Legislator Case Law & Legislation
L20070002164 DK

Bekendtgørelse om aftalememorandum med Polen af 13. juli 2004 og Rumænien af 28. januar 2003 vedrørende klimasamarbejde

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse (international) 2007 21 Valid

Bekendtgørelse om aftalememorandum med

Polen af 13. juli 2004 og Rumænien af 28. januar 2003

vedrørende klimasamarbejde

Danmark har undertegnet to samarbejdsaftaler på klimaområdet.

Aftalerne åbner mulighed for fælles klimaprojekter, hvor landene får ny teknologi, der begrænser udledningen af drivhusgasser, mens Danmark til gengæld kan godskrive CO2-reduktionen i sit nationale klimaregnskab. Projekterne bidrager dermed til, at Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser om at reducere udledninger af drivhusgasser til atmosfæren.

Aftalerne benytter sig af mulighederne i FN’s Kyoto-protokol af 11. december 1997, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 35 af 27. oktober 2005, Lovtidende C, for at gennemføre fælles projekter - de såkaldte Joint Implementation/Clean Development Mechanism-projekter, jf. protokollens artikel 6 og 12.

Aftalen med Polen blev indgået i henhold til Kyoto-protokollens artikel 6 og er ved noteveksling af 6. oktober 2004 og 10. november 2004 trådt i kraft den 11. november 2004.

Aftalen med Rumænien blev indgået i henhold til Kyoto-protokollens artikel 6 og er ved noteveksling af 24. marts 2004 og 8. december 2004 trådt i kraft den 8. december 2004.

Aftalerne kan fås ved henvendelse til Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet, den 10. maj 2007

Per Stig Møller

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →