til at virke for den resterende del af perioden, med forbehold af godkendelse af flertallet af deltagerstaterne.

Godkendelsen skal betragtes som givet, medmindre halvdelen eller derover af deltagerstaterne svarer benægtende inden seks uger efter at have modtaget meddelelse fra De Forenede Nationers generalsekretær om den foreslåede udnævnelse.

6.

The Committee shall establish its own rules of procedure.

6.

Komiteen fastsætter selv sin forretningsorden.

7.

The Secretary-General of the United Nations shall provide the Committee with the necessary means, staff and facilities for the effective performance of its functions.

The Secretary-General of the United Nations shall convene the initial meeting of the Committee.

7.

De Forenede Nationers generalsekretær stiller de midler, det personale og de øvrige hjælpemidler til rådighed for Komiteen, der er nødvendige, for at Komiteen effektivt kan udøve sine funktioner.

De Forenede Nationers generalsekretær indkalder komiteen til dens første møde.

8.

The members of the Committee shall be entitled to the facilities, privileges and immunities of experts on mission for the United Nations, as laid down in the relevant sections of the Convention on the Privileges and Immunities of the United Nations.

8.

Medlemmerne af Komiteen skal nyde de samme lettelser, privilegier og immuniteter, som tilstås De Forenede Nationers udsendte eksperter i henhold til de herom gældende bestemmelser i konventionen om De Forenede Nationers privilegier og immuniteter.

9.

Each State Party shall cooperate with the Committee and assist its members in the fulfilment of their mandate, to the extent of the Committee’s functions that the State Party has accepted.

9.

Enhver deltagerstat skal samarbejde med Komiteen og bistå dens medlemmer med opfyldelsen af deres mandat, i den udstrækning deltagerstaten har accepteret Komiteens funktioner.

Article 27

Artikel 27

A Conference of the States Parties will take place at the earliest four years and at the latest six years following the entry into force of this Convention to evaluate the functioning of the Committee and to decide, in accordance with the procedure described in article 44, paragraph 2, whether it is appropriate to transfer to another body — without excluding any possibility — the monitoring of this Convention, in accordance with the functions defined in articles 28 to 36.

Tidligst fire år og senest seks år efter denne konventions ikrafttræden skal der afholdes en konference med deltagelse af deltagerstaterne med henblik på at gennemgå, hvordan Komiteen virker, og i henhold til den i artikel 44, stk. 2, beskrevne procedure beslutte, om det er hensigtsmæssigt – uden herved at udelukke nogen muligheder – at overføre overvågningen af denne konvention til et andet organ i overensstemmelse med de i artiklerne 28 til 36 definerede funktioner.

Article 28

Artikel 28

1.

In the framework of the competencies granted by this Convention, the Committee shall cooperate with all relevant organs, offices and specialized agencies and funds of the United Nations, with the treaty bodies instituted by international instruments, with the special procedures of the United Nations and with the relevant regional intergovernmental organizations or bodies, as well as with all relevant State institutions, agencies or offices working towards the protection of all persons against enforced disappearances.

1.

Inden for rammerne af de kompetencer, den har fået i henhold til denne konvention, skal Komiteen samarbejde med alle De Forenede Nationers relevante organer, kontorer og specialiserede agenturer og fonde, med de traktatfæstede organer, der er oprettet ved internationale instrumenter, med De Forenede Nationers særlige procedurer og med de relevante regionale mellemstatslige organisationer eller organer, såvel som med alle relevante statsinstitutioner, -agenturer og -kontorer, der arbejder på at beskytte personer mod tvungen forsvinding.

2.

As it discharges its mandate, the Committee shall consult other treaty bodies instituted by relevant international human rights instruments, in particular the Human Rights Committee instituted by the International Covenant on Civil and Political Rights, with a view to ensuring the consistency of their respective observations and recommendations.

2.

Når den udøver sit mandat, skal Komiteen rådføre sig med andre traktatfæstede organer, der er oprettet ved relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter, i særdeleshed Menneskerettighedskomiteen, som er oprettet ved den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, med henblik på at sikre sammenhængen mellem deres respektive observationer og anbefalinger.

Article 29

Artikel 29

1.

Each State Party shall submit to the Committee, through the Secretary-General of the United Nations, a report on the measures taken to give effect to its obligations under this Convention, within two years after the entry into force of this Convention for the State Party concerned.

1.

Enhver deltagerstat skal inden to år efter, at denne konvention trådte i kraft for den pågældende deltagerstat, igennem De Forenede Nationers generalsekretær fremlægge en rapport for Komiteen om de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre dens forpligtelser i henhold til denne konvention.

2.

The Secretary-General of the United Nations shall make this report available to all States Parties.

2.

De Forenede Nationers generalsekretær stiller rapporten til rådighed for alle deltagerstaterne.

3.

Each report shall be considered by the Committee, which shall issue such comments, observations or recommendations as it may deem appropriate.

The comments, observations or recommendations shall be communicated to the State Party concerned, which may respond to them, on its own initiative or at the request of the Committee.

3.

Hver enkelt rapport behandles af Komiteen, som udsender de kommentarer, observationer og anbefalinger, den måtte finde passende.

Kommentarerne, observationerne og anbefalingerne meddeles den pågældende deltagerstat, som på eget initiativ eller på Komiteens anmodning kan reagere på dem.

4.

The Committee may also request States Parties to provide additional information on the implementation of this Convention.

4.

Komiteen kan ligeledes anmode deltagerstaterne om at komme med yderligere oplysninger om gennemførelsen af denne konvention.

Article 30

Artikel 30

1.

A request that a disappeared person should be sought and found may be submitted to the Committee, as a matter of urgency, by relatives of the disappeared person or their legal representatives, their counsel or any person authorized by them, as well as by any other person having a legitimate interest.

1.

En anmodning om, at en forsvunden person bør eftersøges og findes, kan som hastesag indgives til Komiteen af slægtninge til den forsvundne person, disses juridiske repræsentanter eller advokat eller af enhver anden person, som de har bemyndiget dertil, såvel som af enhver anden person, der har en berettiget interesse.

2.

If the Committee considers that a request for urgent action submitted in pursuance of paragraph 1 of this article

2.

Hvis Komiteen finder, at en anmodning om en hurtig indsats, der er indgivet i henhold til denne artikels stk. 1

(a) Is not manifestly unfounded;

(a) Ikke er åbenbart ubegrundet,

(b) Does not constitute an abuse of the right of submission of such requests;

(b) Ikke er misbrug af retten til at indgive sådanne anmodninger,

(c) Has already been duly presented to the competent bodies of the State Party concerned, such as those authorized to undertake investigations, where such a possibility exists;

(c) Allerede er behørigt fremlagt for den pågældende deltagerstats kompetente organer, som f.eks. de organer, der er bemyndiget til at foretage efterforskning, hvor en sådan mulighed findes,

(d) Is not incompatible with the provisions of this Convention;

and

(d) Ikke er uforenelig med denne konventions bestemmelser, og

(e) The same matter is not being examined under another procedure of international investigation or settlement of the same nature;

(e) Den samme sag ikke er genstand for international efterforskning eller bilæggelse af samme art,

it shall request the State Party concerned to provide it with information on the situation of the persons sought, within a time limit set by the Committee.

skal Komiteen anmode den pågældende deltagerstat om at give den oplysninger om de eftersøgte personers situation inden en af Komiteen fastsat tidsfrist.

3.

In the light of the information provided by the State Party concerned in accordance with paragraph 2 of this article, the Committee may transmit recommendations to the State Party, including a request that the State Party should take all the necessary measures, including interim measures, to locate and protect the person concerned in accordance with this Convention and to inform the Committee, within a specified period of time, of measures taken, taking into account the urgency of the situation.

The Committee shall inform the person submitting the urgent action request of its recommendations and of the information provided to it by the State as it becomes available.

3.

I lyset af de oplysninger, som den pågældende deltagerstat giver i overensstemmelse med denne artikels stk. 2, kan Komiteen forelægge anbefalinger til deltagerstaten, herunder en henstilling om, at deltagerstaten træffer alle de foranstaltninger, herunder foreløbige foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at lokalisere og beskytte den pågældende person i overensstemmelse med denne konvention, og inden et nærmere angivet tidsrum at informere Komiteen om de foranstaltninger, den har truffet under hensyntagen til sagens hastende karakter.

Komiteen skal oplyse den person, der indgiver anmodningen om en hurtig indsats, om sine anbefalinger og om de oplysninger, som staten giver den, efterhånden som de foreligger.

4.

The Committee shall continue its efforts to work with the State Party concerned for as long as the fate of the person sought remains unresolved.

The person presenting the request shall be kept informed.

4.

Komiteen skal fortsætte sine bestræbelser på at arbejde med den pågældende deltagerstat, så længe som den eftersøgte persons skæbne er uvis.

Den person, der har indgivet anmodningen, skal holdes underrettet.

Article 31

Artikel 31

1.

A State Party may at the time of ratification of this Convention or at any time afterwards declare that it recognizes the competence of the Committee to receive and consider communications from or on behalf of individuals subject to its jurisdiction claiming to be victims of a violation by this State Party of provisions of this Convention.

The Committee shall not admit any communication concerning a State Party which has not made such a declaration.

1.

En deltagerstat kan på tidspunktet for ratificeringen af denne konvention eller når som helst derefter erklære, at den anerkender Komiteens kompetence til at modtage og behandle henvendelser fra eller på vegne af enkeltpersoner, der er underlagt dens jurisdiktion, og som hævder at være ofre for denne deltagerstats krænkelse af bestemmelser i konventionen.

Komiteen skal afvise henvendelser, der vedrører en deltagerstat, som ikke har afgivet en sådan erklæring.

2.

The Committee shall consider a communication inadmissible where

2.

Komiteen skal afvise henvendelser, når

(a) The communication is anonymous;

(a) Henvendelsen er anonym,

(b) The communication constitutes an abuse of the right of submission of such communications or is incompatible with the provisions of this Convention;

(b) Henvendelsen er misbrug af retten til at foretage sådanne henvendelser eller er uforenelig med konventionens bestemmelser,

(c) The same matter is being examined under another procedure of international investigation or settlement of the same nature;

or where

(c) Den samme sag er genstand for behandling efter andre regler om international undersøgelse eller bilæggelse af samme art, eller når

(d) All effective available domestic remedies have not been exhausted.

This rule shall not apply where the application of the remedies is unreasonably prolonged.

(d) Alle tilgængelige nationale retsmidler ikke er udtømt.

Dette gælder dog ikke, hvor anvendelsen af retsmidlerne trækker urimeligt i langdrag.

3.

If the Committee considers that the communication meets the requirements set out in paragraph 2 of this article, it shall transmit the communication to the State Party concerned, requesting it to provide observations and comments within a time limit set by the Committee.

3.

Hvis Komiteen skønner, at henvendelsen opfylder de i denne artikels stk. 2 fastsatte krav, skal den forelægge henvendelsen for den pågældende deltagerstat og anmode denne om at fremkomme med observationer og kommentarer inden en af Komiteen fastsat tidsfrist.

4.

At any time after the receipt of a communication and before a determination on the merits has been reached, the Committee may transmit to the State Party concerned for its urgent consideration a request that the State Party will take such interim measures as may be necessary to avoid possible irreparable damage to the victims of the alleged violation.

Where the Committee exercises its discretion, this does not imply a determination on admissibility or on the merits of the communication.

4.

Når som helst efter modtagelsen af henvendelsen og før der er truffet afgørelse om indholdet, kan Komiteen sende en anmodning til den pågældende deltagerstat om, at denne så hurtigt som muligt træffer de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at undgå, at ofrene for den påståede krænkelse lider ubodelig skade.

Hvis Komiteen udøver sin skønsbeføjelse, medfører dette ikke en afgørelse af, om en henvendelse kan anerkendes eller om indholdet af den.

5.

The Committee shall hold closed meetings when examining communications under the present article.

It shall inform the author of a communication of the responses provided by the State Party concerned.

When the Committee decides to finalize the procedure, it shall communicate its views to the State Party and to the author of the communication.

5.

Komiteen træder sammen for lukkede døre, når den behandler henvendelser i henhold til denne artikel.

Komiteen underretter ophavsmanden til henvendelsen om de svar, den pågældende deltagerstat har givet.

Når Komiteen beslutter at afslutte proceduren, skal den underrette deltagerstaten og ophavsmanden til henvendelsen om sine synspunkter.

Article 32

Artikel 32

A State Party to this Convention may at any time declare that it recognizes the competence of the Committee to receive and consider communications in which a State Party claims that another State Party is not fulfilling its obligations under this Convention.

