Legislator Case Law & Legislation
L20070001664 DK

Bekendtgørelse af aftale af 29. oktober 2004 om ændring af aftalen om den retlige stilling for Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Råds Præsidiesekretariat af 13. maj 1987

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse (international) 2007 16 Valid

Bekendtgørelse af aftale af 29. oktober 2004 om ændring

af aftalen om den retlige stilling for Nordisk Ministerråds

Sekretariat og Nordisk Råds Præsidiesekretariat

af 13. maj 1987

____________

Den 29. oktober 2004 undertegnedes i Oslo en aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af aftalen om den retlige stilling for Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Råds Præsidiesekretariat, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 43 af 19. april 1990.

Aftalen har følgende ordlyd

Aftale om ændring af aftalen om den retlige stilling for Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Råds Præsidesekretariat af 13. maj 1987

Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges regeringer,

som i aftale af 5. april 2002 om ændring af overenskomsten af 12. juni 1975 om Nordisk Kulturfond har fastlagt, at fonden er et selvstændigt retssubjekt, og at fondens sekretariatsarbejde, samt dets personale- og økonomiforvaltning, varetages på den måde, som styrelsen beslutter,

som ønsker at bibeholde den samme immunitet og de privilegier, som Nordisk Kulturfond og dets ansatte har haft i medfør af aftalen om den retlige stilling for Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Råds Præsidiesekretariat og aftalens tillægsprotokol,

som konstaterer at betegnelserne Præsidiesekretariat og Præsidiesekretær er ændret,

er blevet enige om følgende

I

I aftalen og i tillægsprotokollen om den retlige stilling for Nordisk Ministerråds Sekretariat og Nordisk Ministerråds Præsidiesekretariat af 13. maj 1987 foretages følgende ændringer

I aftalens overskrift og i aftalens artikler 1, 2 og 15 og i tillægsprotokollens overskrift, præambel og artikel 2 og 4 ændres »Præsidiesekretariat« til »Sekretariat«.

I aftalens præambel ændres »Stockholm« til »København«.

I aftalens artikel 2 ændres »Præsidiesekretæren« til »Rådsdirektøren«.

I aftalens artikel 1 tilføjes et nyt stk. 2

»For Nordisk Kulturfond og fondens ansatte gælder aftalens artikler 3-14 og tillægsprotokollen til denne aftale. Nordisk Kulturfond følger de bestemmelser, som fastsættes af Nordisk Ministerråd, eventuelt Nordisk Råd, i henhold til denne aftales artikler 3, 4, 7, 10, 13 og 14. Nordisk Kulturfond skal gives mulighed for at udtale sig på forhånd om de beslutninger, som træffes i henhold til de forannævnte bestemmelser. Nordisk Kulturfond fastsætter selv sin forretningsorden.«

I aftalens artikel 12, stk. 3, ændres »den 5. marts 1981« til »den 15. juni 1992«.

II

Aftaleparterne kan afgive erklæring om at ændringsaftalen skal finde midlertidig anvendelse indtil den træder formelt i kraft i forhold til de øvrige aftaleparter, som har afgivet en tilsvarende erklæring.

III

Denne aftale træder formelt i kraft 30 dage efter den dag, hvor samtlige aftaleparter har givet det norske udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af aftalen.

Det norske udenrigsministerium underretter de øvrige aftaleparter om modtagelsen af disse meddelelser og tidspunktet for aftalens ikrafttrædelse.

IV

Originalteksten til denne aftale deponeres i det norske udenrigsministerium, der sender de øvrige aftaleparter bekræftede kopier heraf.

Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede repræsentanter undertegnet denne aftale.

Udfærdiget i Oslo den 29. oktober 2004 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster alle har samme gyldighed.

Aftalen trådte i henhold til artikel III i kraft den 29. december 2005.

Oplysning om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos det norske Utenriksdepartement på adressen: http://www.lovdata.no/traktater.

Udenrigsministeriet, den 22. marts 2007

Per Stig Møller

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →