Legislator Case Law & Legislation
L20060001064 DK

Bekendtgørelse om overenskomst af 28. december 2005 med Indonesien om konsolidering af gæld

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse (international) 2006 10 Valid

Bekendtgørelse om overenskomst af 28. december 2005

med Indonesien om konsolidering af gæld

Den 28. december 2005 undertegnedes i Jakarta en overenskomst mellem Indonesien og Danmark om konsolidering af Indonesiens gæld til den danske stat. Overenskomsten er i overensstemmelse med retningslinjerne i den multilaterale aftale for omlægning af Indonesiens gæld, hvorom der opnåedes enighed under de multilaterale forhandlinger i Paris den 10. maj 2005.

Aftalen vedrører betalinger for perioden 1. januar til 31. december 2005 dels på tre statslån, dels på garanterede eksportkreditter, som tidligere er blevet omlagt under de tre bilaterale aftaler af henholdsvis 15. februar 1999, 23. februar 2001 og 5. februar 2003.

På statslånene omlægges afdrag på 10,85 mio. kr. og på eksportkreditterne omlægges afdrag, som i dansk mønt udgør ca. 44 mio. kr., til betaling i 7 lige store rater, der skal erlægges i perioden 1. december 2006 til 1. december 2009.

Statslånene er rentefri. For eksportkreditterne fastsættes renten for kreditter i USD 0,5% p.a. over 6-måneders LIBOR (London Interbank Offered Rate) og for kreditter i EURO 0,5% p.a. over 6-måneders EURIBOR (Interbankraten for EURO i Bruxelles).

Udenrigsministeriet, den 2. marts 2006

Per Stig Møller

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →