DK
Bekendtgørelse af konvention af 15. december 2005 om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande
Table of Provisions (20)
Statutory Text (20 Articles)
Bekendtgørelse af konvention af 15. december 2005 om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande
Den 15. december 2005 undertegnedes i København en konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (Nordisk arrestordre).
Konventionen har følgende ordlyd
Efter indhentelse af Folketingets samtykke, jf. lov nr. 394 af 30. april 2007, Lovtidende A, har Danmark i henhold til kgl. resolution af 3. juli 2007 ratificeret konventionen af 15. december 2005 om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande.
Under henvisning til artikel 3 har Danmark i forbindelse med ratifikationen afgivet følgende erklæringer
I henhold til artikel 3, stk. 4, erklæres, at de »judicielle myndigheder« i Danmark omfatter domstolene samt anklagemyndigheden, der efter den danske retsplejelov omfatter Justitsministeriet, rigsadvokaten, statsadvokaterne og politidirektørerne.
Det erklæres endvidere, at Danmark ikke har udpeget en central myndighed i henhold til artikel 3, stk. 3.
Konventionen, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af artikel 29, stk. 4, i kraft den 16. oktober 2012.
KONVENTION OM OVERGIVELSE FOR STRAFBARE FORHOLD MELLEM DE NORDISKE LANDE
(NORDISK ARRESTORDRE)
Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige er blevet enige om følgende
Præambel
1.
Ifølge konklusionerne fra det nordiske justitsministermøde på Svalbard i juni 2002
bør den eksisterende udleveringsordning mellem de nordiske lande revideres og den formelle udleveringsprocedure mellem de nordiske lande afskaffes.
2.
Der bør gennemføres en ordning om gensidig anerkendelse af beslutninger om frihedsberøvelse.
3.
De nordiske landes erklærede mål om en endnu smidigere lovgivning på dette område har skabt et ønske om at afskaffe den nuværende udleveringsordning og indføre en ordning baseret på en nordisk arrestordre om gensidig anerkendelse, hvorefter overgivelse skal finde sted, medmindre en af de i konventionen nævnte afslagsgrunde foreligger.
Endvidere vil indførelsen af en ny ordning for overgivelse af dømte eller mistænkte personer med henblik på straffuldbyrdelse eller retsforfølgning gøre det muligt at mindske den kompleksitet, der er en følge af de nuværende udleveringsprocedurer, herunder den europæiske arrestordre.
4.
Denne konvention bygger på principperne som frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som de nordiske lande har til fælles.
Konventionen respekterer de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, og respekterer de nordiske landes nationale identitet.
5.
Denne konvention er ikke til hinder for, at de nordiske lande anvender deres egne forfatningsmæssige regler om retten til en retfærdig rettergang, foreningsfrihed, pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier.
6.
Personer må ikke overføres, udsendes, udleveres, videreovergives eller videreudleveres til et land, hvor der er alvorlig risiko for, at de vil blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
7.
Afgørelser om fuldbyrdelse af en nordisk arrestordre skal underkastes tilstrækkelig kontrol, hvilket betyder, at en judiciel myndighed i det land, hvor den eftersøgte er blevet anholdt, skal træffe afgørelse om den pågældendes overgivelse.
8.
De centrale myndigheders rolle i fuldbyrdelsen af en nordisk arrestordre skal begrænses til praktisk og administrativ bistand.
9.
Ordningen med den nordiske arrestordre er baseret på en høj grad af tillid mellem de nordiske lande.
10.
Danmark, Finland og Sverige har implementeret Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA).
Alle de nordiske lande har tiltrådt en række af de eksisterende konventioner på dette område, f.eks. den europæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering og den europæiske konvention af 27. januar 1977 om bekæmpelse af terrorisme.
11.
Den nordiske arrestordre skal erstatte de hidtidige instrumenter om udlevering mellem de nordiske lande.
KAPITEL 1
ALMINDELIGE PRINCIPPER
Artikel 1
Definition af og pligten til at fyldbyrde en nordisk arrestordre
1.
Den nordiske arrestordre er en judiciel afgørelse truffet af et nordisk land med det formål, at et andet nordisk land anholder og overgiver en eftersøgt person med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning.
2.
En europæisk arrestordre, oprettet efter Den Europæiske Unions Råds rammeafgørelse af den 13. juni 2003 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, udfærdiget af Danmark, Finland eller Sverige skal betragtes som en nordisk arrestordre efter denne konvention.
3.
Landene fuldbyrder enhver nordisk arrestordre på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention.
Artikel 2
Anvendelsesområde for den nordiske arrestordre
1.
En nordisk arrestordre kan udstedes for forhold, der efter det udstedende lands lovgivning kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning (strafforfølgning), eller når der er idømt en frihedsstraf eller pålagt en anden frihedsberøvende foranstaltning (straffuldbyrdelse).
2.
Overgivelse til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse for flere strafbare forhold kan finde sted, uanset at betingelserne i stk. 1 kun er opfyldt med hensyn til et af forholdene.
3.
Lovovertrædelser som defineret i det udstedende lands lovgivning medfører fuldbyrdelse på grundlag af en nordisk arrestordre på de betingelser, der er fastsat i denne konvention, og uden kontrol af dobbelt strafbarhed.
Artikel 3
Fastlæggelse af kompetente judicielle myndigheder m.v. samt definition af tredjeland
1.
Den udstedende judicielle myndighed er den judicielle myndighed i det udstedende land, der i henhold til dette lands lovgivning er kompetent til at udstede en nordisk arrestordre.
2.
Den fuldbyrdende judicielle myndighed er den judicielle myndighed i det fuldbyrdende land, der i henhold til dette lands lovgivning er kompetent til at fuldbyrde en nordisk arrestordre.
3.
Hvert land kan udpege en centralmyndighed til at bistå de kompetente judicielle myndigheder.
4.
Hvert land erklærer ved ratifikationen af denne konvention, hvilke judicielle myndigheder der er kompetente efter dets nationale lovgivning, samt om der er udpeget en central myndighed.
5.
I denne konvention forstås ved et »tredjeland« ethvert land uden for Norden og EU.
Artikel 4
Obligatoriske grunde til at afslå fuldbyrdelse af en nordisk arrestordre
Den fuldbyrdende judicielle myndighed afslår at fuldbyrde en nordisk arrestordre i følgende tilfælde
Artikel 5
Fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse af en nordisk arrestordre
Den fuldbyrdende judicielle myndig kan afslå at fuldbyrde en nordisk arrestordre
Artikel 6
Betinget overgivelse
Hvis en nordisk arrestordre er udstedt med henblik på retsforfølgning, og den person, der er omfattet af arrestordren, er statsborger i eller bosat i det fuldbyrdende land, kan overgivelsen gøres betinget af, at den pågældende, efter at være blevet hørt, overføres til det fuldbyrdende land for der at afsone frihedsstraffen eller den anden frihedsberøvende foranstaltning, den pågældende er blevet idømt i det udstedende land.
Artikel 7
Den nordiske arrestordres indhold og form
1.
Den nordiske arrestordre skal indeholde følgende oplysninger i overensstemmelse med formularen i bilaget
2.
Er arrestordren udstedt for flere strafbare forhold, er det tilstrækkeligt, at der foreligger en anholdelses- eller varetægtsbeslutning for et af forholdene.
KAPITEL 2
OVERGIVELSESPROCEDURE
Artikel 8
Fremsendelse af en nordisk arrestordre
1.
Når den eftersøgtes opholdssted er kendt, kan den udstedende judicielle myndighed sende den nordiske arrestordre direkte til den fuldbyrdende judicielle myndighed.
2.
Hvis den eftersøgtes opholdssted ikke er kendt, kan det udstedende land anmode et eller flere af de nordiske lande om at eftersøge den pågældende efter det/de pågældende land/landes nationale eftersøgningsprocedurer.
Når opholdsstedet bliver kendt, sendes den nordiske arrestordre hurtigst muligt til det pågældende land.
3.
Den udstedende judicielle myndighed kan i overensstemmelse med artikel 95 i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser beslutte at indberette den eftersøgte i Schengen-informationssystemet.
En indberetning til Schengen-informationssystemet svarer til en nordisk arrestordre ledsaget af de i artikel 7, stk. 1, nævnte oplysninger.
Indberetningen vil i en overgangsperiode, så længe Schengen-informationssystemet ikke er i stand til at fremsende alle de i artikel 7 nævnte oplysninger, svare til en nordisk arrestordre, indtil den fuldbyrdende judicielle myndighed forskriftsmæssigt har modtaget arrestordren.
4.
