Bekendtgørelse af aftale af 5. november 2009 med Finland, Norge og Sverige om ophævelse af rammeaftale vedrørende samarbejde inden for forsvarsmaterielområdet
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Bekendtgørelse af aftale af 5. november 2009 med Finland, Norge og Sverige om ophævelse af rammeaftale vedrørende samarbejde inden for forsvarsmaterielområdet
Den 5. november 2009 undertegnedes i Helsingfors en aftale mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om ophævelse af rammeaftale vedrørende samarbejde inden for forsvarsmaterielområdet, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 10 af 26. april 2001, Lovtidende C.
Aftalen har følgende ordlyd
AFTALE
mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om ophævelse af rammeaftale vedrørende samarbejde inden for forsvarsmaterielområdet
Danmarks, Finlands, Norges og Sveriges regeringer,
som efter forhandlinger er blevet enige om, at rammeaftalen indgået i København 7. november 2000 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige vedrørende samarbejde inden for forsvarsmaterielområdet skal ophøre med at være gældende,
som samtidig har til hensigt at fortsætte samarbejdet ved at underskrive en aftale om nordisk forsvarssamarbejde,
er blevet enige om følgende
Artikel 1
Ved denne aftale ophæves den i København af 7. november 2000 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige indgåede rammeaftale vedrørende samarbejde inden for forsvarsmaterielområdet.
Artikel 2
Denne aftale træder i kraft tredive dage efter den dag, den underskrives.
Artikel 3
Originaleksemplaret af denne aftale deponeres hos det finske forsvarsministerium, som tilsender de øvrige parter bekræftede kopier heraf.
Til bekræftelse heraf har de behørigt befuldmægtigede underskrevet denne aftale.
Udfærdiget i Helsingfors den 5. november 2009 i et eksemplar på dansk, finsk, norsk og svensk, med samme gyldighed for alle tekster.
For Danmarks regering
Søren Gade
Forsvarsminister
For Finlands regering
Jyri Häkämies
Forsvarsminister
For Norges regering
Grete Faremo
Forsvarsminister
For Sveriges regering
Sten Tolgfors
Forsvarsminister
Aftalen trådte i medfør af art. 2 i kraft den 5. december 2009.