The Committee shall not receive communications concerning a State Party which has not made such a declaration, nor communications from a State Party which has not made such a declaration.

En i denne konvention deltagende stat kan når som helst erklære, at den anerkender Komiteens kompetence til at modtage og behandle henvendelser, hvorved en deltagerstat gør gældende, at en anden deltagerstat ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til konventionen.

Komiteen må ikke modtage henvendelser vedrørende en deltagerstat, som ikke har afgivet en sådan erklæring, eller henvendelser fra en deltagerstat, som ikke har afgivet en sådan erklæring.

Article 33

Artikel 33

1.

If the Committee receives reliable information indicating that a State Party is seriously violating the provisions of this Convention, it may, after consultation with the State Party concerned, request one or more of its members to undertake a visit and report back to it without delay.

1.

Hvis Komiteen modtager pålidelige oplysninger, der tyder på, at en deltagerstat i alvorlig grad krænker konventionens bestemmelser, kan den efter samråd med den pågældende deltagerstat anmode et eller flere af dens medlemmer om omgående at aflægge et besøg og rapportere til Komiteen herom.

2.

The Committee shall notify the State Party concerned, in writing, of its intention to organize a visit, indicating the composition of the delegation and the purpose of the visit.

The State Party shall answer the Committee within a reasonable time.

2.

Komiteen skal skriftligt orientere den pågældende deltagerstat om, at den har til hensigt at arrangere et besøg med angivelse af delegationens sammensætning og formålet med besøget.

Deltagerstaten skal svare Komiteen inden for en rimelig periode.

3.

Upon a substantiated request by the State Party, the Committee may decide to postpone or cancel its visit.

3.

Efter en begrundet anmodning fra deltagerstaten kan Komiteen beslutte at udsætte eller aflyse sit besøg.

4.

If the State Party agrees to the visit, the Committee and the State Party concerned shall work together to define the modalities of the visit and the State Party shall provide the Committee with all the facilities needed for the successful completion of the visit.

4.

Hvis deltagerstaten accepterer besøget, skal Komiteen og den pågældende deltagerstat samarbejde om at fastlægge vilkårene for besøget, og deltagerstaten skal stille alle faciliteter til rådighed for Komiteen, der er nødvendige for, at besøget kan gennemføres på tilfredsstillende måde.

5.

Following its visit, the Committee shall communicate to the State Party concerned its observations and recommendations.

5.

Efter sit besøg underretter Komiteen den pågældende deltagerstat om sine observationer og anbefalinger.

Article 34

Artikel 34

If the Committee receives information which appears to it to contain well-founded indications that enforced disappearance is being practised on a widespread or systematic basis in the territory under the jurisdiction of a State Party, it may, after seeking from the State Party concerned all relevant information on the situation, urgently bring the matter to the attention of the General Assembly of the United Nations, through the Secretary-General of the United Nations.

Hvis Komiteen modtager oplysninger, som synes at indeholde velbegrundede indikationer om, at anvendelsen af tvungen forsvinding er udbredt eller systematisk på det område, der er underlagt deltagerstatens jurisdiktion, kan den efter at have indhentet alle relevante oplysninger om situationen fra den pågældende deltagerstat straks via De Forenede Nationers generalsekretær gøre De Forenede Nationers Generalforsamling opmærksom på sagen.

Article 35

Artikel 35

1.

The Committee shall have competence solely in respect of enforced disappearances which commenced after the entry into force of this Convention.

1.

Komiteen har kun kompetence vedrørende tvungne forsvindinger, der har fundet sted efter denne konventions ikrafttræden.

2.

If a State becomes a party to this Convention after its entry into force, the obligations of that State vis-à-vis the Committee shall relate only to enforced disappearances which commenced after the entry into force of this Convention for the State concerned.

2.

Hvis en stat bliver part i konventionen, efter at den er trådt i kraft, vedrører den pågældende stats forpligtelser over for Komiteen kun tvungne forsvindinger, der har fundet sted efter konventionens ikrafttræden for den pågældende stat.

Article 36

Artikel 36

1.

The Committee shall submit an annual report on its activities under this Convention to the States Parties and to the General Assembly of the United Nations.

1.

Komiteen afgiver en årlig beretning om sine aktiviteter i henhold til denne konvention til deltagerstaterne og De Forenede Nationers Generalforsamling.

