Bekendtgørelse af opsigelse af aftale mellem Danmark og De Nederlandske Antiller om beskatning af indtægter fra opsparing, for så vidt angår Caribisk Nederlandene og Curaçao, og aftale mellem Danmark og Aruba om beskatning af indtægter fra opsparing
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse af opsigelse af aftale mellem Danmark og De Nederlandske Antiller om beskatning af indtægter fra opsparing, for så vidt angår Caribisk Nederlandene og Curaçao, og aftale mellem Danmark og Aruba om beskatning af indtægter fra opsparing
I tilslutning til bekendtgørelse nr. 27 af 29. august 2005 af aftale mellem Danmark og De Nederlandske Antiller om beskatning af indtægter fra opsparing meddeles det, at pr. 10. oktober 2010 succederede Caribiske Nederlandene (øerne Bonaire, Sint Eustatius og Saba), Curaçao og Sint Maarten i aftalen, og at Nederlandene har opsagt aftalen på vegne af Caribisk Nederlandene den 14. juni 2017 og på vegne af Curaçao den 7. juni 2018.
Begge opsigelser er sket under henvisning til aftalens artikel 13.
Opsigelserne har i forhold til Caribisk Nederlandene virkning fra og med den 1. januar 2018 og i forhold til Curaçao fra og med den 1. januar 2019.
I tilslutning til bekendtgørelse nr. 23 af 29. august 2005 af aftale mellem Danmark og Aruba om beskatning af indtægter fra opsparing meddeles det, at Nederlandene på vegne af Aruba har opsagt aftalen den 24. maj 2018 under henvisning til aftalens artikel 8.
Opsigelsen har virkning fra og med den 1. januar 2019.