Bekendtgørelse af anden tillægsprotokol af 8. november 2001 til den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager

Artikel 1

Anvendelsesområde

Konventionens artikel 1 erstattes af følgende bestemmelser

»1. De kontraherende parter forpligter sig til i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser i videst muligt omfang at yde hverandre bistand til retsforfølgning af forbrydelser, som på det tidspunkt, da retshjælpen begæres, falder ind under den begærende stats judicielle myndigheders kompetence.

2. Denne konvention finder ikke anvendelse med hensyn til fuldbyrdelsen af beslutninger om frihedsberøvelse eller domme eller med hensyn til forbrydelser efter den militære straffelovgivning, som ikke er forbrydelser efter den almindelige straffelovgivning.

3. Der kan ligeledes ydes gensidig retshjælp i sager anlagt af administrative myndigheder vedrørende handlinger, som er strafbare efter den begærende eller den anmodede stats nationale lovgivning i kraft af, at de er krænkelser af retssikkerheden, hvis beslutningen kan give anledning til retsforfølgning for en domstol, der især har kompetence i straffesager.

4. Gensidig retshjælp kan ikke nægtes udelukkende med den begrundelse, at den vedrører handlinger, for hvilke en juridisk person kan ifalde ansvar i den begærende stat.«

Artikel 2

Tilstedeværelse af myndighedsrepræsentanter fra den begærende stat

Konventionens artikel 4 suppleres med følgende tekst, idet den oprindelige artikel 4 i konventionen bliver stk. 1, og de nedenstående bestemmelser bliver stk. 2

»2. Anmodninger om tilstedeværelsen af sådanne myndighedsrepræsentanter eller de i sagen interesserede privatpersoner bør ikke nægtes, hvis den begærende stats behov bedre vil kunne tilgodeses ved en sådan tilstedeværelse i forbindelse med efterkommelse af anmodningen om retshjælp, og behovet for supplerende anmodninger om retshjælp derfor kan forebygges.«

Kapitel III

Kapitel II

Kapitel I

Artikel 3

Midlertidig overførelse af frihedsberøvede personer til den begærende stats territorium

Konventionens artikel 11 erstattes af følgende bestemmelser

»1. Hvis den begærende stat fremsætter anmodning om, at en person, der er undergivet frihedsberøvelse, giver personligt fremmøde til andre bevisformål end som tiltalt i en straffesag, skal den pågældende midlertidigt overføres til den begærende stats territorium, dog på den betingelse, at den pågældende tilbageføres inden for en af den anmodede stat fastsat tidsfrist, og under iagttagelse af bestemmelserne i konventionens artikel 12 i den udstrækning, disse kan finde anvendelse.

Overførelsen kan nægtes,

a) såfremt den frihedsberøvede person ikke samtykker,

b) såfremt den pågældendes tilstedeværelse er påkrævet i forbindelse med en straffesag, som verserer på den anmodede stats territorium,

c) såfremt den pågældendes overførelse vil kunne medføre, at forvaringstiden forlænges,

d) såfremt der er andre afgørende grunde til ikke at overføre den pågældende til den begærende stats territorium.

2. Med forbehold af bestemmelserne i konventionens artikel 2 skal en tredje part i tilfælde, som falder ind under stk. 1, tillade, at en frihedsberøvet person føres gennem dens territorium, når der herom fremsættes anmodning ledsaget af alle fornødne dokumenter fra den begærende stats justitsministerium til justitsministeriet i den stat, gennem hvis territorium den pågældende ønskes overført. En part kan nægte at tillade, at dens egne statsborgere føres gennem dens territorium.

3. Den overførte person skal forblive i forvaring på den begærende stats territorium og i givet fald også i den stat, gennem hvilken der er anmodet om overførelse, medmindre den anmodede stat fremsætter begæring om, at den pågældende sættes på fri fod.«

Artikel 4

Kommunikationsveje

Konventionens artikel 15 erstattes af følgende bestemmelser

»1. Anmodninger om gensidig retshjælp samt spontane oplysninger skal af den begærende stats justitsministerium sendes skriftligt til den anmodede stats justitsministerium og tilbagesendes gennem de samme myndigheder. De kan dog fremsendes direkte fra den begærende stats judicielle myndigheder til den anmodede stats judicielle myndigheder og tilbagesendes gennem de samme myndigheder.

2. De i artikel 11 i konventionen og i artikel 13 i den 2. tillægsprotokol til konventionen omhandlede anmodninger skal i alle tilfælde sendes fra den begærende stats justitsministerium til den anmodede stats justitsministerium og tilbagesendes gennem de samme myndigheder.

3. Anmodninger om gensidig retshjælp i de i konventionens artikel 1, stk. 3, omhandlede sager kan også fremsendes direkte fra den begærende stats administrative eller judicielle myndigheder til den anmodede stats relevante administrative eller judicielle myndigheder og tilbagesendes gennem de samme myndigheder.

4. Anmodninger om gensidig retshjælp fremsat i henhold til artikel 18 og 19 i den 2. tillægsprotokol til konventionen kan også fremsendes direkte fra den begærende stats kompetente myndigheder til den anmodede stats kompetente myndigheder.

5. De i konventionens artikel 13, stk. 1, omhandlede begæringer kan sendes direkte fra de pågældende judicielle myndigheder til den anmodede stats rette myndigheder, og svarene kan tilbagesendes direkte af sådanne myndigheder. De i konventionens artikel 13, stk. 2, omhandlede anmodninger skal sendes fra den begærende stats justitsministerium til den anmodede stats justitsministerium.

6. Anmodninger om genparter af straffedomme og foranstaltninger som nævnt i artikel 4 i tillægsprotokollen til konventionen kan fremsættes direkte til de kompetente myndigheder. Enhver kontraherende stat kan til enhver tid ved at afgive en erklæring til Europarådets generalsekretær definere, hvilke myndigheder den med henblik på dette stykke anser for kompetente myndigheder.

7. I hastende tilfælde, hvor denne konvention tillader direkte oversendelse, kan denne finde sted gennem den internationale kriminalpolitiorganisation (Interpol).

8. Enhver part kan til enhver tid ved at afgive en erklæring til Europarådets generalsekretær forbeholde sig ret til kun at ville efterkomme anmodninger eller detaljerede anmodninger om gensidig retshjælp på en eller flere af følgende betingelser

a) at en kopi af anmodningen fremsendes til den i denne erklæring udpegede centrale myndighed,

b) at anmodninger, bortset fra hastende anmodninger, fremsendes til den i denne erklæring udpegede centrale myndighed,

c) at der i tilfælde af direkte oversendelse af hastende årsager samtidig oversendes en kopi til dens justitsministerium,

d) at nogle eller alle anmodninger om retshjælp sendes til den på anden måde end den, der er foreskrevet i denne artikel.

9. Anmodninger om gensidig retshjælp og alle andre meddelelser ifølge denne konvention eller dens protokoller kan fremsendes elektronisk eller ved andre telekommunikationsmidler under forudsætning af, at den begærende stat på anmodning er indstillet på til enhver tid at fremlægge skriftligt bevis for fremsendelse samt originalen. Enhver kontraherende stat kan dog til enhver tid ved at afgive en erklæring til Europarådets generalsekretær fastsætte de betingelser, hvorunder den er villig til at modtage og efterkomme anmodninger, der er modtaget elektronisk eller ved andre telekommunikationsmidler.

10. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke bestemmelserne i bilaterale overenskomster eller ordninger, der er gældende mellem parter, og som foreskriver direkte oversendelse af anmodninger om gensidig retshjælp mellem vedkommende myndigheder.«

Artikel 5

Omkostninger

Konventionens artikel 20 erstattes af følgende bestemmelser

»1. Parterne kræver ikke refusion fra hinanden af eventuelle omkostninger, som måtte følge af anvendelse af denne konvention eller dens protokoller, bortset fra

a) omkostninger, der vedrører sagkyndiges medvirken på den anmodede stats territorium,

b) omkostninger, der vedrører overførelse af en frihedsberøvet person efter artikel 13 eller 14 i den 2. tillægsprotokol til denne konvention eller efter artikel 11 i konventionen,

c) omkostninger af væsentlig eller ekstraordinær art.

2. Omkostningerne til etablering af en video- eller telefonopkobling, omkostninger vedrørende servicering af en video- eller telefonopkobling i den anmodede stat, vederlag til tolke skaffet af denne samt vid negodtgørelse og rejserefusion til vidner i den anmodede stat skal af den begærende stat refunderes til den anmodede stat, medmindre andet aftales mellem parterne.

3. Parterne skal rådføre sig med hinanden med henblik på at træffe foranstaltninger for betaling af refunderbare omkostninger ifølge stk. 1, litra c.

4. Bestemmelserne i denne artikel gælder uden præjudice for bestemmelserne i konventionens artikel 10, stk. 3.«

Artikel 6

Judicielle myndigheder

Konventionens artikel 24 erstattes af følgende bestemmelser

»Enhver stat skal ved at afgive en erklæring til Europarådets generalsekretær på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument definere, hvilke myndigheder den med henblik på denne konvention anser for judicielle myndigheder. Den kan efterfølgende til enhver tid og på samme måde ændre ordlyden af sin erklæring.«

Artikel 7

Udsat efterkommelse af anmodninger

1. Den anmodede stat kan udsætte iværksættelse af foranstaltninger i medfør af en anmodning, hvis sådanne foranstaltninger ville skade den efterforskning, retsforfølgning eller foranstaltninger i forbindelse dermed, der gennemføres af dens myndigheder.

2. Inden den anmodede stat afslår eller udsætter retshjælp, skal denne efter i relevante tilfælde at have rådført sig med den begærende stat overveje, om anmodningen kan efterkommes delvist eller på de betingelser, den måtte finde nødvendige.

3. Hvis anmodningen udsættes, skal udsættelsen begrundes. Den anmodede stat skal ligeledes oplyse den begærende stat om eventuelle grunde, der gør det umuligt at efterkomme anmodningen, eller som vil kunne medføre en væsentlig forsinkelse deraf.

Artikel 8

Procedure

Uanset bestemmelserne i konventionens artikel 3 skal den anmodede stat imødekomme en anmodning, som specificerer formaliteter eller procedurer, der er nødvendige efter den begærende stats lovgivning, selv om den anmodede stat ikke er bekendt dermed, i det omfang den anmodede foranstaltning ikke stri der mod nogen af den anmodede stats grundlæggende retsprincipper, medmindre andet er bestemt i denne protokol.

Artikel 9

Afhøring ved videokonference

1. Hvis en person befinder sig på en parts territorium og skal afhøres som vidne eller sagkyndig af en anden parts judicielle myndigheder, kan sidstnævnte, hvis det ikke er ønskeligt eller muligt for den person, der skal afhøres, at fremmøde personligt på dens territorium, anmode om, at afhøringen finder sted ved videokonference som bestemt i stk. 2-7.

2. Den anmodede stat skal indvillige i afhøring ved videokonference, dog under forudsætning af, at brugen af videokonference ikke strider mod dens grundlæggende retsprincipper, og på betingelse af, at den råder over de nødvendige tekniske faciliteter til gennemførelse af afhøringen. Hvis den anmodede stat ikke har adgang til de tekniske faciliteter til videokonferencer, kan sådanne faciliteter stilles til rådighed for den af den begærende stat efter gensidig aftale.

3. Anmodninger om afhøring ved videokonference skal ud over de i konventionens artikel 14 nævnte oplysninger indeholde en begrundelse for, at det ikke er ønskeligt eller muligt for vidnet eller den sagkyndige at møde personligt frem, samt anføre navnet på den judicielle myndighed og navnene på de personer, der skal foretage afhøringen.

4. Den anmodede stats judicielle myndighed skal indkalde den pågældende person i overensstemmelse med formkravene i dens lovgivning.

5. Med hensyn til afhøring ved videokonference gælder følgende regler

a) en judiciel myndighed fra den anmodede stat skal være til stede under afhøringen, om nødvendigt assisteret af en tolk, og skal ligeledes være ansvarlig for at sikre både identifikation af den person, der skal afhøres, og respekten for den anmodede stats grundlæggende retsprincipper. Hvis den anmodede stats judicielle myndighed mener, at den anmodede stats grundlæggende retsprincipper krænkes under afhøringen, skal myndigheden straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at afhøringen forsætter i overensstemmelse med sådanne principper,

b) foranstaltninger til beskyttelse af den person, der skal afhøres, skal om nødvendigt aftales mellem den begærende stats og den anmodede stats kompetente myndigheder,

c) afhøringen skal foretages direkte af eller under ledelse af den begærende stats judicielle myndighed i overensstemmelse med statens egen lovgivning,

d) efter anmodning fra den begærende stat eller den person, der skal afhøres, skal den anmodede stat sikre, at den person, der skal afhøres, om nødvendigt assisteres af en tolk,

e) den person, der skal afhøres, kan kræve den samme ret til ikke at afgive forklaring, som den pågældende ville have efter enten den anmodede eller den begærende stats lovgivning.

6. Uden præjudice for eventuelle aftalte personbeskyttelsesforanstaltninger skal den anmodede stats judicielle myndighed efter afhøringen udfærdige et referat med anførelse af dato og sted for afhøringen, den afhørte persons identitet, identitet på og funktioner for alle andre personer fra den anmodede stat, der deltog i afhøringen, eventuelle aflagte eder samt de tekniske forhold, hvorunder afhøringen fandt sted. Dokumentet skal af den anmodede stats kompetente myndighed fremsendes til den begærende stats kompetente myndighed.

7. Hver part skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dens nationale lovgivning gælder på samme måde, som hvis afhøringen fandt sted efter en national procedure, såfremt vidner eller sagkyndige i overensstemmelse med denne artikel afhøres på dens territorium og på trods af vidnepligt nægter at afgive forklaring eller ikke afgiver forklaring i overensstemmelse med sandheden.

8. Parterne kan efter eget skøn, hvor det er passende og med deres kompetente judicielle myndigheders samtykke, ligeledes lade bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på afhøringer ved videokonference, der inddrager den anklagede eller den sigtede. I så fald skal beslutningen om at afholde videokonferencen samt om den måde, hvorpå videokonferencen skal gennemføres, træffes ved aftale mellem de berørte parter i overensstemmelse med deres nationale lovgivninger og relevante internationale instrumenter. Afhøringer, der inddrager den anklagede eller den sigtede, må kun gennemføres med den pågældendes samtykke.

9. Enhver kontraherende stat kan til enhver tid ved at afgive en erklæring til Europarådets generalsekretær erklære, at den ikke vil benytte sig af den i stk. 8 angivne mulighed for ligeledes at lade bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på afhøringer ved videokonference, der inddrager den anklagede eller den sigtede.

Artikel 10

Afhøring ved telefonkonference

1. Hvis en person befinder sig på en parts territorium og skal afhøres som vidne eller sagkyndig af en anden parts judicielle myndigheder, kan den anden part, hvis dens nationale lovgivning foreskriver det, anmode førstnævnte part om bistand til, at afhøringen kan finde sted ved telefonkonference som bestemt i stk. 2-6.

2. En afhøring kan kun gennemføres ved telefonkonference, hvis vidnet eller den sagkyndige indvilliger i, at afhøringen finder sted på den måde.

3. Den anmodede stat skal indvillige i afhøring ved telefonkonference, hvis dette ikke strider mod dens grundlæggende retsprincipper.

4. En anmodning om afhøring ved telefonkonference skal udover de i konventionens artikel 14 nævnte oplysninger indeholde navnet på den judicielle myndighed og navnene på de personer, der skal foretage afhøringen, samt en anførelse af, at vidnet eller den sagkyndige er villig til at deltage i en afhøring ved telefonkonference.

5. De praktiske omstændigheder vedrørende afhøringen skal aftales mellem de berørte parter. Når disse omstændigheder aftales, skal den anmodede stat påtage sig at

a) give det pågældende vidne eller den pågældende sagkyndige meddelelse om tid og sted for afhøringen,

b) sikre identifikation af vidnet eller den sagkyndige,

c) sikre sig, at vidnet eller den sagkyndige indvilliger i afhøring ved telefonkonference.

6. Den anmodede stat kan gøre sit samtykke helt eller delvist betinget af de relevante bestemmelser i artikel 9, stk. 5 og 7.

Artikel 11

Spontane oplysninger

1. Uden præjudice for deres egen efterforskning eller retsforfølgning kan en parts kompetente myndigheder uden forudgående anmodning til en anden parts kompetente myndigheder fremsende oplysninger, der er indhentet i forbindelse med deres egen efterforskning, når de antager, at videregivelse af sådanne oplysninger kan hjælpe den modtagende part til at indlede eller gennemføre efterforskning eller retsforfølgning eller kan føre til en anmodning fra den pågældende part efter konventionen eller dens protokoller.

2. Den videregivende part kan efter sin nationale lovgivning pålægge den modtagende part betingelser for brugen af sådanne oplysninger.

3. Den modtagende part er bundet af sådanne betingelser.

4. Enhver kontraherende stat kan imidlertid til enhver tid ved at afgive en erklæring til Europarådets generalsekretær erklære, at den forbeholder sig ret til ikke at være bundet af de betingelser, som den videregivende part pålægger den efter stk. 2, medmindre den modtager forudgående meddelelse om arten af de oplysninger, der vil blive givet, og indvilliger i oversendelsen deraf.

Artikel 12

Vindikation

1. På den begærende stats anmodning og uden præjudice for en tredjemand i god tro kan den anmodede stat stille genstande, der er opnået ved kriminalitet, til rådighed for den begærende stat med henblik på tilbagelevering af disse til deres retmæssige ejere.

2. Ved anvendelse af konventionens artikel 3 og 6 kan den anmodede stat give afkald på returnering af genstande enten før eller efter overlevering til den begærende stat, hvis vindikation af sådanne genstande til den retmæssige ejer derved kan lettes. Dette berører ikke en godtroende tredjemands rettigheder.

3. I tilfælde af afkald før overlevering af genstandene til den begærende stat må den anmodede stat ikke gøre nogen sikkerhed eller anden regresret vedrørende disse genstande gældende efter skatte- eller toldlovgivningen.

4. Et afkald som nævnt i stk. 2 er uden præjudice for den anmodede stats ret til at opkræve skatter eller afgifter fra den retmæssige ejer.

Artikel 13

Midlertidig overførelse af frihedsberøvede personer til den anmodede stat

1. Hvis de pågældende parters kompetente myndigheder er enige derom, kan en part, som har anmodet om efterforskning, hvortil der kræves tilstedeværelse af en person, der er frihedsberøvet på dens eget territorium, midlertidigt overføre den pågældende til den parts territorium, hvor efterforskningen skal finde sted.

2. Aftalen skal dække de praktiske omstændigheder for den midlertidige overførelse af personen samt fristen for returnering af personen til den begærende stats territorium.

3. Hvis den pågældende persons samtykke er påkrævet for overførelsen, skal der omgående fremsendes en samtykkeerklæring i original eller i kopi til den anmodede stat.

4. Den overførte person skal forblive i forvaring på den anmodede stats territorium og i givet fald også på den parts territorium, gennem hvilket der er anmodet om overførelse, medmindre den part, hvorfra personen overføres, fremsætter begæring om, at den pågældende sættes på fri fod.

5. Den periode, hvori den pågældende person er frihedsberøvet i den anmodede stats territorium, skal trækkes fra den forvaringstid, som personen skal eller vil skulle udstå på den begærende stats territorium.

6. Bestemmelserne i konventionens artikel 11, stk. 2, og artikel 12 gælder mutatis mutandis.

7. Enhver kontraherende stat kan til enhver tid ved at afgive en erklæring til Europarådets generalsekretær erklære, at det i stk. 3 nævnte samtykke er påkrævet eller under visse i erklæringen anførte betingelser vil være påkrævet, før der kan opnås enighed ifølge stk. 1.

Artikel 14

Overførte, domfældte personers personlige fremmøde

Bestemmelserne i konventionens artikel 11 og 12 gælder mutatis mutandis også for personer, som er frihedsberøvet i den anmodede stat, efter at de er blevet overført for at afsone en straf afsagt i den begærende stat, når den begærende stat anmoder om deres personlige fremmøde med henblik på prøvelse af dommen.

Artikel 15

Sprog for de procesdokumenter og judicielle afgørelser, der skal forkyndes

1. Bestemmelserne i denne artikel gælder for enhver anmodning om forkyndelse ifølge konventionens artikel 7 eller tillægsprotokollens artikel 3.

2. Procesdokumenter og judicielle afgørelser skal i alle tilfælde fremsendes på det eller de sprog, hvorpå de blev udstedt.

3. Uanset bestemmelserne i konventionens artikel 16 og såfremt den myndighed, der udstedte dokumenterne, ved eller har grund til at formode, at modtageren kun forstår et andet sprog, skal dokumenterne eller i det mindste de vigtigste afsnit deraf ledsages af en oversættelse til dette andet sprog.

4. Uanset bestemmelserne i konventionens artikel 16 skal procesdokumenter og judicielle afgørelser til gavn for den anmodede stats myndigheder ledsages af et kort resume af deres indhold oversat til den pågældende stats sprog eller et af dens sprog.

Artikel 16

Postforkyndelse

1. En parts kompetente judicielle myndigheder kan sende procesdokumenter og judicielle afgørelser med posten direkte til personer, som befinder sig på en anden parts territorium.

2. Procesdokumenter og judicielle afgørelser skal ledsages af en rapport, hvori det anføres, at modtageren kan skaffe oplysninger fra den i rapporten anførte myndighed vedrørende vedkommendes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med forkyndelsen af dokumenterne. Bestemmelserne i artikel 15, stk. 3, gælder for en sådan rapport.

3. Bestemmelserne i konventionens artikel 8, 9 og 12 gælder mutatis mutandis for postforkyndelse.

4. Bestemmelserne i artikel 15, stk. 1, 2 og 3, gælder ligeledes for postforkyndelse.

Artikel 17

Grænseoverskridende observationer

1. Politiembedsmænd fra en af parterne, som i deres eget land i forbindelse med strafferetlig efterforskning holder en person under observation, som antages at have medvirket til en forbrydelse, for hvilken udlevering kan finde sted, eller en person, som stærkt formodes at ville føre til identifikation eller stedfæstelse af ovennævnte person, er bemyndiget til at fortsætte deres observation på en anden parts territorium, hvis sidstnævnte har tilladt grænseoverskridende observation som svar på en tidligere indgivet anmodning om retshjælp. Der kan være betingelser knyttet til bemyndigelsen.

På anmodning vil observationen blive betroet embedsmænd i den part, på hvis territorium observationen udføres.

Den i første afsnit anførte anmodning om retshjælp skal sendes til en af hver part udpeget myndighed, der har kompetence til at meddele eller fremsende den ønskede bemyndigelse.

2. Hvis den anden parts bemyndigelse på grund af særligt hastende omstændigheder ikke på forhånd kan indhentes, er de embedsmænd, der udfører observationen i forbindelse med strafferetlig efterforskning, bemyndiget til på den anden side af grænsen at fortsætte observationen af en person, der antages at have begået en eller flere af de i stk. 6 angivne forbrydelser, dog under forudsætning af at følgende betingelser opfyldes

a) de myndigheder, der i henhold til stk. 4 er udpeget af den part, på hvis territorium observationen skal fortsættes, skal i løbet af observationen omgående have meddelelse om, at grænsen er blevet krydset,

b) en anmodning om retshjælp indleveret i overensstemmelse med stk. 1, som i store træk giver begrundelserne for at krydse grænsen uden forudgående bemyndigelse, skal indleveres uden ophold.

Observationen skal ophøre, så snart den part, på hvis territorium den finder sted, anmoder derom efter den i litra a nævnte meddelelse eller den i litra b nævnte anmodning, eller hvis bemyndigelse ikke er opnået inden 5 timer efter, at grænsen er blevet krydset.

3. Den i stk. 1 og 2 nævnte observation må kun udføres på følgende generelle betingelser

a) De embedsmænd, der udfører observationen, skal overholde bestemmelserne i denne artikel samt lovgivningen i den part, på hvis territorium de opererer, og de skal efterkomme anvisninger fra de lokale ansvarlige myndigheder.

b) Undtagen i de i stk. 2 angivne situationer skal embedsmændene under observationen bære et dokument på sig, der bekræfter, at de har fået bemyndigelse.

c) De embedsmænd, der udfører observationen, skal til enhver tid kunne bevise, at de handler i embeds medfør.

d) De embedsmænd, der udfører observationen, må bære deres tjenestevåben under observationen, medmindre den anmodede stat udtrykkeligt har truffet beslutning om det modsatte, men brug af sådanne våben er forbudt undtagen i tilfælde af lovligt nødværge.

e) Indtrængen i private hjem og på steder, der ikke er offentligt tilgængelige, er forbudt.

f) De embedsmænd, der udfører observationen, må hverken standse og udspørge eller anholde den person, der er under observation.

g) Der skal udfærdiges en rapport om alle operationer til myndighederne i den part, på hvis territorium de fandt sted, og de embedsmænd, der udførte observationen, kan få påbud om personligt fremmøde.

h) Myndighederne i den part, hvorfra de observerende embedsmænd kom, skal på anmodning fra myndighederne i den part, på hvis territorium observationen fandt sted, være behjælpelige med undersøgelsen efter den operation, hvori de deltog, herunder retsforfølgning.

4. Parterne skal ved at afgive en erklæring til Europarådets generalsekretær på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument anføre både de embedsmænd og de myndigheder, som de udpeger med henblik på stk. 1 og 2 i denne artikel. De kan efterfølgende til enhver tid og på samme måde ændre ordlyden af deres erklæring.

5. Parterne kan på bilateralt niveau udvide anvendelsesområdet for denne artikel og vedtage yderligere foranstaltninger til dens gennemførelse.

6. Den i stk. 2 nævnte observation må kun finde sted i forbindelse med en af følgende strafbare handlinger

– attentat,

– mord,

– voldtægt,

– brandstiftelse,

– falskmøntneri,

– røveri af særlig farlig karakter og hæleri,

– afpresning,

– kidnapning og gidseltagning,

– menneskehandel,

– ulovlig handel med narkotika og psykofarmaka,

– brud på våben- og sprængstoflovgivningen,

– brug af sprængstoffer,

– ulovlig transport af giftigt og farligt affald,

– smugling af udlændinge,

– seksuelt misbrug af børn.

Artikel 18

Kontrollerede leverancer

1. Enhver part forpligter sig til at sikre, at kontrollerede leverancer på en anden parts anmodning kan tillades på dens territorium i forbindelse med strafferetlig efterforskning af en forbrydelse, for hvilken udlevering kan finde sted.

2. Beslutningen om at foretage kontrollerede leverancer skal i hvert enkelt tilfælde træffes af den anmodede stats kompetente myndigheder med behørig hensyntagen til statens nationale lovgivning.

3. Kontrollerede leverancer skal finde sted i overensstemmelse med den anmodede stats procedurer. Kompetence til at handle, lede og styre sådanne operationer ligger hos denne stats kompetente myndigheder.

4. Parterne skal ved at afgive en erklæring til Europarådets generalsekretær på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument anføre de myndigheder, der er kompetente med henblik på denne artikel. De kan efterfølgende til enhver tid og på samme måde ændre ordlyden af deres erklæring.

Artikel 19

Diskrete undersøgelser

1. Den begærende og den anmodede stat kan aftale, at de hjælper hinanden med at efterforske forbrydelser ved brug af embedsmænd, der arbejder under skjult eller falsk identitet (diskrete undersøgelser).

2. Den anmodede stats kompetente myndigheder skal i hvert enkelt tilfælde træffe beslutning om anmodningen med behørig hensyntagen til statens nationale lovgivning og procedurer. Varigheden af den diskrete undersøgelse, de specifikke betingelser og de pågældende embedsmænds juridiske status under de diskrete undersøgelser skal aftales mellem parterne med behørig hensyntagen til deres nationale lovgivning og procedurer.

3. Diskrete undersøgelser skal finde sted i overensstemmelse med den nationale lovgivning og procedurer i den part, på hvis territorium den diskrete undersøgelse finder sted. De berørte parter skal samarbejde for at sikre, at den diskrete undersøgelse forberedes og overvåges og for at træffe foranstaltninger vedrørende sikkerheden for de embedsmænd, der arbejder under skjult eller falsk identitet.

4. Parterne skal ved at afgive en erklæring til Europarådets generalsekretær på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument anføre de myndigheder, der er kompetente med henblik på stk. 2. De kan efterfølgende til enhver tid og på samme måde ændre ordlyden af deres erklæring.

Artikel 20

Fælles efterforskningshold

1. Efter gensidig aftale kan de kompetente myndigheder i to eller flere parter oprette et fælles efterforskningshold med et bestemt formål og for en begrænset periode, der efter gensidigt samtykke kan forlænges, til at udføre strafferetlig efterforskning i en eller flere af de parter, der opretter holdet. Sammensætningen af holdet skal anføres i aftalen.

Der kan især oprettes et fælles efterforskningshold i tilfælde, hvor

a) en parts efterforskning af forbrydelser kræver vanskelige og omfattende undersøgelser med udløbere til andre parter,

b) en række parter efterforsker forbrydelser, hvori sagens omstændigheder nødvendiggør en koordineret fælles indsats i de berørte parter.

En anmodning om oprettelse af et fælles efterforskningshold kan fremsættes af enhver af de berørte parter. Holdet skal oprettes i en af de parter, hvori efterforskningen forventes udført.

2. Udover de i de relevante bestemmelser i konventionens artikel 14 nævnte oplysninger skal anmodninger om oprettelse af et fælles efterforskningshold omfatte forslag til holdets sammensætning.

