Bekendtgørelse af overenskomst af 20. februar 2006 mellem Danmark/Grønland og Norge om afgrænsning af kontinentalsoklen og fiskerizonerne i området mellem Grønland og Svalbard

Artikel 1

Inden for 200 sømil regnet fra de basislinjer, hvorfra hver parts søterritorium måles, er grænselinjen mellem parternes dele af kontinentalsoklen i området mellem Grønland og Svalbard, som tillige udgør grænselinjen mellem den eksklusive økonomiske zone ved Grønland og fiskevernsonen ved Svalbard, beregnet ud fra midtlinjen mellem de relevante kyststrækninger på Grønland og Svalbard samt på grundlag af parternes forhandlinger og er fastsat som rette linjer mellem følgende punkter i den rækkefølge, som er angivet nedenfor

Punkt 1

83° 43’ 05,93” N 7° 59’ 18,30” E

Punkt 2

83° 33’ 23,74” N 7° 37’ 47,16” E

Punkt 3

82° 20’ 55,05” N 5° 51’ 21,39” E

Punkt 4

82° 01’ 10,72” N 4° 34’ 05,01” E

Punkt 5

81° 17’ 01,34” N 2° 12’ 21,55” E

Punkt 6

79° 52’ 55,98” N 1° 38’ 14,63” W

Punkt 7

79° 13’ 57,24” N 2° 21’ 19,13” W

Punkt 8

79° 05’ 23,99” N 2° 32’ 16,13” W

Punkt 9

78° 20’ 00,00” N 3° 20’ 37,95” W

Punkt 10

77° 36’ 36,88” N 3° 12’ 52,76” W

Punkt 11

77° 11’ 00,20” N 2° 54’ 56,32” W

Punkt 12

76° 54’ 50,42” N 2° 47’ 22,98” W

Alle rette linjer er geodætiske linjer.

De ovenfor nævnte punkter er defineret i geografisk bredde og længde i henhold til World Geodetic System 1984 (WGS84).

Grænselinjen og ovennævnte punkter er til illustration indtegnet på den kortskitse, som er vedlagt denne overenskomst.

Artikel 1

200 sømilip iluani tunngaviusumik killeqarfinniit, taakkunaninngaanniit illuatungeriit tamarmik imaatigut oqartussaaffigisai uuttortarneqartartut, killeqarfittut titarneraat una illuatungeriinnit nunavissuup immap naqqaniittup oqartussaaffigisaasa akornat Kalaallit Nunaata Svalbard-illu akornanni sumiiffimmi, taannalu aamma Kalaallit Nunaata eqqaani oqartussaaffigisap aamma Svalbard-ip eqqaani aalisarsinnaanermut oqartussaaffigisap akornanni aningaasarsiornikkut oqartussaaffigisamut killeqarfiuvoq, naatsorsorneqarsimalluni Kalaallit Nunaata attuumassuteqartumik sineriaata Svalbard-illu akornani qeqqatigut titarneq aallaavigalugu kiisalu illuatungeriit isumaqatiginninniarnerat tunngavigalugu aalajangersarneqarsimallunilu immikkoortut tulliuttut ataani taaneqarsimasut tulleriinnerisa akornanni titarnertut eqqortutut

Immikkoortoq 1

83° 43’ 05,93” N 7° 59’ 18,30” E

Immikkoortoq 2

83° 33’ 23,74” N 7° 37’ 47,16” E

Immikkoortoq 3

82° 20’ 55,05” N 5° 51’ 21,39” E

Immikkoortoq 4

82° 01’ 10,72” N 4° 34’ 05,01” E

Immikkoortoq 5

81° 17’ 01,34” N 2° 12’ 21,55” E

Immikkoortoq 6

79° 52’ 55,98” N 1° 38’ 14,63” W

Immikkoortoq 7

79° 13’ 57,24” N 2° 21’ 19,13” W

Immikkoortoq 8

79° 05’ 23,99” N 2° 32’ 16,13” W

Immikkoortoq 9

78° 20’ 00,00” N 3° 20’ 37,95” W

Immikkoortoq 10

77° 36’ 36,88” N 3° 12’ 52,76” W

Immikkoortoq 11

77° 11’ 00,20” N 2° 54’ 56,32” W

Immikkoortoq 12

76° 54’ 50,42” N 2° 47’ 22,98” W

Titarnerit narlusuut tamarmik nunami uuttortaanermi titarnerupput.

Immikkoortut qulaani taaneqartut nassuiarneqarsimapput World Geodetic System 1984-imeersoq (WGS84) naapertorlugu nunap uuttortarneqarnerani allorniusatut sanimukaartutut ammukartutullu.

Killeqarfittut titarneq immikkoortullu qulaani taaneqartut titartaganngortinniarlugit nunap assingatut titartakkamut ikkussuullugit titartarneqarsimapput isumaqatigiissummut matumunnga ilanngunneqarsimasumut.

Artikel 2

Dersom der konstateres en mineralforekomst i eller på den ene parts kontinentalsokkel, og den anden part er af den opfattelse, at forekomsten strækker sig ind på dennes kontinentalsokkel, kan den sidstnævnte part ved fremlæggelse af det materiale, hvorpå opfattelsen støttes, gøre dette gældende over for den førstnævnte part.

Dersom en sådan opfattelse gøres gældende, skal parterne indlede drøftelser om forekomstens udstrækning og muligheden for udnyttelse. Under disse drøftelser skal den part, som har taget initiativ til dem, underbygge sin opfattelse med bevisligheder hidrørende fra geofysiske data og geologiske data, herunder boredata, når sådanne måtte foreligge, og begge parter skal gøre sig størst mulige bestræbelser for at sikre, at alle relevante informationer stilles til rådighed for disse drøftelser. Dersom det ved drøftelserne konstateres, at forekomsten strækker sig over begge parters kontinentalsokkel, samt at forekomsten på den ene parts kontinentalsokkel helt eller delvis vil kunne udnyttes fra den anden parts kontinentalsokkel, eller at udnyttelsen af forekomsten på den ene parts kontinentalsokkel ville påvirke mulighederne for udnyttelse af forekomsten på den anden parts kontinentalsokkel, skal der på begæring af en af parterne træffes aftale om udnyttelsen af forekomsten, herunder om hvorledes en sådan forekomst kan udnyttes mest effektivt, og om hvordan udbyttet skal fordeles.

Parterne skal gøre deres yderste for at løse enhver uenighed så hurtigt som muligt. Såfremt parterne ikke når til enighed, skal de i fællesskab overveje alle foreliggende muligheder for at bringe den fastlåste situation til ophør, herunder ved at indhente udtalelser fra uafhængige eksperter.

Artikel 2

Paasineqassagaluarpat nunavissuarmi immap naqqaniittumik aatsitassaqartoq illuatungerisap oqartussaaffigisaani aappaaniluunniit, iluatungiusorlu ima isumaqarpat, aatsitassaqassuseq pineqartup nunavissuarmi immap naqqani oqartussaaffigisaanut siaruarsimasoq, illuatungiusup taaneqartup kingulliup paasissutissanik saqqummiussinermigut taakkunuuna taamannak paasinnissimaneq tapersersorneqarluni, illuatungiusumut taaneqartumut siullermut tamanna atortussanngortissinnaavaa.

Taamatullu paasinninneq atortussaanngortinneqassappat, illuatungeriinnik oqaloqatigiittoqassalissaq aatsitassaqassutsip siaruarsimanera iluaqutigineqarsinnaaneranilu periarfissat pillugit. Taamatut oqaloqatiginninnerni illuatungiusup taamaasiornissamut suliniuteqartuusup, paasinninnini tunngavilersussavaa uppernarsaatinik nunap pileriartorsimaneratigut nunallu sananeqaataatigut paasissutissanik, taakkununnga ilanngullugit qillerinernit paasissutissanik tamakkuninnga peqartoqarpat saqqummiussaqarnikkut, illuatungeriillu marluullutik sapinngisamik annertunerpaanik iliuuseqarniassapput qularnaarniarlugit, paasissutissat attuumassuteqartut tamarmik taamatut oqaloqatigiinnernut atugassanngorlugit saqqummiunneqarnersut. Oqaloqatigiinnerni paasineqassagaluarpat, aatsitassaqarfik nunavissuup immap naqqani illuatungiusut marluullutik oqartussaaffigisaannut siuaruarsimasuusoq, kiisalu aatsitassaqarfik illuatungiusup nunavissuup immap naqqani oqartussaaffigisaanniittoq illuatungiusup nunavissuup immap naqqani oqartussaaffigisaaniit tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit iluaqutiginiarneqarsinnaasoq, imaluunniit aatsitassaqarfik illuatungiusup immap naqqani oqartussaaffigisaaniittup iluaqutiginiarneqarsinnaanerani illuatungiusup immap naqqani oqartussaaffigisaa sunnerneqarsinnaasoq, illuatungeriinnit qinnuteqartoqarneratigut isumaqatigiissutigineqassaaq, pingaartumik periuseq pillugu taamatut aatsitassaqarfik qanoq pimoorussaanerpaamik iluaqutigineqarsinnaanersoq pillugu aammalu taamaasiornermiit iluanaarutit qanoq iliorluni aviffigeqatigineqarsinnaanersut pillugit.

Illuatungeriit sapinngissamik annertunerpaamik iliuuseqarniassapput saqitsaannerusinnaasut suulluunniit sukkanerpaamik aaqqiiviginiarlugit. Illuatungeriilli isumaqatigiissinnaanngippata, ataatsimoorlutik periarfissaasinnaasut tamaasa eqqarsaatersuuteqarfigissavaat ingerlariaqqissinnaajunnaarneq aaqqiiviginiarlugu, tassunga ilanngullugu immikkut ilisimasalinnit arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunik oqaaseqaatinik pissarsiniarlutik.

Artikel 3

Denne overenskomst er uden præjudice for hver af parternes holdning med hensyn til spørgsmål, som ikke reguleres af denne overenskomst, herunder spørgsmål om deres udøvelse af suveræne rettigheder eller jurisdiktion over havet, havbunden og dens undergrund.

Artikel 3

Isumaqatigiissut manna illuatungeriit tamat isummernerinut inatsisiliornikkut sunniuteqartussaanngilaq apeqqutinut, isumaqatigiissummit matuminnga aqutsivigineqanngitsunut tunngatillugu, taakkununnga ilanngullugit namminersortuunermik illersuinermut, imaanut, immap naqqanut imavissuullu naqqanut namminersortuunermi piginnaatitaaffinnut imaluuniit inatsisiliornikkut oqartussaaffigisanut.

Artikel 4

Denne overenskomst træder i kraft, når parterne skriftligt har meddelt hinanden, at de hertil nødvendige procedurer er afsluttet.

Udfærdiget i København den 20. februar 2006 i to eksemplarer på dansk, grønlandsk og norsk, således at de tre tekster har samme gyldighed.

FOR KONGERIGET

DANMARKS REGERING/

KUNNGEQARFIK

DANMARKIP

NAALAKKERSUISUI

SINNERLUGIT

Per Stig Møller

Grønlandsk tekst

Kunngeqarfik Danmarkip naalakkersuisuisa Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut peqatigalugit illuatungaanilu Kunngeqarfik Norgep naalakkersuisuisa akornanni Kalaallit Nunaata Svalbard-illu akornanni nunavissuup immap naqqaniittup aamma aalisarsinnaanermut oqartussaaffigisap killeqarfilerneqarnissaanut isumaqatigiissutissatut

Kunngeqarfik Danmarkip naalakkersuisuisa Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut peqatigalugit illuatungaanilu Kunngeqarfik Norgep naalakkersuisuisa

Danmarkip/Kalaallit Nunaata Norge-llu akornanni pitsaasumik sanilereeqatigiinnerup aalajangiusimaneqarnissaanik nukittorsarneqarnissaanillu kissaateqarneq aallaavigalugu, aamma

nunavissuup immap naqqaniittup 200 sømilinik avasinnerusumut killeqarfilerneqarnissaa uterfiginiarlugu nunavissuup immap naqqaniittup killiffiisa isuisa aalajangersarneqarneranut atatillugu

tulliuttut isumaqatigiissutigisimavaat

Artikel 4

Isumaqatigiissut manna atortuulissaaq, illuatungeriit allakkatigut imminnut nalunaarfigisimalerpata, tamatumunnga tunngatillugu pisariaqartinneqartunik periusissat naammassineqarsimasut.

Sulineqarpoq Københavnimi februaarip 20-anni 2006 naqitat marlungorlugit danskisut, kalaallisut aamma norskisut, taamaasillutik oqaasertat pingasuusut assigiimmik atuuffeqarlutik.

FOR GRØNLANDS LANDSSTYRE/

KALAALLIT NUNAANNI

NAALAKKERSUISUT

SINNERLUGIT

Inuuteq Holm Olsen

Norsk tekst

Overenskomst mellom Kongeriket Danmarks regjering sammen med Grønlands landsstyre på den ene side og Kongeriket Norges regjering på den annen side om avgrensning av kontinentalsokkelen og fiskerisonene i området mellom Grønland og Svalbard

Kongeriket Danmarks regjering sammen med Grønlands landsstyre på den ene side og Kongeriket Norges regjering på den annen side

ut fra ønsket om å fastholde og styrke det gode naboforhold mellom Danmark/Grønland og Norge, og

som vil komme tilbake til avgrensningen av kontinentalsokkelen utenfor 200 nautiske mil i forbindelse med fastsettelsen av kontinentalsokkelens yttergrenser,

er blitt enige om følgende

Artikkel 1

Innenfor 200 nautiske mil regnet fra de grunnlinjer, hvorfra hver av partenes sjøterritorium måles, er grenselinjen mellom partenes deler av kontinentalsokkelen i området mellom Grønland og Svalbard, som også utgjør grenselinjen mellom den eksklusive økonomiske sone ved Grønland og fiskevernsonen ved Svalbard, beregnet ut fra midtlinjen mellom relevante kyststrekninger på Grønland og Svalbard samt på grunnlag av partenes forhandlinger og fastsatt som rette linjer mellom følgende punkter, i den rekkefølge som er angitt nedenfor

Punkt 1

83° 43’ 05,93” N 7° 59’ 18,30” E

Punkt 2

83° 33’ 23,74” N 7° 37’ 47,16” E

Punkt 3

82° 20’ 55,05” N 5° 51’ 21,39” E

Punkt 4

82° 01’ 10,72” N 4° 34’ 05,01” E

Punkt 5

81° 17’ 01,34” N 2° 12’ 21,55” E

Punkt 6

79° 52’ 55,98” N 1° 38’ 14,63” W

Punkt 7

79° 13’ 57,24” N 2° 21’ 19,13” W

Punkt 8

79° 05’ 23,99” N 2° 32’ 16,13” W

Punkt 9

78° 20’ 00,00” N 3° 20’ 37,95” W

Punkt 10

77° 36’ 36,88” N 3° 12’ 52,76” W

Punkt 11

77° 11’ 00,20” N 2° 54’ 56,32” W

Punkt 12

76° 54’ 50,42” N 2° 47’ 22,98” W

Alle rette linjer er geodetiske linjer.

De ovenfor nevnte punkter er definert i geografisk bredde og lengde i henhold til World Geodetic System 1984 (WGS84).

Grenselinjen og ovennevnte punkter er til illustrasjon inntegnet på den kartskisse som er vedlagt denne overenskomst.

