Bekendtgørelse om aftale af 6. december 2002 om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og regeringen for Folkerepublikken Kina på den anden side samt om protokollen af 5. september 2005 og protokollen af 31. marts 2009 om ændring af aftalen
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om aftale af 6. december 2002 om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og regeringen for Folkerepublikken Kina på den anden side samt om protokollen af 5. september 2005 og protokollen af 31. marts 2009 om ændring af aftalen
Danmark godkendte den 11. november 2003 aftalen af 6. december 2002 om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og regeringen for Folkerepublikken Kina på den anden side.
Aftalen er baseret på principperne om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport, fri adgang til fragt og tredjelandstrafik, ubegrænset adgang til og ikke-diskriminerende behandling ved benyttelse af havne og hjælpetjenester samt handelsmæssig tilstedeværelse.
Aftalen er indgået for en periode på fem år og fornyes automatisk for et år ad gangen, med mindre den opsiges af en af parterne.
Rådet for Den Europæiske Union godkendte den 31. januar 2008 på Danmarks og medlemsstaternes vegne protokollen af 5. september 2005 om ændring af aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og regeringen for Folkerepublikken Kina på den anden side.
Protokollen tager hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. maj 2004.
Rådet for Den Europæiske Union godkendte den 27. oktober 2009 på Danmarks og medlemsstaternes vegne protokollen af 31. marts 2009 om ændring af aftalen om søtransport mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og regeringen for Folkerepublikken Kina på den anden side.
Protokollen tager hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. januar 2007.
Aftalen og protokollerne gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Aftalen af 6. december 2002 trådte i kraft den 1. marts 2008 og er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, nr. L 46 af 21. februar 2008, side 25ff, der kan ses på http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2008:046:0025:0036:DA:PDF.
Protokollen af 5. september 2005 trådte i kraft den 1. marts 2008 og er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, nr. L 46 af 21. februar 2008, side 38ff, der kan ses på http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2008:046:0038:0040:DA:PDF.
Protokollen af 31. marts 2009 trådte i kraft den 27. oktober 2009 og er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, nr. L 144 af 9. juni 2009, side 21ff, der kan ses på http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2009:144:0021:0023:DA:PDF.
Søtransportaftalen af 6. december 2002 mellem EU og Kina erstatter de bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Kina for så vidt angår bestemmelser, som enten er i strid eller identiske hermed.
Aftalen berører imidlertid ikke anvendelsen af bestemmelser i de bilaterale aftaler, som enten falder uden for anvendelsesområdet for, eller som er mere gunstige end, aftalen mellem EU og Kina.
Størstedelen af EU’s medlemsstater, herunder Danmark, har tillige indgået bilaterale søtransportaftaler med Kina, jf. overenskomst af 21. oktober 1974 mellem Kongeriget Danmarks regering og Folkerepublikken Kina om skibsfart, se Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 37 af 6. marts 1975, Lovtidende C, samt aftalememorandum af 9. maj 2002 mellem Kongeriget Danmarks Erhvervsministerium og Folkerepublikken Kinas Kommunikationsministerium, som kan fås ved henvendelse til Søfartsstyrelsen.