3. Et fælles efterforskningshold skal operere inden for territorierne af de parter, der opretter holdet, på følgende generelle betingelser

a) holdlederen skal være repræsentant for den kompetente myndighed, der deltager i den strafferetlige efterforskning fra den part, hvori holdet opererer. Holdlederen skal handle inden for rammerne af sin kompetence efter national lovgivning,

b) holdet skal udføre sine operationer i overensstemmelse med lovgivningen i den part, hvori det opererer. Holdets medlemmer og udstationerede medlemmer skal udføre deres opgaver under ledelse af den i litra a nævnte person under hensyntagen til de betingelser, deres egne myndigheder har opstillet i aftalen om oprettelse af holdet,

c) den part, hvori holdet opererer, skal træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger derfor.

4. I denne artikel benævnes medlemmer af det fælles efterforskningshold fra den part, hvori holdet opererer, »medlemmer«, mens medlemmer fra andre parter end den part, hvori holdet opererer, benævnes »udstationerede medlemmer«.

5. Udstationerede medlemmer af det fælles efterforskningshold er berettiget til at være til stede, når der tages efterforskningsmæssige skridt i den part, hvori operationen foregår. Holdlederen kan dog af bestemte grunde træffe en anden beslutning i overensstemmelse med lovgivningen i den part, hvori holdet opererer.

6. Udstationerede medlemmer af det fælles efterforskningshold kan i overensstemmelse med lovgivningen i den part, hvori holdet opererer, af holdlederen blive betroet at tage visse efterforskningsmæssige skridt, hvis dette er blevet godkendt af de kompetente myndigheder i den part, hvori operationen foregår, samt af den udsendende parts kompetente myndigheder.

7. Hvis det fælles efterforskningshold har behov for at tage efterforskningsmæssige skridt i en af de par ter, der har oprettet holdet, kan medlemmer udstationeret på holdet af den pågældende part anmode om, at deres egne kompetente myndigheder tager sådanne skridt. Sådanne skridt skal vurderes af den pågældende part efter de betingelser, som ville gælde, hvis der blev anmodet herom i forbindelse med en national efterforskning.

8. Hvis det fælles efterforskningshold har behov for bistand fra en anden part end dem, der har oprettet holdet, eller fra en tredje stat, kan anmodningen om retshjælp fremsættes af de kompetente myndigheder i den part, hvori operationen foregår, til den anden berørte parts kompetente myndigheder i overensstemmelse med de relevante instrumenter eller ordninger.

9. Et udstationeret medlem af det fælles efterforskningshold kan i overensstemmelse med sin egen nationale lovgivning og inden for rammerne af sin kompetence give holdet oplysninger, der er tilgængelige i den part, som har udstationeret den pågældende, med henblik på den af holdet udførte strafferetlige efterforskning.

10. Oplysninger, som et medlem eller et udstationeret medlem har indhentet på lovlig vis, mens den pågældende var medlem af et fælles efterforskningshold, og som ikke på anden vis er tilgængelige for de berørte parters kompetente myndigheder, kan anvendes til følgende formål

a) til de formål, hvortil holdet blev oprettet,

b) med forbehold af forudgående samtykke fra den part, hvorfra oplysningerne blev tilgængelige, til afsløring, efterforskning og retsforfølgning af andre forbrydelser. Samtykke kan kun nægtes, hvis en sådan anvendelse ville bringe strafferetlig efterforskning i den pågældende part i fare, eller hvis den pågældende part kunne nægte gensidig retshjælp hertil,

c) med henblik på forebyggelse af en umiddelbar og alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed og uden præjudice for litra b, hvis der efterfølgende påbegyndes strafferetlig efterforskning,

d) til andre formål i den udstrækning, der er enighed herom mellem de parter, der opretter holdet.

11. Denne artikel berører ikke nogen andre eksisterende bestemmelser eller ordninger om oprettelse af fælles efterforskningshold eller deres arbejde.

12. I den udstrækning, de berørte parters lovgivning eller bestemmelserne i et juridisk instrument, der gælder mellem dem, giver mulighed herfor, kan det aftales, at andre personer end repræsentanter for de kompetente myndigheder i de parter, der opretter det fælles efterforskningshold, kan deltage i holdets aktiviteter. De rettigheder, som medlemmer eller udstationerede medlemmer af holdet tildeles i kraft af denne artikel, gælder ikke for sådanne personer, medmindre andet specifikt er anført i aftalen.

Artikel 21

Strafferetligt ansvar vedrørende embedsmænd

Medmindre de berørte parter har aftalt andet, skal embedsmænd fra en anden part end den part, hvori operationen foregår, under de i artikel 17, 18, 19 eller 20 nævnte operationer betragtes som embedsmænd fra den part, hvori operationen foregår, med hensyn til forbrydelser, der begås mod dem eller af dem.

Artikel 22

Civilretligt ansvar vedrørende embedsmænd

1. Hvis en parts embedsmænd i overensstemmelse med artikel 17, 18, 19 eller 20 opererer i en anden part, er førstnævnte part ansvarlig for eventuelle skader, som embedsmændene måtte forvolde under deres operationer, i overensstemmelse med lovgivningen i den part, på hvis territorium de opererer.

2. Den part, på hvis territorium de i stk. 1 nævnte skader blev forvoldt, skal yde erstatning for sådanne skader efter de betingelser, der gælder for skader forvoldt af dens egne embedsmænd.

3. Den part, hvis embedsmænd har forvoldt skader mod en person på en anden parts territorium, skal yde fuld godtgørelse til sidstnævnte part for de eventuelle beløb, som denne har betalt til skadelidte eller de på deres vegne berettigede personer.

4. Uden præjudice for udøvelsen af deres rettigheder over for tredjemand og med undtagelse af stk. 3 skal hver part i det i stk. 1 omhandlede tilfælde undlade at kræve godtgørelse for skader, som en anden part har forvoldt mod den.

5. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse, medmindre parterne har aftalt andet.

Artikel 23

Vidnebeskyttelse

Hvis en part anmoder om retshjælp ifølge konventionen eller en af dens protokoller vedrørende et vidne, der risikerer trusler eller har behov for beskyttelse, skal de kompetente myndigheder i den begærende og den anmodede stat bestræbe sig på at aftale foranstaltninger til beskyttelse af den pågældende person i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.

Artikel 24

Foreløbige foranstaltninger

1. På den begærende stats anmodning kan den anmodede stat i overensstemmelse med sin nationale lovgivning træffe foreløbige foranstaltninger med henblik på at bevare bevismateriale, opretholde en eksisterende situation eller beskytte truede lovlige interesser.

2. Den anmodede stat kan efterkomme anmodningen delvist eller på visse betingelser, især om tidsbegrænsning.

Artikel 25

Fortrolighed

Den begærende stat kan kræve, at den anmodede stat behandler eksistensen og indholdet af anmodningen fortroligt undtagen i det omfang, det er nødvendigt for at efterkomme anmodningen. Hvis den anmodede stat ikke kan overholde kravet om fortrolighed, skal denne omgående give den begærende stat meddelelse derom.

Artikel 26

Databeskyttelse

1. Personlige data, som overføres fra en part til en anden part som følge af efterkommelsen af en anmodning fremsat i henhold til konventionen eller en af dens protokoller, må kun anvendes af den part, hvortil disse data er blevet overført

a) med henblik på retsforfølgning, hvorpå konventionen eller en af dens protokoller finder anvendelse,

b) til andre judicielle og administrative sager, der har direkte forbindelse med den i litra a nævnte retsforfølgning,

c) til at forhindre en umiddelbar og alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed.

2. Sådanne data kan imidlertid anvendes til andre formål, hvis enten den part, hvorfra dataene er blevet overført, eller den registrerede på forhånd giver sit samtykke dertil.

3. En part kan nægte at overføre personlige data, der er indhentet som resultat af efterkommelse af en anmodning fremsat i henhold til konventionen eller en af dens protokoller, hvis

– sådanne data er beskyttet efter partens nationale lovgivning, og

– den part, hvortil dataene skulle overføres, ikke er bundet af konventionen om beskyttelse af individet i forbindelse med automatisk behandling af personlige data, udfærdiget i Strasbourg den 28. januar 1981, medmindre sidstnævnte part forpligter sig til at yde den af førstnævnte part krævede beskyttelse af dataene.

4. Enhver part, der overfører personlige data indhentet som resultat af efterkommelse af en anmodning fremsat i henhold til konventionen eller en af dens protokoller, kan kræve, at den part, hvortil disse data er blevet overført, giver oplysning om deres anvendelse.

5. Enhver part kan ved at afgive en erklæring til Europarådets generalsekretær kræve, at personlige data overført til en anden part inden for rammerne af procedurer, efter hvilke førstnævnte part kunne have nægtet eller begrænset overførelse eller brug af personlige data i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionen eller en af dens protokoller, ikke anvendes af sidstnævnte part til de i stk. 1 angivne formål uden førstnævnte parts forudgående samtykke.

Artikel 27

Administrative myndigheder

Parterne kan til enhver tid ved at afgive en erklæring til Europarådets generalsekretær definere, hvilke myndigheder de med henblik på konventionens artikel 1, stk. 3, anser for administrative myndigheder.

Artikel 28

Forhold til andre traktater

Denne protokols bestemmelser er uden præjudice for mere omfattende regler i bilaterale eller multilaterale overenskomster, som parterne indbyrdes har indgået under anvendelse af konventionens artikel 26, stk. 3.

Artikel 29

Mindelig løsning

Den europæiske strafferetskomite under Europarådet (ECCP) skal orienteres om fortolkningen og anvendelsen af konventionen og dens protokoller og tage de fornødne skridt til at bane vejen for en mindelig løsning på de vanskeligheder, som anvendelsen deraf eventuelt måtte medføre.

