DK
Bekendtgørelse af europæisk strafferetskonvention om korruption af 27. januar 1999
Table of Provisions (95)
Statutory Text (95 Articles)
Artikel 1
Definitioner
Artikel 1
Definitioner
I denne konvention
a. anvendes ”tjenestemand” i den betydning, som ”offentlig ansat”, ”øvrighedsperson”, ”borgmester”, ”minister” eller ”dommer” har i national ret i den stat, hvor den pågældende person udøver sin tjeneste, og således som dette udtryk anvendes i denne stats strafferet;
b. omfatter udtrykket ”dommer” som nævnt i litra a ovenfor anklagere og personer, der udøver domsmyndighed;
c. skal en stat ved strafforfølgning, der omfatter en tjenestemand fra en anden stat, kun anvende definitionen på en tjenestemand såfremt denne definition er forenelig med statens nationale ret;
d. betyder ”juridisk person” enhver enhed, der har denne status i henhold til den nationale lovgivning, der finder anvendelse, dog ikke stater og andre offentlige organer under udøvelse af offentligretlige beføjelser samt offentligretlige internationale organisationer;
Artikel 2
Aktiv bestikkelse af nationale tjenestemænd
Artikel 2
Aktiv bestikkelse af nationale tjenestemænd
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret, at en person med forsæt, direkte eller gennem tredjemand, lover, tilbyder eller giver en national tjenestemand en utilbørlig fordel, uanset dennes art, enten til tjenestemanden selv eller til tredjemand, for at få tjenestemanden til at foretage eller undlade at foretage en handling i forbindelse med udøvelsen af tjenesten.
KAPITEL III
OVERVÅGNING AF GENNEMFØRELSEN
KAPITEL II
FORANSTALTNINGER, DER TRÆFFES PÅ NATIONALT PLAN
KAPITEL IV
INTERNATIONALT SAMARBEJDE
KAPITEL I
ANVENDELSE AF TERMER
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 3
Passiv bestikkelse af nationale tjenestemænd
Artikel 3
Passiv bestikkelse af nationale tjenestemænd
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret, at en national tjenestemand med forsæt, direkte eller gennem tredjemand, anmoder om eller modtager en utilbørlig fordel, uanset dennes art, enten til tjenestemanden selv eller tredjemand, eller tager imod et tilbud eller løfte om en sådan fordel, for at foretage eller undlade at foretage en handling i forbindelse med udøvelsen af tjenesten.
Artikel 4
Bestikkelse af medlemmer af nationale, offentlige forsamlinger
Artikel 4
Bestikkelse af medlemmer af nationale, offentlige forsamlinger
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel 2 og 3, når handlingen omfatter en person, der er medlem af en national, offentlig forsamling med lovgivende eller administrativ myndighed.
Artikel 5
Bestikkelse af udenlandske tjenestemænd
Artikel 5
Bestikkelse af udenlandske tjenestemænd
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel 2 og 3, når handlingen omfatter en tjenestemand i en anden stat.
Artikel 6
Bestikkelse af medlemmer af udenlandske, offentlige forsamlinger
Artikel 6
Bestikkelse af medlemmer af udenlandske, offentlige forsamlinger
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel 2 og 3, når handlingen omfatter en person, der er medlem af en offentlig forsamling med lovgivende eller administrativ myndighed i en anden stat.
Artikel 7
Aktiv bestikkelse i den private sektor
Artikel 7
Aktiv bestikkelse i den private sektor
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret, at en person som led i sine forretningsmæssige aktiviteter med forsæt, direkte eller gennem tredjemand, lover, tilbyder eller giver en utilbørlig fordel, uanset dennes art, til en person, der i en hvilken som helst egenskab leder eller arbejder for en virksomhed i den private sektor, enten til den pågældende selv eller til tredjemand, for at denne person i strid med sine pligter skal foretage eller undlade at foretage en handling.
Artikel 8
Passiv bestikkelse i den privates sektor
Artikel 8
Passiv bestikkelse i den privates sektor
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret, at en person, der i en hvilken som helst egenskab leder eller arbejder for en virksomhed i den private sektor, som led i sine forretningsmæssige aktiviteter med forsæt, direkte eller gennem tredjemand, anmoder om eller modtager en utilbørlig fordel, uanset dennes art, enten til den pågældende selv eller til tredjemand, eller tager imod et tilbud eller løfte om en sådan fordel, for i strid med sine pligter at foretage eller undlade at foretage en handling.
Artikel 9
Bestikkelse af tjenestemænd i internationale organisationer
Artikel 9
Bestikkelse af tjenestemænd i internationale organisationer
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel 2 og 3, når handlingen omfatter en tjenestemand eller anden kontraktansat i henhold til vedtægten for en offentlig international eller overnational organisation eller organ, som den pågældende part er medlem af, og en person, uanset om den pågældende er stillet til rådighed for vedkommende organisation eller organ, når den pågældende udøver hverv svarende til de hverv, der udøves af den nævnte tjenestemand eller repræsentant.
Artikel 10
Bestikkelse af medlemmer af internationale parlamentariske forsamlinger
Artikel 10
Bestikkelse af medlemmer af internationale parlamentariske forsamlinger
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel 4, når handlingen omfatter en person, der er medlem af en parlamentarisk forsamling i en national eller overnational organisation, som den pågældende part er medlem af.
Artikel 11
Bestikkelse af dommere og tjenestemænd ved internationale domstole
Artikel 11
Bestikkelse af dommere og tjenestemænd ved internationale domstole
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel 2 og 3, når handlingen omfatter en person, der udøver domsmyndighed eller er tjenestemand ved en international domstol, hvis kompetence er anerkendt af den pågældende part.
Artikel 12
Handel med indflydelse
Artikel 12
Handel med indflydelse
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret, at en person med forsæt, direkte eller gennem tredjemand, lover, giver eller tilbyder en utilbørlig fordel, uanset dennes art, til en person, der hævder eller bekræfter at være i stand til at udøve upassende indflydelse på beslutninger, der træffes af en af de i artikel 2, 4-6 og 9-11 nævnte personer, enten til den pågældende selv eller til tredjemand, som modydelse for, at den pågældende udøver den upassende indflydelse, samt at en sådan person anmoder om eller modtager en utilbørlig fordel, uanset dennes art, eller tager imod et tilbud eller løfte om en sådan fordel som modydelse for at udøve den upassende indflydelse, uanset om indflydelsen udøves, og om den formodede indflydelse fører til det tilsigtede resultat.
Artikel 13
Hvidvaskning af udbyttet fra bestikkelse
Artikel 13
Hvidvaskning af udbyttet fra bestikkelse
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold (ETS nr. 141), artikel 6, stk. 1 og 2, under de deri nævnte betingelser, når førforbrydelsen består i en strafbar handling i henhold til artikel 2-12 i denne konvention, i det omfang vedkommende part ikke har taget forbehold eller afgivet erklæring over disse handlinger eller ikke anser sådanne handlinger for alvorlige i forbindelse med deres lovgivning om hvidvaskning af penge.
Artikel 14
Regnskabsmæssige lovovertrædelser
Artikel 14
Regnskabsmæssige lovovertrædelser
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at der i henhold til national ret kan pålægges strafferetlige eller andre sanktioner, når en person med forsæt foretager eller undlader at foretage følgende handlinger for at begå, skjule eller dække over de i artikel 2-12 nævnte handlinger, i det omfang vedkommende part ikke har taget forbehold eller afgivet erklæring
a) at udarbejde eller anvende en faktura eller et andet regnskabsmæssigt dokument eller fortegnelse med falske eller ufuldstændige oplysninger;
b) ulovligt at undlade at registrere en betaling.
Artikel 15
Meddelagtighed
Artikel 15
Meddelagtighed
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er en strafbar handling i henhold til national ret at hjælpe eller tilskynde til udførelsen af en strafbar handling i henhold til denne konvention.
Artikel 16
Immunitet
Artikel 16
Immunitet
Bestemmelserne i denne konvention berører ikke bestemmelser i traktater, protokoller eller statutter eller gennemførelsesbestemmelser, der knytter sig hertil, vedrørende ophævelse af immunitet.
Artikel 17
Straffemyndighed
Artikel 17
Straffemyndighed
1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at den har straffemyndighed med hensyn til de strafbare handlinger i henhold til artikel 2-14 i denne konvention i tilfælde, hvor
a) lovovertrædelsen helt eller delvis er begået på dens område;
b) gerningsmanden er en af dens statsborgere eller tjenestemænd eller medlem af en af dens offentlige forsamlinger;
c) lovovertrædelsen angår en af dens tjenestemænd eller et medlem af en at dens offentlige forsamlinger eller en person som nævnt i artikel 9-11, der også er en af dens statsborgere.
2. Enhver part kan – på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument – ved en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær erklære, at den forbeholder sig ret til ikke eller kun i særlige tilfælde eller på særlige betingelser at anvende kompetencebestemmelserne i denne artikels stk. 1, litra b og c, helt eller delvis.
3. Såfremt en part har benyttet muligheden for at tage forbehold efter stk. 2 i denne artikel, skal den vedtage sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at den har straffemyndighed med hensyn til strafbare handlinger i henhold til denne konvention i tilfælde, hvor den påståede gerningsmand befinder sig inden for dens territorium, og parten ikke udleverer den pågældende til en anden part alene som følge af den pågældendes statsborgerskab efter en begæring om udlevering.
4. Denne konvention udelukker ikke straffemyndighed udøvet af en part i henhold til national ret.
Artikel 18
Juridiske personers ansvar
Artikel 18
Juridiske personers ansvar
1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at juridiske personer kan kendes ansvarlige for aktiv bestikkelse, handel med indflydelse og hvidvaskning af penge som fastsat efter denne konvention, der for at skaffe dem vinding er begået af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person, baseret på
– beføjelse til at repræsentere den juridiske person, eller
– beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne, eller
– beføjelse til at udøve intern kontrol,
samt sådanne personers medvirken til eller anstiftelse af sådanne handlinger.
2. Ud over de i stk. 1 omhandlede tilfælde skal enhver part træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person kan kendes ansvarlig, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede personers side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå en af de i stk. 1 nævnte strafbare handlinger for at skaffe den juridiske person vinding.
3. Juridiske personers ansvar i henhold til stk. 1 og 2 udelukker ikke strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der begår, anstifter eller medvirker til de i stk. 1 nævnte strafbare handlinger.
Artikel 19
Sanktioner og foranstaltninger
Artikel 19
Sanktioner og foranstaltninger
1. På baggrund af alvoren af de strafbare handlinger, der er fastsat efter denne konvention, skal enhver part sørge for, at der kan pålægges sanktioner og foranstaltninger, som er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning for strafbare handlinger i henhold til artikel 2-14, herunder, når de er begået af en fysisk person, straf i form at frihedsberøvelse, som kan medføre udlevering.
2. Enhver part skal sikre, at juridiske personer, der kendes ansvarlige efter artikel 18, stk. 1 og 2, kan pålægges strafferetlige eller ikke-strafferetlige sanktioner, herunder økonomiske sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning.
3. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at muliggøre konfiskation eller anden berøvelse af redskaber eller udbytte fra strafbare handlinger eller af formuegoder, hvis værdi modsvarer sådant udbytte.
Artikel 20
Specialiserede myndigheder
Artikel 20
Specialiserede myndigheder
Enhver part skal vedtage sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre, at personer eller enheder er specialiseret i bekæmpelse af korruption. De skal have den nødvendige uafhængighed i overensstemmelse med den pågældende parts grundlæggende retsprincipper, så de kan udføre deres hverv effektivt og uden utilbørligt pres. Parten skal sikre, at personalet ved sådanne enheder har den fornødne uddannelse og de fornødne økonomiske ressourcer til deres opgaver.
Artikel 21
Samarbejde med og mellem nationale myndigheder
Artikel 21
Samarbejde med og mellem nationale myndigheder
Enhver part skal vedtage sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre, at offentlige myndigheder samt tjenestemænd i overensstemmelse med national ret samarbejder med de af dens myndigheder, der er ansvarlige for efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger
a) ved af egen drift at oplyse de sidstnævnte myndigheder om sager, hvor der er rimelig grund til at antage, at der er begået en strafbar handling i henhold til artikel 2-14, eller
b) ved efter anmodning at give de sidstnævnte myndigheder alle nødvendige oplysninger.
Artikel 22
Beskyttelse af personer, der samarbejder med retssystemet, og af vidner
Artikel 22
Beskyttelse af personer, der samarbejder med retssystemet, og af vidner
Enhver part skal vedtage sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at kunne yde effektiv og passende beskyttelse af
a) personer, der anmelder strafbare handlinger i henhold til artikel 2-14 eller på anden måde samarbejder med de efterforskende og retsforfølgende myndigheder;
b) vidner, der afgiver forklaring om sådanne handlinger.
Artikel 23
Foranstaltninger til at lette indsamling af bevismateriale og konfiskation af udbytte
Artikel 23
Foranstaltninger til at lette indsamling af bevismateriale og konfiskation af udbytte
1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, herunder foranstaltninger der tillader anvendelse af særlige efterforskningsmetoder, som måtte være nødvendige i overensstemmelse med national ret for at kunne lette indsamlingen af bevismateriale vedrørende strafbare handlinger i henhold til artikel 2-14 i denne konvention og for at kunne identificere, efterspore, fastfryse og beslaglægge redskaber og udbytte fra korruption eller formuegoder, hvis værdi modsvarer sådant udbytte, som kan underkastes de i henhold til artikel 19, stk. 3, i denne konvention fastsatte foranstaltninger.
2. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at bemyndige sine domstole eller andre kompetente myndigheder til at beordre, at bankoplysninger, økonomiske oplysninger eller handelsmæssige oplysninger gøres tilgængelige eller beslaglægges med henblik på at udføre de handlinger, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel.
3. Bankhemmeligheden må ikke udgøre en hindring for de foranstaltninger, der er fastsat i stk. 1 og 2 i denne artikel.
Artikel 24
Overvågning
Artikel 24
Overvågning
Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO) overvåger de kontraherende parters gennemførelse af denne konvention.
Artikel 25
Generelle principper og foranstaltninger vedrørende internationalt samarbejde
Artikel 25
Generelle principper og foranstaltninger vedrørende internationalt samarbejde
1. Parterne skal i videst muligt omfang samarbejde med hinanden i overensstemmelse med bestemmelserne i relevante internationale retsakter om internationalt samarbejde i straffesager eller arrangementer, der bygger på ensartet eller gensidig lovgivning, og i overensstemmelse med national ret ved efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger i henhold til denne konvention.
2. Såfremt der mellem parter ikke gælder en international retsakt eller et arrangement som nævnt i stk. 1, finder artikel 26-31 i dette kapitel anvendelse.
3. Artikel 26-31 i dette kapitel finder også anvendelse, når de er mere fordelagtige end bestemmelserne i de i stk. 1 nævnte internationale retsakter eller arrangementer.
Artikel 26
Gensidig retshjælp
Artikel 26
Gensidig retshjælp
1. Parterne skal i videst muligt omfang yde hinanden gensidig retshjælp ved uden unødigt ophold at behandle begæringer fra myndigheder, der efter deres nationale ret har kompetence til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger i henhold til denne konvention.
2. Retshjælp efter stk. 1 i denne artikel kan afslås, såfremt den anmodede part finder, at efterkommelse af begæringen vil undergrave dens grundlæggende interesser, nationale suverænitet, nationale sikkerhed eller almindelige retsprincipper (ordre public).
3. Parterne kan ikke påberåbe sig bankhemmeligheden som begrundelse for at nægte samarbejde i henhold til dette kapitel. Såfremt det kræves i henhold til national lovgivning, kan en part kræve, at en begæring om samarbejde, som medfører ophævelse af bankhemmeligheden, godkendes af en dommer eller anden retlig myndighed, herunder offentlige anklagere, der beskæftiger sig med lovovertrædelser.
Artikel 27
Udlevering
Artikel 27
Udlevering
1. Enhver strafbar handling i henhold til denne konvention skal anses for at indgå som en handling, for hvilken udlevering kan finde sted, i enhver traktat om udlevering, som måtte eksistere mellem eller blandt parterne. Parterne forpligter sig til at lade sådanne handlinger indgå som handlinger, for hvilke udlevering kan finde sted, i enhver traktat om udlevering, som indgås mellem eller blandt dem.
2. Såfremt en part, som gør udlevering betinget af, at der eksisterer en traktat herom, modtager en begæring om udlevering fra en anden part, som den pågældende part ikke har indgået nogen udleveringstraktat med, kan den betragte denne konvention som juridisk grundlag for udlevering med hensyn til strafbare handlinger i henhold til denne konvention.
3. De parter, der ikke gør udlevering betinget af, at der eksisterer en traktat herom, skal indbyrdes anerkende de strafbare handlinger i henhold til denne konvention som handlinger, der kan medføre udlevering.
4. Udlevering er underkastet de betingelser, som er fastsat i den anmodede parts lovgivning eller i gældende udleveringstraktater, herunder også de grunde, under henvisning til hvilke den anmodede part kan nægte udlevering.
5. Såfremt udlevering for en strafbar handling i henhold til denne konvention afslås alene med henvisning til den berørte persons statsborgerskab, eller fordi den anmodede part finder, at den har straffemyndighed med hensyn til den pågældende handling, skal den anmodede part forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning, medmindre andet aftales med den begærende part, og til sin tid underrette den begærende part om det endelige udfald af sagen.
Artikel 28
Uanmodede oplysninger
Artikel 28
Uanmodede oplysninger
Uden det berører egen efterforskning eller retsforfølgning, kan en part uden forudgående anmodning sende en anden part faktuelle oplysninger, når den finder, at afgivelse af sådanne oplysninger kan bistå den modtagende part med at iværksætte eller gennemføre efterforskning eller retsforfølgning vedrørende strafbare handlinger i henhold til denne konvention eller kan føre til en anmodning fra denne part i henhold til dette kapitel.
Artikel 29
Central myndighed
Artikel 29
Central myndighed
1. Parterne skal udpege en central myndighed eller, hvis det er hensigtsmæssigt, flere centrale myndigheder, der skal være ansvarlige for at afsende og besvare anmodninger, der rejses i henhold til dette kapitel, efterkommelse af sådanne anmodninger eller videregivelse af dem til de myndigheder, der har kompetence til at efterkomme dem.
2. Enhver part skal på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument give Europarådets generalsekretær meddelelse om navn og adresse på de myndigheder, der udpeges i medfør af stk. 1 i denne artikel.
Artikel 30
Direkte kommunikation
Artikel 30
Direkte kommunikation
1. De centrale myndigheder skal kommunikere direkte med hinanden.
2. I hastende tilfælde kan anmodninger om retshjælp eller meddelelser med tilknytning hertil sendes direkte af den begærende parts retlige myndigheder, herunder offentlige anklagere, til den anmodede parts tilsvarende myndigheder. I sådanne tilfælde skal der samtidig sendes en kopi til den anmodede parts centrale myndighed gennem den begærende parts centrale myndighed.
3. Enhver anmodning eller meddelelse i henhold til denne artikels stk. 1 eller 2 kan ske gennem International Criminal Police Organisation (Interpol).
4. Såfremt en anmodning afgives i medfør af denne artikels stk. 2, og myndigheden ikke har kompetence til at behandle anmodningen, skal den henvise anmodningen til den kompetente nationale myndighed og informere den begærende part direkte om, at den har gjort dette.
5. Anmodninger eller meddelelser i henhold til stk. 2 i denne artikel, som ikke medfører tvangsforanstaltninger, kan fremsendes direkte af den begærende parts kompetente myndigheder til den anmodede parts kompetente myndigheder.
6. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument give Europarådets generalsekretær meddelelse om, at anmodninger i henhold til dette kapitel af hensyn til effektivitet skal stiles til den centrale myndighed.
Artikel 31
Oplysning
Artikel 31
Oplysning
Den anmodede part skal straks oplyse den begærende part om foranstaltninger, der iværksættes i medfør af en begæring i henhold til dette kapitel, og om slutresultatet af sådanne foranstaltninger. Den anmodede part skal ligeledes straks oplyse den begærende part om omstændigheder, der gør det umuligt at gennemføre den foranstaltning, der anmodes om, eller som vil kunne forsinke den væsentligt.
Artikel 32
Undertegnelse og ikrafttræden
Artikel 32
Undertegnelse og ikrafttræden
1. Denne konvention skal være åben for undertegnelse af alle Europarådets medlemsstater samt ikke-medlemsstater, der har deltaget i dens udarbejdelse. Disse stater kan udtrykke deres samtykke til at være bundet af den
a. ved undertegnelse uden forbehold for så vidt angår ratifikation, accept eller godkendelse, eller
b. ved undertegnelse med forbehold for ratifikation, accept eller godkendelse efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse.
2. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.
3. Denne konvention træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor 14 stater har udtrykt deres samtykke til at være bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1. Stater, der ikke er medlem af Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO) på tidspunktet for ratifikation, bliver automatisk medlem på det tidspunkt, hvor konventionen træder i kraft.
4. For så vidt angår enhver undertegnende stat, der efterfølgende udtrykker samtykke til at være bundet af den, træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for deres tilkendegivelse af at ville være bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2. Undertegnende stater, der ikke er medlem af Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO) på tidspunktet for ratifikation, bliver automatisk medlem på det tidspunkt, hvor konventionen træder i kraft for vedkommende stat.
Artikel 33
Tiltrædelse af konventionen
Artikel 33
Tiltrædelse af konventionen
1. Efter denne konventions ikrafttræden kan Europarådets Ministerkomité, efter at have konsulteret de kontraherende parter, opfordre De Europæiske Fællesskaber og enhver stat, der ikke er medlem af Europarådet og som ikke har deltaget i dens udarbejdelse, til at tiltræde konventionen ved beslutning truffet med det flertal, der er fastsat i artikel 20.d. i Europarådets statut, og med enstemmighed blandt repræsentanterne for de kontraherende stater, der er berettiget til at sidde i Ministerkomitéen.
2. For så vidt angår De Europæiske Fællesskaber og stater, der tiltræder konventionen efter stk. 1 ovenfor, træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet hos Europarådets generalsekretær. De Europæiske Fællesskaber og stater, der tiltræder konventionen, bliver, hvis vedkommende ikke allerede er medlem på tidspunktet for tiltrædelsen, automatisk medlem af GRECO på det tidspunkt, hvor konventionen træder i kraft for vedkommende.
Artikel 34
Territorialt anvendelsesområde
Artikel 34
Territorialt anvendelsesområde
1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument angive, inden for hvilket område eller hvilke områder denne konvention skal finde anvendelse.
2. Enhver part kan på et senere tidspunkt ved erklæring til Europarådets generelsekretær udvide anvendelsen af denne konvention til ethvert andet område, der er angivet i erklæringen. For så vidt angår et sådant område træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan erklæring.
3. Enhver erklæring, der afgives i henhold til ovenstående to stykker, kan for så vidt angår ethvert område, der er anført i en sådan erklæring, tilbagetrækkes ved notifikation stilet til Europarådets generalsekretær. Tilbagetrækningen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder fra datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan notifikation.
Artikel 35
Forholdet til andre konventioner og aftaler
Artikel 35
Forholdet til andre konventioner og aftaler
1. Denne konvention berører ikke rettigheder og forpligtelser, der følger af internationale, multilaterale konventioner vedrørende særlige forhold.
2. Parterne i denne konvention kan indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med hinanden vedrørende de forhold, der er omhandlet i denne konvention, med henblik på at supplere eller styrke dens bestemmelser eller fremme gennemførelsen af de principper, som den indeholder.
3. Såfremt to eller flere parter allerede har indgået en aftale eller traktat for så vidt angår et spørgsmål, der er omhandlet i denne konvention, eller på anden måde har etableret indbyrdes relationer for så vidt angår dette spørgsmål, er de berettiget til at lade denne aftale eller traktat finde anvendelse eller til at lade det regulere på samme måde i stedet for denne konvention, såfremt det fremmer internationalt samarbejde.
Artikel 36
Erklæringer
Artikel 36
Erklæringer
Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at den vil fastsætte, at det alene er en strafbar handling at udøve aktiv og passiv bestikkelse af udenlandske tjenestemænd efter artikel 5, af tjenestemænd i internationale organisationer efter artikel 9 eller af dommere og tjenestemænd ved internationale domstole efter artikel 11, i det omfang den pågældende tjenestemand eller dommer foretager eller undlader at foretage en handling i strid med sine pligter.
Artikel 37
Forbehold
Artikel 37
Forbehold
1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument forbeholde sig ret til helt eller delvis at undlade at fastsætte, at det er en strafbar handling efter national ret at handle som nævnt i artikel 4, 6-8, 10 og 12 eller at begå passiv beskikkelse som nævnt i artikel 5.
2. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at den benytter sig af det forbehold, der er fastsat i artikel 17, stk. 2.
3. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at den kan afslå at yde gensidig retshjælp efter artikel 26, stk. 1, såfremt begæringen vedrører en forbrydelse, som den anmodede stat anser som en politisk forbrydelse.
4. En stat kan ved anvendelse af stk. 1, 2 og 3 i denne artikel ikke tage forbehold over for mere end fem af deri nævnte bestemmelser. Der kan ikke tages yderligere forbehold. Forbehold af samme art med hensyn til artikel 4, 6 og 10 anses som ét forbehold.
Artikel 38
Gyldighed og revision af erklæringer og forbehold
Artikel 38
Gyldighed og revision af erklæringer og forbehold
1. Erklæringer som nævnt i artikel 36 og forbehold som nævnt i artikel 37 er gyldige i en periode på tre år fra datoen for denne konventions ikrafttræden for den pågældende stat. Sådanne erklæringer og forbehold kan dog fornyes for perioder af samme varighed.
2. Europarådets generalsekretær skal 12 måneder før udløbet af erklæringen eller forbeholdet give meddelelse herom til den pågældende stat. Senest tre måneder før udløbet skal den pågældende stat meddele generalsekretæren, hvorvidt den opretholder, ændrer eller tilbagekalder erklæringen eller forbeholdet. Såfremt den pågældende stat undlader at give meddelelse herom, skal generalsekretæren oplyse staten om, at erklæringen eller forbeholdet anses for at være automatisk forlænget for en periode på seks måneder. Såfremt den pågældende stat undlader at give meddelelse om sin hensigt om at opretholde eller ændre erklæringen eller forbeholdet før udløbet af denne periode, bortfalder erklæringen eller forbeholdet.
3. Hvis en part afgiver erklæring eller tager forbehold i overensstemmelse med artikel 36 og 37, skal den før fornyelse heraf eller efter anmodning redegøre over for GRECO for de grunde, der berettiger til at forlænge vedkommende erklæring eller forbehold.
Artikel 39
Ændringer
Artikel 39
Ændringer
1. Ændringer til denne konvention kan foreslås af enhver part, og Europarådets generalsekretær skal give underretning herom til Europarådets medlemsstater og til enhver ikke-medlemsstat, som har tiltrådt eller er blevet opfordret til at tiltræde denne konvention i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 33.
2. Der skal gives underretning til European Committee on Crime Problems (CDPC) om enhver ændring, der foreslås af en part, og denne komité skal forelægge Ministerkomitéen en udtalelse om den foreslåede ændring.
3. Ministerkomitéen skal behandle den foreslåede ændring og den udtalelse der er afgivet af CDPC og kan efter at have hørt ikke-medlemsstater, der har tiltrådt denne konvention, vedtage ændringen.
4. Teksten til enhver ændring, der vedtages af Ministerkomitéen i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, skal fremsendes til parterne til godkendelse.
5. Enhver ændring, der vedtages i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, træder i kraft den tredivte dag efter, at alle parter har underrettet generalsekretæren om deres godkendelse deraf.
Artikel 40
Afgørelse af tvister
Artikel 40
Afgørelse af tvister
1. Europarådets European Committee on Crime Problems skal holdes underrettet om fortolkning og anvendelse af denne konvention.
2. I tilfælde af tvist mellem parter for så vidt angår fortolkning eller anvendelse af denne konvention skal de forsøge at afgøre tvisten ved forhandling eller andre fredelige midler efter eget valg, herunder indbringelse af tvisten for European Committee on Crime Problems, for en voldgiftsinstans, hvis afgørelse skal være bindende for parterne, eller for Den Internationale Domstol, efter aftale mellem de berørte parter.
Artikel 41
Opsigelse
Artikel 41
Opsigelse
1. Enhver part kan på ethvert tidspunkt opsige denne konvention ved notifikation stilet til Europarådets generalsekretær.
2. En sådan opsigelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af notifikationen.
Artikel 42
Notifikation
Engelsk tekst
Artikel 42
Notifikation
Europarådets generalsekretær skal notificere Europarådets medlemsstater og enhver stat eller De Europæiske Fællesskaber, der har tiltrådt denne konvention, om
a. undertegnelse,
b. deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter,
c. datoen for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 32 og 33,
d. erklæringer og forbehold i henhold til artikel 36 eller 37,
e. enhver anden handling, notifikation eller meddelelse vedrørende denne konvention.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, efter at være behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne konvention.