2.

Before an observation on a State Party is published in the annual report, the State Party concerned shall be informed in advance and shall be given reasonable time to answer.

This State Party may request the publication of its comments or observations in the report.

2.

Før en observation om deltagerstaten publiceres i den årlige beretning, skal den pågældende deltagerstat på forhånd informeres herom og have rimelig tid til at svare.

Deltagerstaten kan anmode om, at dens kommentarer eller observationer publiceres i beretningen.

Part III

Afsnit III

Article 37

Artikel 37

Nothing in this Convention shall affect any provisions which are more conducive to the protection of all persons from enforced disappearance and which may be contained in

Intet i denne konvention skal have virkning på nogen bestemmelser, der er gunstigere med hensyn til beskyttelsen af personer mod tvungen forsvinding, og som kan være indeholdt i

(a) The law of a State Party;

(a) en deltagerstats lovgivning,

(b) International law in force for that State.

(b) den for staten gældende folkeret.

Article 38

Artikel 38

1.

This Convention is open for signature by all Member States of the United Nations.

1.

Denne konvention kan undertegnes af alle De Forenede Nationers medlemsstater.

2.

This Convention is subject to ratification by all Member States of the United Nations.

Instruments of ratification shall be deposited with the Secretary-General of the United Nations.

2.

Denne konvention skal ratificeres af alle De Forenede Nationers medlemsstater.

Ratifikationsinstrumenter skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

3.

This Convention is open to accession by all Member States of the United Nations.

Accession shall be effected by the deposit of an instrument of accession with the Secretary-General.

3.

Denne konvention kan tiltrædes af alle De Forenede Nationers medlemsstater.

Tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos De Forenede Nationers generalsekretær.

Article 39

Artikel 39

1.

This Convention shall enter into force on the thirtieth day after the date of deposit with the Secretary-General of the United Nations of the twentieth instrument of ratification or accession.

1.

Denne konvention træder i kraft den tredivte dag efter datoen for deponeringen af det tyvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument hos De Forenede Nationers generalsekretær.

2.

For each State ratifying or acceding to this Convention after the deposit of the twentieth instrument of ratification or accession, this Convention shall enter into force on the thirtieth day after the date of the deposit of that State’s instrument of ratification or accession.

2.

For enhver stat, der ratificerer eller tiltræder denne konvention efter deponeringen af det tyvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den tredivte dag efter deponeringen af dens eget ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Article 40

Artikel 40

The Secretary-General of the United Nations shall notify all States Members of the United Nations and all States which have signed or acceded to this Convention of the following

De Forenede Nationers generalsekretær underretter alle De Forenede Nationers medlemsstater og alle de stater, der har undertegnet denne konvention eller tiltrådt den om følgende

(a) Signatures, ratifications and accessions under article 38;

(a) Undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel 38,

(b) The date of entry into force of this Convention under article 39

(b) Datoen for denne konventions ikrafttræden i henhold til artikel 39.

Article 41

Artikel 41

The provisions of this Convention shall apply to all parts of federal States without any limitations or exceptions.

Bestemmelserne i denne konvention gælder for alle dele af føderale stater uden nogen begrænsninger eller undtagelser.

Article 42

Artikel 42

1.

Any dispute between two or more States Parties concerning the interpretation or application of this Convention which cannot be settled through negotiation or by the procedures expressly provided for in this Convention shall, at the request of one of them, be submitted to arbitration.

If within six months from the date of the request for arbitration the Parties are unable to agree on the organization of the arbitration, any one of those Parties may refer the dispute to the International Court of Justice by request in conformity with the Statute of the Court.

1.

Enhver tvist mellem to eller flere deltagerstater vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, som ikke kan bilægges ved forhandling eller med de procedurer, der udtrykkeligt er fastlagt i denne konvention, skal på begæring af en af parterne overgives til voldgift.

Hvis parterne ikke inden seks måneder fra datoen for begæringen om voldgift kan opnå enighed om foranstaltning af voldgift, kan enhver af disse parter henvise tvisten til Den Internationale Domstol ved anmodning i overensstemmelse med Domstolens statutter.

2.

A State may, at the time of signature or ratification of this Convention or accession thereto, declare that it does not consider itself bound by paragraph 1 of this article.

The other States Parties shall not be bound by paragraph 1 of this article with respect to any State Party having made such a declaration.

2.

Enhver deltagerstat kan på tidspunktet for undertegnelse eller ratifikation af denne konvention eller ved tiltrædelse af den erklære, at den ikke betragter sig bundet af denne artikels stk. 1.

De andre deltagerstater er ikke bundet af denne artikels stk. 1 i forhold til nogen stat, som har taget et sådant forbehold.

3.

Any State Party having made a declaration in accordance with the provisions of paragraph 2 of this article may at any time withdraw this declaration by notification to the Secretary-General of the United Nations.

3.

Enhver deltagerstat, der har taget forbehold i overensstemmelse med denne artikels stk. 2, kan til enhver tid tilbagekalde dette forbehold ved meddelelse herom til De Forenede Nationers generalsekretær.

Article 43

Artikel 43

This Convention is without prejudice to the provisions of international humanitarian law, including the obligations of the High Contracting Parties to the four Geneva Conventions of 12 August 1949 and the two Additional Protocols thereto of 8 June 1977, or to the opportunity available to any State Party to authorize the International Committee of the Red Cross to visit places of detention in situations not covered by international humanitarian law.

Denne konventions bestemmelser har ingen præjudicerende virkning i forhold til bestemmelser i den humanitære folkeret, herunder forpligtelser for de høje kontraherende parter i de fire Genevekonventioner af 12. august 1949 og de to tillægsprotokoller hertil af 8. juni 1977, eller i forhold til muligheden for enhver deltagerstat til at bemyndige Den Internationale Røde Kors Komité til at aflægge besøg på tilbageholdelsessteder i situationer, der ikke er dækket af humanitær folkeret.

Article 44

Artikel 44

1.

Any State Party to this Convention may propose an amendment and file it with the Secretary-General of the United Nations.

The Secretary-General shall thereupon communicate the proposed amendment to the States Parties to this Convention with a request that they indicate whether they favour a conference of States Parties for the purpose of considering and voting upon the proposal.

In the event that within four months from the date of such communication at least one third of the States Parties favour such a conference, the Secretary-General shall convene the conference under the auspices of the United Nations.

1.

Enhver i denne konvention deltagende stat kan stille ændringsforslag og indsende det til De Forenede Nationers generalsekretær.

Generalsekretæren skal derefter give meddelelse om den foreslåede ændring til de deltagende stater med anmodning om at blive underrettet, såfremt deltagerstaterne ønsker en konference med det formål at behandle og stemme om forslaget.

Hvis mindst en tredjedel af deltagerstaterne inden fire måneder efter datoen for en sådan meddelelse ønsker en sådan konference, skal generalsekretæren sammenkalde konferencen i De Forenede Nationers regi.

2.

Any amendment adopted by a majority of two thirds of the States Parties present and voting at the conference shall be submitted by the Secretary-General of the United Nations to all the States Parties for acceptance.

2.

Enhver ændring, der vedtages af et flertal på to tredjedele af de deltagerstater, der er til stede og afgiver deres stemme ved konferencen, fremsendes af De Forenede Nationers generalsekretær til alle deltagerstaterne til godkendelse.

3.

An amendment adopted in accordance with paragraph 1 of this article shall enter into force when two thirds of the States Parties to this Convention have accepted it in accordance with their respective constitutional processes.

3.

Et ændringsforslag, der vedtages i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, træder i kraft, når to tredjedele af de i denne konvention deltagende stater har godkendt det i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige regler.

4.

When amendments enter into force, they shall be binding on those States Parties which have accepted them, other States Parties still being bound by the provisions of this Convention and any earlier amendment which they have accepted.

4.

Når ændringer træder i kraft, er de bindende for de deltagerstater, som har godkendt dem, medens de øvrige deltagerstater stadig er bundet af bestemmelserne i denne konvention og eventuelle tidligere ændringer, som de har godkendt.

Article 45

Artikel 45

1.

This Convention, of which the Arabic, Chinese, English, French, Russian and Spanish texts are equally authentic, shall be deposited with the Secretary-General of the United Nations.

1.

Denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske tekst har samme gyldighed, deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

2.

The Secretary-General of the United Nations shall transmit certified copies of this Convention to all States referred to in article 38.

2.

De Forenede Nationers generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter af denne konvention til samtlige de i artikel 38 nævnte stater.