Bekendtgørelse om aftale af 12. november 2007 med Kroatien vedrørende før-tiltrædelsesbistand til Kroatiens medlemskab af Den Europæiske Union
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om aftale af 12. november 2007 med Kroatien vedrørende før-tiltrædelsesbistand til Kroatiens medlemskab af Den Europæiske Union
Der er den 12. november 2007 indgået en teknisk-administrativ aftale mellem Danmark og Kroatien vedrørende vilkårene for gennemførelsen af Danmarks bistandsprogram i Kroatien i 2008-2010 på 12 mio.kr.
Bistandsprogrammet omfatter udvikling af kompetencer og kapacitet i den offentlige sektor til at forestå et kommende EU-medlemskab.
Til aftalen er knyttet dokumentation om programmet, og aftalen fastlægger vilkårene for danske midlers anvendelse, udstationering af personale samt vilkårene for institutioner og virksomheder, der kontraheres under programmet.
Aftalen trådte i medfør af dennes artikel 12 i kraft den 1. januar 2008.
Aftalens engelske tekst kan rekvireres i Udenrigsministeriet ved henvendelse til Kontoret for Europæisk Naboskab og Rusland.