Udfærdiget i Strasbourg den 27. januar 1999 på engelsk og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, der deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær fremsender bekræftede genparter heraf til enhver part, der har undertegnet og tiltrådt denne konvention.
Konventionen trådte i henhold til artikel 32, stk. 3, i kraft den 1. juli 2002.
Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos Europarådets generalsekretær den 2. august 2000, og konventionen trådte i kraft for Danmark den 1. juli 2002.
Der er afgivet territorialerklæring om, at konventionen indtil videre ikke finder anvendelse på Færøerne og Grønland.
Der er i henhold til konventionens artikel 37, stk. 1, taget forbehold om, at Danmark kan undlade at fastsætte, at det er en strafbar handling efter dansk ret at handle som nævnt i artikel 12. Der er i henhold til konventionens artikel 37, stk. 2, taget forbehold efter artikel 17, stk. 2, om, at Danmark i de i artikel 17, stk. 1, litra b, 1. led, omhandlede tilfælde kan betinge dansk straffemyndighed af, at forholdet også er strafbart efter lovgivningen i det land, hvor forholdet blev begået (dobbelt strafbarhed). I henhold til artikel 37, stk. 3, er taget forbehold om, at Danmark kan afslå at yde gensidig retshjælp efter artikel 26, stk. 1, såfremt begæringen vedrører en forbrydelse, som efter dansk ret anses for en politisk forbrydelse.
I medfør af artikel 29, stk. 2, er afgivet erklæring om, at Justitsministeriet er udpeget til kompetent myndighed.
Oplysninger om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos Europarådet på adressen
http://conventions.coe.int .
Engelsk tekst
Criminal Law Convention on Corruption
PREAMBLE
The member States of the Council of Europe and the other States signatory hereto,
Considering that the aim of the Council of Europe is to achieve a greater unity between its members;
Recognising the value of fostering co-operation with the other States signatories to this Convention;
Convinced of the need to pursue, as a matter of priority, a common criminal policy aimed at the protection of society against corruption, including the adoption of appropriate legislation and preventive measures;
Emphasising that corruption threatens the rule of law, democracy and human rights, undermines good governance, fairness and social justice, distorts competition, hinders economic development and endangers the stability of democratic institutions and the moral foundations of society;
Believing that an effective fight against corruption requires increased, rapid and well-functioning international co-operation in criminal matters;
Welcoming recent developments which further advance international understanding and co-operation in combating corruption, including actions of the United Nations, the World Bank, the International Monetary Fund, the World Trade Organisation, the Organisation of American States, the OECD and the European Union;
Having regard to the Programme of Action against Corruption adopted by the Committee of Ministers of the Council of Europe in November 1996 following the recommendations of the 19th Conference of European Ministers of Justice (Valletta, 1994);
Recalling in this respect the importance of the participation of non-member States in the Council of Europe’s activities against corruption and welcoming their valuable contribution to the implementation of the Programme of Action against Corruption;
Further recalling that Resolution No. 1 adopted by the European Ministers of Justice at their 21st Conference (Prague, 1997) recommended the speedy implementation of the Programme of Action against Corruption, and called, in particular, for the early adoption of a criminal law convention providing for the co-ordinated incrimination of corruption offences, enhanced co-operation for the prosecution of such offences as well as an effective follow-up mechanism open to member States and non-member States on an equal footing;
Bearing in mind that the Heads of State and Government of the Council of Europe decided, on the occasion of their Second Summit held in Strasbourg on 10 and 11 October 1997, to seek common responses to the challenges posed by the growth in corruption and adopted an Action Plan which, in order to promote co-operation in the fight against corruption, including its links with organised crime and money laundering, instructed the Committee of Ministers, inter alia, to secure the rapid completion of international legal instruments pursuant to the Programme of Action against Corruption;
Considering moreover that Resolution (97) 24 on the 20 Guiding Principles for the Fight against Corruption, adopted on 6 November 1997 by the Committee of Ministers at its 101st Session, stresses the need rapidly to complete the elaboration of international legal instruments pursuant to the Programme of Action against Corruption;
In view of the adoption by the Committee of Ministers, at its 102nd Session on 4 May 1998, of Resolution (98) 7 authorising the partial and enlarged agreement establishing the »Group of States against Corruption – GRECO«, which aims at improving the capacity of its members to fight corruption by following up compliance with their undertakings in this field,
Have agreed as follows
CHAPTER I
USE OF TERMS
Article 1
Use of terms
For the purposes of this Convention
a » public official« shall be understood by reference to the definition of »official«, »public officer«, »mayor«, »minister« or »judge« in the national law of the State in which the person in question performs that function and as applied in its criminal law;
b the term » judge« referred to in sub-paragraph a above shall include prosecutors and holders of judicial offices;
c in the case of proceedings involving a public official of another State, the prosecuting State may apply the definition of public official only insofar as that definition is compatible with its national law;
d » legal person« shall mean any entity having such status under the applicable national law, except for States or other public bodies in the exercise of State authority and for public international organisations.
CHAPTER II
MEASURES TO BE TAKEN AT NATIONAL LEVEL
Article 2
Active bribery of domestic public officials
Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law, when committed intentionally, the promising, offering or giving by any person, directly or indirectly, of any undue advantage to any of its public officials, for himself or herself or for anyone else, for him or her to act or refrain from acting in the exercise of his or her functions.
Article 3
Passive bribery of domestic public officials
Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law, when committed intentionally, the request or receipt by any of its public officials, directly or indirectly, of any undue advantage, for himself or herself or for anyone else, or the acceptance of an offer or a promise of such an advantage, to act or refrain from acting in the exercise of his or her functions.
Article 4
Bribery of members of domestic public assemblies
Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to in Articles 2 and 3, when involving any person who is a member of any domestic public assembly exercising legislative or administrative powers.
Article 5
Bribery of foreign public officials
Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to in Articles 2 and 3, when involving a public official of any other State.
Article 6
Bribery of members of foreign public assemblies
Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to in Articles 2 and 3, when involving any person who is a member of any public assembly exercising legislative or administrative powers in any other State.
Article 7
Active bribery in the private sector
Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law, when committed intentionally in the course of business activity, the promising, offering or giving, directly or indirectly, of any undue advantage to any persons who direct or work for, in any capacity, private sector entities, for themselves or for anyone else, for them to act, or refrain from acting, in breach of their duties.
Article 8
Passive bribery in the private sector
Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law, when committed intentionally, in the course of business activity, the request or receipt, directly or indirectly, by any persons who direct or work for, in any capacity, private sector entities, of any undue advantage or the promise thereof for themselves or for anyone else, or the acceptance of an offer or a promise of such an advantage, to act or refrain from acting in breach of their duties.
Article 9
Bribery of officials of international organisations
Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to in Articles 2 and 3, when involving any official or other contracted employee, within the meaning of the staff regulations, of any public international or supranational organisation or body of which the Party is a member, and any person, whether seconded or not, carrying out functions corresponding to those performed by such officials or agents.
Article 10
Bribery of members of international parliamentary assemblies
Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to in Article 4 when involving any members of parliamentary assemblies of international or supranational organisations of which the Party is a member.
Article 11
Bribery of judges and officials of international courts
Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to in Articles 2 and 3 involving any holders of judicial office or officials of any international court whose jurisdiction is accepted by the Party.