Artikkel 2

Dersom det konstateres en mineralforekomst i eller på den ene parts kontinentalsokkel, og den annen part er av den oppfatning at forekomsten strekker seg inn på dennes kontinentalsokkel, kan den sistnevnte part ved fremleggelse av det materiale oppfatningen støttes på, gjøre dette gjeldende overfor førstnevnte part.

Dersom en slik oppfattelse gjøres gjeldende, skal partene innlede drøftelser om forekomstens utstrekning og muligheten for utnyttelse. Under disse drøftelser skal den part som har tatt initiativet til disse, underbygge sin oppfatning med dokumentasjon av geofysiske data og geologiske data, herunder borredata når slike måtte foreligge, og begge parter skal gjøre seg størst mulige bestrebelser for å sikre at all relevant informasjon stilles til rådighet for disse drøftelser. Dersom det ved drøftelsene konstateres at forekomsten strekker seg over begge parters kontinentalsokkel, samt at forekomsten på den ene parts kontinentalsokkel helt eller delvis vil kunne utnyttes fra den annen parts kontinentalsokkel, eller at utnyttelsen av forekomsten på den ene parts kontinentalsokkel ville påvirke mulighetene for utnyttelse av forekomsten på den annen parts kontinentalsokkel, skal det på begjæring av en av partene treffes avtale om utnyttelsen av forekomsten, herunder om hvordan en slik forekomst kan utnyttes mest effektivt, og om hvordan utbyttet skal fordeles.

Partene skal gjøre sitt ytterste for å løse enhver uenighet så raskt som mulig. Hvis partene ikke blir enige, skal de i fellesskap overveie alle foreliggende muligheter for å bringe den fastlåste situasjon til opphør, herunder ved å innhente uttalelser fra uavhengige eksperter.

Artikkel 3

Denne overenskomst vil ikke prejudisere de respektive parters holdning med hensyn til spørsmål som ikke reguleres av denne overenskomst, herunder spørsmål om deres utøvelse av suverene rettigheter eller jurisdiksjon over havet, havbunnen og dens undergrunn.

Artikkel 4

Denne overenskomst trer i kraft, når partene skriftlig har meddelt hverandre at de nødvendige prosedyrer er gjennomført.

Utferdiget i København den 20. februar 2006 i to eksemplarer på dansk, grønlandsk og norsk, slik at de tre tekster har samme gyldighet.

FOR KONGERIGET

NORGES REGERING/

KUNNGEQARFIK NORGEP

NAALAKKERSUISUI

SINNERLUGIT

Jonas Gahr Støre

Overenskomsten er i medfør af artikel 4 trådt i kraft den 2. juni 2006.

Udenrigsministeriet, den 29. september 2006

Per Stig Møller

Bekendtgørelse af overenskomst af 20. februar 2006

mellem Danmark/Grønland og Norge

om afgrænsning af kontinentalsoklen og

fiskerizonerne i området mellem Grønland og Svalbard

___________

Efter indhentelse af Folketingets samtykke den 2. juni 2006 har Danmark samme dag godkendt overenskomsten af 20. februar 2006 mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Grønlands landsstyre på den ene side og Kongeriget Norges regering på den anden side om afgrænsning af kontinentalsoklen og fiskerizonerne i området mellem Grønland og Svalbard.

Overenskomsten har følgende ordlyd

Overenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering sammen med Grønlands landsstyre på den ene side og Kongeriget Norges regering på den anden side om afgrænsning af kontinentalsoklen og fiskerizonerne i området mellem Grønland og Svalbard

Kongeriget Danmarks regering sammen med Grønlands landsstyre på den ene side og Kongeriget Norges regering på den anden side er

ud fra ønsket om at fastholde og styrke det gode naboforhold mellem Danmark/Grønland og Norge, og

som vil vende tilbage til afgrænsningen af kontinentalsoklen uden for 200 sømil i forbindelse med fastlæggelsen af kontinentalsoklens ydergrænser,

blevet enige om følgende

FOR KONGERIGET

Grønlandsk tekst

Norsk tekst