Bekendtgørelse af konvention af 23. november 2001 om IT-kriminalitet

Artikel 1

Definitioner

I denne konvention forstås ved

a. »edb-system« enhver anordning eller gruppe af indbyrdes forbundne eller sammenhængende anordninger, hvoraf en eller flere udfører automatisk databehandling i henhold til et program;

b. »elektroniske data« enhver gengivelse af fakta, informationer eller begreber i en form, der er egnet til behandling i et edb-system, herunder et program, der er egnet til at fa et edb-system til at udføre en funktion;

c. »serviceudbyder«

(i) enhver offentlig eller privat enhed, der sætter brugerne af dens tjeneste i stand til at kommunikere ved hjælp af et edb-system, og

(ii) enhver anden enhed, der behandler eller lagrer elektroniske data på vegne af en sådan kommunikationstjeneste eller brugerne af en sådan tjeneste;

d. »trafikdata« elektroniske data vedrørende en kommunikation foretaget ved hjælp af et edb-system, hvor disse data er genereret af et edb-system, der udgjorde et led i kommunikationskæden, og angiver kommunikationens oprindelse, modtager, rute, tid, dato, størrelse, varighed eller type af den underliggende tjeneste.

Artikel 2

Ulovlig adgang

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget at skaffe sig adgang til et edb-system eller en del heraf. En part kan kræve, at den strafbare handling er begået ved at bryde sikkerhedsforanstaltninger for at skaffe elektroniske data eller i andet uberettiget øjemed, eller at den strafbare handling er begået i forhold til et edb-system, der er forbundet med et andet edb-system.

Artikel 3

Ulovlig aflytning

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget ved hjælp af tekniske midler at aflytte ikke offentligt tilgængelige elektroniske data, som overføres fra et edb-system til et andet, eller som er lagret i et edb-system, herunder elektromagnetisk stråling fra et edb-system, der bærer sådanne elektroniske data. En part kan kræve, at forbrydelsen er begået i uberettiget øjemed eller i forhold til et edb-system, der er forbundet med et andet edb-system.

Artikel 4

Indgreb i data

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget at beskadige, slette, forringe, ændre eller undertrykke elektroniske data.

2. En part kan forbeholde sig ret til at kræve, at den i stk. 1 angivne handling har forvoldt betydelig skade.

Artikel 5

Indgreb i systemer

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget at forhindre et edb-systems funktion i alvorlig grad ved at indlæse, overføre, beskadige, slette, forringe, ændre eller undertrykke elektroniske data.

Artikel 6

Misbrug af anordninger

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget

a. at fremstille, sælge, fremskaffe til brug, importere, forhandle eller i øvrigt gøre følgende tilgængelig

(i) anordninger, herunder et edb-program, der hovedsageligt er udformet eller beregnet til at begå en af de i artikel 2-5 nævnte strafbare handlinger,

(ii) edb-kodeord, adgangskoder eller lignende data, der gør det muligt at få adgang til et edb-system eller en del heraf

med hensigt til, at anordningen eller adgangsmidlet kan anvendes til at begå en af de strafbare handlinger, der er nævnt i artikel 2-5, og

b. at besidde en af de i litra a, nr. i eller ii, nævnte anordninger og adgangsmidler, hvis besiddelsen sker med hensigt til, at anordningen eller adgangsmidlet kan anvendes til at begå en af de i artikel 2-5 nævnte strafbare handlinger. En part kan ved lov kræve, at en person skal have besiddet et antal anordninger eller adgangsmidler, for at strafansvar kan komme på tale.

2. Denne artikel må ikke fortolkes således, at der pålægges strafansvar, hvis fremstilling, salg, fremskaffelse til brug, import, forhandling eller tilgængeliggørelse i øvrigt eller besiddelse som nævnt i stk. 1 ikke sker med henblik på at begå en af de i konventionens artikel 2-5 nævnte strafbare handlinger, men f.eks. til autoriseret afprøvning eller beskyttelse af et edb-system.

3. Enhver part kan forbeholde sig ret til at undlade at anvende stk. 1, hvis forbeholdet ikke angår salg, forhandling eller tilgængeliggørelse i øvrigt af adgangsmidler omfattet af stk. 1, litra a, nr. ii.

Afsnit 2

Edb-relaterede strafbare handlinger

Artikel 7

Edb-relateret dokumentfalsk

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget at indlæse, ændre, slette eller undertrykke elektroniske data, hvorved der fremkommer uautentiske data, med forsæt til, at sådanne data i retsforhold skal betragtes eller behandles som autentiske, uanset om disse data er umiddelbart læsbare og forståelige. En part kan kræve, at der som betingelse for strafansvar skal foreligge forsæt til bedrageri eller lignende uberettiget øjemed.

Artikel 8

Databedrageri

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget at påføre en anden et formuetab ved

a. at indlæse, ændre, slette eller undertrykke elektroniske data,

b. at foretage indgreb i et edb-systems funktioner,

med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding.

Afsnit 3

Strafbare handlinger vedrørende indhold

Artikel 9

Strafbare handlinger vedrørende børnepornografi

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt og uberettiget at foretage følgende

a. at fremstille børnepornografi med forsæt til udbredelse ved hjælp af et edb-system,

b. at udbyde eller gøre børnepornografi tilgængelig ved hjælp af et edb-system,

c. at distribuere eller overføre børnepornografi ved hjælp af et edb-system,

d. at skaffe sig selv eller andre børnepornografi ved hjælp af et edb-system,

e. at besidde børnepornografi i et edb-system eller på et lagringsmedie for elektroniske data.

2. Ved »børnepornografi« i stk. 1 forstås pornografisk materiale, der visuelt gengiver

a. en mindreårig, der deltager i klart seksuelle handlinger,

b. en person, der fremtræder som en mindreårig, og som deltager i klart seksuelle handlinger,

c. realistiske billeder, der forestiller en mindreårig involveret i klart seksuelle handlinger.

3. Med henblik på stk. 2 omfatter udtrykket »mindreårig« personer under 18 år. En part kan dog fastsætte en lavere aldersgrænse, som dog ikke må være lavere end 16 år.

4. Enhver part kan forbeholde sig ret til helt eller delvist at undlade at anvende stk. 1, litra d og e, og stk. 2, litra b og c.

Afsnit 4

Strafbare handlinger relateret til krænkelse af ophavsrettigheder og lignende rettigheder

Artikel 10

Strafbare handlinger relateret til krænkelse af ophavsrettigheder og lignende rettigheder

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret at krænke ophavsrettigheder, som disse rettigheder er defineret i partens lovgivning i medfør af de forpligtelser, parten har påtaget sig efter den i Paris den 24. juli 1971 reviderede Bernerkonvention til værn for litterære og kunstneriske værker, aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder og Verdenskonventionen om ophavsret, bortset fra eventuelle ideelle rettigheder hjemlet af disse konventioner, når sådanne handlinger begås forsætligt, i erhvervsmæssig målestok og ved hjælp af et edb-system.

2. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret at krænke relaterede rettigheder, som disse rettigheder er defineret i partens lovgivning i medfør af de forpligtelser, parten har påtaget sig efter den i Rom udfærdigede internationale konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender (Romkonventionen), aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder og Verdenskonventionen om forestillinger og fonogrammer, bortset fra eventuelle ideelle rettigheder hjemlet af disse konventioner, når sådanne handlinger begås forsætligt, i erhvervsmæssig målestok og ved hjælp af et edb-system.

3. En part kan forbeholde sig ret til ikke at pålægge strafansvar efter stk. 1 og 2 i begrænset omfang, forudsat at der findes andre effektive retsmidler, og at forbeholdet ikke begrænser partens internationale forpligtelser, som de er nedfældet i de i stk. 1 og 2 nævnte internationale retsakter.

Afsnit 5

Forsøg og medvirken mv.

Artikel 11

Forsøg og medvirken

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt at medvirke til at begå en af de strafbare handlinger, der er nævnt i konventionens artikel 2-10, med forsæt til, at der begås en sådan strafbar handling.

2. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret forsætligt at forsøge at begå en af de strafbare handlinger, der er nævnt i konventionens artikel 3-5, 7, 8 og 9, stk. l, litra a og c.

3. Enhver stat kan forbeholde sig ret til helt eller delvist at undlade at anvende stk. 2.

Artikel 12

Juridiske personers strafansvar

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at juridiske personer kan gøres ansvarlige med hensyn til de handlinger, der er omfattet af denne konvention, i det omfang handlingerne er begået for at skaffe den juridiske person vinding, og handlingerne er begået af en person, som handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person, på grundlag af

a. beføjelse til at repræsentere den juridiske person,

b. beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne,

c. beføjelse til at udøve intern kontrol.

2. Ud over de i stk. 1 omhandlede tilfælde skal hver part træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person kan gøres ansvarlig, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede personers side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå en strafbar handling, som er omfattet af denne konvention, for at skaffe den juridiske person vinding.

3. Afhængig af partens juridiske principper kan en juridisk persons ansvar være strafferetligt, civilretligt eller forvaltningsretligt.

4. Dette ansvar er uden præjudice for det strafansvar, der ifaldes af de personer, der har begået den strafbare handling.

Artikel 13

Sanktioner og foranstaltninger

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre, at strafbare handlinger, der er omfattet af artikel 2-11, bliver mødt med sanktioner, herunder frihedsberøvelse, som er effektive, og som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning.

2. Enhver part skal sikre, at juridiske personer, der gøres ansvarlige efter artikel 12, kan pålægges strafferetlige eller ikke-strafferetlige sanktioner, herunder økonomiske sanktioner, som er effektive, og som står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning.

Del 2

Processuelle bestemmelser

Afsnit 1

Generelle bestemmelser

Artikel 14

Retsplejebestemmelsernes anvendelsesområde

l. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte de i denne del indeholdte beføjelser og procedurer med henblik på konkret efterforskning eller retsforfølgning af straffesager.

2. Medmindre andet specifikt følger af artikel 21, skal enhver part anvende de i stk. 1 nævnte beføjelser og procedurer i forbindelse med

a. strafbare handlinger i henhold til konventionens artikel 2-11,

b. andre strafbare handlinger begået ved hjælp af et edb-system, og

c. indsamling af elektronisk bevismateriale for en strafbar handling.

3. a. Enhver part kan forbeholde sig ret til kun at anvende de i artikel 20 nævnte foranstaltninger på de handlinger eller kategorier af handlinger, som er angivet i forbeholdet, forudsat at rækkevidden af disse handlinger eller kategorier af handlinger ikke er mere begrænset end rækkevidden af de handlinger, hvorpå parten anvender de i artikel 21 nævnte foranstaltninger. Enhver part skal overveje at begrænse et sådant forbehold for at sikre den størst mulige anvendelse af den i artikel 20 nævnte foranstaltning.

b. Hvis en part på grund af lovgivningsmæssige begrænsninger på tidspunktet for vedtagelse af denne konvention ikke kan anvende de i artikel 20 og 21 nævnte foranstaltninger på kommunikationer, der overføres i en serviceudbyders edb-system, som

(i) drives til gavn for en lukket gruppe brugere, og

(ii) som ikke anvender offentlige kommunikationsnet, og som ikke er forbundet med noget andet offentligt eller privat edb-system,

kan parten forbeholde sig ret til ikke at anvende disse foranstaltninger i forbindelse med sådanne kommunikationer. Enhver part skal overveje at begrænse et sådant forbehold for at sikre den størst mulige anvendelse af de i artikel 20 og 21 nævnte foranstaltninger.

Artikel 15

Betingelser og retssikkerhedsgarantier

l. Enhver part skal sikre, at der for fastsættelse, gennemførelse og anvendelse af de i denne del indeholdte beføjelser og procedurer gælder de efter partens nationale lovgivning gældende betingelser og retssikkerhedsgarantier, som på behørig vis skal sikre iagttagelse af menneskerettigheder og frihedsrettigheder, herunder rettigheder ifølge forpligtelser, som parten har påtaget sig i henhold til Europarådets konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder fra 1950, FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 samt andre gældende internationale menneskerettighedsdokumenter, og som skal inkorporere reglen om proportionalitet.

2. Sådanne betingelser og retssikkerhedsgarantier skal blandt andet i behørigt omfang i betragtning af arten af den pågældende beføjelse eller procedure omfatte retligt eller andet uafhængigt tilsyn, begrundelser for, at anvendelsen er berettiget, samt en begrænsning af omfanget og varigheden af en sådan beføjelse eller procedure.

3. 1 den udstrækning, det er foreneligt med offentlighedens interesse, især forsvarlig retspleje, skal en part tage hensyn til virkningen af de i denne del nævnte beføjelser og procedurer på tredjemands rettigheder, ansvar og lovlige interesser.

Afsnit 2

Hastesikring af elektroniske data

Artikel 16

Hastesikring af elektroniske data

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for, at dens kompetente myndigheder kan meddele pålæg om eller på anden lignende måde opnå hurtig sikring af bestemte elektroniske data, herunder trafikdata, der er lagret ved hjælp af et edb-system, navnlig hvis der er grund til at antage, at de elektroniske data er særligt udsat for at gå tabt eller blive ændret.

2. Hvis en part håndhæver stk. 1 ved hjælp af et pålæg til en person om at sikre bestemte lagrede elektroniske data, som er i den pågældende persons besiddelse eller under dennes kontrol, skal parten vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for, at den pågældende person forpligtes til at sikre og bevare sådanne elektroniske data uskadt i den periode, dog højst 90 dage, som er nødvendig for, at de kompetente myndigheder kan søge videregivelse heraf. En part kan bestemme, at et sådant pålæg efterfølgende kan opretholdes.

3. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for, at den person, som er i besiddelse af eller har kontrol over de elektroniske data, eller en anden person, der skal sikre de elektroniske data, pålægges tavshedspligt i en periode, hvis længde fastlægges i partens lovgivning, med hensyn til, at der foretages sådanne procedurer.

4. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og procedurer, der er nævnt i denne artikel.

Artikel 17

Hastesikring af og delvis videregivelse af trafikdata

l. Enhver part skal med hensyn til trafikdata, der skal sikres i medfør af artikel 16, vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for

a. at sørge for, at der er mulighed for en sådan hurtig sikring af trafikdata, uanset om overførslen af den pågældende kommunikation involverer en eller flere serviceudbydere, og

b. at sikre hurtig videregivelse af trafikdata til partens kompetente myndighed eller til en af myndigheden udpeget person i en tilstrækkelig mængde til, at parten kan identificere de serviceudbydere og den sti, som kommunikationen er overført igennem.

2. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og procedurer, der er nævnt i denne artikel.

Afsnit 3

Udlevering af elektroniske data

Artikel 18

Pålæg om udlevering af elektroniske data

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at bemyndige dens kompetente myndigheder til at pålægge

a. en person på partens område at udlevere bestemte elektroniske data, som er i personens besiddelse eller under dennes kontrol, og som er lagret i et edb-system eller på et lagringsmedie for elektroniske data, og

b. en serviceudbyder, der udbyder sine tjenester på partens område, at udlevere kundeoplysninger vedrørende disse tjenester, som er i serviceudbyderens besiddelse eller under dennes kontrol.

2. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og procedurer, der er nævnt i denne artikel.

3. Med henblik på denne artikel forstås ved »kundeoplysninger« enhver oplysning i elektronisk eller anden form, bortset fra trafik- eller indholdsdata, som en serviceudbyder er i besiddelse af vedrørende kunder, der benytter sig af serviceudbyderens tjenester, og som gør det muligt at fastslå

a. den anvendte type kommunikationstjeneste, de tekniske foranstaltninger, der er truffet desangående, samt kundeforholdets varighed;

b. kundens identitet, post- eller fysiske adresse, telefon- og andre adgangsnumre samt oplysninger, der er tilgængelige på grundlag af kundeaftalen eller -ordningen, vedrørende fakturering og betaling,

c. andre oplysninger, der er tilgængelige på grundlag af kundeaftalen eller -ordningen, om det sted, hvor kommunikationsudstyret er installeret.

Afsnit 4

Ransagning og beslaglæggelse af elektroniske oplysninger

Artikel 19

Ransagning og beslaglæggelse af lagrede elektroniske oplysninger

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at give dens kompetente myndigheder mulighed for at ransage eller på lignende måde skaffe sig adgang til

a. et edb-system eller en del heraf samt elektroniske data, der er lagret heri, og

b. et lagermedie for elektroniske data, hvorpå der kan være lagret elektroniske data på partens område.

2. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre, at partens myndigheder, hvis de ransager eller på lignende måde skaffer sig adgang til et bestemt edb-system eller en del deraf i henhold til stk. 1, litra a, hurtigt kan udstrække ransagningen eller lignende adgang til et andet edb-system, hvis de søgte elektroniske data er lovligt tilgængelige fra det første system, og ransagningen heraf giver grundlag for at antage, at de søgte elektroniske data er lagret i det andet edb-system eller en del heraf på partens område.

3. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at give dens kompetente myndigheder mulighed for at beslaglægge eller på lignende måde sikre sig elektroniske data, som myndighederne har skaffet sig adgang til i overensstemmelse med stk. 1 eller 2. Sådanne foranstaltninger skal omfatte bemyndigelse til

a. at beslaglægge eller på lignende måde sikre sig et edb-system eller en del heraf eller et lagringsmedie for elektroniske data,

b. at lave og beholde en kopi af sådanne elektroniske data,

c. at bevare de relevante lagrede elektroniske data uskadt, og

d. at umuliggøre adgang til eller fjernelse af sådanne elektroniske data i det edb-system, som myndighederne har skaffet sig adgang til.

4. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at gøre det muligt for dens kompetente myndigheder at forpligte en person, der har kendskab til, hvordan edb-systemet fungerer, eller til de adgangsmidler, der er anvendt for at beskytte de elektroniske data i systemet, til inden for rimelighedens grænser at give myndighederne de fornødne oplysninger til at kunne træffe de i stk. 1 og 2 nævnte foranstaltninger.

5. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og procedurer, der er nævnt i denne artikel.

Afsnit 5

Aflytning af elektroniske data

Artikel 20

Aflytning af trafikdata

1.Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at gøre det muligt for dens kompetente myndigheder

a. ved anvendelse af tekniske midler på partens område at aflytte eller registrere, og

b. at pålægge en serviceudbyder inden for rammerne af udbyderens eksisterende tekniske muligheder

(i) ved anvendelse af tekniske midler på partens område at aflytte eller registrere, eller

(ii) at medvirke til og bistå de kompetente myndigheder med aflytning eller registrering af

trafikdata vedrørende bestemte kommunikationer, der overføres ved hjælp af et edb-system, inden for dens område.

2. Hvis en part på grund af sine nationale retsprincipper ikke kan vedtage de i stk. 1, litra a, nævnte foranstaltninger, kan parten i stedet vedtage de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre aflytning eller registrering af trafikdata vedrørende bestemte kommunikationer inden for dens område ved anvendelse af tekniske midler på dette område.

3. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for, at en serviceudbyder pålægges tavshedspligt med hensyn til, at der sker udøvelse af en beføjelse i henhold til denne artikel, og oplysningerne herom.

4. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og procedurer, der er nævnt i denne artikel.

Artikel 21

Aflytning af indholdsdata

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige i forbindelse med en række alvorlige strafbare handlinger, der skal fastlægges ved national lovgivning, for at gøre det muligt for dens kompetente myndigheder

a. ved anvendelse af tekniske midler på partens område at aflytte eller registrere, og

b. at pålægge en serviceudbyder inden for rammerne af udbyderens eksisterende tekniske muligheder

(i) ved anvendelse af tekniske midler på partens område at aflytte eller registrere, eller

(ii) at medvirke til og bistå de kompetente myndigheder med aflytning eller registrering af

indholdsdata fra bestemte kommunikationer, der overføres ved hjælp af et edb-system, inden for dens område.

2. Hvis en part på grund af sine nationale retsprincipper ikke kan vedtage de i stk. 1, litra a, nævnte foranstaltninger, kan den i stedet vedtage de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre aflytning eller registrering af indholdsdata fra bestemte kommunikationer inden for dens område ved anvendelse af tekniske midler på dette område.

3. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for, at en serviceudbyder pålægges tavshedspligt med hensyn til, at der sker udøvelse af en beføjelse i henhold til denne artikel, og oplysningerne herom.

4. Artikel 14 og 15 skal gælde for de beføjelser og procedurer, der er nævnt i denne artikel.

Del 3

Jurisdiktion (straffemyndighed)

Artikel 22

Jurisdiktion (straffemyndighed)

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at den har straffemyndighed med hensyn til strafbare handlinger omfattet af konventionens artikel 2-11, når den strafbare handling er begået

a. på dens område, eller

b. ombord på et fartøj, der sejler under partens flag, eller

c. ombord i et fly, der er registreret efter partens lovgivning, eller

d. af en af partens statsborgere, hvis den strafbare handling er strafbar på gerningsstedet, eller hvis den strafbare handling begås uden for nogen stats territoriale jurisdiktion.

2. Enhver part kan forbeholde sig ret til helt eller delvis at undlade at anvende eller kun i særlige tilfælde eller under særlige betingelser at anvende de i stk. 1, litra b-d, fastsatte bestemmelser om jurisdiktion.

3. Enhver part skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at fastsætte, at den har straffemyndighed med hensyn til de i konventionens artikel 24, stk. 1, nævnte strafbare handlinger i tilfælde, hvor en formodet gerningsmand befinder sig på dens område, og parten alene med henvisning til den pågældendes statsborgerskab undlader at udlevere denne til en anden part efter en anmodning om udlevering.

4. Denne konvention udelukker ikke straffemyndighed udøvet i overensstemmelse med national lovgivning.

5. Hvis mere end en part påberåber sig straffemyndighed med hensyn til en formodet strafbar handling i henhold til denne konvention, skal de berørte parter, hvor det er relevant, i samråd med hinanden beslutte, hvis straffemyndighed er mest hensigtsmæssig med henblik på retsforfølgning.

Artikel 23

Generelle principper for internationalt samarbejde

Ved efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger i forbindelse med edb-systemer og elektroniske data samt ved indsamling af elektronisk bevismateriale vedrørende strafbare handlinger skal parterne i videst muligt omfang samarbejde i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel og ved anvendelse af relevante internationale retsinstrumenter om internationalt samarbejde i straffesager, aftaler baseret på ensartet eller gensidig lovgivning samt national lovgivning.

Afsnit 2

Principper for udlevering

Artikel 24

Udlevering

1. a. Denne artikel vedrører udlevering mellem parter for strafbare handlinger omfattet af konventionens artikel 2-11, når den pågældende handling efter national lovgivning i både det begærende og det anmodede land straffes med mindst fængsel i mindst et år eller højere straf.

b. Hvis der skal anvendes en anden minimumsstraf efter en aftale mellem to eller flere parter baseret på ensartet eller gensidig lovgivning eller udleveringstraktat, herunder den europæiske konvention om udlevering (ETS nr. 24), skal denne minimumsstraf finde anvendelse.

2. De i stk. 1 angivne strafbare handlinger skal anses som handlinger, for hvilke der kan ske udlevering efter enhver gældende traktat om udlevering, som måtte eksistere mellem eller blandt parterne. Parterne forpligter sig til at anse sådanne handlinger som forbrydelser, for hvilke der kan ske udlevering, i enhver traktat om udlevering, som indgås mellem eller blandt parterne.

3. Såfremt en part, som gør udlevering betinget af, at der eksisterer en traktat herom, modtager en begæring om udlevering fra en anden part, som den pågældende part ikke har indgået nogen udleveringstraktat med, kan den betragte denne konvention som juridisk grundlag for udlevering med hensyn til strafbare handlinger i henhold til stk. 1.

4. De parter, der ikke gør udlevering betinget af, at der eksisterer en traktat herom, skal indbyrdes anerkende de strafbare handlinger i henhold til stk. 1 som forbrydelser, der kan medføre udlevering.

5. Udlevering er underlagt de betingelser, som er fastsat i den anmodede parts lovgivning eller i gældende udleveringstraktater, herunder de grunde, som efter sådanne regler kan føre til, at den anmodede part afslår udlevering.

6. Såfremt udlevering for en strafbar handling i henhold til stk. 1 afslås alene med henvisning til den berørte persons statsborgerskab, eller fordi den anmodede part finder, at den har straffemyndighed med hensyn til den pågældende handling, skal den anmodede part på den begærende parts anmodning forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning og underrette den begærende part om det endelige udfald af sagen. Disse myndigheder skal træffe afgørelse og udføre deres efterforskning og retsforfølgning på samme måde som ved enhver anden sammenlignelig strafbar handling efter den pågældende parts lovgivning.

7. a. Enhver part skal på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument give Europarådets generalsekretær meddelelse om navn og adresse på enhver myndighed, der er ansvarlig for fremsættelse eller modtagelse af en anmodning om udlevering eller varetægtsfængsling i mangel af en traktat.

b. Europarådets generalsekretær skal oprette og ajourføre et register over de myndigheder, som parterne har udpeget. Enhver part skal sørge for, at de registrerede oplysninger til enhver tid er korrekte.

Afsnit 3

Generelle principper for gensidig retshjælp

Artikel 25

Generelle principper for gensidig retshjælp

1. Parterne skal i videst muligt omfang yde hinanden gensidig retshjælp med henblik på efterforskning eller retsforfølgning af strafbare handlinger i forbindelse med edb-systemer og elektroniske data samt med henblik på indsamling af elektronisk bevismateriale vedrørende en strafbar handling.

2. Enhver part skal ligeledes vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at opfylde forpligtelserne i konventionens artikel 27-35.

3. Enhver part kan i hastende tilfælde fremsætte anmodning om gensidig retshjælp eller meddelelser med tilknytning hertil ved hjælp af hurtige kommunikationsmidler, herunder telefax og e-mail, i den udstrækning sådanne midler har et passende niveau for sikkerhed og validering (herunder om nødvendigt anvendelse af kryptering), idet formel bekræftelse følger, hvis det kræves af den anmodede part. Den anmodede part skal modtage og besvare anmodningen med ethvert sådant hurtigt kommunikationsmiddel.

4. Medmindre andet specifikt følger af artiklerne i dette kapitel, er gensidig retshjælp underlagt de betingelser, som er fastsat i den anmodede parts lovgivning eller i gældende traktater om gensidig retshjælp, herunder de grunde, som efter sådanne regler kan føre til, at den anmodede part afslår samarbejde. Den anmodede part må ikke udøve sin ret til at afslå gensidig retshjælp i forbindelse med de i artikel 2-11 nævnte strafbare handlinger alene med den begrundelse, at anmodningen vedrører en handling, som parten betragter som en overtrædelse af skattelovgivningen.

5. Såfremt den anmodede part i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel kan gøre gensidig retshjælp betinget af, at der foreligger dobbelt strafbarhed, skal denne betingelse anses for at være opfyldt, uanset om partens lovgivning henfører handlingen til samme kategori af strafbare handlinger eller anvender den samme terminologi om handlingen som den begærende part, når blot adfærden bag den handling, for hvilken retshjælpen søges, er strafbar efter den anmodede parts lovgivning.

Artikel 26

Uanmodet videregivelse af oplysninger

1. En part kan inden for rammerne af sin nationale lovgivning og uden forudgående anmodning videregive oplysninger fra efterforskningen af en straffesag til en anden part, når den finder, at videregivelse af sådanne oplysninger kan bistå den modtagende part med at iværksætte eller gennemføre efterforskning eller retsforfølgning af strafbare handlinger i henhold til denne konvention, eller videregivelsen kan føre til en anmodning om samarbejde fra denne part i henhold til dette kapitel.

2. Inden en part videregiver sådanne oplysninger, kan parten anmode om, at oplysningerne behandles fortroligt eller anvendes på visse betingelser. Hvis den modtagende part ikke kan imødekomme en sådan anmodning, skal den underrette den videregivende part herom, og den modtagende part skal herefter beslutte, om oplysningerne alligevel skal videregives. Hvis den modtagende part modtager oplysningerne på visse betingelser, er den bundet af disse betingelser.

Afsnit 4

Procedurer for gensidig retshjælp i mangel af gældende internationale aftaler

Artikel 27

Procedurer for gensidig retshjælp i mangel af gældende internationale aftaler

1. Hvis der ikke mellem den begærende og den anmodede part findes gældende konventioner eller aftaler baseret på ensartet eller gensidig lovgivning om gensidig retshjælp, skal bestemmelserne i stk. 210 finde anvendelse. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse, hvis der findes en sådan konvention, aftale eller lovgivning, medmindre de berørte parter er enige om at anvende hele eller en del af resten af denne artikel i stedet herfor.

2. a. Enhver part skal udpege en central myndighed eller centrale myndigheder, der skal være ansvarlige for at afsende og besvare anmodninger om gensidig retshjælp, for at efterkomme sådanne anmodninger eller for at videregive dem til de myndigheder, der har kompetence til at efterkomme dem.

b. De centrale myndigheder skal kommunikere direkte med hinanden.

c. Enhver part skal på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponering af ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument give Europarådets generalsekretær meddelelse om navn og adresse på de myndigheder, der udpeges i medfør af dette stykke.

d. Europarådets generalsekretær skal oprette og ajourføre et register over de centrale myndigheder, som parterne har udpeget. Enhver part skal sørge for, at de registrerede oplysninger til enhver tid er korrekte.

3. Anmodninger om gensidig retshjælp efter denne artikel skal efterkommes i overensstemmelse med de procedurer, der angives af den begærende part, medmindre dette vil være uforeneligt med den anmodede parts lovgivning.

4. Ud over de i artikel 25, stk. 4, nævnte grunde til afslag kan den anmodede part afslå retshjælp, hvis

a. anmodningen vedrører en handling, som den anmodede part betragter som en politisk lovovertrædelse eller en handling forbundet med en politisk lovovertrædelse, eller

b. den finder, at imødekommelse af begæringen vil kunne krænke partens suverænitet, bringe dens sikkerhed i fare, stride mod dens almindelige retsprincipper eller skade andre livsvigtige interesser.

5. Den anmodede part kan udsætte iværksættelse af foranstaltninger i medfør af en anmodning, hvis sådanne foranstaltninger ville skade strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning, der gennemføres af partens myndigheder.

6. Inden den anmodede part afslår eller udsætter at iværksætte retshjælp, skal parten overveje, efter i relevante tilfælde at have rådført sig med den begærende part, om anmodningen kan efterkommes delvist eller på de betingelser, den måtte finde nødvendige.

7. Den anmodede part skal straks oplyse den begærende part om udfaldet af partens imødekommelse af en anmodning om retshjælp. Hvis anmodningen afslås eller udsættes, skal afslaget eller udsættelsen med at iværksætte retshjælp begrundes. Den anmodede part skal ligeledes oplyse den begærende part om eventuelle grunde, der gør det umuligt at efterkomme anmodningen, eller som vil kunne medføre en væsentlig forsinkelse heraf.

8. Den begærende part kan anmode den anmodede part om at behandle selve oplysningen om en anmodning og indholdet heraf fortroligt undtagen i det omfang, dette er nødvendigt for at efterkomme anmodningen. Hvis den anmodede part ikke kan imødekomme anmodningen om fortrolighed, skal den straks underrette den begærende part herom, som derefter skal beslutte, om anmodningen om retshjælp alligevel skal imødekommes.

9. a. I hastende tilfælde kan anmodninger om gensidig retshjælp eller meddelelser med tilknytning hertil sendes direkte af den begærende parts retlige myndigheder til den anmodede parts tilsvarende myndigheder. I sådanne tilfælde skal der samtidig sendes en kopi til den anmodede parts centrale myndighed gennem den begærende parts centrale myndighed.

b. Enhver anmodning eller meddelelse i henhold til dette stykke kan ske gennem International Criminal Police Organisation (Interpol).

c. Såfremt der fremsættes en anmodning i medfør af litra a, og myndigheden ikke har kompetence til at behandle anmodningen, skal den henvise anmodningen til den kompetente nationale myndighed og underrette den begærende part direkte herom.

d. Anmodninger eller meddelelser i henhold til dette stykke, som ikke medfører tvangsmæssige foranstaltninger, kan fremsendes direkte af den begærende parts kompetente myndigheder til den anmodede parts kompetente myndigheder.

e. Enhver part kan på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponering af ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument give Europarådets generalsekretær meddelelse om, at anmodninger i henhold til dette stykke af effektivitetshensyn skal stiles til den centrale myndighed.

Artikel 28

Fortrolighed og begrænsning af anvendelse

1. Hvis der ikke mellem den begærende og den anmodede part findes gældende konventioner eller aftaler baseret på ensartet eller gensidig lovgivning om gensidig retshjælp, skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse, hvis der findes en sådan konvention, aftale eller lovgivning, medmindre de berørte parter er enige om at anvende hele eller en del af resten af denne artikel i stedet herfor.

2. Den anmodede part kan gøre udlevering af oplysninger eller materiale som svar på en anmodning betinget af, at oplysningerne eller materialet

a. behandles fortroligt, hvis anmodningen om gensidig retshjælp ikke kunne være blevet efterkommet uden en sådan betingelse, eller

b. ikke anvendes til anden efterforskning eller retsforfølgning end den, der er angivet i anmodningen om retshjælp.

3. Hvis den begærende part ikke kan imødekomme en betingelse som nævnt i stk. 2, skal den straks underrette den anden part herom, som derefter skal beslutte, om oplysningerne alligevel skal afgives. Når den begærende part accepterer betingelsen, er den bundet deraf.

4. Enhver part, der afgiver oplysninger eller materiale på en i stk. 2 nævnt betingelse, kan kræve, at den anden part med hensyn til denne betingelse angiver, hvordan oplysningerne eller materialet er blevet anvendt.

Del 2

Særlige bestemmelser

Afsnit 1

Gensidig retshjælp vedrørende foreløbige foranstaltninger

Artikel 29

Hastesikring af elektroniske data

l. En part kan anmode en anden part om at meddele pålæg om eller på anden måde at opnå hurtig sikring af data, som inden for den anden parts område er lagret ved hjælp af et edb-system, og vedrørende hvilke den begærende part har til hensigt at fremsætte en anmodning om gensidig retshjælp til ransagning af eller lignende adgang til, beslaglæggelse eller lignende bevarelse af, eller videregivelse af sådanne data.

2. En anmodning om sikring fremsat i henhold til stk. 1 skal angive

a. den myndighed, der ønsker sikringen,

b. den strafbare handling, der er genstand for strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning, samt et kort resume af de faktiske oplysninger,

c. de lagrede elektroniske data, der skal sikres, og disses tilknytning til den strafbare handling,

d. oplysninger, der kan identificere den person, som er i besiddelse af eller har kontrol over de lagrede elektroniske data, eller edb-systemets placering,

e. nødvendigheden af at foretage sikringen, og

f. at parten agter at fremsætte en anmodning om gensidig retshjælp til ransagning af eller lignende adgang til, beslaglæggelse eller lignende bevarelse af, eller videregivelse af de lagrede elektroniske data.

3. Den anmodede part skal ved modtagelse af anmodningen fra en anden part træffe alle passende foranstaltninger for hurtigt at sikre de angivne data i overensstemmelse med sin nationale lovgivning. Med hensyn til besvarelse af en anmodning er dobbelt strafbarhed ikke påkrævet som betingelse for at udføre en sådan sikring.

4. En part, der kræver dobbelt strafbarhed som betingelse for at besvare en anmodning om gensidig retshjælp til ransagning af eller lignende adgang til, beslaglæggelse eller lignende bevarelse af, eller videregivelse af sådanne data kan, for så vidt angår andre strafbare handlinger end forbrydelser omfattet af konventionens artikel 2-11, forbeholde sig ret til at afslå anmodningen om sikring i henhold til denne artikel, hvis den har grund til at antage, at betingelsen om dobbelt strafbarhed ikke vil være opfyldt på tidspunktet for videregivelsen.

5. Derudover kan en anmodning om sikring kun afslås, hvis

a. anmodningen vedrører en handling, som den anmodede part betragter som en politisk lovovertrædelse eller en handling forbundet med en politisk lovovertrædelse, eller

b. den anmodede part finder, at imødekommelse af begæringen vil kunne krænke partens suverænitet, bringe dens sikkerhed i fare, stride mod dens almindelige retsprincipper eller skade andre livsvigtige interesser.

6. Hvis den anmodede part finder, at sikring ikke vil garantere, at dataene fremtidigt er tilgængelige, eller at sikring vil true fortroligheden af eller på anden måde skade den begærende parts efterforskning, skal den straks underrette den begærende part herom, som derefter skal beslutte, om anmodningen alligevel skal efterkommes.

7. Sikring udført på grundlag af en i stk. 1 nævnt anmodning skal være virksom i en periode på mindst 60 dage, med henblik på at den begærende part efterfølgende kan fremsætte en anmodning om ransagning af eller lignende adgang til, beslaglæggelse eller lignende bevaring af, eller videregivelse af sådanne data. Ved modtagelse af en sådan anmodning skal dataene fortsat være sikret, indtil der er truffet afgørelse vedrørende anmodningen.

Artikel 30

Videregivelse af trafikdata

1. Hvis den anmodede part i forbindelse med imødekommelse af en anmodning fremsat i medfør af artikel 29 om at sikre trafikdata vedrørende en bestemt kommunikation opdager, at en tjenesteudbyder i en anden stat har været involveret i overførslen af kommunikationen, skal den anmodede part hurtigt til den begærende part videregive trafikdata i en tilstrækkelig mængde til at identificere den pågældende tjenesteudbyder samt den sti, hvorigennem kommunikationen er blevet overført.

2. Videregivelse af trafikdata i henhold til stk. 1 kan kun undlades, hvis

a. anmodningen vedrører en handling, som den anmodede part betragter som en politisk lovovertrædelse eller en handling forbundet med en politisk lovovertrædelse, eller

b. den anmodede part finder, at imødekommelse af begæringen vil kunne krænke partens suverænitet, bringe dens sikkerhed i fare, stride mod dens almindelige retsprincipper eller skade andre livsvigtige interesser.