Hvis den myndighed, der modtager en nordisk arrestordre, ikke er kompetent til at behandle den, sender den straks den nordiske arrestordre videre til den kompetente myndighed i sit land og underretter den udstedende judicielle myndighed herom.
Artikel 9
Den eftersøgtes rettigheder
1.
Når en eftersøgt anholdes, informerer den fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning, den pågældende om den nordiske arrestordre og om dens indhold samt om muligheden for at give samtykke til at blive overgivet til den udstedende judicielle myndighed.
2.
En eftersøgt, der anholdes med henblik på fuldbyrdelse af en nordisk arrestordre, har ret til bistand af en juridisk rådgiver og en tolk i overensstemmelse med den nationale lovgivning i det fuldbyrdende land.
Artikel 10
Varetægtsfængsling af en person
1.
Når en person anholdes på grundlag af en nordisk arrestordre, skal den fuldbyrdende judicielle myndighed afgøre, om den pågældende skal forblive varetægtsfængsel i overensstemmelse med det fuldbyrdende lands nationale lovgivning.
Den pågældende kan på et hvilket som helst tidspunkt løslades midlertidigt i overensstemmelse med det fuldbyrdende lands nationale lovgivning, under forudsætning af at dette lands kompetente myndighed træffer enhver foranstaltning, den måtte finde nødvendig, for at undgå, at den pågældende flygter.
2.
Til fremme af undersøgelsen og for at sikre overgivelsen finder de retsmidler, der er omfattet af de enkelte landes nationale regler, anvendelse.
Artikel 11
Samtykke til overgivelse mv.
1.
Hvis den anholdte person oplyser, at han giver sit samtykke til overgivelse, eventuelt herunder samtykke til retsforfølgning for andre lovovertrædelser begået før den lovovertrædelse, for hvilken den pågældende skal overgives, jf. artikel 23, stk. 2, litra b), afgives dette samtykke til den fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse med det fuldbyrdende lands nationale lovgivning.
2.
Landene træffer de nødvendige foranstaltninger for, at samtykket efter stk. 1 indhentes på en sådan måde, at det fremgår, at den pågældende frivilligt har afgivet det med fuldt kendskab til følgerne heraf.
Med henblik herpå har den anholdte ret til juridisk bistand.
3.
Samtykket føres til protokols i overensstemmelse med det fuldbyrdende lands nationale lovgivning.
4.
Samtykket kan tilbagekaldes i henhold til national ret i det fuldbyrdende land.
Artikel 12
Afhøring af den eftersøgte person
Hvis den anholdte ikke giver sit samtykke til overgivelse som omhandlet i artikel 11, har den pågældende ret til at blive afhørt af den fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse med det fuldbyrdende lands lovgivning.
Artikel 13
Afgørelse om overgivelse
1.
Den fuldbyrdende judicielle myndighed træffer afgørelse om overgivelse af den pågældende inden for de frister og på de betingelser, der er fastsat i denne konvention.
2.
Hvis den fuldbyrdende judicielle myndighed finder, at de oplysninger, det udstedende land har fremsendt, ikke er tilstrækkelige til, at den kan træffe afgørelse om overgivelsen, anmoder den om straks at få de nødvendige supplerende oplysninger, og kan fastsætte en tidsfrist for fremsendelsen af disse oplysninger under hensyn til nødvendigheden af at overholde fristerne i artikel 14.
3.
Den udstedende judicielle myndighed kan til enhver tid fremsende supplerende nyttige oplysninger til den fuldbyrdende judicielle myndighed.
Artikel 14
Frister og procedurer i forbindelse med afgørelsen om fuldbyrdelse af den nordiske arrestordre
1.
En nordisk arrestordre behandles og fuldbyrdes som hastesag.
2.
I de tilfælde, hvor den eftersøgte giver sit samtykke til overgivelse, bør der træffes endelig afgørelse om fuldbyrdelse af den nordiske arrestordre senest 3 dage efter, at dette samtykke er givet.
3.
I andre tilfælde bør der træffes endelig afgørelse om fuldbyrdelse af den nordiske arrestordre senest 30 dage efter anholdelsen af den eftersøgte.
4.
I konkrete tilfælde, hvor der ikke træffes endelig afgørelse inden for de i stk. 2 og 3 fastsatte frister, underretter den fuldbyrdende judicielle myndighed straks den udstedende judicielle myndighed herom og om grundene hertil.
I så fald træffes afgørelsen snarest muligt.
5.
Så længe den fuldbyrdende judicielle myndighed ikke har truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af den nordiske arrestordre, skal den sikre sig, at de materielle betingelser for overgivelse fortsat er opfyldt.
6.
Ethvert afslag på fuldbyrdelse af en nordisk arrestordre skal begrundes.
Artikel 15
Afgørelse i tilfælde af konkurrerende anmodninger
1.
Hvis flere nordiske lande har udstedt en arrestordre for den samme person, træffer den fuldbyrdende judicielle myndighed afgørelse om, hvilken arrestordre der skal fuldbyrdes, under behørig hensyntagen til alle forhold, herunder navnlig lovovertrædelsernes relative grovhed og gerningssteder, de respektive datoer for udstedelsen af de nordiske arrestordrer, samt om arrestordrerne er udstedt med henblik på retsforfølgning eller med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning.
2.
Hvis der opstår konflikt mellem en nordisk arrestordre og en europæisk arrestordre eller en udleveringsanmodning fra et tredjeland eller et EU-medlemsland, afgør den kompetente myndighed i det fuldbyrdende land, om det er den nordiske arrestordre, den europæiske arrestordre eller udleveringsanmodningen, der skal have forrang, under behørig hensyntagen til alle forhold, herunder navnlig de forhold, der er omhandlet i stk. 1, samt dem, der er nævnt i den konvention eller aftale, der finder anvendelse.
3.
Denne artikel berører ikke de nordiske landes forpligtelser i henhold til statutten for Den Internationale Straffedomstol eller i henhold til de internationale tribunaler for forbrydelser mod international humanitær ret.
Artikel 16
Privilegier og immuniteter
1.
Nyder den eftersøgte person et privilegium eller en immunitet med hensyn til fuldbyrdelse eller retsforfølgning i det fuldbyrdende land, løber de i artikel 14 nævnte frister først fra det tidspunkt, hvor privilegiet eller immuniteten måtte være ophævet, og den judicielle myndighed i det fuldbyrdende land er blevet underrettet herom.
Det fuldbyrdende land sikrer, at de materielle betingelser for overgivelse er opfyldt, hvis den eftersøgte ikke længere nyder et sådant privilegium eller en sådan immunitet.
2.
Påhviler ophævelsen af privilegiet eller immuniteten en myndighed i det fuldbyrdende land, anmoder den fuldbyrdende judicielle myndighed straks den pågældende myndighed derom.
Påhviler ophævelsen af privilegiet eller immuniteten en myndighed i et andet land eller en international organisation, er det den udstedende judicielle myndighed, der skal anmode derom.
Artikel 17
Konkurrerende internationale forpligtelser
Denne konvention anfægter ikke det fuldbyrdende lands forpligtelser, når den eftersøgte er overgivet eller udleveret til dette land fra et EU-medlemsland eller et tredjeland, og den pågældende er beskyttet mod videreovergivelse i henhold til de regler, hvorefter udleveringen fandt sted.
Det fuldbyrdende land træffer alle nødvendige foranstaltninger for straks at anmode om samtykke fra det EU-medlemsland eller tredjeland, som har overgivet eller udleveret den eftersøgte, således at den pågældende kan overgives til det udstedende land.
De i artikel 14 nævnte frister løber først fra den dato, hvor disse specialitetsregler bortfalder.
Artikel 18
Underretning om afgørelsen
Den fuldbyrdende judicielle myndighed underretter straks den udstedende judicielle myndighed om, hvorvidt den nordiske arrestordre vil blive fuldbyrdet.
Artikel 19
Frist for overgivelse af den eftersøgte
1.
Den eftersøgte overgives snarest muligt på en dato, der aftales mellem de berørte myndigheder.
2.
Den pågældende overgives senest 5 dage efter, at den endelige afgørelse om at fuldbyrde den nordiske arrestordre er truffet.
3.
Hvis det på grund af særlige omstændigheder viser sig umuligt at overgive den eftersøgte inden for den i stk. 2 fastsatte frist, kontakter den fuldbyrdende judicielle myndighed den udstedende judicielle myndighed straks hinanden og aftaler en ny dato for overgivelse.
Overgivelsen skal finde sted inden for 5 dage efter udløbet af fristen i stk. 2.
4.
Hvis det på grund af omstændigheder, som ikke kan tilskrives nogen af landene, viser sig umuligt at overgive den eftersøgte inden for den i stk. 3 fastsatte frist, kontakter den fuldbyrdende judicielle myndighed og den udstedende judicielle myndighed straks hinanden og aftaler en ny dato for overgivelse.
5.
En overgivelse kan undtagelsesvis udsættes midlertidigt af tungtvejende humanitære grunde, f.eks. hvis der er vægtige grunde til at antage, at overgivelsen klart ville bringe den eftersøgtes liv eller helbred i fare.
Den nordiske arrestordre skal fuldbyrdes, så snart disse grunde ikke længere foreligger.
Den fuldbyrdende judicielle myndighed underretter straks den udstedende judicielle myndighed herom, og de aftaler en ny dato for overgivelsen.
6.
Hvis den pågældende stadig er varetægtsfængslet efter udløbet af de i stk. 2-5 nævnte frister, løslades den pågældende.
Artikel 20
Udsættelse af overgivelsen eller midlertidig overgivelse
1.
Den fuldbyrdende judicielle myndighed kan efter at have besluttet at fuldbyrde den nordiske arrestordre udsætte overgivelsen af den eftersøgte, for at vedkommende kan retsforfølges i det fuldburdende land, eller, hvis den pågældende allerede er dømt, for at vedkommende på dette lands territorium kan afsone en straf for en anden overtrædelse end den, der ligger til grund for den nordiske arrestordre.
2.
I stedet for at udsætte overgivelsen kan den fuldburdende judicielle myndighed midlertidigt overgive den eftersøgte til det udstedende land på betingelser, der skal aftales mellem de fuldbyrdende judicielle myndigheder og de udstedende judicielle myndigheder i det udstedende land.
Artikel 21
Transit
Personer, som skal overgives fra et nordisk land til et andet nordisk land, kan uden særlig tilladelse føres over eller igennem et eller flere af de øvrige nordiske lande.
KAPITEL 3
VIRKNINGER AF OVERGIVELSEN
Artikel 22
Fratrækning af varigheden af varetægtsfængslingen i det fuldbyrdende land
1.
Det udstedende land fradrager enhver periode, hvor den eftersøgte har været varetægtsfængslet i forbindelse med fuldbyrdelsen af en nordisk arrestordre, i den samlede varighed af den periode, den pågældende skal afsone i det udstedende land som følge af idømmelsen af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning.
2.
I den forbindelse fremsender den fuldbyrdende judicielle myndighed samtidig med overgivelsen alle oplysninger om varigheden af den eftersøgtes varetægtsfængsling på grundlag af den nordiske arrestordre til den udstedende judicielle myndighed.
Artikel 23
Eventuel retsforfølgning for andre lovovertrædelser
1.
En person, der ifølge en nordisk arrestordre overgives til strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning kan drages til ansvar for andre inden overgivelsen begåede lovovertrædelser end den, for hvilken den pågældende er overgivet, medmindre
2.
Uanset stk. 1, kan en person, der ifølge en nordisk arrestordre overgives til strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, drages til ansvar for andre inden overgivelsen begåede lovovertrædelser end den, for hvilken den pågældende er overgivet, hvis
Artikel 24
Videreovergivelse eller videreudlevering
1.
En person, der er overgivet til et andet nordisk land til strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, kan overgives videre til et andet nordisk land end det fuldbyrdende land i henhold til en nordisk arrestordre, der er udstedt for en lovovertrædelse, der er begået inden overgivelsen, medmindre overgivelse fra det oprindelige udstedende land til det nu udstedende land ville være blevet afslået efter national ret i henhold til artikel 26 eller artikel 27.
2.
En person, der er overgivet til et andet nordisk land i henhold til en nordisk arrestordre, kan overgives videre eller videreudleveres til et EU-land eller videreudleveres til tredjeland i henhold til reglerne i det udstedende lands lovgivning, for en lovovertrædelse, der er begået inden overgivelsen, hvis
Artikel 25
Overgivelse af genstande
1.
Den fuldbyrdende judicielle myndighed skal i overensstemmelse med det fuldbyrdende lands nationale lovgivning og efter anmodning fra den udstedende judicielle myndighed, eller på eget initiativ, beslaglægge og overgive genstande
2.
De i stk. 1 nævnte genstande skal udleveres, selv om den nordiske arrestordre ikke kan fuldbyrdes på grund af den eftersøgtes død eller undvigelse.