Artikel 30

Undertegnelse og ikrafttræden

1. Denne protokol er åben for undertegnelse af de af Europarådets medlemsstater, der er part i eller har undertegnet konventionen. Den skal ratificeres eller godkendes. En signatarstat må ikke ratificere eller godkende denne protokol, medmindre den tidligere eller samtidig har ratificeret eller godkendt konventionen. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2. Protokollen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter deponeringen af det tredje ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

3. For så vidt angår en signatarstat, der senere deponerer sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument, træder protokollen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter deponeringen.

Artikel 31

Tiltrædelse

1. Enhver ikke-medlemsstat, der har tiltrådt konventionen, kan tiltræde denne protokol efter dens ikrafttræden.

2. En sådan tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Europarådets generalsekretær.

3. For så vidt angår enhver tiltrædende stat, træder protokollen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet.

Artikel 32

Territorial anvendelse

1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelsen eller deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument anføre det eller de territorier, hvor denne protokol skal finde anvendelse.

2. Enhver stat kan ved at afgive en erklæring til Europarådets generalsekretær på et senere tidspunkt udvide anvendelsen af denne protokol til ethvert andet territorium, der er anført i erklæringen. For så vidt angår et sådant territorium, træder protokollen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan erklæring.

3. Enhver erklæring afgivet i henhold til ovenstående to stykker kan for så vidt angår ethvert territorium, der er anført i en sådan erklæring, tilbagekaldes ved fremsendelse af en meddelelse herom til Europarådets generalsekretær. Tilbagekaldelsen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan meddelelse.

Artikel 33

Forbehold

1. De forbehold, som en part har taget over for en bestemmelse i konventionen eller dens protokol, finder også anvendelse på denne protokol, medmindre den pågældende part anfører andet ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument. Det samme gælder for eventuelle erklæringer fremsat vedrørende eller i kraft af en bestemmelse i konventionen eller dens protokol.

2. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at den udnytter sin ret til helt eller delvist at undlade at acceptere en eller flere af artiklerne 16, 17, 18, 19 og 20. Der kan ikke tages yderligere forbehold.

3. Enhver stat kan helt eller delvis tilbagekalde et forbehold taget i overensstemmelse med ovenstående stykker ved til Europarådets generalsekretær at afgive en erklæring, som træder i kraft fra datoen for dens modtagelse.

4. En part, som har taget et forbehold vedrørende en eller flere af de i stk. 2 nævnte artikler i denne protokol, kan ikke kræve, at en anden part skal bringe den pågældende bestemmelse i anvendelse. Den kan dog, såfremt forbeholdet er partielt eller betinget, kræve anvendelse af bestemmelsen i den udstrækning, den selv har anerkendt den.

Artikel 34

Opsigelse

1. Enhver part kan for sit eget vedkommende opsige denne protokol ved meddelelse derom stilet til Europarådets generalsekretær.

2. En sådan opsigelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan meddelelse.

3. Opsigelse af konventionen medfører automatisk opsigelse af denne protokol.

Artikel 35

Meddelelser

Europarådets generalsekretær giver Rådets medlemsstater og enhver stat, der har tiltrådt denne protokol, meddelelse om

a) enhver undertegnelse,

b) deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter,

c) datoen for denne protokols ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 30 og 31,

d) enhver anden handling, erklæring, underretning eller meddelelse vedrørende denne protokol.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt bemyndigede undertegnet denne protokol.

Udfærdiget i Strasbourg, den 8. november 2001 på engelsk og fransk, hvilke tekster har samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, der deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær fremsender bekræftede genparter heraf til Europarådets medlemsstater og til de ikke-medlemsstater, der har tiltrådt konventionen.

Engelsk tekst

SECOND ADDITIONAL PROTOCOL TO THE EUROPEAN CONVENTION ON MUTUAL ASSISTANCE IN CRIMINAL MATTERS

The member States of the Council of Europe, signatory to this Protocol,

Having regard to their undertakings under the Statute of the Council of Europe;

Desirous of further contributing to safeguard human rights, uphold the rule of law and support the democratic fabric of society;

Considering it desirable to that effect to strengthen their individual and collective ability to respond to crime;

Decided to improve on and supplement in certain aspects the European Convention on Mutual Assistance in Criminal Matters done at Strasbourg on 20 April 1959 (hereinafter referred to as “the Convention”), as well as the Additional Protocol thereto, done at Strasbourg on 17 March 1978;

Taking into consideration the Convention for the Protection of Human Rights and Fundamental Freedoms, done at Rome on 4 November 1950, as well as the Convention for the Protection of Individuals with regard to Automatic Processing of Personal Data, done at Strasbourg on 28 January 1981,

Have agreed as follows

Chapter I

Article 1

Scope

Article 1 of the Convention shall be replaced by the following provisions

»1 The Parties undertake promptly to afford each other, in accordance with the provisions of this Convention, the widest measure of mutual assistance in proceedings in respect of offences the punishment of which, at the time of the request for assistance, falls within the jurisdiction of the judicial authorities of the requesting Party.

2 This Convention does not apply to arrests, the enforcement of verdicts or offences under military law which are not offences under ordinary criminal law.

3 Mutual assistance may also be afforded in proceedings brought by the administrative authorities in respect of acts which are punishable under the national law of the requesting or the requested Party by virtue of being infringements of the rules of law, where the decision may give rise to proceedings before a court having jurisdiction in particular in criminal matters.

4 Mutual assistance shall not be refused solely on the grounds that it relates to acts for which a legal person may be held liable in the requesting Party.«

Article 2

Presence of officials of the requesting Party

Article 4 of the Convention shall be supplemented by the following text, the original Article 4 of the Convention becoming paragraph 1 and the provisions below becoming paragraph 2

»2 Requests for the presence of such officials or interested persons should not be refused where that presence is likely to render the execution of the request for assistance more responsive to the needs of the requesting Party and, therefore, likely to avoid the need for supplementary requests for assistance.«

Article 3

Temporary transfer of detained persons to the territory of the requesting Party

Article 11 of the Convention shall be replaced by the following provisions

»1 A person in custody whose personal appearance for evidentiary purposes other than for standing trial is applied for by the requesting Party shall be temporarily transferred to its territory, provided that he or she shall be sent back within the period stipulated by the requested Party and subject to the provisions of Article 12 of this Convention, in so far as these are applicable.

Transfer may be refused if

a the person in custody does not consent;

b his or her presence is necessary at criminal proceedings pending in the territory of the requested Party;

c transfer is liable to prolong his or her detention, or

d there are other overriding grounds for not transferring him or her to the territory of the requesting Party.

2 Subject to the provisions of Article 2 of this Convention, in a case coming within paragraph 1, transit of the person in custody through the territory of a third Party, shall be granted on application, accompanied by all necessary documents, addressed by the Ministry of Justice of the requesting Party to the Ministry of Justice of the Party through whose territory transit is requested. A Party may refuse to grant transit to its own nationals.

3 The transferred person shall remain in custody in the territory of the requesting Party and, where applicable, in the territory of the Party through which transit is requested, unless the Party from whom transfer is requested applies for his or her release.«

Article 4

Channels of communication

Article 15 of the Convention shall be replaced by the following provisions

»1 Requests for mutual assistance, as well as spontaneous information, shall be addressed in writing by the Ministry of Justice of the requesting Party to the Ministry of Justice of the requested Party and shall be returned through the same channels. However, they may be forwarded directly by the judicial authorities of the requesting Party to the judicial authorities of the requested Party and returned through the same channels.

2 Applications as referred to in Article 11 of this Convention and Article 13 of the Second Additional Protocol to this Convention shall in all cases be addressed by the Ministry of Justice of the requesting Party to the Ministry of Justice of the requested Party and shall be returned through the same channels.

3 Requests for mutual assistance concerning proceedings as mentioned in paragraph 3 of Article 1 of this Convention may also be forwarded directly by the administrative or judicial authorities of the requesting Party to the administrative or judicial authorities of the requested Party, as the case may be, and returned through the same channels.

4 Requests for mutual assistance made under Articles 18 and 19 of the Second Additional Protocol to this Convention may also be forwarded directly by the competent authorities of the requesting Party to the competent authorities of the requested Party.

5 Requests provided for in paragraph 1 of Article 13 of this Convention may be addressed directly by the judicial authorities concerned to the appropriate authorities of the requested Party, and the replies may be returned directly by those authorities. Requests provided for in paragraph 2 of Article 13 of this Convention shall be addressed by the Ministry of Justice of the requesting Party to the Ministry of Justice of the requested Party.

6 Requests for copies of convictions and measures as referred to in Article 4 of the Additional Protocol to the Convention may be made directly to the competent authorities. Any Contracting State may, at any time, by a declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, define what authorities it will, for the purpose of this paragraph, deem competent authorities.

7 In urgent cases, where direct transmission is permitted under this Convention, it may take place through the International Criminal Police Organisation (Interpol).

8 Any Party may, at any time, by a declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, reserve the right to make the execution of requests, or specified requests, for mutual assistance dependent on one or more of the following conditions

a that a copy of the request be forwarded to the central authority designated in that declaration;

b that requests, except urgent requests, be forwarded to the central authority designated in that declaration;

c that, in case of direct transmission for reasons of urgency, a copy shall be transmitted at the same time to its Ministry of Justice;

d that some or all requests for assistance shall be sent to it through channels other than those provided for in this article.

9 Requests for mutual assistance and any other communications under this Convention or its Protocols may be forwarded through any electronic or other means of telecommunication provided that the requesting Party is prepared, upon request, to produce at any time a written record of it and the original. However, any Contracting State, may by a declaration addressed at any time to the Secretary General of the Council of Europe, establish the conditions under which it shall be willing to accept and execute requests received by electronic or other means of telecommunication.

10 The provisions of this article are without prejudice to those of bilateral agreements or arrangements in force between Parties which provide for the direct transmission of requests for assistance between their respective authorities.”

Article 5

Costs

Article 20 of the Convention shall be replaced by the following provisions

»1 Parties shall not claim from each other the refund of any costs resulting from the application of this Convention or its Protocols, except

a costs incurred by the attendance of experts in the territory of the requested Party;

b costs incurred by the transfer of a person in custody carried out under Articles 13 or 14 of the Second Additional Protocol to this Convention, or Article 11 of this Convention;

c costs of a substantial or extraordinary nature.

