Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 18. december 1997 til den europæiske konvention om overførelse af domfældte af 21. marts 1983
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Artikel 1. Almindelige bestemmelser
1. De ord og udtryk, der anvendes i denne protokol, har den i konventionen anvendte betydning.
2. Konventionens bestemmelser gælder i det omfang, de er forenelige med bestemmelserne i denne protokol.
Artikel 2. Personer, der er flygtet fra domslandet
1. Hvis en statsborger fra en kontraherende stat, som er blevet idømt en retsfølge i en anden kontraherende stat som led i en retskraftig dom, søger at unddrage sig fuldbyrdelse eller fortsat fuldbyrdelse af retsfølgen i domslandet ved at flygte til den førstnævnte stat, inden den pågældende har udstået retsfølgen, kan domslandet anmode den anden kontraherende stat om at overtage fuldbyrdelsen af retsfølgen.
2. På domslandets anmodning kan fuldbyrdelseslandet, før de dokumenter, der skal vedlægges anmodningen, ankommer, eller før der er truffet afgørelse om anmodningen, anholde den dømte person eller træffe enhver anden foranstaltning for at sikre, at den pågældende forbliver på dets område, indtil der er truffet afgørelse om anmodningen. Anmodninger om midlertidige foranstaltninger skal omfatte de i konventionens artikel 4, stk. 3, nævnte oplysninger. Den dømte persons strafferetlige stilling må ikke forværres som følge af, at den pågældende har været varetægtsfængslet i medfør af dette stykke.
3. Overførelse af fuldbyrdelse af retsfølgen kan ikke betinges af, at den dømte person samtykker heri.
Artikel 3. Dømte personer, som skal udvises eller udsendes
1. Efter anmodning fra domslandet kan fuldbyrdelseslandet under iagttagelse af bestemmelserne i denne artikel indgå på overførelse af en dømt person uden den pågældendes samtykke, når den idømte retsfølge eller en administrativ afgørelse i tilknytning hertil medfører udvisning eller udsendelse eller en anden foranstaltning med den virkning, at den dømte person ikke længere må forblive i domslandet, når den pågældende løslades fra fængslet.
2. Fuldbyrdelseslandet må ikke give samtykke med henblik på stk. 1 uden forinden at have inddraget den dømte persons mening.
3. Med henblik på anvendelse af denne artikel skal domslandet forsyne fuldbyrdelseslandet med
a) en erklæring, som redegør for den dømte persons indstilling til den påtænkte overførelse, og
b) en kopi af beslutningen om udvisning eller udsendelse eller anden beslutning, som medfører, at den dømte person ikke længere må forblive i domslandet, når den pågældende løslades fra fængslet.
4. Over for en person, der overføres efter bestemmelserne i denne artikel, kan der ikke indledes retsforfølgning, afsiges straffedom eller iværksættes tilbageholdelse med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller beslutning om sikkerhedsforanstaltning for nogen anden forud for overførelsen begået forbrydelse end den, for hvilken retsfølgen, der skal fuldbyrdes, blev idømt, eller i øvrigt foretages nogen indskrænkning i den pågældendes personlige frihed, undtagen i følgende tilfælde
a) når domslandet tillader det: anmodningen om tilladelse skal ledsages af alle relevante dokumenter og af en udskrift af enhver forklaring, som den dømte person har afgivet; tilladelse skal gives, når den forbrydelse, anmodningen angår, i sig selv ville begrunde forpligtelse til udlevering efter domslandets lovgivning, eller når udlevering kun ville være udelukket på grund af straffens længde;
b) når den dømte person efter at have haft mulighed for at forlade fuldbyrdelseslandet ikke har gjort dette inden for 45 dage efter sin endelige løsladelse, eller når den pågældende er vendt tilbage til fuldbyrdelseslandet efter at have forladt det.
5. Uanset bestemmelserne i stk. 4 kan fuldbyrdelseslandet træffe enhver foranstaltning, som efter dets lovgivning er nødvendig for at afbryde forældelse, herunder retsforfølgning uanset tiltaltes fravær.
6. Enhver kontraherende stat kan ved en erklæring til Europarådets generalsekretær tilkendegive, at den ikke vil overtage fuldbyrdelse af retsfølger efter den i denne artikel beskrevne fremgangsmåde.
Artikel 4. Undertegnelse og ikrafttræden
1. Denne protokol er åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater samt de andre stater, som har undertegnet konventionen. Den kan ratificeres, accepteres eller godkendes. En signatarstat kan kun ratificere, acceptere eller godkende denne protokol, hvis den tidligere eller samtidig har ratificeret, accepteret eller godkendt konventionen. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.
2. Denne protokol træder i kraft den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter deponeringen af det tredje ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.
3. For en signatarstat, som senere deponerer sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument, træder protokollen i kraft den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter deponeringsdatoen.
Artikel 5. Tiltrædelse
1. Enhver ikke-medlemsstat, som har tiltrådt konventionen, kan tiltræde protokollen, efter at den er trådt i kraft.
2. For en tiltrædende stat træder protokollen i kraft den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for deponering af tiltrædelsesinstrumentet.
Artikel 6. Territorial anvendelse
1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller deponering af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument nærmere angive, på hvilket eller hvilke områder denne protokol skal finde anvendelse.
2. Enhver kontraherende stat kan på et senere tidspunkt, gennem en erklæring til Europarådets generalsekretær, udstrække anvendelsen af denne protokol til ethvert andet område angivet i erklæringen. For et sådant område træder protokollen i kraft den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dag, hvor generalsekretæren modtog erklæringen.
3. Enhver erklæring afgivet i overensstemmelse med de to foregående stykker kan for så vidt angår områder angivet i erklæringen tilbagekaldes gennem en underretning til generalsekretæren. Tilbagekaldelsen får virkning den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dag, hvor generalsekretæren modtog underretningen.
Artikel 7. Tidsmæssig anvendelse
Denne protokol skal finde anvendelse på fuldbyrdelse af retsfølger pålagt såvel før som efter dens ikrafttræden.
Artikel 8. Opsigelse
1. Enhver kontraherende stat kan til enhver tid opsige denne protokol gennem en underretning til Europarådets generalsekretær.
2. En opsigelse får virkning fra den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dag, hvor generalsekretæren modtog underretningen.
3. Denne protokol skal imidlertid fortsat anvendes på fuldbyrdelsen af retsfølger for personer, som er blevet overført i overensstemmelse med både konventionens og protokollens bestemmelser før den dag, hvor opsigelsen får virkning.
4. Opsigelse af konventionen medfører automatisk opsigelse af denne protokol.
Artikel 9. Underretninger
Europarådets generalsekretær skal underrette Europarådets medlemsstater, signatarstater, kontraherende stater samt enhver anden stat, som er blevet tilbudt at tiltræde konventionen, om
a) enhver undertegnelse;
b) enhver deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter;
c) enhver ikrafttrædelsesdag for denne protokol i overensstemmelse med artikel 4 eller 5;
d) enhver anden handling, erklæring, underretning eller meddelelse med tilknytning til denne protokol.
Til bekræftelse heraf har undertegnede befuldmægtigede undertegnet denne protokol.
Udfærdiget i Strasbourg den 18. december 1997 på engelsk og fransk, idet begge tekster har samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres hos Europarådet. Europarådets generalsekretær fremsender bekræftede genparter heraf til Europarådets medlemsstater, til konventionens øvrige signatarstater og til enhver stat, der er blevet opfordret til at tiltræde konventionen.