Article 12
Trading in influence
Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law, when committed intentionally, the promising, giving or offering, directly or indirectly, of any undue advantage to anyone who asserts or confirms that he or she is able to exert an improper influence over the decision-making of any person referred to in Articles 2, 4 to 6 and 9 to 11 in consideration thereof, whether the undue advantage is for himself or herself or for anyone else, as well as the request, receipt or the acceptance of the offer or the promise of such an advantage, in consideration of that influence, whether or not the influence is exerted or whether or not the supposed influence leads to the intended result.
Article 13
Money laundering of proceeds from corruption offences
Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to in the Council of Europe Convention on Laundering, Search, Seizure and Confiscation of the Products from Crime (ETS No. 141), Article 6, paragraphs 1 and 2, under the conditions referred to therein, when the predicate offence consists of any of the criminal offences established in accordance with Articles 2 to 12 of this Convention, to the extent that the Party has not made a reservation or a declaration with respect to these offences or does not consider such offences as serious ones for the purpose of their money laundering legislation.
Article 14
Account offences
Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as offences liable to criminal or other sanctions under its domestic law the following acts or omissions, when committed intentionally, in order to commit, conceal or disguise the offences referred to in Articles 2 to 12, to the extent the Party has not made a reservation or a declaration
a) creating or using an invoice or any other accounting document or record containing false or incomplete information;
b) unlawfully omitting to make a record of a payment.
Article 15
Participatory acts
Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law aiding or abetting the commission of any of the criminal offences established in accordance with this Convention.
Article 16
Immunity
The provisions of this Convention shall be without prejudice to the provisions of any Treaty, Protocol or Statute, as well as their implementing texts, as regards the withdrawal of immunity.
Article 17
Jurisdiction
1 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to establish jurisdiction over a criminal offence established in accordance with Articles 2 to 14 of this Convention where
a) the offence is committed in whole or in part in its territory;
b) the offender is one of its nationals, one of its public officials, or a member of one of its domestic public assemblies;
c) the offence involves one of its public officials or members of its domestic public assemblies or any person referred to in Articles 9 to 11 who is at the same time one of its nationals.
2 Each State may, at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession, by a declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, declare that it reserves the right not to apply or to apply only in specific cases or conditions the jurisdiction rules laid down in paragraphs 1 b and c of this article or any part thereof.
3 If a Party has made use of the reservation possibility provided for in paragraph 2 of this article, it shall adopt such measures as may be necessary to establish jurisdiction over a criminal offence established in accordance with this Convention, in cases where an alleged offender is present in its territory and it does not extradite him to another Party, solely on the basis of his nationality, after a request for extradition.
4 This Convention does not exclude any criminal jurisdiction exercised by a Party in accordance with national law.
Article 18
Corporate liability
1 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to ensure that legal persons can be held liable for the criminal offences of active bribery, trading in influence and money laundering established in accordance with this Convention, committed for their benefit by any natural person, acting either individually or as part of an organ of the legal person, who has a leading position within the legal person, based on
– power of representation of the legal person; or
– an authority to take decisions on behalf of the legal person; or
– an authority to exercise control within the legal person;
as well as for involvement of such a natural person as accessory or instigator in the above-mentioned offences.
2 Apart from the cases already provided for in paragraph 1, each Party shall take the necessary measures to ensure that a legal person can be held liable where the lack of supervision or control by a natural person referred to in paragraph 1 has made possible the commission of the criminal offences mentioned in paragraph 1 for the benefit of that legal person by a natural person under its authority.
3 Liability of a legal person under paragraphs 1 and 2 shall not exclude criminal proceedings against natural persons who are perpetrators, instigators of, or accessories to, the criminal offences mentioned in paragraph 1.
Article 19
Sanctions and measures
1 Having regard to the serious nature of the criminal offences established in accordance with this Convention, each Party shall provide, in respect of those criminal offences established in accordance with Articles 2 to 14, effective, proportionate and dissuasive sanctions and measures, including, when committed by natural persons, penalties involving deprivation of liberty which can give rise to extradition.
2 Each Party shall ensure that legal persons held liable in accordance with Article 18, paragraphs 1 and 2, shall be subject to effective, proportionate and dissuasive criminal or non-criminal sanctions, including monetary sanctions.
3 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to enable it to confiscate or otherwise deprive the instrumentalities and proceeds of criminal offences established in accordance with this Convention, or property the value of which corresponds to such proceeds.
Article 20
Specialised authorities
Each Party shall adopt such measures as may be necessary to ensure that persons or entities are specialised in the fight against corruption. They shall have the necessary independence in accordance with the fundamental principles of the legal system of the Party, in order for them to be able to carry out their functions effectively and free from any undue pressure. The Party shall ensure that the staff of such entities has adequate training and financial resources for their tasks.
Article 21
Co-operation with and between national authorities
Each Party shall adopt such measures as may be necessary to ensure that public authorities, as well as any public official, co-operate, in accordance with national law, with those of its authorities responsible for investigating and prosecuting criminal offences
a) by informing the latter authorities, on their own initiative, where there are reasonable grounds to believe that any of the criminal offences established in accordance with Articles 2 to 14 has been committed, or
b) by providing, upon request, to the latter authorities all necessary information.
Article 22
Protection of collaborators of justice and witnesses
Each Party shall adopt such measures as may be necessary to provide effective and appropriate protection for
a) those who report the criminal offences established in accordance with Articles 2 to 14 or otherwise co-operate with the investigating or prosecuting authorities;
b) witnesses who give testimony concerning these offences.
Article 23
Measures to facilitate the gathering of evidence and the confiscation of proceeds
1 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary, including those permitting the use of special investigative techniques, in accordance with national law, to enable it to facilitate the gathering of evidence related to criminal offences established in accordance with Articles 2 to 14 of this Convention and to identify, trace, freeze and seize instrumentalities and proceeds of corruption, or property the value of which corresponds to such proceeds, liable to measures set out in accordance with paragraph 3 of Article 19 of this Convention.
2 Each Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to empower its courts or other competent authorities to order that bank, financial or commercial records be made available or be seized in order to carry out the actions referred to in paragraph 1 of this article.
3 Bank secrecy shall not be an obstacle to measures provided for in paragraphs 1 and 2 of this article.
CHAPTER III
MONITORING OF IMPLEMENTATION
Article 24
Monitoring
The Group of States against Corruption (GRECO) shall monitor the implementation of this Convention by the Parties.
CHAPTER IV
INTERNATIONAL CO-OPERATION
Article 25
General principles and measures for international co-operation
1 The Parties shall co-operate with each other, in accordance with the provisions of relevant international instruments on international co-operation in criminal matters, or arrangements agreed on the basis of uniform or reciprocal legislation, and in accordance with their national law, to the widest extent possible for the purposes of investigations and proceedings concerning criminal offences established in accordance with this Convention.
2 Where no international instrument or arrangement referred to in paragraph 1 is in force between Parties, Articles 26 to 31 of this chapter shall apply.
3 Articles 26 to 31 of this chapter shall also apply where they are more favourable than those of the international instruments or arrangements referred to in paragraph 1.
Article 26
Mutual assistance
1 The Parties shall afford one another the widest measure of mutual assistance by promptly processing requests from authorities that, in conformity with their domestic laws, have the power to investigate or prosecute criminal offences established in accordance with this Convention.
2 Mutual legal assistance under paragraph 1 of this article may be refused if the requested Party believes that compliance with the request would undermine its fundamental interests, national sovereignty, national security or ordre public.
3 Parties shall not invoke bank secrecy as a ground to refuse any co-operation under this chapter. Where its domestic law so requires, a Party may require that a request for co-operation which would involve the lifting of bank secrecy be authorised by either a judge or another judicial authority, including public prosecutors, any of these authorities acting in relation to criminal offences.
Article 27
Extradition
1 The criminal offences established in accordance with this Convention shall be deemed to be included as extraditable offences in any extradition treaty existing between or among the Parties. The Parties undertake to include such offences as extraditable offences in any extradition treaty to be concluded between or among them.
2 If a Party that makes extradition conditional on the existence of a treaty receives a request for extradition from another Party with which it does not have an extradition treaty, it may consider this Convention as the legal basis for extradition with respect to any criminal offence established in accordance with this Convention.
3 Parties that do not make extradition conditional on the existence of a treaty shall recognise criminal offences established in accordance with this Convention as extraditable offences between themselves.
4 Extradition shall be subject to the conditions provided for by the law of the requested Party or by applicable extradition treaties, including the grounds on which the requested Party may refuse extradition.
5 If extradition for a criminal offence established in accordance with this Convention is refused solely on the basis of the nationality of the person sought, or because the requested Party deems that it has jurisdiction over the offence, the requested Party shall submit the case to its competent authorities for the purpose of prosecution unless otherwise agreed with the requesting Party, and shall report the final outcome to the requesting Party in due course.
Article 28
Spontaneous information
Without prejudice to its own investigations or proceedings, a Party may without prior request forward to another Party information on facts when it considers that the disclosure of such information might assist the receiving Party in initiating or carrying out investigations or proceedings concerning criminal offences established in accordance with this Convention or might lead to a request by that Party under this chapter.
Article 29
Central authority
1 The Parties shall designate a central authority or, if appropriate, several central authorities, which shall be responsible for sending and answering requests made under this chapter, the execution of such requests or the transmission of them to the authorities competent for their execution.
2 Each Party shall, at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession, communicate to the Secretary General of the Council of Europe the names and addresses of the authorities designated in pursuance of paragraph 1 of this article.
Article 30
Direct communication
1 The central authorities shall communicate directly with one another.
2 In the event of urgency, requests for mutual assistance or communications related thereto may be sent directly by the judicial authorities, including public prosecutors, of the requesting Party to such authorities of the requested Party. In such cases a copy shall be sent at the same time to the central authority of the requested Party through the central authority of the requesting Party.
3 Any request or communication under paragraphs 1 and 2 of this article may be made through the International Criminal Police Organisation (Interpol).
4 Where a request is made pursuant to paragraph 2 of this article and the authority is not competent to deal with the request, it shall refer the request to the competent national authority and inform directly the requesting Party that it has done so.
5 Requests or communications under paragraph 2 of this article, which do not involve coercive action, may be directly transmitted by the competent authorities of the requesting Party to the competent authorities of the requested Party.
6 Each State may, at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession, inform the Secretary General of the Council of Europe that, for reasons of efficiency, requests made under this chapter are to be addressed to its central authority.
Article 31
Information
The requested Party shall promptly inform the requesting Party of the action taken on a request under this chapter and the final result of that action. The requested Party shall also promptly inform the requesting Party of any circumstances which render impossible the carrying out of the action sought or are likely to delay it significantly.
CHAPTER V
FINAL PROVISIONS
Article 32
Signature and entry into force
1 This Convention shall be open for signature by the member States of the Council of Europe and by non-member States which have participated in its elaboration. Such States may express their consent to be bound by
a. signature without reservation as to ratification, acceptance or approval; or
b. signature subject to ratification, acceptance or approval, followed by ratification, acceptance or approval.
2 Instruments of ratification, acceptance or approval shall be deposited with the Secretary General of the Council of Europe.
3 This Convention shall enter into force on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date on which fourteen States have expressed their consent to be bound by the Convention in accordance with the provisions of paragraph 1. Any such State, which is not a member of the Group of States against Corruption (GRECO) at the time of ratification, shall automatically become a member on the date the Convention enters into force.
4 In respect of any signatory State which subsequently expresses its consent to be bound by it, the Convention shall enter into force on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of the expression of their consent to be bound by the Convention in accordance with the provisions of paragraph 1. Any signatory State, which is not a member of the Group of States against Corruption (GRECO) at the time of ratification, shall automatically become a member on the date the Convention enters into force in its respect.
Article 33
Accession to the Convention
1 After the entry into force of this Convention, the Committee of Ministers of the Council of Europe, after consulting the Contracting States to the Convention, may invite the European Community as well as any State not a member of the Council and not having participated in its elaboration to accede to this Convention, by a decision taken by the majority provided for in Article 20d of the Statute of the Council of Europe and by the unanimous vote of the representatives of the Contracting States entitled to sit on the Committee of Ministers.
2 In respect of the European Community and any State acceding to it under paragraph 1 above, the Convention shall enter into force on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of deposit of the instrument of accession with the Secretary General of the Council of Europe. The European Community and any State acceding to this Convention shall automatically become a member of GRECO, if it is not already a member at the time of accession, on the date the Convention enters into force in its respect.
Article 34
Territorial application
1 Any State may, at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession, specify the territory or territories to which this Convention shall apply.
2 Any Party may, at any later date, by a declaration addressed to the Secretary General of the Council of Europe, extend the application of this Convention to any other territory specified in the declaration. In respect of such territory the Convention shall enter into force on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of receipt of such declaration by the Secretary General.
3 Any declaration made under the two preceding paragraphs may, in respect of any territory specified in such declaration, be withdrawn by a notification addressed to the Secretary General of the Council of Europe. The withdrawal shall become effective on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of receipt of such notification by the Secretary General.
Article 35
Relationship to other conventions and agreements
1 This Convention does not affect the rights and undertakings derived from international multilateral conventions concerning special matters.
2 The Parties to the Convention may conclude bilateral or multilateral agreements with one another on the matters dealt with in this Convention, for purposes of supplementing or strengthening its provisions or facilitating the application of the principles embodied in it.
3 If two or more Parties have already concluded an agreement or treaty in respect of a subject which is dealt with in this Convention or otherwise have established their relations in respect of that subject, they shall be entitled to apply that agreement or treaty or to regulate those relations accordingly, in lieu of the present Convention, if it facilitates international co-operation.
Article 36
Declarations
Any State may, at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession, declare that it will establish as criminal offences the active and passive bribery of foreign public officials under Article 5, of officials of international organisations under Article 9 or of judges and officials of international courts under Article 11, only to the extent that the public official or judge acts or refrains from acting in breach of his duties.
Article 37
Reservations
1 Any State may, at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession, reserve its right not to establish as a criminal offence under its domestic law, in part or in whole, the conduct referred to in Articles 4, 6 to 8, 10 and 12 or the passive bribery offences defined in Article 5.
2 Any State may, at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession declare that it avails itself of the reservation provided for in Article 17, paragraph 2.
3 Any State may, at the time of signature or when depositing its instrument of ratification, acceptance, approval or accession declare that it may refuse mutual legal assistance under Article 26, paragraph 1, if the request concerns an offence which the requested Party considers a political offence.
No State may, by application of paragraphs 1, 2 and 3 of this article, enter reservations to more than five of the provisions mentioned thereon. No other reservation may be made. Reservations of the same nature with respect to Articles 4, 6 and 10 shall be considered as one reservation.
Article 38
Validity and review of declarations and reservations
1 Declarations referred to in Article 36 and reservations referred to in Article 37 shall be valid for a period of three years from the day of the entry into force of this Convention in respect of the State concerned. However, such declarations and reservations may be renewed for periods of the same duration.
2 Twelve months before the date of expiry of the declaration or reservation, the Secretariat General of the Council of Europe shall give notice of that expiry to the State concerned. No later than three months before the expiry, the State shall notify the Secretary General that it is upholding, amending or withdrawing its declaration or reservation. In the absence of a notification by the State concerned, the Secretariat General shall inform that State that its declaration or reservation is considered to have been extended automatically for a period of six months. Failure by the State concerned to notify its intention to uphold or modify its declaration or reservation before the expiry of that period shall cause the declaration or reservation to lapse.
3 If a Party makes a declaration or a reservation in conformity with Articles 36 and 37, it shall provide, before its renewal or upon request, an explanation to GRECO, on the grounds justifying its continuance.
Article 39
Amendments
1 Amendments to this Convention may be proposed by any Party, and shall be communicated by the Secretary General of the Council of Europe to the member States of the Council of Europe and to every non-member State which has acceded to, or has been invited to accede to, this Convention in accordance with the provisions of Article 33.
2 Any amendment proposed by a Party shall be communicated to the European Committee on Crime Problems (CDPC), which shall submit to the Committee of Ministers its opinion on that proposed amendment.
3 The Committee of Ministers shall consider the proposed amendment and the opinion submitted by the CDPC and, following consultation of the non-member States Parties to this Convention, may adopt the amendment.
4 The text of any amendment adopted by the Committee of Ministers in accordance with paragraph 3 of this article shall be forwarded to the Parties for acceptance.
5 Any amendment adopted in accordance with paragraph 3 of this article shall come into force on the thirtieth day after all Parties have informed the Secretary General of their acceptance thereof.
Article 40
Settlement of disputes
1 The European Committee on Crime Problems of the Council of Europe shall be kept informed regarding the interpretation and application of this Convention.
2 In case of a dispute between Parties as to the interpretation or application of this Convention, they shall seek a settlement of the dispute through negotiation or any other peaceful means of their choice, including submission of the dispute to the European Committee on Crime Problems, to an arbitral tribunal whose decisions shall be binding upon the Parties, or to the International Court of Justice, as agreed upon by the Parties concerned.
Article 41
Denunciation
1 Any Party may, at any time, denounce this Convention by means of a notification addressed to the Secretary General of the Council of Europe.
2 Such denunciation shall become effective on the first day of the month following the expiration of a period of three months after the date of receipt of the notification by the Secretary General.
Article 42
Notification
The Secretary General of the Council of Europe shall notify the member States of the Council of Europe and any State which has acceded to this Convention of
a. any signature;
b. the deposit of any instrument of ratification, acceptance, approval or accession;
c. any date of entry into force of this Convention in accordance with Articles 32 and 33;
d. any declaration or reservation made under Article 36 or Article 37;
e. any other act, notification or communication relating to this Convention.
In witness whereof the undersigned, being duly authorised thereto, have signed this Convention.
Done at Strasbourg, this 27th day of January 1999, in English and in French, both texts being equally authentic, in a single copy which shall be deposited in the archives of the Council of Europe. The Secretary General of the Council of Europe shall transmit certified copies to each member State of the Council of Europe, to the non-member States which have participated in the elaboration of this Convention, and to any State invited to accede to it.
Udenrigsministeriet, den 2. marts 2006
Per Stig Møller
KAPITEL I
ANVENDELSE AF TERMER
KAPITEL II
FORANSTALTNINGER, DER TRÆFFES PÅ NATIONALT PLAN
KAPITEL III
OVERVÅGNING AF GENNEMFØRELSEN
KAPITEL IV
INTERNATIONALT SAMARBEJDE
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Bekendtgørelse af europæisk strafferetskonvention om
korruption af 27. januar 1999
____________
I henhold til kgl. resolution af 10. juli 2000 har Danmark ratificeret en i Strasbourg den 27. januar 1999 undertegnet strafferetskonvention om korruption.
Konventionen har følgende ordlyd
Oversættelse
Strafferetskonvention om korruption
PRÆAMBEL
Europarådets medlemsstater og andre stater, der undertegner denne konvention,
der finder, at Europarådets mål er at opnå større enhed mellem dets medlemmer,
der anerkender værdien af at fremme samarbejde med de andre stater, der underskriver denne konvention,
der er overbevist om behovet for som et prioriteret anliggende at føre en fælles kriminalpolitik med henblik på beskyttelse af samfundet mod korruption, herunder ved vedtagelse af passende lovgivning og forebyggende foranstaltninger,
der understreger, at korruption udgør en trussel mod retsordenen, demokrati og menneskerettigheder, undergraver god statsledelse, ligebehandling og social retfærdighed, forvrider konkurrencen, hindrer økonomisk udvikling og bringer de demokratiske institutioners stabilitet og samfundets moralske grundlag i fare,
der er overbevist om, at en effektiv bekæmpelse af korruption kræver et øget, hurtigt og velfungerende internationalt samarbejde i straffesager,
der værdsætter den seneste udvikling, som yderligere fremmer international forståelse og samarbejde om bekæmpelse af korruption, herunder initiativer i De Forenede Nationer, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond, Verdenshandelsorganisationen WTO, Organisationen af Amerikanske Stater, OECD og Den Europæiske Union,
der erindrer om handlingsplanen mod korruption vedtaget af Europarådets Ministerkomité i november 1996 på opfordring fra den 19. europæiske justitsministerkonference (Valletta, 1994),
der i den forbindelse understreger vigtigheden af, at ikke-medlemsstater deltager i Europarådets tiltag mod korruption, og værdsætter deres betydningsfulde bidrag til udmøntningen af handlingsplanen mod korruption,
der endvidere minder om, at beslutning nr. 1 vedtaget af de europæiske justitsministre på deres 21. konference (Prag, 1997) opfordrede til en hurtig udmøntning af handlingsplanen mod korruption og i særdeleshed en fremskyndet vedtagelse af en strafferetskonvention, der samordner kriminalisering af korruption, styrker samarbejdet om strafforfølgning heraf og sikrer en effektiv opfølgningsmekanisme, der kan benyttes af medlemsstater og ikke-medlemsstater på lige fod,
der erindrer om, at Europarådets stats- og regeringschefer på deres andet topmøde i Strasbourg den 10. og 11. oktober 1997 besluttede at søge fælles løsninger på de udfordringer, som den tiltagende korruption afstedkommer, og vedtog en handlingsplan, der med henblik på at fremme samarbejdet om bekæmpelse af korruption, herunder forbindelsen til organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge, bl.a. pålagde Ministerkomitéen at sikre, at der hurtigt udarbejdes internationale retsakter i overensstemmelse med handlingsplanen mod korruption,
der yderligere tager i betragtning, at beslutning nr. (97) 24 om de 20 vejledende retningslinjer for bekæmpelse af korruption vedtaget på Ministerkomitéens 101. møde den 6. november 1997 understreger behovet for hurtigt at udarbejde internationale retsakter i overensstemmelse med handlingsplanen mod korruption,
på baggrund af, at Ministerkomitéen på sit102. møde den 4. maj 1998 vedtog beslutning nr. (98) 7 om godkendelse af den partielle og udvidede aftale om oprettelse af ”Sammenslutningen af Stater mod Korruption – GRECO”, som sigter på at forbedre medlemmernes mulighed for at bekæmpe korruption ved at følge op på overholdelsen af de forpligtelser, som medlemmerne har påtaget sig på dette område,
har indgået følgende aftale