Afsnit 2

Gensidig retshjælp vedrørende efterforskning

Artikel 31

Gensidig retshjælp vedrørende adgang til lagrede elektroniske data

l. En part kan anmode en anden part om at ransage eller på lignende måde skaffe sig adgang til, beslaglægge eller på lignende måde bevare, og videregive data, som inden for den anmodede parts område er lagret ved hjælp af et edb-system, herunder data, der er sikret i medfør af artikel 29.

2. Den anmodede part skal besvare anmodningen ved anvendelse af internationale retsinstrumenter, aftaler og national lovgivning som nævnt i artikel 23 og i overensstemmelse med andre relevante bestemmelser i dette kapitel.

3. Anmodningen skal behandles som en hastesag, hvis

a. der er grund til at antage, at relevante data er særligt udsatte for at gå tabt eller blive ændret, eller

b. retsinstrumenter, aftaler og national lovgivning som nævnt i stk. 2 på anden måde sikrer hurtigt samarbejde.

Artikel 32

Grænseoverskridende adgang til lagrede elektroniske data

En part kan uden bemyndigelse fra en anden part

a. skaffe sig adgang til lagrede elektroniske data, der er offentligt tilgængelige (open source), uanset sådanne datas fysiske placering, eller

b. gennem et edb-system på partens område skaffe sig adgang til eller modtage lagrede elektroniske data, der befinder sig på en anden parts område, hvis den første part indhenter lovligt og frivilligt samtykke fra den person, der er berettiget til at videregive dataene til den første part gennem det pågældende edb-system.

Artikel 33

Gensidig retshjælp vedrørende aflytning af trafikdata

1. Parterne skal yde hinanden gensidig retshjælp med hensyn til aflytning af trafikdata, som har forbindelse til bestemte kommunikationer på deres områder, der overføres ved hjælp af et edb-system. Med forbehold af stk. 2 reguleres retshjælpen af de efter national lovgivning gældende betingelser og procedurer.

2. Enhver part skal som minimum yde sådan retshjælp til aflytning af trafikdata i sager, hvor der efter national lovgivning ville være adgang til at foretage aflytning af trafikdata.

Artikel 34

Gensidig retshjælp vedrørende aflytning af indholdsdata

Parterne skal yde hinanden gensidig retshjælp med hensyn til aflytning eller registrering af indholdsdata fra bestemte kommunikationer, der overføres ved hjælp af et edb-system, i den udstrækning gældende traktater og national lovgivning gør det muligt.

Afsnit 3

Heltidsnetværk

Artikel 35

Heltidsnetværk

1. Enhver part skal udpege et kontaktpunkt, der altid er tilgængeligt (24 timer i døgnet/7 dage om ugen), for at sikre øjeblikkelig retshjælp med henblik på efterforskning eller retsforfølgning af strafbare handlinger i forbindelse med edb-systemer og elektroniske data eller indsamling af elektronisk bevismateriale for en strafbar handling. Sådan retshjælp skal omfatte hjælp til eller, hvis det er lovligt efter partens nationale lovgivning og praksis, direkte udførelse af

a. teknisk rådgivning,

b. sikring af data i henhold til artikel 29 og 30, og

c. indsamling af bevismateriale, afgivelse af juridiske oplysninger og lokalisering af mistænkte.

2. a. En parts kontaktpunkt skal kunne kommunikere med en anden parts kontaktpunkt på en hurtig måde.

b. Hvis det kontaktpunkt, der udpeges af en part, ikke hører under partens myndighed eller myndigheder med ansvar for international gensidig retshjælp eller udlevering, skal kontaktpunktet hurtigt kunne koordinere med en sådan myndighed eller sådanne myndigheder.

3. Enhver part skal sørge for at have medarbejdere med passende uddannelse og udstyr for at lette driften af netværket.

Artikel 36

Undertegnelse og ikrafttræden

1. Denne konvention skal være åben for undertegnelse af alle Europarådets medlemsstater samt ikke-medlemsstater, der har deltaget i udarbejdelsen heraf.

2. Denne konvention skal ratificeres eller godkendes. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

3. Denne konvention træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor fem stater, herunder mindst tre af Europarådets medlemsstater, har udtrykt deres samtykke til at være bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1 og 2.

4. For så vidt angår enhver undertegnende stat, der efterfølgende udtrykker samtykke til at være bundet af konventionen, træder konvention i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for dens tilkendegivelse af at ville være bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1 og 2.

Artikel 37

Tiltrædelse af konventionen

1. Efter denne konventions ikrafttræden kan Europarådets Ministerkomité efter at have konsulteret de kontraherende parter og opnået deres enstemmige samtykke til konventionen opfordre enhver stat, der ikke er medlem af Europarådet og ikke har deltaget i konventionens udarbejdelse, til at tiltræde konventionen. Beslutningen skal træffes med det flertal, der er fastsat i artikel 20, litra d, i Europarådets statut, og med enstemmighed blandt repræsentanterne for de kontraherende stater, der er berettiget til at sidde i Ministerkomiteen.

2. For så vidt angår stater, der tiltræder konventionen efter stk. 1, træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 38

Territorielt anvendelsesområde

1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument angive, inden for hvilket område eller hvilke områder denne konvention skal finde anvendelse.

2. Enhver part kan på et senere tidspunkt ved erklæring til Europarådets generalsekretær udvide anvendelsen af denne konvention til ethvert andet område, der er angivet i erklæringen. For så vidt angår et sådant område træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan erklæring.

3. Enhver erklæring, der afgives i henhold til ovenstående to stykker, kan for så vidt angår ethvert område, der er angivet i en sådan erklæring, tilbagekaldes ved meddelelse til Europarådets generalsekretær. Tilbagekaldelsen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan meddelelse.

Artikel 39

Konventionens retsvirkninger

1. Konventionens formål er at supplere gældende multilaterale eller bilaterale traktater eller aftaler mellem parterne, herunder bestemmelserne i

– den europæiske konvention om udlevering, der blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 13. december 1957 (ETS nr. 24),

– den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager, der blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 20. april 1959 (ETS nr. 30), og

– tillægsprotokollen til den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager, der blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 17. marts 1978 (ETS nr. 99).

2. Såfremt to eller flere parter allerede har indgået en aftale eller traktat om de i denne konvention omhandlede spørgsmål eller på anden måde har etableret indbyrdes relationer om disse spørgsmål, eller såfremt de måtte gøre det i fremtiden, er de berettiget til også at lade en sådan aftale eller traktat finde anvendelse eller til at lade disse relationer regulere heraf. Hvis parterne imidlertid etablerer deres indbyrdes relationer om de i denne konvention omhandlede spørgsmål på anden måde end den, der er foreskrevet i konventionen, skal dette ske på en måde, der ikke er uforenelig med konventionens formål og principper.

3. Intet i denne konvention påvirker en parts øvrige rettigheder, begrænsninger, forpligtelser og ansvar.

Artikel 40

Erklæringer

Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at den benytter sig af muligheden for at fastsætte yderligere elementer som fastsat i artikel 2, artikel 3, artikel 6, stk. 1, litra b, artikel 7, artikel 9, stk. 3, og artikel 27, stk. 9, litra e.

Artikel 41

Føderal bestemmelse

1. En føderal stat forbeholder sig ret til at påtage sig forpligtelser efter konventionens kapitel II på en måde, der er forenelig med de grundlæggende principper, der regulerer forholdet mellem dens centrale regering og dens delstater eller andre lignende territoriale enheder, dog således, at den stadig kan samarbejde i henhold til kapitel III.

2. Når en føderal stat tager et forbehold ifølge stk. 1, kan den ikke anvende forbeholdets præmisser til at udelukke eller væsentligt reducere sine forpligtelser til at tilvejebringe de i kapitel II angivne foranstaltninger. Den føderale stat skal overordnet sørge for at have bred og effektiv kompetence til retshåndhævelse af disse foranstaltninger.

3. Med hensyn til de bestemmelser i denne konvention, hvis gennemførelse falder ind under delstaternes eller lignende territoriale enheders kompetence, og hvor disse ikke efter føderationens forfatningsmæssige system er forpligtet til at træffe lovgivningsmæssige foranstaltninger, skal den føderale regering underrette de kompetente myndigheder i sådanne stater om disse bestemmelser samt give dem sin positive udtalelse med en opfordring til at tage relevante skridt til at give bestemmelserne retsvirkning.

Artikel 42

Forbehold

Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at den benytter sig af det eller de forbehold, der er givet mulighed for i artikel 4, stk. 2, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 4, artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 3, artikel 14, stk. 3, artikel 22, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 41, stk. 1. Der kan ikke tages yderligere forbehold.

Artikel 43

Status og ophævelse af forbehold

1. En part, der har taget et forbehold i overensstemmelse med artikel 42, kan ophæve det helt eller delvis ved meddelelse herom til generalsekretæren. En sådan ophævelse træder i kraft på den dato, hvor generalsekretæren modtager meddelelse herom. Hvis meddelelsen angiver, at ophævelsen af et forbehold skal træde i kraft på en i meddelelsen angivet dato, og denne dato ligger efter den dato, hvor meddelelsen modtages af generalsekretæren, træder ophævelsen i kraft på en sådan senere dato.

2. En part, der har taget et forbehold som nævnt i artikel 42, skal ophæve et sådant forbehold helt eller delvist, så snart det efter omstændighederne er muligt.

3. Generalsekretæren kan med mellemrum forhøre sig hos parter, der har taget et eller flere forbehold som nævnt i artikel 42, om udsigten til ophævelse af dette eller disse forbehold.

Artikel 44

Ændringer

1. Ændringer til denne konvention kan foreslås af enhver part, og Europarådets generalsekretær skal give underretning herom til Europarådets medlemsstater, til de ikke-medlemsstater, der har deltaget i udarbejdelsen af konventionen, samt til de stater, der har tiltrådt eller er blevet opfordret til at tiltræde denne konvention i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 37.

2. Der skal gives underretning til Europarådets Styringskomite for Strafferet (CDPC) om enhver ændring, der foreslås af en part, og denne komité skal forelægge Ministerkomiteen en udtalelse om den foreslåede ændring.

3. Ministerkomiteen skal behandle den foreslåede ændring og den udtalelse, der er afgivet af Europarådets Styringskomite for Strafferet, og kan efter at have hørt ikke-medlemsstater, der har tiltrådt denne konvention, vedtage ændringen.

4. Teksten til enhver ændring, der vedtages af Ministerkomiteen i overensstemmelse med stk. 3, skal sendes til parterne til godkendelse.

5. Enhver ændring, der vedtages i overensstemmelse med stk. 3, træder i kraft den tredivte dag efter, at alle parter har underrettet generalsekretæren om deres godkendelse heraf.

Artikel 45

Afgørelse af tvister

l. Europarådets Styringskomité for Strafferet (CDPC) skal holdes underrettet om fortolkning og anvendelse af denne konvention.

2. I tilfælde af en tvist mellem parter om fortolkning eller anvendelse af denne konvention skal de forsøge at afgøre tvisten ved forhandling eller andre fredelige midler efter eget valg, herunder indbringelse af tvisten for Europarådets Styringskomité for Strafferet, for en voldgiftsinstans, hvis afgørelse skal være bindende for parterne, eller for Den Internationale Domstol, efter aftale mellem de berørte parter.

Artikel 46

Samråd mellem parterne

1. Parterne skal efter behov periodisk holde samråd med hinanden med henblik på at lette

a. den effektive anvendelse og gennemførelse af denne konvention, herunder identifikation af eventuelle problemer, samt virkningen af eventuelle erklæringer eller forbehold, der er afgivet eller taget i henhold til konventionen,

b. udveksling af oplysninger om markante udviklinger på det juridiske, politiske eller teknologiske område vedrørende 1T-kriminalitet og om indsamling af elektronisk bevismateriale,

c. behandling af mulige tillæg eller ændringer til konventionen.

2. Europarådets Styringskomité for Strafferet (CDPC) skal løbende holdes underrettet om resultatet af de i stk. 1 nævnte samråd.

3. Europarådets Styringskomité for Strafferet skal efter behov fremme de i stk. 1 nævnte samråd og træffe de nødvendige foranstaltninger for at bistå parterne i deres bestræbelser på at supplere eller ændre konventionen. Europarådets Styringskomité for Strafferet skal senest tre år efter konventionens ikrafttræden og i samarbejde med parterne gennemgå alle konventionens bestemmelser og om nødvendigt fremkomme med anbefalinger af eventuelle hensigtsmæssige ændringer.

4. Udgifter i forbindelse med udførelse af det i stk. 1 fastsatte skal, hvis ikke Europarådet påtager sig disse, bæres af parterne på den måde, som de måtte beslutte.

5. Parterne modtager bistand fra Europarådets sekretariat til udførelse af deres funktioner ifølge denne artikel.

Artikel 47

Opsigelse

1. Enhver part kan på ethvert tidspunkt opsige denne konvention ved meddelelse herom til Europarådets generalsekretær.

2. En sådan opsigelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan meddelelse.

Artikel 48

Underretninger

Europarådets generalsekretær skal underrette Europarådets medlemsstater, de ikke-medlemsstater, der har deltaget i udarbejdelsen af denne konvention, samt enhver stat, der har tiltrådt eller er blevet opfordret til at tiltræde denne konvention, om

a. undertegnelse,

b. deponering af ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter,

c. datoen for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 36 og 37,

d. erklæringer i henhold til artikel 40 eller forbehold i henhold til artikel 42,

e. enhver anden handling, underretning eller meddelelse vedrørende denne konvention.

Til bekræftelse heraf har undertegnede efter at være behørigt bemyndiget hertil undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Strasbourg, den 23. november 2001 på engelsk og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, der deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær fremsender bekræftede genparter heraf til Europarådets medlemsstater, til de ikke-medlemsstater, der har deltaget i udarbejdelsen af denne konvention, samt til de stater, der er blevet opfordret til at tiltræde den.

Engelsk tekst

CONVENTION ON CYBERCRIME

Preamble

The member States of the Council of Europe and the other States signatory hereto,

Considering that the aim of the Council of Europe is to achieve a greater unity between its members;

Recognising the value of fostering co-operation with the other States parties to this Convention;

Convinced of the need to pursue, as a matter of priority, a common criminal policy aimed at the protection of society against cybercrime, inter alia, by adopting appropriate legislation and fostering international co-operation;

Conscious of the profound changes brought about by the digitalisation, convergence and continuing globalisation of computer networks;

Concerned by the risk that computer networks and electronic information may also be used for committing criminal offences and that evidence relating to such offences may be stored and transferred by these networks;

Recognising the need for co-operation between States and private industry in combating cybercrime and the need to protect legitimate interests in the use and development of information technologies;

Believing that an effective fight against cybercrime requires increased, rapid and well-functioning international co-operation in criminal matters;

Convinced that the present Convention is necessary to deter action directed against the confidentiality, integrity and availability of computer systems, networks and computer data as well as the misuse of such systems, networks and data by providing for the criminalisation of such conduct, as described in this Convention, and the adoption of powers sufficient for effectively combating such criminal offences, by facilitating their detection, investigation and prosecution at both the domestic and international levels and by providing arrangements for fast and reliable international co-operation;

Mindful of the need to ensure a proper balance between the interests of law enforcement and respect for fundamental human rights as enshrined in the 1950 Council of Europe Convention for the Protection of Human Rights and Fundamental Freedoms, the 1966 United Nations International Covenant on Civil and Political Rights and other applicable international human rights treaties, which reaffirm the right of everyone to hold opinions without interference, as well as the right to freedom of expression, including the freedom to seek, receive, and impart information and ideas of all kinds, regardless of frontiers, and the rights concerning the respect for privacy;

Mindful also of the right to the protection of personal data, as conferred, for example, by the 1981 Council of Europe Convention for the Protection of Individuals with regard to Automatic Processing of Personal Data;

Considering the 1989 United Nations Convention on the Rights of the Child and the 1999 International Labour Organization Worst Forms of Child Labour Convention;

Taking into account the existing Council of Europe conventions on co-operation in the penal field, as well as similar treaties which exist between Council of Europe member States and other States, and stressing that the present Convention is intended to supplement those conventions in order to make criminal investigations and proceedings concerning criminal offences related to computer systems and data more effective and to enable the collection of evidence in electronic form of a criminal offence;

Welcoming recent developments which further advance international understanding and co-operation in combating cybercrime, including action taken by the United Nations, the OECD, the European Union and the G8;

Recalling Committee of Ministers Recommendations No. R (85) 10 concerning the practical application of the European Convention on Mutual Assistance in Criminal Matters in respect of letters rogatory for the interception of telecommunications, No. R (88) 2 on piracy in the field of copyright and neighbouring rights, No. R (87) 15 regulating the use of personal data in the police sector, No. R (95) 4 on the protection of personal data in the area of telecommunication services, with particular reference to telephone services, as well as No. R (89) 9 on computer-related crime providing guidelines for national legislatures concerning the definition of certain computer crimes and No. R (95) 13 concerning problems of criminal procedural law connected with information technology;

Having regard to Resolution No. 1 adopted by the European Ministers of Justice at their 21st Conference (Prague, 10 and 11 June 1997), which recommended that the Committee of Ministers support the work on cybercrime carried out by the European Committee on Crime Problems (CDPC) in order to bring domestic criminal law provisions closer to each other and enable the use of effective means of investigation into such offences, as well as to Resolution No. 3 adopted at the 23rd Conference of the European Ministers of Justice (London, 8 and 9 June 2000), which encouraged the negotiating parties to pursue their efforts with a view to finding appropriate solutions to enable the largest possible number of States to become parties to the Convention and acknowledged the need for a swift and efficient system of international co-operation, which duly takes into account the specific requirements of the fight against cybercrime;

Having also regard to the Action Plan adopted by the Heads of State and Government of the Council of Europe on the occasion of their Second Summit (Strasbourg, 10 and 11 October 1997), to seek common responses to the development of the new information technologies based on the standards and values of the Council of Europe;

Have agreed as follows

Chapter I

Use of terms

Article 1

Definitions

For the purposes of this Convention

a »computer system« means any device or a group of interconnected or related devices, one or more of which, pursuant to a program, performs automatic processing of data;

b “computer data” means any representation of facts, information or concepts in a form suitable for processing in a computer system, including a program suitable to cause a computer system to perform a function;

c “service provider” means

i any public or private entity that provides to users of its service the ability to communicate by means of a computer system, and

ii any other entity that processes or stores computer data on behalf of such communication service or users of such service;

d “traffic data” means any computer data relating to a communication by means of a computer system, generated by a computer system that formed a part in the chain of communication, indicating the communication’s origin, destination, route, time, date, size, duration, or type of underlying service.

Chapter II

Measures to be taken at the national level

Section 1

Substantive criminal law

Title 1

Offences against the confidentiality, integrity and availability of computer data and systems

Article 2

Illegal access

Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law, when committed intentionally, the access to the whole or any part of a computer system without right. A Party may require that the offence be committed by infringing security measures, with the intent of obtaining computer data or other dishonest intent, or in relation to a computer system that is connected to another computer system.

Article 3

Illegal interception

Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law, when committed intentionally, the interception without right, made by technical means, of non-public transmissions of computer data to, from or within a computer system, including electromagnetic emissions from a computer system carrying such computer data. A Party may require that the offence be committed with dishonest intent, or in relation to a computer system that is connected to another computer system.

Article 4

Data interference

1 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law, when committed intentionally, the damaging, deletion, deterioration, alteration or suppression of computer data without right.

2 A Party may reserve the right to require that the conduct described in paragraph 1 result in serious harm.

Article 5

System interference

Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law, when committed intentionally, the serious hindering without right of the functioning of a computer system by inputting, transmitting, damaging, deleting, deteriorating, altering or suppressing computer data.

Article 6

Misuse of devices

1 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law, when committed intentionally and without right

a the production, sale, procurement for use, import, distribution or otherwise making available of

i a device, including a computer program, designed or adapted primarily for the purpose of committing any of the offences established in accordance with the above Articles 2 through 5;

ii a computer password, access code, or similar data by which the whole or any part of a computer system is capable of being accessed,

with intent that it be used for the purpose of committing any of the offences established in Articles 2 through 5; and

b the possession of an item referred to in paragraphs a.i or ii above, with intent that it be used for the purpose of committing any of the offences established in Articles 2 through 5. A Party may require by law that a number of such items be possessed before criminal liability attaches.

2 This article shall not be interpreted as imposing criminal liability where the production, sale, procurement for use, import, distribution or otherwise making available or possession referred to in paragraph 1 of this article is not for the purpose of committing an offence established in accordance with Articles 2 through 5 of this Convention, such as for the authorised testing or protection of a computer system.

3 Each Party may reserve the right not to apply paragraph 1 of this article, provided that the reservation does not concern the sale, distribution or otherwise making available of the items referred to in paragraph 1 a.ii of this article.

Title 2

Computer-related offences

Article 7

Computer-related forgery

Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law, when committed intentionally and without right, the input, alteration, deletion, or suppression of computer data, resulting in inauthentic data with the intent that it be considered or acted upon for legal purposes as if it were authentic, regardless whether or not the data is directly readable and intelligible. A Party may require an intent to defraud, or similar dishonest intent, before criminal liability attaches.

Article 8

Computer-related fraud

Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law, when committed intentionally and without right, the causing of a loss of property to another person by

a any input, alteration, deletion or suppression of computer data;

b any interference with the functioning of a computer system,

with fraudulent or dishonest intent of procuring, without right, an economic benefit for oneself or for another person.

Title 3

Content-related offences

Article 9

Offences related to child pornography

1 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law, when committed intentionally and without right, the following conduct

a producing child pornography for the purpose of its distribution through a computer system;

b offering or making available child pornography through a computer system;

c distributing or transmitting child pornography through a computer system;

d procuring child pornography through a computer system for oneself or for another person;

e possessing child pornography in a computer system or on a computer-data storage medium.

2 For the purpose of paragraph 1 above, the term “child pornography” shall include pornographic material that visually depicts

a a minor engaged in sexually explicit conduct;

b a person appearing to be a minor engaged in sexually explicit conduct;

c realistic images representing a minor engaged in sexually explicit conduct.

3 For the purpose of paragraph 2 above, the term “minor” shall include all persons under 18 years of age. A Party may, however, require a lower age-limit, which shall be not less than 16 years.

4 Each Party may reserve the right not to apply, in whole or in part, paragraphs 1, sub-paragraphs d. and e, and 2, sub-paragraphs b. and c.

Title 4

Offences related to infringements of copyright and related rights

Article 10

Offences related to infringements of copyright and related rights

1 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law the infringement of copyright, as defined under the law of that Party, pursuant to the obligations it has undertaken under the Paris Act of 24 July 1971 revising the Bern Convention for the Protection of Literary and Artistic Works, the Agreement on Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights and the WIPO Copyright Treaty, with the exception of any moral rights conferred by such conventions, where such acts are committed wilfully, on a commercial scale and by means of a computer system.

2 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law the infringement of related rights, as defined under the law of that Party, pursuant to the obligations it has undertaken under the International Convention for the Protection of Performers, Producers of Phonograms and Broadcasting Organisations (Rome Convention), the Agreement on Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights and the WIPO Performances and Phonograms Treaty, with the exception of any moral rights conferred by such conventions, where such acts are committed wilfully, on a commercial scale and by means of a computer system.

3 A Party may reserve the right not to impose criminal liability under paragraphs 1 and 2 of this article in limited circumstances, provided that other effective remedies are available and that such reservation does not derogate from the Party’s international obligations set forth in the international instruments referred to in paragraphs 1 and 2 of this article.

Title 5

Ancillary liability and sanctions

Article 11

Attempt and aiding or abetting

1 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law, when committed intentionally, aiding or abetting the commission of any of the offences established in accordance with Articles 2 through 10 of the present Convention with intent that such offence be committed.

2 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law, when committed intentionally, an attempt to commit any of the offences established in accordance with Articles 3 through 5, 7, 8, and 9.1.a and c. of this Convention.

3 Each Party may reserve the right not to apply, in whole or in part, paragraph 2 of this article.

Article 12

Corporate liability

1 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to ensure that legal persons can be held liable for a criminal offence established in accordance with this Convention, committed for their benefit by any natural person, acting either individually or as part of an organ of the legal person, who has a leading position within it, based on

a a power of representation of the legal person;

b an authority to take decisions on behalf of the legal person;

c an authority to exercise control within the legal person.

2 In addition to the cases already provided for in paragraph 1 of this article, each Party shall take the measures necessary to ensure that a legal person can be held liable where the lack of supervision or control by a natural person referred to in paragraph 1 has made possible the commission of a criminal offence established in accordance with this Convention for the benefit of that legal person by a natural person acting under its authority.

3 Subject to the legal principles of the Party, the liability of a legal person may be criminal, civil or administrative.

4 Such liability shall be without prejudice to the criminal liability of the natural persons who have committed the offence.

Article 13

Sanctions and measures

1 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to ensure that the criminal offences established in accordance with Articles 2 through 11 are punishable by effective, proportionate and dissuasive sanctions, which include deprivation of liberty.

2 Each Party shall ensure that legal persons held liable in accordance with Article 12 shall be subject to effective, proportionate and dissuasive criminal or non-criminal sanctions or measures, including monetary sanctions.

Section 2

Procedural law

Title 1

Common provisions

Article 14

Scope of procedural provisions

1 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish the powers and procedures provided for in this section for the purpose of specific criminal investigations or proceedings.

2 Except as specifically provided otherwise in Article 21, each Party shall apply the powers and procedures referred to in paragraph 1 of this article to

a the criminal offences established in accordance with Articles 2 through 11 of this Convention;

b other criminal offences committed by means of a computer system; and

c the collection of evidence in electronic form of a criminal offence.

3 a Each Party may reserve the right to apply the measures referred to in Article 20 only to offences or categories of offences specified in the reservation, provided that the range of such offences or categories of offences is not more restricted than the range of offences to which it applies the measures referred to in Article 21. Each Party shall consider restricting such a reservation to enable the broadest application of the measure referred to in Article 20.

b Where a Party, due to limitations in its legislation in force at the time of the adoption of the present Convention, is not able to apply the measures referred to in Articles 20 and 21 to communications being transmitted within a computer system of a service provider, which system

i is being operated for the benefit of a closed group of users, and

ii does not employ public communications networks and is not connected with another computer system, whether public or private,

that Party may reserve the right not to apply these measures to such communications. Each Party shall consider restricting such a reservation to enable the broadest application of the measures referred to in Articles 20 and 21.

Article 15

Conditions and safeguards

1 Each Party shall ensure that the establishment, implementation and application of the powers and procedures provided for in this Section are subject to conditions and safeguards provided for under its domestic law, which shall provide for the adequate protection of human rights and liberties, including rights arising pursuant to obligations it has undertaken under the 1950 Council of Europe Convention for the Protection of Human Rights and Fundamental Freedoms, the 1966 United Nations International Covenant on Civil and Political Rights, and other applicable international human rights instruments, and which shall incorporate the principle of proportionality.

2 Such conditions and safeguards shall, as appropriate in view of the nature of the procedure or power concerned, inter alia, include judicial or other independent supervision, grounds justifying application, and limitation of the scope and the duration of such power or procedure.

3 To the extent that it is consistent with the public interest, in particular the sound administration of justice, each Party shall consider the impact of the powers and procedures in this section upon the rights, responsibilities and legitimate interests of third parties.

Title 2

Expedited preservation of stored computer data

Article 16

Expedited preservation of stored computer data

1 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to enable its competent authorities to order or similarly obtain the expeditious preservation of specified computer data, including traffic data, that has been stored by means of a computer system, in particular where there are grounds to believe that the computer data is particularly vulnerable to loss or modification.

2 Where a Party gives effect to paragraph 1 above by means of an order to a person to preserve specified stored computer data in the person’s possession or control, the Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to oblige that person to preserve and maintain the integrity of that computer data for a period of time as long as necessary, up to a maximum of ninety days, to enable the competent authorities to seek its disclosure. A Party may provide for such an order to be subsequently renewed.

3 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to oblige the custodian or other person who is to preserve the computer data to keep confidential the undertaking of such procedures for the period of time provided for by its domestic law.

4 The powers and procedures referred to in this article shall be subject to Articles 14 and 15.

Article 17

Expedited preservation and partial disclosure of traffic data

1 Each Party shall adopt, in respect of traffic data that is to be preserved under Article 16, such legislative and other measures as may be necessary to

a ensure that such expeditious preservation of traffic data is available regardless of whether one or more service providers were involved in the transmission of that communication; and

b ensure the expeditious disclosure to the Party’s competent authority, or a person designated by that authority, of a sufficient amount of traffic data to enable the Party to identify the service providers and the path through which the communication was transmitted.

2 The powers and procedures referred to in this article shall be subject to Articles 14 and 15.

Title 3

Production order

Article 18

Production order

1 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to empower its competent authorities to order

a a person in its territory to submit specified computer data in that person’s possession or control, which is stored in a computer system or a computer-data storage medium; and

b a service provider offering its services in the territory of the Party to submit subscriber information relating to such services in that service provider’s possession or control.

2 The powers and procedures referred to in this article shall be subject to Articles 14 and 15.

3 For the purpose of this article, the term “subscriber information” means any information contained in the form of computer data or any other form that is held by a service provider, relating to subscribers of its services other than traffic or content data and by which can be established

a the type of communication service used, the technical provisions taken thereto and the period of service;

b the subscriber’s identity, postal or geographic address, telephone and other access number, billing and payment information, available on the basis of the service agreement or arrangement;

c any other information on the site of the installation of communication equipment, available on the basis of the service agreement or arrangement.

Title 4

Search and seizure of stored computer data

Article 19

Search and seizure of stored computer data

1 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to empower its competent authorities to search or similarly access

a a computer system or part of it and computer data stored therein; and

b a computer-data storage medium in which computer data may be stored in its territory.

2 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to ensure that where its authorities search or similarly access a specific computer system or part of it, pursuant to paragraph 1.a, and have grounds to believe that the data sought is stored in another computer system or part of it in its territory, and such data is lawfully accessible from or available to the initial system, the authorities shall be able to expeditiously extend the search or similar accessing to the other system.

3 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to empower its competent authorities to seize or similarly secure computer data accessed according to paragraphs 1 or 2. These measures shall include the power to

a seize or similarly secure a computer system or part of it or a computer-data storage medium;

b make and retain a copy of those computer data;

c maintain the integrity of the relevant stored computer data;

d render inaccessible or remove those computer data in the accessed computer system.

4 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to empower its competent authorities to order any person who has knowledge about the functioning of the computer system or measures applied to protect the computer data therein to provide, as is reasonable, the necessary information, to enable the undertaking of the measures referred to in paragraphs 1 and 2.

5 The powers and procedures referred to in this article shall be subject to Articles 14 and 15.

Title 5

Real-time collection of computer data

Article 20

Real-time collection of traffic data

1 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to empower its competent authorities to

a collect or record through the application of technical means on the territory of that Party, and

b compel a service provider, within its existing technical capability

i to collect or record through the application of technical means on the territory of that Party; or

ii to co-operate and assist the competent authorities in the collection or recording of,

traffic data, in real-time, associated with specified communications in its territory transmitted by means of a computer system.

2 Where a Party, due to the established principles of its domestic legal system, cannot adopt the measures referred to in paragraph 1.a, it may instead adopt legislative and other measures as may be necessary to ensure the real-time collection or recording of traffic data associated with specified communications transmitted in its territory, through the application of technical means on that territory.

3 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to oblige a service provider to keep confidential the fact of the execution of any power provided for in this article and any information relating to it.

4 The powers and procedures referred to in this article shall be subject to Articles 14 and 15.

Article 21

Interception of content data

1 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary, in relation to a range of serious offences to be determined by domestic law, to empower its competent authorities to

a collect or record through the application of technical means on the territory of that Party, and

b compel a service provider, within its existing technical capability

i to collect or record through the application of technical means on the territory of that Party, or

ii to co-operate and assist the competent authorities in the collection or recording of,

content data, in real-time, of specified communications in its territory transmitted by means of a computer system.

2 Where a Party, due to the established principles of its domestic legal system, cannot adopt the measures referred to in paragraph 1.a, it may instead adopt legislative and other measures as may be necessary to ensure the real-time collection or recording of content data on specified communications in its territory through the application of technical means on that territory.

3 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to oblige a service provider to keep confidential the fact of the execution of any power provided for in this article and any information relating to it.

4 The powers and procedures referred to in this article shall be subject to Articles 14 and 15.

Section 3

Jurisdiction

Article 22

Jurisdiction

1 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish jurisdiction over any offence established in accordance with Articles 2 through 11 of this Convention, when the offence is committed

a in its territory; or

b on board a ship flying the flag of that Party; or

c on board an aircraft registered under the laws of that Party; or

d by one of its nationals, if the offence is punishable under criminal law where it was committed or if the offence is committed outside the territorial jurisdiction of any State.

2 Each Party may reserve the right not to apply or to apply only in specific cases or conditions the jurisdiction rules laid down in paragraphs 1.b through 1.d of this article or any part thereof.

3 Each Party shall adopt such measures as may be necessary to establish jurisdiction over the offences referred to in Article 24, paragraph 1, of this Convention, in cases where an alleged offender is present in its territory and it does not extradite him or her to another Party, solely on the basis of his or her nationality, after a request for extradition.

4 This Convention does not exclude any criminal jurisdiction exercised by a Party in accordance with its domestic law.

5 When more than one Party claims jurisdiction over an alleged offence established in accordance with this Convention, the Parties involved shall, where appropriate, consult with a view to determining the most appropriate jurisdiction for prosecution.

Chapter III

International co-operation

Section 1

General principles

Title 1

General principles relating to international co-operation

Article 23

General principles relating to international co-operation

The Parties shall co-operate with each other, in accordance with the provisions of this chapter, and through the application of relevant international instruments on international co-operation in criminal matters, arrangements agreed on the basis of uniform or reciprocal legislation, and domestic laws, to the widest extent possible for the purposes of investigations or proceedings concerning criminal offences related to computer systems and data, or for the collection of evidence in electronic form of a criminal offence.

Title 2

Principles relating to extradition

Article 24

Extradition

1 a This article applies to extradition between Parties for the criminal offences established in accordance with Articles 2 through 11 of this Convention, provided that they are punishable under the laws of both Parties concerned by deprivation of liberty for a maximum period of at least one year, or by a more severe penalty.

b Where a different minimum penalty is to be applied under an arrangement agreed on the basis of uniform or reciprocal legislation or an extradition treaty, including the European Convention on Extradition (ETS No. 24), applicable between two or more parties, the minimum penalty provided for under such arrangement or treaty shall apply.

2 The criminal offences described in paragraph 1 of this article shall be deemed to be included as extraditable offences in any extradition treaty existing between or among the Parties. The Parties undertake to include such offences as extraditable offences in any extradition treaty to be concluded between or among them.

3 If a Party that makes extradition conditional on the existence of a treaty receives a request for extradition from another Party with which it does not have an extradition treaty, it may consider this Convention as the legal basis for extradition with respect to any criminal offence referred to in paragraph 1 of this article.

4 Parties that do not make extradition conditional on the existence of a treaty shall recognise the criminal offences referred to in paragraph 1 of this article as extraditable offences between themselves.

5 Extradition shall be subject to the conditions provided for by the law of the requested Party or by applicable extradition treaties, including the grounds on which the requested Party may refuse extradition.

6 If extradition for a criminal offence referred to in paragraph 1 of this article is refused solely on the basis of the nationality of the person sought, or because the requested Party deems that it has jurisdiction over the offence, the requested Party shall submit the case at the request of the requesting Party to its competent authorities for the purpose of prosecution and shall report the final outcome to the requesting Party in due course. Those authorities shall take their decision and conduct their investigations and proceedings in the same manner as for any other offence of a comparable nature under the law of that Party.

7 a Each Party shall, at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession, communicate to the Secretary General of the Council of Europe the name and address of each authority responsible for making or receiving requests for extradition or provisional arrest in the absence of a treaty.

b The Secretary General of the Council of Europe shall set up and keep updated a register of authorities so designated by the Parties. Each Party shall ensure that the details held on the register are correct at all times.

Title 3

General principles relating to mutual assistance

Article 25

General principles relating to mutual assistance

1 The Parties shall afford one another mutual assistance to the widest extent possible for the purpose of investigations or proceedings concerning criminal offences related to computer systems and data, or for the collection of evidence in electronic form of a criminal offence.

2 Each Party shall also adopt such legislative and other measures as may be necessary to carry out the obligations set forth in Articles 27 through 35.

3 Each Party may, in urgent circumstances, make requests for mutual assistance or communications related thereto by expedited means of communication, including fax or e-mail, to the extent that such means provide appropriate levels of security and authentication (including the use of encryption, where necessary), with formal confirmation to follow, where required by the requested Party. The requested Party shall accept and respond to the request by any such expedited means of communication.

4 Except as otherwise specifically provided in articles in this chapter, mutual assistance shall be subject to the conditions provided for by the law of the requested Party or by applicable mutual assistance treaties, including the grounds on which the requested Party may refuse co-operation. The requested Party shall not exercise the right to refuse mutual assistance in relation to the offences referred to in Articles 2 through 11 solely on the ground that the request concerns an offence which it considers a fiscal offence.

5 Where, in accordance with the provisions of this chapter, the requested Party is permitted to make mutual assistance conditional upon the existence of dual criminality, that condition shall be deemed fulfilled, irrespective of whether its laws place the offence within the same category of offence or denominate the offence by the same terminology as the requesting Party, if the conduct underlying the offence for which assistance is sought is a criminal offence under its laws.

Article 26

Spontaneous information

1 A Party may, within the limits of its domestic law and without prior request, forward to another Party information obtained within the framework of its own investigations when it considers that the disclosure of such information might assist the receiving Party in initiating or carrying out investigations or proceedings concerning criminal offences established in accordance with this Convention or might lead to a request for co-operation by that Party under this chapter.

2 Prior to providing such information, the providing Party may request that it be kept confidential or only used subject to conditions. If the receiving Party cannot comply with such request, it shall notify the providing Party, which shall then determine whether the information should nevertheless be provided. If the receiving Party accepts the information subject to the conditions, it shall be bound by them.

Title 4

Procedures pertaining to mutual assistance requests in the absence of applicable international agreements

Article 27

Procedures pertaining to mutual assistance requests in the absence of applicable international agreements

1 Where there is no mutual assistance treaty or arrangement on the basis of uniform or reciprocal legislation in force between the requesting and requested Parties, the provisions of paragraphs 2 through 9 of this article shall apply. The provisions of this article shall not apply where such treaty, arrangement or legislation exists, unless the Parties concerned agree to apply any or all of the remainder of this article in lieu thereof.

2 a Each Party shall designate a central authority or authorities responsible for sending and answering requests for mutual assistance, the execution of such requests or their transmission to the authorities competent for their execution.

b The central authorities shall communicate directly with each other;

c Each Party shall, at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession, communicate to the Secretary General of the Council of Europe the names and addresses of the authorities designated in pursuance of this paragraph;

d The Secretary General of the Council of Europe shall set up and keep updated a register of central authorities designated by the Parties. Each Party shall ensure that the details held on the register are correct at all times.

3 Mutual assistance requests under this article shall be executed in accordance with the procedures specified by the requesting Party, except where incompatible with the law of the requested Party.

4 The requested Party may, in addition to the grounds for refusal established in Article 25, paragraph 4, refuse assistance if

a the request concerns an offence which the requested Party considers a political offence or an offence connected with a political offence, or

b it considers that execution of the request is likely to prejudice its sovereignty, security, ordre public or other essential interests.

5 The requested Party may postpone action on a request if such action would prejudice criminal investigations or proceedings conducted by its authorities.

6 Before refusing or postponing assistance, the requested Party shall, where appropriate after having consulted with the requesting Party, consider whether the request may be granted partially or subject to such conditions as it deems necessary.

7 The requested Party shall promptly inform the requesting Party of the outcome of the execution of a request for assistance. Reasons shall be given for any refusal or postponement of the request. The requested Party shall also inform the requesting Party of any reasons that render impossible the execution of the request or are likely to delay it significantly.

8 The requesting Party may request that the requested Party keep confidential the fact of any request made under this chapter as well as its subject, except to the extent necessary for its execution. If the requested Party cannot comply with the request for confidentiality, it shall promptly inform the requesting Party, which shall then determine whether the request should nevertheless be executed.

9 a In the event of urgency, requests for mutual assistance or communications related thereto may be sent directly by judicial authorities of the requesting Party to such authorities of the requested Party. In any such cases, a copy shall be sent at the same time to the central authority of the requested Party through the central authority of the requesting Party.

b Any request or communication under this paragraph may be made through the International Criminal Police Organisation (Interpol).

c Where a request is made pursuant to sub-paragraph a. of this article and the authority is not competent to deal with the request, it shall refer the request to the competent national authority and inform directly the requesting Party that it has done so.

d Requests or communications made under this paragraph that do not involve coercive action may be directly transmitted by the competent authorities of the requesting Party to the competent authorities of the requested Party.

e Each Party may, at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession, inform the Secretary General of the Council of Europe that, for reasons of efficiency, requests made under this paragraph are to be addressed to its central authority.

Article 28

Confidentiality and limitation on use

1 When there is no mutual assistance treaty or arrangement on the basis of uniform or reciprocal legislation in force between the requesting and the requested Parties, the provisions of this article shall apply. The provisions of this article shall not apply where such treaty, arrangement or legislation exists, unless the Parties concerned agree to apply any or all of the remainder of this article in lieu thereof.

2 The requested Party may make the supply of information or material in response to a request dependent on the condition that it is

a kept confidential where the request for mutual legal assistance could not be complied with in the absence of such condition, or

b not used for investigations or proceedings other than those stated in the request.

3 If the requesting Party cannot comply with a condition referred to in paragraph 2, it shall promptly inform the other Party, which shall then determine whether the information should nevertheless be provided. When the requesting Party accepts the condition, it shall be bound by it.

4 Any Party that supplies information or material subject to a condition referred to in paragraph 2 may require the other Party to explain, in relation to that condition, the use made of such information or material.

Section 2

Specific provisions

Title 1

Mutual assistance regarding provisional measures

Article 29

Expedited preservation of stored computer data

1 A Party may request another Party to order or otherwise obtain the expeditious preservation of data stored by means of a computer system, located within the territory of that other Party and in respect of which the requesting Party intends to submit a request for mutual assistance for the search or similar access, seizure or similar securing, or disclosure of the data.

2 A request for preservation made under paragraph 1 shall specify

a the authority seeking the preservation;

b the offence that is the subject of a criminal investigation or proceedings and a brief summary of the related facts;

c the stored computer data to be preserved and its relationship to the offence;

d any available information identifying the custodian of the stored computer data or the location of the computer system;

e the necessity of the preservation; and

f that the Party intends to submit a request for mutual assistance for the search or similar access, seizure or similar securing, or disclosure of the stored computer data.

3 Upon receiving the request from another Party, the requested Party shall take all appropriate measures to preserve expeditiously the specified data in accordance with its domestic law. For the purposes of responding to a request, dual criminality shall not be required as a condition to providing such preservation.

4 A Party that requires dual criminality as a condition for responding to a request for mutual assistance for the search or similar access, seizure or similar securing, or disclosure of stored data may, in respect of offences other than those established in accordance with Articles 2 through 11 of this Convention, reserve the right to refuse the request for preservation under this article in cases where it has reasons to believe that at the time of disclosure the condition of dual criminality cannot be fulfilled.

5 In addition, a request for preservation may only be refused if

a the request concerns an offence which the requested Party considers a political offence or an offence connected with a political offence, or

b the requested Party considers that execution of the request is likely to prejudice its sovereignty, security, ordre public or other essential interests.

6 Where the requested Party believes that preservation will not ensure the future availability of the data or will threaten the confidentiality of or otherwise prejudice the requesting Party’s investigation, it shall promptly so inform the requesting Party, which shall then determine whether the request should nevertheless be executed.

7 Any preservation effected in response to the request referred to in paragraph 1 shall be for a period not less than sixty days, in order to enable the requesting Party to submit a request for the search or similar access, seizure or similar securing, or disclosure of the data. Following the receipt of such a request, the data shall continue to be preserved pending a decision on that request.

Article 30

Expedited disclosure of preserved traffic data

1 Where, in the course of the execution of a request made pursuant to Article 29 to preserve traffic data concerning a specific communication, the requested Party discovers that a service provider in another State was involved in the transmission of the communication, the requested Party shall expeditiously disclose to the requesting Party a sufficient amount of traffic data to identify that service provider and the path through which the communication was transmitted.

2 Disclosure of traffic data under paragraph 1 may only be withheld if

a the request concerns an offence which the requested Party considers a political offence or an offence connected with a political offence; or

b the requested Party considers that execution of the request is likely to prejudice its sovereignty, security, ordre public or other essential interests.

Title 2

Mutual assistance regarding investigative powers

Article 31

Mutual assistance regarding accessing of stored computer data

1 A Party may request another Party to search or similarly access, seize or similarly secure, and disclose data stored by means of a computer system located within the territory of the requested Party, including data that has been preserved pursuant to Article 29.

2 The requested Party shall respond to the request through the application of international instruments, arrangements and laws referred to in Article 23, and in accordance with other relevant provisions of this chapter.

3 The request shall be responded to an expedited basis where

a there are grounds to believe that relevant data is particularly vulnerable to loss or modification; or

b the instruments, arrangements and laws referred to in paragraph 2 otherwise provide for expedited co-operation.

Article 32

Trans-border access to stored computer data with consent or where publicly available

A Party may, without the authorisation of another Party

a access publicly available (open source) stored computer data, regardless of where the data is located geographically; or

b access or receive, through a computer system in its territory, stored computer data located in another Party, if the Party obtains the lawful and voluntary consent of the person who has the lawful authority to disclose the data to the Party through that computer system.

Article 33

Mutual assistance in the real-time collection of traffic data

1 The Parties shall provide mutual assistance to each other in the real-time collection of traffic data associated with specified communications in their territory transmitted by means of a computer system. Subject to the provisions of paragraph 2, this assistance shall be governed by the conditions and procedures provided for under domestic law.

2 Each Party shall provide such assistance at least with respect to criminal offences for which real-time collection of traffic data would be available in a similar domestic case.

Article 34

Mutual assistance regarding the interception of content data

The Parties shall provide mutual assistance to each other in the real-time collection or recording of content data of specified communications transmitted by means of a computer system to the extent permitted under their applicable treaties and domestic laws.

Title 3

24/7 Network

Article 35

24/7 Network

1 Each Party shall designate a point of contact available on a twenty-four hour, seven-day-a-week basis, in order to ensure the provision of immediate assistance for the purpose of investigations or proceedings concerning criminal offences related to computer systems and data, or for the collection of evidence in electronic form of a criminal offence. Such assistance shall include facilitating, or, if permitted by its domestic law and practice, directly carrying out the following measures

a the provision of technical advice;

b the preservation of data pursuant to Articles 29 and 30;

c the collection of evidence, the provision of legal information, and locating of suspects.

2 a A Party’s point of contact shall have the capacity to carry out communications with the point of contact of another Party on an expedited basis.

b If the point of contact designated by a Party is not part of that Party’s authority or authorities responsible for international mutual assistance or extradition, the point of contact shall ensure that it is able to co-ordinate with such authority or authorities on an expedited basis.

3 Each Party shall ensure that trained and equipped personnel are available, in order to facilitate the operation of the network.

Chapter IV

Final provisions

Article 36

Signature and entry into force

1 This Convention shall be open for signature by the member States of the Council of Europe and by non-member States which have participated in its elaboration.

2 This Convention is subject to ratification, acceptance or approval. Instruments of ratification, acceptance or approval shall be deposited with the Secretary General of the Council of Europe.

3 This Convention shall enter into force on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date on which five States, including at least three member States of the Council of Europe, have expressed their consent to be bound by the Convention in accordance with the provisions of paragraphs 1 and 2.

4 In respect of any signatory State which subsequently expresses its consent to be bound by it, the Convention shall enter into force on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of the expression of its consent to be bound by the Convention in accordance with the provisions of paragraphs 1 and 2.

Article 37

Accession to the Convention

1 After the entry into force of this Convention, the Committee of Ministers of the Council of Europe, after consulting with and obtaining the unanimous consent of the Contracting States to the Convention, may invite any State which is not a member of the Council and which has not participated in its elaboration to accede to this Convention. The decision shall be taken by the majority provided for in Article 20.d. of the Statute of the Council of Europe and by the unanimous vote of the representatives of the Contracting States entitled to sit on the Committee of Ministers.

2 In respect of any State acceding to the Convention under paragraph 1 above, the Convention shall enter into force on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of deposit of the instrument of accession with the Secretary General of the Council of Europe.

Article 38

Territorial application

1 Any State may, at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession, specify the territory or territories to which this Convention shall apply.

2 Any State may, at any later date, by a declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, extend the application of this Convention to any other territory specified in the declaration. In respect of such territory the Convention shall enter into force on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of receipt of the declaration by the Secretary General.

3 Any declaration made under the two preceding paragraphs may, in respect of any territory specified in such declaration, be withdrawn by a notification addressed to the Secretary General of the Council of Europe. The withdrawal shall become effective on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of receipt of such notification by the Secretary General.

Article 39

Effects of the Convention

1 The purpose of the present Convention is to supplement applicable multilateral or bilateral treaties or arrangements as between the Parties, including the provisions of

– the European Convention on Extradition, opened for signature in Paris, on 13 December 1957 (ETS No. 24);

– the European Convention on Mutual Assistance in Criminal Matters, opened for signature in Strasbourg, on 20 April 1959 (ETS No. 30);

– the Additional Protocol to the European Convention on Mutual Assistance in Criminal Matters, opened for signature in Strasbourg, on 17 March 1978 (ETS No. 99).

2 If two or more Parties have already concluded an agreement or treaty on the matters dealt with in this Convention or have otherwise established their relations on such matters, or should they in future do so, they shall also be entitled to apply that agreement or treaty or to regulate those relations accordingly. However, where Parties establish their relations in respect of the matters dealt with in the present Convention other than as regulated therein, they shall do so in a manner that is not inconsistent with the Convention’s objectives and principles.

3 Nothing in this Convention shall affect other rights, restrictions, obligations and responsibilities of a Party.

Article 40

Declarations

By a written notification addressed to the Secretary General of the Council of Europe, any State may, at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession, declare that it avails itself of the possibility of requiring additional elements as provided for under Articles 2, 3, 6 paragraph 1.b, 7, 9 paragraph 3, and 27, paragraph 9.e.

Article 41

Federal clause

1 A federal State may reserve the right to assume obligations under Chapter II of this Convention consistent with its fundamental principles governing the relationship between its central government and constituent States or other similar territorial entities provided that it is still able to co-operate under Chapter III.

2 When making a reservation under paragraph 1, a federal State may not apply the terms of such reservation to exclude or substantially diminish its obligations to provide for measures set forth in Chapter II. Overall, it shall provide for a broad and effective law enforcement capability with respect to those measures.