Engelsk tekst
Additional Protocol to the European Convention on the Transfer of Sentenced Persons
( Strasbourg, 18.XII.1997)
Preamble
The member States of the Council of Europe, and the other States signatory to this Protocol,
Desirous of facilitating the application of the Convention on the Transfer of Sentenced Persons opened for signature at Strasbourg on 21 March 1983 (hereinafter referred to as »the Convention«) and, in particular, pursuing its acknowledged aims of furthering the ends of justice and the social rehabilitation of sentenced persons;
Aware that many States cannot extradite their own nationals;
Considering it desirable to supplement the Convention in certain respects,
Have agreed as follows
Article 1 – General provisions
1 The words and expressions used in this Protocol shall be interpreted within the meaning of the Convention.
2 The provisions of the Convention shall apply to the extent that they are compatible with the provisions of this Protocol.
Article 2 – Persons having fled from the sentencing State
1 Where a national of a Party who is the subject of a sentence imposed in the territory of another Party as a part of a final judgment, seeks to avoid the execution or further execution of the sentence in the sentencing State by fleeing to the territory of the former Party before having served the sentence, the sentencing State may request the other Party to take over the execution of the sentence.
2 At the request of the sentencing State, the administering State may, prior to the arrival of the documents supporting the request, or prior to the decision on that request, arrest the sentenced person, or take any other measure to ensure that the sentenced person remains in its territory, pending a decision on the request. Requests for provisional measures shall include the information mentioned in paragraph 3 of Article 4 of the Convention. The penal position of the sentenced person shall not be aggravated as a result of any period spent in custody by reason of this paragraph.
3 The consent of the sentenced person shall not be required to the transfer of the execution of the sentence.
Article 3 – Sentenced persons subject to an expulsion or deportation order
1 Upon being requested by the sentencing State, the administering State may, subject to the provisions of this Article, agree to the transfer of a sentenced person without the consent of that person, where the sentence passed on the latter, or an administrative decision consequential to that sentence, includes an expulsion or deportation order or any other measure as the result of which that person will no longer be allowed to remain in the territory of the sentencing State once he or she is released from prison.
2 The administering State shall not give its agreement for the purposes of paragraph 1 before having taken into consideration the opinion of the sentenced person.
3 For the purposes of the application of this Article, the sentencing State shall furnish the administering State with
a a declaration containing the opinion of the sentenced person as to his or her proposed transfer, and
b a copy of the expulsion or deportation order or any other order having the effect that the sentenced person will no longer be allowed to remain in the territory of the sentencing State once he or she is released from prison.
4 Any person transferred under the provisions of this Article shall not be proceeded against, sentenced or detained with a view to the carrying out of a sentence or detention order, for any offence committed prior to his or her transfer other than that for which the sentence to be enforced was imposed, nor shall he or she for any other reason be restricted in his or her personal freedom, except in the following cases
a when the sentencing State so authorises: a request for authorisation shall be submitted, accompanied by all relevant documents and a legal record of any statement made by the convicted person; authorisation shall be given when the offence for which it is requested would itself be subject to extradition under the law of the sentencing State or when extradition would be excluded only by reason of the amount of punishment;
b when the sentenced person, having had an opportunity to leave the territory of the administering State, has not done so within 45 days of his or her final discharge, or if he or she has returned to that territory after leaving it.
5 Notwithstanding the provisions of paragraph 4, the administering State may take any measures necessary under its law, including proceedings in absentia, to prevent any legal effects of lapse of time.
6 Any contracting State may, by way of a declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, indicate that it will not take over the execution of sentences under the circumstances described in this Article.
Article 4 – Signature and entry into force
1 This Protocol shall be open for signature by the member States of the Council of Europe and the other States signatory to the Convention. It shall be subject to ratification, acceptance or approval. A Signatory may not ratify, accept or approve this Protocol unless it has previously or simultaneously ratified, accepted or approved the Convention. Instruments of ratification, acceptance or approval shall be deposited with the Secretary General of the Council of Europe.
2 This Protocol shall enter into force on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the deposit of the third instrument of ratification, acceptance or approval.
3 In respect of any signatory State which subsequently deposits its instrument of ratification, acceptance or approval, the Protocol shall enter into force on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of deposit.
Article 5 – Accession
1 Any non-member State which has acceded to the Convention may accede to this Protocol after it has entered into force.
2 In respect of any acceding State, the Protocol shall enter into force on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of the deposit of the instrument of accession.
Article 6 – Territorial application
1 Any State may at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession, specify the territory or territories to which this Protocol shall apply.
2 Any Contracting State may, at any later date, by declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, extend the application of this Protocol to any other territory specified in the declaration. In respect of such territory the Protocol shall enter into force on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of receipt of such declaration by the Secretary General.
3 Any declaration made under the two preceding paragraphs may, in respect of any territory specified in such declaration, be withdrawn by a notification addressed to the Secretary General. The withdrawal shall become effective on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of receipt of such notification by the Secretary General.
Article 7 – Temporal application
This Protocol shall be applicable to the enforcement of sentences imposed either before or after its entry into force.
Article 8 – Denunciation
1 Any Contracting State may at any time denounce this Protocol by means of a notification addressed to the Secretary General of the Council of Europe.
2 Such denunciation shall become effective on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of receipt of the notification by the Secretary General.
3 This Protocol shall, however, continue to apply to the enforcement of sentences of persons who have been transferred in conformity with the provisions of both the Convention and this Protocol before the date on which such denunciation takes effect.
4 Denunciation of the Convention automatically entails denunciation of this Protocol.
Article 9 – Notifications
The Secretary General of the Council of Europe shall notify the member States of the Council of Europe, any Signatory, any Party and any other State which has been invited to accede to the Convention of
a any signature;
b the deposit of any instrument of ratification, acceptance, approval or accession;
c any date of entry into force of this Protocol in accordance with Articles 4 or 5;
d any other act, declaration, notification or communication relating to this Protocol.
In witness whereof the undersigned, being duly authorised thereto, have signed this Protocol.
Done at Strasbourg, this eighteenth day of December 1997, in English and in French, both texts being equally authentic, in a single copy which shall be deposited in the archives of the Council of Europe. The Secretary General of the Council of Europe shall transmit certified copies to each member State of the Council of Europe, to the other States signatory to the Convention and to any State invited to accede to the Convention.
Tillægsprotokollen trådte i medfør af artikel 4, stk. 2, i kraft den 1. juni 2000.
Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos Europarådets generalsekretær den 10. september 2001, hvorefter tillægsprotokollen i medfør af artikel 4, stk. 3, trådte i kraft for Danmark den 1. januar 2002.
I medfør af artikel 6, stk. 1, har Danmark afgivet en erklæring om, at tillægsprotokollen indtil videre ikke finder anvendelse på Færøerne og Grønland.
Oplysning om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos Europarådet på adressen
http://conventions.coe.int.
Udenrigsministeriet, den 7. december 2006
Per Stig Møller
Bekendtgørelse
af
tillægsprotokol af 18. december 1997 til den europæiske
konvention om overførelse af domfældte af 21. marts 1983
__________
Efter indhentelse af Folketingets samtykke, jf. lov nr. 280 af 25. april 2001, har Danmark i henhold til kgl. resolution af 3. juli 2001 ratificeret den i Strasbourg den 18. december 1997 vedtagne tillægsprotokol til den europæiske konvention af 21. marts 1983 om overførelse af domfældte, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 30 af 14. maj 1987, Lovtidende C.
Tillægsprotokollen har følgende ordlyd
Oversættelse
Tillægsprotokol til den europæiske konvention om overførelse af domfældte
(Strasbourg, 18. december 1997)
Præambel
Europarådets medlemsstater og andre stater, som undertegner denne protokol,
ønsker at lette anvendelsen af konventionen om overførelse af domfældte, der blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg den 21. marts 1983 (i det følgende betegnet »konventionen«), og især at forfølge sit anerkendte mål om at øge retfærdigheden og dømte personers resocialisering;
er klar over, at mange stater ikke kan udlevere deres egne statsborgere;
anser det for ønskeligt at udvide konventionen i visse henseender,
er blevet enige om følgende
Engelsk tekst