2 However, the cost of establishing a video or telephone link, costs related to the servicing of a video or telephone link in the requested Party, the remuneration of interpreters provided by it and allowances to witnesses and their travelling expenses in the requested Party shall be refunded by the requesting Party to the requested Party, unless the Parties agree otherwise.

3 Parties shall consult with each other with a view to making arrangements for the payment of costs claimable under paragraph 1.c above.

4 The provisions of this article shall apply without prejudice to the provisions of Article 10, paragraph 3, of this Convention.«

Article 6

Judicial authorities

Article 24 of the Convention shall be replaced by the following provisions

»Any State shall at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession, by means of a declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, define what authorities it will, for the purpose of the Convention, deem judicial authorities. It subsequently may, at any time and in the same manner, change the terms of its declaration.«

Chapter II

Article 7

Postponed execution of requests

1 The requested Party may postpone action on a request if such action would prejudice investigations, prosecutions or related proceedings by its authorities.

2 Before refusing or postponing assistance, the requested Party shall, where appropriate after having consulted with the requesting Party, consider whether the request may be granted partially or subject to such conditions as it deems necessary.

3 If the request is postponed, reasons shall be given for the postponement. The requested Party shall also inform the requesting Party of any reasons that render impossible the execution of the request or are likely to delay it significantly.

Article 8

Procedure

Notwithstanding the provisions of Article 3 of the Convention, where requests specify formalities or procedures which are necessary under the law of the requesting Party, even if unfamiliar to the requested Party, the latter shall comply with such requests to the extent that the action sought is not contrary to fundamental principles of its law, unless otherwise provided for in this Protocol.

Article 9

Hearing by video conference

1 If a person is in one Party’s territory and has to be heard as a witness or expert by the judicial authorities of another Party, the latter may, where it is not desirable or possible for the person to be heard to appear in its territory in person, request that the hearing take place by video conference, as provided for in paragraphs 2 to 7.

2 The requested Party shall agree to the hearing by video conference provided that the use of the video conference is not contrary to fundamental principles of its law and on condition that it has the technical means to carry out the hearing. If the requested Party has no access to the technical means for video conferencing, such means may be made available to it by the requesting Party by mutual agreement.

3 Requests for a hearing by video conference shall contain, in addition to the information referred to in Article 14 of the Convention, the reason why it is not desirable or possible for the witness or expert to attend in person, the name of the judicial authority and of the persons who will be conducting the hearing.

4 The judicial authority of the requested Party shall summon the person concerned to appear in accordance with the forms laid down by its law.

5 With reference to hearing by video conference, the following rules shall apply

a a judicial authority of the requested Party shall be present during the hearing, where necessary assisted by an interpreter, and shall also be responsible for ensuring both the identification of the person to be heard and respect for the fundamental principles of the law of the requested Party. If the judicial authority of the requested Party is of the view that during the hearing the fundamental principles of the law of the requested Party are being infringed, it shall immediately take the necessary measures to ensure that the hearing continues in accordance with the said principles;

b measures for the protection of the person to be heard shall be agreed, where necessary, between the competent authorities of the requesting and the requested Parties;

c the hearing shall be conducted directly by, or under the direction of, the judicial authority of the requesting Party in accordance with its own laws;

d at the request of the requesting Party or the person to be heard, the requested Party shall ensure that the person to be heard is assisted by an interpreter, if necessary;

e the person to be heard may claim the right not to testify which would accrue to him or her under the law of either the requested or the requesting Party.

6 Without prejudice to any measures agreed for the protection of persons, the judicial authority of the requested Party shall on the conclusion of the hearing draw up minutes indicating the date and place of the hearing, the identity of the person heard, the identities and functions of all other persons in the requested Party participating in the hearing, any oaths taken and the technical conditions under which the hearing took place. The document shall be forwarded by the competent authority of the requested Party to the competent authority of the requesting Party.

7 Each Party shall take the necessary measures to ensure that, where witnesses or experts are being heard within its territory, in accordance with this article, and refuse to testify when under an obligation to testify or do not testify according to the truth, its national law applies in the same way as if the hearing took place in a national procedure.

8 Parties may at their discretion also apply the provisions of this article, where appropriate and with the agreement of their competent judicial authorities, to hearings by video conference involving the accused person or the suspect. In this case, the decision to hold the video conference, and the manner in which the video conference shall be carried out, shall be subject to agreement between the Parties concerned, in accordance with their national law and relevant international instruments. Hearings involving the accused person or the suspect shall only be carried out with his or her consent.

9 Any Contracting State may, at any time, by means of a declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, declare that it will not avail itself of the possibility provided in paragraph 8 above of also applying the provisions of this article to hearings by video conference involving the accused person or the suspect.

Article 10

Hearing by telephone conference

1 If a person is in one Party's territory and has to be heard as a witness or expert by judicial authorities of another Party, the latter may, where its national law so provides, request the assistance of the former Party to enable the hearing to take place by telephone conference, as provided for in paragraphs 2 to 6.

2 A hearing may be conducted by telephone conference only if the witness or expert agrees that the hearing take place by that method.

3 The requested Party shall agree to the hearing by telephone conference where this is not contrary to fundamental principles of its law.

4 A request for a hearing by telephone conference shall contain, in addition to the information referred to in Article 14 of the Convention, the name of the judicial authority and of the persons who will be conducting the hearing and an indication that the witness or expert is willing to take part in a hearing by telephone conference.

5 The practical arrangements regarding the hearing shall be agreed between the Parties concerned. When agreeing such arrangements, the requested Party shall undertake to

a notify the witness or expert concerned of the time and the venue of the hearing;

b ensure the identification of the witness or expert;

c verify that the witness or expert agrees to the hearing by telephone conference.

6 The requested Party may make its agreement subject, fully or in part, to the relevant provisions of Article 9, paragraphs 5 and 7.

Article 11

Spontaneous information

1 Without prejudice to their own investigations or proceedings, the competent authorities of a Party may, without prior request, forward to the competent authorities of another Party information obtained within the framework of their own investigations, when they consider that the disclosure of such information might assist the receiving Party in initiating or carrying out investigations or proceedings, or might lead to a request by that Party under the Convention or its Protocols.

2 The providing Party may, pursuant to its national law, impose conditions on the use of such information by the receiving Party.

3 The receiving Party shall be bound by those conditions.

4 However, any Contracting State may, at any time, by means of a declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, declare that it reserves the right not to be bound by the conditions imposed by the providing Party under paragraph 2 above, unless it receives prior notice of the nature of the information to be provided and agrees to its transmission.

Article 12

Restitution

1 At the request of the requesting Party and without prejudice to the rights of bona fide third parties, the requested Party may place articles obtained by criminal means at the disposal of the requesting Party with a view to their return to their rightful owners.

2 In applying Articles 3 and 6 of the Convention, the requested Party may waive the return of articles either before or after handing them over to the requesting Party if the restitution of such articles to the rightful owner may be facilitated thereby. The rights of bona fide third parties shall not be affected.

3 In the event of a waiver before handing over the articles to the requesting Party, the requested Party shall exercise no security right or other right of recourse under tax or customs legislation in respect of these articles.

4 A waiver as referred to in paragraph 2 shall be without prejudice to the right of the requested Party to collect taxes or duties from the rightful owner.

Article 13

Temporary transfer of detained persons to the requested Party

1 Where there is agreement between the competent authorities of the Parties concerned, a Party which has requested an investigation for which the presence of a person held in custody on its own territory is required may temporarily transfer that person to the territory of the Party in which the investigation is to take place.

2 The agreement shall cover the arrangements for the temporary transfer of the person and the date by which the person must be returned to the territory of the requesting Party.

3 Where consent to the transfer is required from the person concerned, a statement of consent or a copy thereof shall be provided promptly to the requested Party.

4 The transferred person shall remain in custody in the territory of the requested Party and, where applicable, in the territory of the Party through which transit is requested, unless the Party from which the person was transferred applies for his or her release.

5 The period of custody in the territory of the requested Party shall be deducted from the period of detention which the person concerned is or will be obliged to undergo in the territory of the requesting Party.

6 The provisions of Article 11, paragraph 2, and Article 12 of the Convention shall apply mutatis mutandis.

7 Any Contracting State may at any time, by means of a declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, declare that before an agreement is reached under paragraph 1 of this article, the consent referred to in paragraph 3 of this article will be required, or will be required under certain conditions indicated in the declaration.

Article 14

Personal appearance of transferred sentenced persons

The provisions of Articles 11 and 12 of the Convention shall apply mutatis mutandis also to persons who are in custody in the requested Party, pursuant to having been transferred in order to serve a sentence passed in the requesting Party, where their personal appearance for purposes of review of the judgement is applied for by the requesting Party.

Article 15

Language of procedural documents and judicial decisions to be served

1 The provisions of this article shall apply to any request for service under Article 7 of the Convention or Article 3 of the Additional Protocol thereto.

2 Procedural documents and judicial decisions shall in all cases be transmitted in the language, or the languages, in which they were issued.

3 Notwithstanding the provisions of Article 16 of the Convention, if the authority that issued the papers knows or has reasons to believe that the addressee understands only some other language, the papers, or at least the most important passages thereof, shall be accompanied by a translation into that other language.

4 Notwithstanding the provisions of Article 16 of the Convention, procedural documents and judicial decisions shall, for the benefit of the authorities of the requested Party, be accompanied by a short summary of their contents translated into the language, or one of the languages, of that Party.

Article 16

Service by post

1 The competent judicial authorities of any Party may directly address, by post, procedural documents and judicial decisions, to persons who are in the territory of any other Party.

2 Procedural documents and judicial decisions shall be accompanied by a report stating that the addressee may obtain information from the authority identified in the report, regarding his or her rights and obligations concerning the service of the papers. The provisions of paragraph 3 of Article 15 above shall apply to that report.

3 The provisions of Articles 8, 9 and 12 of the Convention shall apply mutatis mutandis to service by post.

4 The provisions of paragraphs 1, 2 and 3 of Article 15 above shall also apply to service by post.

Article 17

Cross-border observations

1 Police officers of one of the Parties who, within the framework of a criminal investigation, are keeping under observation in their country a person who is presumed to have taken part in a criminal offence to which extradition may apply, or a person who it is strongly believed will lead to the identification or location of the above-mentioned person, shall be authorised to continue their observation in the territory of another Party where the latter has authorised cross-border observation in response to a request for assistance which has previously been submitted. Conditions may be attached to the authorisation.

On request, the observation will be entrusted to officers of the Party in whose territory it is carried out.

The request for assistance referred to in the first sub-paragraph must be sent to an authority designated by each Party and having jurisdiction to grant or to forward the requested authorisation.

2 Where, for particularly urgent reasons, prior authorisation of the other Party cannot be requested, the officers conducting the observation within the framework of a criminal investigation shall be authorised to continue beyond the border the observation of a person presumed to have committed offences listed in paragraph 6, provided that the following conditions are met

a the authorities of the Party designated under paragraph 4, in whose territory the observation is to be continued, must be notified immediately, during the observation, that the border has been crossed;

b a request for assistance submitted in accordance with paragraph 1 and outlining the grounds for crossing the border without prior authorisation shall be submitted without delay.

Observation shall cease as soon as the Party in whose territory it is taking place so requests, following the notification referred to in a. or the request referred to in b. or where authorisation has not been obtained within five hours of the border being crossed.

3 The observation referred to in paragraphs 1 and 2 shall be carried out only under the following general conditions

a The officers conducting the observation must comply with the provisions of this article and with the law of the Party in whose territory they are operating; they must obey the instructions of the local responsible authorities.

b Except in the situations provided for in paragraph 2, the officers shall, during the observation, carry a document certifying that authorisation has been granted.

c The officers conducting the observation must be able at all times to provide proof that they are acting in an official capacity.

d The officers conducting the observation may carry their service weapons during the observation, save where specifically otherwise decided by the requested Party; their use shall be prohibited save in cases of legitimate self-defence.

e Entry into private homes and places not accessible to the public shall be prohibited.

f The officers conducting the observation may neither stop and question, nor arrest, the person under observation.

g All operations shall be the subject of a report to the authorities of the Party in whose territory they took place; the officers conducting the observation may be required to appear in person.

h The authorities of the Party from which the observing officers have come shall, when requested by the authorities of the Party in whose territory the observation took place, assist the enquiry subsequent to the operation in which they took part, including legal proceedings.

4 Parties shall at the time of signature or when depositing their instrument of ratification, acceptance, approval or accession, by means of a declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, indicate both the officers and authorities that they designate for the purposes of paragraphs 1 and 2 of this article. They subsequently may, at any time and in the same manner, change the terms of their declaration.

5 The Parties may, at bilateral level, extend the scope of this article and adopt additional measures in implementation thereof.

6 The observation referred to in paragraph 2 may take place only for one of the following criminal offences

– assassination;

– murder;

– rape;

– arson;

– counterfeiting;

– armed robbery and receiving of stolen goods;

– extortion;

– kidnapping and hostage taking;

– traffic in human beings;

– illicit traffic in narcotic drugs and psychotropic substances;

– breach of the laws on arms and explosives;

– use of explosives;

– illicit carriage of toxic and dangerous waste;

– smuggling of aliens;

– sexual abuse of children.

Article 18

Controlled delivery

1 Each Party undertakes to ensure that, at the request of another Party, controlled deliveries may be permitted on its territory in the framework of criminal investigations into extraditable offences.

2 The decision to carry out controlled deliveries shall be taken in each individual case by the competent authorities of the requested Party, with due regard to the national law of that Party.

3 Controlled deliveries shall take place in accordance with the procedures of the requested Party. Competence to act, direct and control operations shall lie with the competent authorities of that Party.

4 Parties shall at the time of signature or when depositing their instrument of ratification, acceptance, approval or accession, by means of a declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, indicate the authorities that are competent for the purposes of this article. They subsequently may, at any time and in the same manner, change the terms of their declaration.

Article 19

Covert investigations

1 The requesting and the requested Parties may agree to assist one another in the conduct of investigations into crime by officers acting under covert or false identity (covert investigations).

2 The decision on the request is taken in each individual case by the competent authorities of the requested Party with due regard to its national law and procedures. The duration of the covert investigation, the detailed conditions, and the legal status of the officers concerned during covert investigations shall be agreed between the Parties with due regard to their national law and procedures.

3 Covert investigations shall take place in accordance with the national law and procedures of the Party on the territory of which the covert investigation takes place. The Parties involved shall co-operate to ensure that the covert investigation is prepared and supervised and to make arrangements for the security of the officers acting under covert or false identity.

4 Parties shall at the time of signature or when depositing their instrument of ratification, acceptance, approval or accession, by means of a declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, indicate the authorities that are competent for the purposes of paragraph 2 of this article. They subsequently may, at any time and in the same manner, change the terms of their declaration.

Article 20

Joint investigation teams

1 By mutual agreement, the competent authorities of two or more Parties may set up a joint investigation team for a specific purpose and a limited period, which may be extended by mutual consent, to carry out criminal investigations in one or more of the Parties setting up the team. The composition of the team shall be set out in the agreement.

A joint investigation team may, in particular, be set up where

a a Party’s investigations into criminal offences require difficult and demanding investigations having links with other Parties;

b a number of Parties are conducting investigations into criminal offences in which the circumstances of the case necessitate co-ordinated, concerted action in the Parties involved.

A request for the setting up of a joint investigation team may be made by any of the Parties concerned. The team shall be set up in one of the Parties in which the investigations are expected to be carried out.

2 In addition to the information referred to in the relevant provisions of Article 14 of the Convention, requests for the setting up of a joint investigation team shall include proposals for the composition of the team.

3 A joint investigation team shall operate in the territory of the Parties setting up the team under the following general conditions

a the leader of the team shall be a representative of the competent authority – participating in criminal investigations – from the Party in which the team operates. The leader of the team shall act within the limits of his or her competence under national law;

b the team shall carry out its operations in accordance with the law of the Party in which it operates. The members and seconded members of the team shall carry out their tasks under the leadership of the person referred to in sub-paragraph a, taking into account the conditions set by their own authorities in the agreement on setting up the team;

c the Party in which the team operates shall make the necessary organisational arrangements for it to do so.

4 In this article, members of the joint investigation team from the Party in which the team operates are referred to as “members”, while members from Parties other than the Party in which the team operates are referred to as “seconded members”.

5 Seconded members of the joint investigation team shall be entitled to be present when investigative measures are taken in the Party of operation. However, the leader of the team may, for particular reasons, in accordance with the law of the Party where the team operates, decide otherwise.

6 Seconded members of the joint investigation team may, in accordance with the law of the Party where the team operates, be entrusted by the leader of the team with the task of taking certain investigative measures where this has been approved by the competent authorities of the Party of operation and the seconding Party.

7 Where the joint investigation team needs investigative measures to be taken in one of the Parties setting up the team, members seconded to the team by that Party may request their own competent authorities to take those measures. Those measures shall be considered in that Party under the conditions which would apply if they were requested in a national investigation.

8 Where the joint investigation team needs assistance from a Party other than those which have set up the team, or from a third State, the request for assistance may be made by the competent authorities of the State of operation to the competent authorities of the other State concerned in accordance with the relevant instruments or arrangements.

9 A seconded member of the joint investigation team may, in accordance with his or her national law and within the limits of his or her competence, provide the team with information available in the Party which has seconded him or her for the purpose of the criminal investigations conducted by the team.

10 Information lawfully obtained by a member or seconded member while part of a joint investigation team which is not otherwise available to the competent authorities of the Parties concerned may be used for the following purposes

a for the purposes for which the team has been set up;

b subject to the prior consent of the Party where the information became available, for detecting, investigating and prosecuting other criminal offences. Such consent may be withheld only in cases where such use would endanger criminal investigations in the Party concerned or in respect of which that Party could refuse mutual assistance;

c for preventing an immediate and serious threat to public security, and without prejudice to sub-paragraph b. if subsequently a criminal investigation is opened;

d for other purposes to the extent that this is agreed between Parties setting up the team.

11 This article shall be without prejudice to any other existing provisions or arrangements on the setting up or operation of joint investigation teams.

12 To the extent that the laws of the Parties concerned or the provisions of any legal instrument applicable between them permit, arrangements may be agreed for persons other than representatives of the competent authorities of the Parties setting up the joint investigation team to take part in the activities of the team. The rights conferred upon the members or seconded members of the team by virtue of this article shall not apply to these persons unless the agreement expressly states otherwise.

Article 21

Criminal liability regarding officials

During the operations referred to in Articles 17, 18, 19 or 20, unless otherwise agreed upon by the Parties concerned, officials from a Party other than the Party of operation shall be regarded as officials of the Party of operation with respect to offences committed against them or by them.

Article 22

Civil liability regarding officials

1 Where, in accordance with Articles 17, 18, 19 or 20, officials of a Party are operating in another Party, the first Party shall be liable for any damage caused by them during their operations, in accordance with the law of the Party in whose territory they are operating.

2 The Party in whose territory the damage referred to in paragraph 1 was caused shall make good such damage under the conditions applicable to damage caused by its own officials.

3 The Party whose officials have caused damage to any person in the territory of another Party shall reimburse the latter in full any sums it has paid to the victims or persons entitled on their behalf.

4 Without prejudice to the exercise of its rights vis-à-vis third parties and with the exception of paragraph 3, each Party shall refrain in the case provided for in paragraph 1 from requesting reimbursement of damages it has sustained from another Party.

5 The provisions of this article shall apply subject to the proviso that the Parties did not agree otherwise.

Article 23

Protection of witnesses

Where a Party requests assistance under the Convention or one of its Protocols in respect of a witness at risk of intimidation or in need of protection, the competent authorities of the requesting and requested Parties shall endeavour to agree on measures for the protection of the person concerned, in accordance with their national law.

Article 24

Provisional measures

1 At the request of the requesting Party, the requested Party, in accordance with its national law, may take provisional measures for the purpose of preserving evidence, maintaining an existing situation or protecting endangered legal interests.

2 The requested Party may grant the request partially or subject to conditions, in particular time limitation.

Article 25

Confidentiality

The requesting Party may require that the requested Party keep confidential the fact and substance of the request, except to the extent necessary to execute the request. If the requested Party cannot comply with the requirement of confidentiality, it shall promptly inform the requesting Party.

Article 26

Data protection

1 Personal data transferred from one Party to another as a result of the execution of a request made under the Convention or any of its Protocols, may be used by the Party to which such data have been transferred, only

a for the purpose of proceedings to which the Convention or any of its Protocols apply;

b for other judicial and administrative proceedings directly related to the proceedings mentioned under a;

c for preventing an immediate and serious threat to public security.

2 Such data may however be used for any other purpose if prior consent to that effect is given by either the Party from which the data had been transferred, or the data subject.

3 Any Party may refuse to transfer personal data obtained as a result of the execution of a request made under the Convention or any of its Protocols where

– such data is protected under its national legislation, and

– the Party to which the data should be transferred is not bound by the Convention for the Protection of Individuals with regard to Automatic Processing of Personal Data, done at Strasbourg on 28 January 1981, unless the latter Party undertakes to afford such protection to the data as is required by the former Party.

4 Any Party that transfers personal data obtained as a result of the execution of a request made under the Convention or any of its Protocols may require the Party to which the data have been transferred to give information on the use made with such data.

5 Any Party may, by a declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, require that, within the framework of procedures for which it could have refused or limited the transmission or the use of personal data in accordance with the provisions of the Convention or one of its Protocols, personal data transmitted to another Party not be used by the latter for the purposes of paragraph 1 unless with its previous consent.

Article 27

Administrative authorities

Parties may at any time, by means of a declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, define what authorities they will deem administrative authorities for the purposes of Article 1, paragraph 3, of the Convention.

Article 28

Relations with other treaties

The provisions of this Protocol are without prejudice to more extensive regulations in bilateral or multilateral agreements concluded between Parties in application of Article 26, paragraph 3, of the Convention.

Article 29

Friendly settlement

The European Committee on Crime Problems shall be kept informed regarding the interpretation and application of the Convention and its Protocols, and shall do whatever is necessary to facilitate a friendly settlement of any difficulty which may arise out of their application.

Chapter III

Article 30

Signature and entry into force

1 This Protocol shall be open for signature by the member States of the Council of Europe which are a Party to or have signed the Convention. It shall be subject to ratification, acceptance or approval. A signatory may not ratify, accept or approve this Protocol unless it has previously or simultaneously ratified, accepted or approved the Convention. Instruments of ratification, acceptance or approval shall be deposited with the Secretary General of the Council of Europe.

2 This Protocol shall enter into force on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the deposit of the third instrument of ratification, acceptance or approval.

3 In respect of any signatory State which subsequently deposits its instrument of ratification, acceptance or approval, the Protocol shall enter into force on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of deposit.

Article 31

Accession

1 Any non-member State, which has acceded to the Convention, may accede to this Protocol after it has entered into force.

2 Such accession shall be effected by depositing with the Secretary General of the Council of Europe an instrument of accession.

3 In respect of any acceding State, the Protocol shall enter into force on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of the deposit of the instrument of accession.

Article 32

Territorial application

1 Any State may at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession, specify the territory or territories to which this Protocol shall apply.

2 Any State may, at any later date, by declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, extend the application of this Protocol to any other territory specified in the declaration. In respect of such territory the Protocol shall enter into force on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of receipt of such declaration by the Secretary General.

3 Any declaration made under the two preceding paragraphs may, in respect of any territory specified in such declaration, be withdrawn by a notification addressed to the Secretary General. The withdrawal shall become effective on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date or receipt of such notification by the Secretary General.

Article 33

Reservations

1 Reservations made by a Party to any provision of the Convention or its Protocol shall be applicable also to this Protocol, unless that Party otherwise declares at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession. The same shall apply to any declaration made in respect or by virtue of any provision of the Convention or its Protocol.

2 Any State may, at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession, declare that it avails itself of the right not to accept wholly or in part any one or more of Articles 16, 17, 18, 19 and 20. No other reservation may be made.

3 Any State may wholly or partially withdraw a reservation it has made in accordance with the foregoing paragraphs, by means of a declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, which shall become effective as from the date of its receipt.

4 Any Party which has made a reservation in respect of any of the articles of this Protocol mentioned in paragraph 2 above, may not claim the application of that article by another Party. It may, however, if its reservation is partial or conditional, claim the application of that provision in so far as it has itself accepted it.

Article 34

Denunciation

1 Any Party may, in so far as it is concerned, denounce this Protocol by means of a notification addressed to the Secretary General of the Council of Europe.

2 Such denunciation shall become effective on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of receipt of the notification by the Secretary General.

3 Denunciation of the Convention entails automatically denunciation of this Protocol.

Article 35

Notifications

The Secretary General of the Council of Europe shall notify the member States of the Council of Europe and any State which has acceded to this Protocol of

a any signature;

b the deposit of any instrument of ratification, acceptance, approval or accession;

c any date of entry into force of this Protocol in accordance with Articles 30 and 31;

d any other act, declaration, notification or communication relating to this Protocol.

In witness whereof the undersigned, being duly authorised thereto, have signed this Protocol.

Done at Strasbourg, this 8th day of November 2001, in English and in French, both texts being equally authentic, in a single copy which shall be deposited in the archives of the Council of Europe. The Secretary General of the Council of Europe shall transmit certified copies to each member State of the Council of Europe and to the non-member States which have acceded to the Convention.

Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos Europarådets generalsekretær den 15. januar 2003, hvorefter konventionen i medfør af artikel 30, stk. 2, trådte i kraft den 1. februar 2004.

Danmark har i forbindelse med ratifikationen afgivet erklæring om, at konventionen indtil videre ikke finder anvendelse på Færøerne og i Grønland.

Danmark har endvidere afgivet følgende erklæringer

I henhold til artikel 15, stk. 8.d, og stk. 3 (i den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager, som affattet ved den anden tillægsprotokol af 8. november 2001) erklæres det, at anmodninger fra administrative myndigheder, jf. konventionens artikel 1, stk. 3, skal fremsendes til det anmodede lands justitsministerium, og således ikke kan sendes direkte til de judicielle myndigheder i det anmodede land.

I henhold til artikel 9, stk. 9, (i den anden tillægsprotokol af 8. november 2001) erklæres det, at Danmark ikke imødekommer anmodninger om afhøring af en tiltalt ved hjælp af videokonference.

I henhold til artikel 13, stk. 7, (i den anden tillægsprotokol af 8. november 2001) erklæres det, at det i artikel 13, stk. 3, omhandlede samtykke vil blive krævet af Danmark forud for indgåelsen af en aftale om midlertidig overførsel af en frihedsberøvet person efter artikel 13, stk. 1.

I henhold til artikel 18, stk. 4, (i den anden tillægsprotokol af 8. november 2001) erklæres det, at de kompetente myndigheder i forhold til artikel 18 er de judicielle myndigheder som defineret i erklæringen i henhold til artikel 24 i 1959-konventionen, (dvs. domstolene samt anklagemyndigheden, der omfatter Justitsministeriet, rigsadvokaten, statsadvokaterne, politidirektøren i København og politimestrene).

I henhold til artikel 32, stk. 2, jf. artikel 17, (i den anden tillægsprotokol af 8. november 2001) erklæres det, at Danmark ikke er bundet af artikel 17 (om grænseoverskridende observationer).

I henhold til artikel 33, stk. 2, jf. artikel 19, (i den anden tillægsprotokol af 8. november 2001) erklæres det, at Danmark ikke er bundet af artikel 19 (om diskrete undersøgelser).

Oplysning om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos Europarådet på adressen: http://conventions.coe.int .

Udenrigsministeriet, den 12. juli 2007

Per Stig Møller

Kapitel I

Kapitel II

Kapitel III

Engelsk tekst

Bekendtgørelse af

anden tillægsprotokol af 8. november 2001 til den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager

________

Efter indhentelse af Folketingets samtykke, jf. lov nr. 258 af 8. maj 2002, Lovtidende A, har Danmark i henhold til kongelig resolution af 29. november 2002 ratificeret den i Strasbourg den 8. november 2001 vedtagne anden tillægsprotokol til den europæiske konvention af 20. april 1959, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 17. juli 1963, Lovtidende C.

Tillægsprotokollen har følgende ordlyd

Oversættelse

ANDEN TILLÆGSPROTOKOL AF 8. NOVEMBER 2001 TIL EUROPARÅDETS KONVENTION AF 20. APRIL 1959 OM GENSIDIG RETSHJÆLP I STRAFFESAGER

Denne protokols signatarstater, der er medlemmer af Europarådet, og

som tager deres forpligtelser efter Europarådets statut i betragtning,

som ønsker at bidrage yderligere til at sikre menneskerettighederne, fastholde retssikkerheden og støtte samfundets demokratiske struktur,

som med den hensigt anser det for ønskeligt at styrke deres individuelle og kollektive evne til at sætte ind over for kriminalitet,

som er fast besluttet på i visse henseender at forbedre og supplere Europarådets konvention om gensidig retshjælp i straffesager, der blev udfærdiget i Strasbourg den 20. april 1959 (i det følgende benævnt »konventionen«), samt tillægsprotokollen dertil, der blev udfærdiget i Strasbourg den 17. marts 1978, og

som tager konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som blev udfærdiget i Rom den 4. november 1950, samt konventionen om beskyttelse af individet i forbindelse med automatisk behandling af personlige data, som blev udfærdiget i Strasbourg den 28. januar 1981, i betragtning,

er blevet enige om følgende