3.
Hvis de i stk. 1 nævnte genstande beslaglægges eller konfiskeres på det fuldbyrdende lands område, kan dette land i forbindelse med verserende strafforfølgning midlertidigt tilbageholde eller udlevere dem til det udstedende land på betingelse af, at de senere tilbageleveres.
4.
Enhver rettighed, som det fuldbyrdende land eller tredjemand måtte have over de i stk. 1 nævnte genstande, bevares.
Hvis der findes sådanne rettigheder, skal det udstedende land straks efter retsforfølgningen vederlagsfrit tilbagelevere genstandene til det fuldbyrdende land.
KAPITEL 4
SÆRLIGE REGLER OM OVERGIVELSE TIL/FRA ISLAND
Artikel 26
Anvendelsesområdet - egne statsborgere
1.
Anvendelsesområdet for den nordiske arrestordre, som defineret i konventionens artikel 2, gælder ikke ved overgivelse mellem Island på den ene side og Danmark, Finland, Norge og Sverige på den anden side, når der er tale om overgivelse af egne statsborgere, jf. stk. 2-4.
2.
Overgivelse fra Island af en islandsk statsborger til Danmark, Finland, Norge eller Sverige kan afslås, medmindre den eftersøgte i de sidste 2 år forud for den strafbare handling har haft bopæl i det udstedende land, eller hvis handlingen eller en tilsvarende handling efter islandsk ret kan medføre en højere straf end fængsel i 4 år.
3.
Overgivelse fra hjemlandet af en dansk, finsk, norsk eller svensk statsborger til Island kan afslås, medmindre den eftersøgte i de sidste 2 år forud for den stafbare handling har haft bopæl i Island, eller hvis handlingen eller en tilsvarende handling efter det fuldbyrdende lands lovgivning kan medføre en højere straf end fængsel i 4 år.
4.
Overgivelse til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse for flere strafbare forhold kan finde sted, uanset at betingelserne i stk. 2 eller 3 kun er opfyldt med hensyn til et af forholdene.
Artikel 27
Anvendelsesområdet - politiske lovovertrædelser
1.
Anvendelsesområdet for den nordiske arrestordre, som defineret i konventionens artikel 2, gælder endvidere ikke ved overgivelse mellem Island på den ene side og Danmark, Finland, Norge og Sverige på den anden side, når der er tale om politiske lovovertrædelser, jf. stk. 2-5.
2.
Overgivelse fra Island af en islandsk statsborger til Danmark, Finland, Norge eller Sverige for en handling, der udgør en politisk lovovertrædelse, kan afslås.
3.
Overgivelse fra hjemlandet af en dansk, finsk, norsk eller svensk statsborger til Island for en handling, der udgør en politisk lovovertrædelse, kan afslås.
4.
Overgivelse af en udlænding fra Island til Danmark, Finland, Norge eller Sverige for en handling, der udgør en politisk lovovertrædelse, kan afslås, medmindre en tilsvarende handling er strafbar efter islandsk ret eller handlingen er omfattet af artikel 1, 2 eller 3 i den Europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme.
5.
Overgivelse af en udlænding fra Danmark, Finland, Norge eller Sverige til Island for en handling, der udgør en politisk lovovertrædelse, kan afslås, medmindre en tilsvarende handling er strafbar i det fuldbyrdende land, eller handlingen er omfattet af artikel 1, 2 eller 3 i den Europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme.
KAPITEL 5
ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 28
Forholdet til andre juridiske instrumenter
1.
Denne konvention finder anvendelse mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.
2.
Bestemmelserne i konventionen berører ikke de nordiske landes forpligtelser ifølge rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og andre udleveringsordninger med tredjelande.
3.
De nordiske lande kan indgå bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger med EU-medlemslande eller tredjelande efter konventionens ikrafttræden.
Sådanne aftaler og ordninger må ikke påvirke forbindelserne med de nordiske lande, der ikke er parter i dem.
Artikel 29
Ikrafttræden
1.
De kontraherede lande kan tilslutte sig denne konvention gennem
2.
Ratifikationsdokumenterne deponeres i det danske udenrigsministerium.
3.
Det danske udenrigsministerium oversender bekræftede afskrifter af ratifikationsdokumenterne til de kontraherende landes justitsministerier.
4.
Denne konvention træder i kraft 3 måneder efter, at samtlige nordiske lande i medfør af stk. 1 har afgivet sit samtykke til at være bundet af konventionen.
Konventionen træder dog først i kraft for Grønland og Færøerne 3 måneder efter, at det danske justitsministerium har meddelt det danske udenrigsministerium og de øvrige landes justitsministerier, at konventionen skal have gyldighed for Grønland og/eller Færøerne.
5.
Før samtlige lande har afgivet sit samtykke til at være bundet af konventionen, kan de lande, som har afgivet sit samtykke, aftale, at konventionen skal træde i kraft i forholdet mellem disse lande fra et tidligere tidspunkt end det, der følger af stk. 4.
6.
Anmodninger om udlevering, der modtages inden konventionens ikrafttræden, vil skulle behandles efter den gældende udleveringsordning.
Anmodninger, der modtages efter konventionens ikrafttrædelse, vil være omfattet af de regler, som de nordiske lande har vedtaget i henhold til denne konvention.
Udfærdiget i København den 15. december 2005 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, der alle har ens gyldighed.
1)
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige
2)
Jf. referat fra Nordisk Ministerråd (justitsministre) af 25. juni 2002 (j.nr. 71001.15.001/02)
1.
Hvis den lovovertrædelse, der ligger til grund for den nordiske arrestordre, er omfattet af amnesti i det fuldbyrdende land, og dette land har strafmyndighed til at retsforfølge lovovertrædelsen i medfør af sin egen lovgivning.
2.
Hvis den eftersøgte person er blevet endeligt dømt for de samme handlinger af et nordisk land eller et EU medlemsland, på betingelse af at sanktionen i tilfælde af domfældelse er fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fyldbyrdes efter domslandets lovgivning.
3.
Hvis den person, der er omfattet af en nordisk arrestordre, efter det fuldbyrdende lands lovgivning på grund af sin alder ikke kan gøres strafferetligt ansvarlig for de handlinger, der ligger til grund for den nordiske arrestordre.
1.
Hvis den person, der er omfattet af en nordisk arrestordre, allerede retsforfølges i det fuldbyrdende land for det samme forhold som det, der ligger til grund for den nordiske arrestordre.
2.
Hvis det forhold, der ligger til grund for en nordisk arrestordre, efter det fuldbyrdende lands lovgivning betragtes som begået helt eller delvis på dette lands territorium eller på et sted, der ligestilles hermed, og forholdet ikke udgør en lovovertrædelse efter det fuldbyrdende lands lovgivning.
3.
Hvis den eftersøgte person er blevet endeligt dømt for de samme handlinger af et tredjeland, på betingelse af at sanktionen i tilfælde af domfældelse er fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter domslandets lovgivning.
4.
Hvis de judicielle myndigheder i det fuldbyrdende land har besluttet enten ikke at indlede retsforfølgning for den lovovertrædelse, der ligger til grund for en nordisk arrestordre, eller at bringe retsforfølgningen til ophør, eller når den eftersøgte i et andet nordisk land har været genstand for en endelig afgørelse for de samme forhold, som er til hinder for yderligere retsforfølgning.
5.
Hvis den nordiske arrestordre er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, og den eftersøgte opholder sig, er statsborger i eller bosat i det fuldbyrdende land, og dette land forpligter sig til selv at fuldbyrde straffen eller den anden frihedsberøvende foranstaltning i henhold til national lovgivning.
a)
den eftersøgtes identitet og nationalitet,
b)
navn, adresse, telefon- og faxnummer samt e-postadresse på den judicielle myndighed i udstedelseslandet,
c)
angivelse af, om der foreligger en eksigibel dom, en anholdelsesbeslutning eller en anden eksigibel afgørelse med samme retskraft, som er omfattet af artikel 1 og 2,
d)
Lovovertrædelsens karakter og retlige beskrivelse,
e)
en beskrivelse af, under hvilke omstændigheder lovovertrædelsen er begået, herunder tidspunkt, sted og omfang af den eftersøgtes deltagelse heri,
f)
den idømte straf, hvis der er tale om en endelig dom, eller den strafferamme, der er fastsat for den pågældende lovovertrædelse i loven i det udstedende land,
g)
så vidt muligt andre følger af lovovertrædelsen.
a)
overgivelse ikke kunne have fundet sted for den pågældende lovovertrædelse i henhold til artikel 4,
b)
overgivelse ville være blevet afslået efter national ret i henhold til artikel 27, eller
c)
overgivelse for den pågældende lovovertrædelse kunne have været afslået efter artikel 5, stk. 2 eller 4, og det fuldbyrdende land nægter at give samtykke.
a)
den pågældende efter at have haft mulighed for at forlade det nordiske land, han er overgivet til, har undladt dette i 45 dage efter den endelige løsladelse eller er vendt tilbage til dette land efter at have forladt det, eller
b)
den pågældende inden eller efter overgivelsen har givet samtykke til retsforfølgning for andre lovovertrædelser.
a)
den pågældende selv meddeler samtykke hertil,
b)
den pågældende, uanset af denne i 45 dage uhindret har kunnet forlade det land, hvortil denne er overgivet, har undladt dette, eller den pågældende efter at have forladt landet frivilligt er vendt tilbage, eller
c)
det fuldbyrdende land meddeler samtykke hertil.
Samtykke kan kun meddels, hvis overgivelse for den pågældende handling kunne have fundet sted efter reglerne i det fuldbyrdende lands lovgivning.
a)
som er påkrævede som bevismateriale, eller
b)
som den eftersøgte har erhvervet som resultat af lovovertrædelsen.
a)
undertegnelse uden forbehold om ratifikation eller godkendelse, eller
b)
undertegnelse med forbehold om efterfølgende ratifikation eller godkendelse.
Bilag
NORDISK ARRESTORDRE
Denne arrestordre er udstedt af en kompetent judiciel myndighed.
Der anmodes om, at nedenstående person anholdes og overgives med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning.
A) Oplysninger om den eftersøgtes identitet
Efternavn
Fornavn
(evt.) Pigenavn
(evt.) Kaldenavn
Køn
Nationalitet
Fødselsdato
Fødested
Bopæl og/eller kendt adresse
Det eller de sprog, den eftersøgte forstår (hvis dette vides)
Særlige kendetegn/beskrivelse af den eftersøgte
Foto og fingeraftryk af den eftersøgte, hvis sådanne foreligger og kan videregives, eller navn og adresse m.v. på den person, der skal kontaktes for at fremskaffe foto og fingeraftryk eller dna-profil (hvis disse data kan videregives og ikke er vedlagt).
B) Afgørelse, der danner grundlag for arrestordren
1.
Arrestordre eller eksigibel afgørelse med samme retskraft
Art
2.
Eksigibel dom
Sagsnr.
C) Straffens varighed
1.
Maksimal varighed af den frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning, der kan idømmes for lovovertrædelsen eller lovovertrædelserne
2.
Varighed af den faktiske idømte frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning
Resterende ikke udstået del af straffen
D) Lovovertrædelser
Denne arrestordre vedrører i alt .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
lovovertrædelser.
Beskrivelse af de omstændigheder, under hvilke lovovertrædelsen eller lovovertrædelserne er begået, herunder tidspunktet (dato og klokkeslæt), stedet og omfanget af den eftersøgtes deltagelse i lovovertrædelsen eller lovovertrædelserne
Lovovertrædelsens eller lovovertrædelsernes karakter og retlig beskrivelse samt den relevante retsforskrift/lov
Andre forhold af relevans for sagen
E) Beslaglæggelse og udlevering af genstande
Denne arrestordre gælder også for beslaglæggelse og udlevering af genstande, som er påkrævet som bevismateriale
Denne arrestordre gælder også for beslaglæggelse og udlevering af genstande, som den eftersøgte har erhvervet som resultat af lovovertrædelsen
Beskrivelse af genstandene og disses lokalisering (hvis kendt)
F) Udstedelsesmyndighed
Den judicielle myndighed, der har udstedt arrestordren
Navnet på den judicielle myndigheds repræsentant
Funktion (titel/stilling)
Sagsnummer
Adresse
Tlf.nr.: (landekode) (lokalt områdenummer)
Telefaxnr.
: (landekode) (lokalt områdenummer)
E-post
Navn og adresse m.v. på den person, der skal kontaktes med henblik på den praktiske tilrettelæggelse af overgivelsen
G) Underskrift m.v.
Den udstedende judicielle myndigheds og/eller dennes repræsentants underskrift
Navn
Funktion (titel/stilling)
Dato
Officielt stempel (hvis et sådant findes)