3 With regard to the provisions of this Convention, the application of which comes under the jurisdiction of constituent States or other similar territorial entities, that are not obliged by the constitutional system of the federation to take legislative measures, the federal government shall inform the competent authorities of such States of the said provisions with its favourable opinion, encouraging them to take appropriate action to give them effect.

Article 42

Reservations

By a written notification addressed to the Secretary General of the Council of Europe, any State may, at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession, declare that it avails itself of the reservation(s) provided for in Article 4, paragraph 2, Article 6, paragraph 3, Article 9, paragraph 4, Article 10, paragraph 3, Article 11, paragraph 3, Article 14, paragraph 3, Article 22, paragraph 2, Article 29, paragraph 4, and Article 41, paragraph 1. No other reservation may be made.

Article 43

Status and withdrawal of reservations

1 A Party that has made a reservation in accordance with Article 42 may wholly or partially withdraw it by means of a notification addressed to the Secretary General of the Council of Europe. Such withdrawal shall take effect on the date of receipt of such notification by the Secretary General. If the notification states that the withdrawal of a reservation is to take effect on a date specified therein, and such date is later than the date on which the notification is received by the Secretary General, the withdrawal shall take effect on such a later date.

2 A Party that has made a reservation as referred to in Article 42 shall withdraw such reservation, in whole or in part, as soon as circumstances so permit.

3 The Secretary General of the Council of Europe may periodically enquire with Parties that have made one or more reservations as referred to in Article 42 as to the prospects for withdrawing such reservation(s).

Article 44

Amendments

1 Amendments to this Convention may be proposed by any Party, and shall be communicated by the Secretary General of the Council of Europe to the member States of the Council of Europe, to the non-member States which have participated in the elaboration of this Convention as well as to any State which has acceded to, or has been invited to accede to, this Convention in accordance with the provisions of Article 37.

2 Any amendment proposed by a Party shall be communicated to the European Committee on Crime Problems (CDPC), which shall submit to the Committee of Ministers its opinion on that proposed amendment.

3 The Committee of Ministers shall consider the proposed amendment and the opinion submitted by the CDPC and, following consultation with the non-member States Parties to this Convention, may adopt the amendment.

4 The text of any amendment adopted by the Committee of Ministers in accordance with paragraph 3 of this article shall be forwarded to the Parties for acceptance.

5 Any amendment adopted in accordance with paragraph 3 of this article shall come into force on the thirtieth day after all Parties have informed the Secretary General of their acceptance thereof.

Article 45

Settlement of disputes

1 The European Committee on Crime Problems (CDPC) shall be kept informed regarding the interpretation and application of this Convention.

2 In case of a dispute between Parties as to the interpretation or application of this Convention, they shall seek a settlement of the dispute through negotiation or any other peaceful means of their choice, including submission of the dispute to the CDPC, to an arbitral tribunal whose decisions shall be binding upon the Parties, or to the International Court of Justice, as agreed upon by the Parties concerned.

Article 46

Consultations of the Parties

1 The Parties shall, as appropriate, consult periodically with a view to facilitating

a the effective use and implementation of this Convention, including the identification of any problems thereof, as well as the effects of any declaration or reservation made under this Convention;

b the exchange of information on significant legal, policy or technological developments pertaining to cybercrime and the collection of evidence in electronic form;

c consideration of possible supplementation or amendment of the Convention.

2 The European Committee on Crime Problems (CDPC) shall be kept periodically informed regarding the result of consultations referred to in paragraph 1.

3 The CDPC shall, as appropriate, facilitate the consultations referred to in paragraph 1 and take the measures necessary to assist the Parties in their efforts to supplement or amend the Convention. At the latest three years after the present Convention enters into force, the European Committee on Crime Problems (CDPC) shall, in co-operation with the Parties, conduct a review of all of the Convention’s provisions and, if necessary, recommend any appropriate amendments.

4 Except where assumed by the Council of Europe, expenses incurred in carrying out the provisions of paragraph 1 shall be borne by the Parties in the manner to be determined by them.

5 The Parties shall be assisted by the Secretariat of the Council of Europe in carrying out their functions pursuant to this article.

Article 47

Denunciation

1 Any Party may, at any time, denounce this Convention by means of a notification addressed to the Secretary General of the Council of Europe.

2 Such denunciation shall become effective on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of receipt of the notification by the Secretary General.

Article 48

Notification

The Secretary General of the Council of Europe shall notify the member States of the Council of Europe, the non-member States which have participated in the elaboration of this Convention as well as any State which has acceded to, or has been invited to accede to, this Convention of

a any signature;

b the deposit of any instrument of ratification, acceptance, approval or accession;

c any date of entry into force of this Convention in accordance with Articles 36 and 37;

d any declaration made under Article 40 or reservation made in accordance with Article 42;

e any other act, notification or communication relating to this Convention.

In witness whereof the undersigned, being duly authorised thereto, have signed this Convention.

Done at Budapest, this 23rd day of November 2001, in English and in French, both texts being equally authentic, in a single copy which shall be deposited in the archives of the Council of Europe. The Secretary General of the Council of Europe shall transmit certified copies to each member State of the Council of Europe, to the non-member States which have participated in the elaboration of this Convention, and to any State invited to accede to it.

+

+

+

Konventionen trådte i medfør af artikel 36, stk. 3, i kraft den 1. juli 2004.

Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos Europarådets generalsekretær den 21. juni 2005, hvorefter konventionen i medfør af artikel 36, stk. 4, trådte i kraft for Danmark den 1. oktober 2005.

Danmark har i forbindelse med ratifikationen afgivet erklæring om, at konventionen indtil videre ikke finder anvendelse på Færøerne og i Grønland.

Danmark har endvidere afgivet følgende erklæringer

I henhold til artikel 9, stk. 4, erklæres det, at det strafbare område efter artikel 9 ikke omfatter besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende har givet sit samtykke til besiddelsen, jf. artikel 9, stk. 1.e.

I henhold til artikel 9, stk. 4, erklæres det, at det strafbare område efter artikel 9 ikke omfatter visuelle gengivelser af en person, der fremtræder som en mindreårig, og som deltager i klart seksuelle handlinger, jf. artikel 9, stk. 2.b.

I henhold til artikel 14, stk. 3.a, erklæres det, at Danmark kun vil anvende artikel 20 om aflytning af trafikdata i det omfang, der i medfør af artikel 21 er en forpligtelse til at kunne foretage aflytning af indholdsdata, idet der er tale om efterforskning af alvorlige forbrydelser, således som disse er defineret i national lovgivning.

Oplysning om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos Europarådet på adressen

http://conventions.coe.int.

Udenrigsministeriet, den 15. marts 2007

Per Stig Møller

Kapitel I

Anvendelse af definitioner

Kapitel II

Foranstaltninger på nationalt plan

Del 1

Materiel strafferet

Afsnit 1

Forbrydelser mod fortrolighed, integritet og tilgængelighed af elektroniske data og edb-systemer

Kapitel III

Internationalt samarbejde

Del 1

Generelle principper

Afsnit 1

Generelle principper for internationalt samarbejde

Kapitel IV

Afsluttende bestemmelser

Bekendtgørelse af konvention af 23. november 2001

om IT-kriminalitet

__________

Efter indhentelse af Folketingets samtykke, jf. lov nr. 352 af 19. maj 2004, Lovtidende A, har Danmark i henhold til kongelig resolution af 20. april 2005 ratificeret den i Strasbourg den 23. november 2001 vedtagne konvention om IT-kriminalitet.

Konventionen har følgende ordlyd

KONVENTION OM IT-KRIMINALITET

Præambel

Europarådets medlemsstater og de andre stater, der undertegner denne konvention,

finder, at Europarådets mål er at opnå større ensartethed mellem dets medlemmer,

anerkender værdien af at fremme samarbejde med de andre stater, der undertegner denne konvention,

er overbevist om behovet for som et prioriteret anliggende at føre en fælles kriminalpolitik med henblik på beskyttelse af samfundet mod IT-kriminalitet, herunder ved vedtagelse af passende lovgivning og fremme af internationalt samarbejde,

er bevidst om de dybtgående forandringer, der er fremkommet ved digitalisering, konvergens og fortsat globalisering af edb-netværk,

er betænkelige ved risikoen for, at edb-netværk og elektroniske oplysninger også kan anvendes til at begå strafbare handlinger, og at bevismateriale vedrørende sådanne strafbare handlinger kan lagres og overføres ved hjælp af disse netværk,

anerkender behovet for samarbejde mellem staterne og det private erhvervsliv om bekæmpelse af IT-kriminalitet samt behovet for at beskytte lovlige interesser i brug og udvikling af IT,

mener, at en effektiv bekæmpelse af IT-kriminalitet kræver et øget, hurtigt og velfungerende internationalt samarbejde i straffesager,

er overbevist om, at denne konvention er nødvendig for at hindre handlinger rettet mod fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af edb-systemer og -netværk og elektroniske data samt misbrug af sådanne systemer, netværk og data ved at sikre, at sådanne handlinger gøres strafbare som beskrevet i konventionen, og ved vedtagelse af beføjelser, der er tilstrækkelige til effektivt at bekæmpe sådanne strafbare handlinger ved at lette opdagelse, efterforskning og retsforfølgning af sådanne strafbare handlinger både på nationalt og internationalt plan og ved at tilvejebringe ordninger for hurtigt og pålideligt internationalt samarbejde,

er opmærksomme på behovet for at sikre den rette balance mellem hensynet til retshåndhævelsen og respekten for de grundlæggende menneskerettigheder, som de er nedfældet i Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder fra 1950, FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 samt andre gældende internationale menneskerettighedstraktater, der bekræfter alle menneskers ret til at have en mening uden indblanding, ytringsfrihed, herunder retten til frit at søge, modtage og give oplysninger og ideer af enhver art uanset grænser, samt ret til privatlivets fred,

ligeledes er opmærksomme på beskyttelsen af personlige oplysninger som hjemlet f.eks. i Europarådets konvention om beskyttelse af individet i forbindelse med automatisk behandling af personlige data fra 1981,

tager FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989 samt ILO's konvention om forbud mod og afskaffelse af de værste former for børnearbejde fra 1999 i betragtning,

tager hensyn til de eksisterende europæiske konventioner om samarbejde på det strafferetlige område samt lignende traktater mellem Europarådets medlemsstater og andre stater, og som understreger, at denne konvention har til formål at supplere de øvrige konventioner for at effektivisere efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger relateret til edb-systemer og elektroniske data samt muliggøre indsamling af elektronisk bevismateriale vedrørende en strafbar handling,

værdsætter den seneste udvikling, som yderligere fremmer international forståelse for og samarbejde om bekæmpelse af IT-kriminalitet, herunder initiativer i De Forenede Nationer, OECD, Den Europæiske Union samt G8-landene,

erindrer om rekommandation nr. R (85) 10 vedrørende den praktiske anvendelse af den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager med hensyn til retsanmodninger om aflytning af telekommunikation, rekommandation nr. R (88) 2 om ulovlig kopiering på det ophavsretlige område og lignende områder, rekommandation Nr. R (87) 15, der regulerer brugen af personlige oplysninger på politiområdet, rekommandation nr. R (95) 4 om beskyttelse af personlige oplysninger indenfor telekommunikationsområdet med særlig henvisning til teletjenester samt rekommandation nr. R (89) 9 om edb-relateret kriminalitet, der giver retningslinjer til de nationale lovgivende forsamlinger vedrørende definitionen af visse edb-forbrydelser, og rekommandation nr. R (95) 13 vedrørende problemer i strafferetsplejelovgivningen med hensyn til IT,

erindrer om, at resolution nr. 1 vedtaget af de europæiske justitsministre på deres 21. konference (Prag, 10. og 11. juni 1997) anbefalede Ministerkomiteen at støtte det arbejde vedrørende IT-kriminalitet, der udføres af Europarådets Styringskomite for Strafferet (CDPC) for at tilpasse nationale strafferetlige bestemmelser og muliggøre anvendelsen af effektive efterforskningsmidler vedrørende sådanne strafbare handlinger, samt at resolution nr. 3 vedtaget af de europæiske justitsministre på deres 23. konference (London, 8. og 9. juni 2000) opfordrede de forhandlende parter til at fortsætte deres bestræbelser på at finde egnede løsninger, der ville sætte det størst mulige antal stater i stand til at undertegne denne konvention, og anerkendte behovet for et hurtigt og effektivt system for internationalt samarbejde, der tager behørigt hensyn til de særlige krav til bekæmpelse af IT-kriminalitet,

endvidere erindrer om handlingsplanen, der blev vedtaget af de europæiske stats- og regeringschefer på deres andet topmøde (Strasbourg, den 10. og 11. oktober 1997), om at søge fælles reaktioner på udviklingen af den nye informationsteknologi på basis af Europarådets standarder og værdier,

har indgået følgende aftale

Engelsk tekst