Bekendtgørelse om aftalememorandum med Armenien af 9. november 2004, Azerbajdjan af 8. december 2004, Georgien af 12. november 2004 og Kirgizistan af 9. marts 2005 vedrørende klimasamarbejde
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om aftalememorandum med Armenien
af 9. november 2004, Azerbajdjan af 8. december 2004,
Georgien af 12. november 2004 og Kirgizistan af 9. marts 2005
vedrørende klimasamarbejde
Danmark har undertegnet fire samarbejdsaftaler på klimaområdet.
Aftalerne åbner mulighed for fælles klimaprojekter, hvor landene får ny teknologi, der begrænser udledningen af drivhusgasser, mens Danmark til gengæld kan godskrive CO2-reduktionen i sit nationale klimaregnskab. Projekterne bidrager dermed til, at Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser om at reducere udledninger af drivhusgasser til atmosfæren.
Aftalerne benytter sig af mulighederne i FN’s Kyoto-protokol af 11. december 1997 for at gennemføre fælles projekter - de såkaldte Joint Implementation/Clean Development Mechanism-projekter, jf. protokollens art. 6 og 12.
Aftalen med Armenien blev indgået i henhold til art. 7 og er ved noteveksling af 17. december 2004 og 17. marts 2005 trådt i kraft den 17. marts 2005.
Aftalen med Azerbajdjan blev indgået i henhold til art. 7 og er ved noteveksling af 3. januar 2005 og 3. marts 2005 trådt i kraft den 3. marts 2005.
Aftalen med Georgien blev indgået i henhold til art. 7 og er ved noteveksling af 22. marts 2005 og 12. april 2006 trådt i kraft den 12. april 2006.
Aftalen med Kirgizistan blev indgået i henhold til art. 7 og er ved noteveksling af 26. maj 2005 og 9. januar 2006 trådt i kraft den 9. januar 2006.
Aftalerne kan fås ved henvendelse til Udenrigsministeriet.
Udenrigsministeriet, den 29. september 2006
Per Stig Møller